Log ind

Den økonomiske decentralisering er ikke kørt af sporet

#

Forfatteren til nedenstående artikel, kaptajn S. Torp-Hansen, er forvaltningsofficer ved Gardehusarregimentet. Gennemførelsen af den økonomiske decentralisering er en vanskelig proces, som bryder med en mangeårig tradition og vanetænkning. Artiklen retter opmærksomheden på et problemområde, som vil få stor betydning for forsvarets dagligdag fremover.

Indledning

Når man til daglig beskæftiger sig med den økonomiske decentralisering/ økonomistyring, så præsenteres man ofte for en ligegyldig eller hovedrystende indstilling til økonomistyringen. Nuvel, det er vel forståeligt, dersom det i 1990 er 3 år siden, at den økonomiske decentraliseringsproces for alvor tog fat i hæren. Utallige har de skrivelser og udtalelser været, der har fastslået, at om et halvt år, så får I værktøjet til jeres økonomistyring. Nu har vi så endeligt fået et værktøj, der kan bruges, nu skal dette værktøj så bare sammenkædes med et system, der kan arbejde med ændrede ansvar i forbindelse med hærens største finansudgiftspost, nemlig variable ydelser. Og det glæder vi os følgelig til.

Baggrund

Vi skal helt tilbage til 1982 for at indfange roden til den økonomiske decentraliseringsproces. Det var den i 1982 siddende regering, der vedtog at gennemføre en moderniseringsproces af den offentlige sektor. Denne modernisering skulle som et af hovedpunkterne gøre ministeriernes bevillinger mere gennemskuelige. Med andre ord: der skulle sættes formål på bevillingerne. Et andet hovedpunkt var ønsket om, at den økonomiske beslutningskompetence skulle decentraliseres. Herved skulle de meddelte ressourcer angiveligt give en større effekt.

Status

Forsvarsministeriet udarbejdede efter ovenstående et system til at løse en del af opgaven. Dette system benævnes Forsvarsministeriets økonomi og regnskabssystem (FØRST). Enhver større virksomhed har en extern og en intem regnskabsdel. For forsvaret udgør relationerne til de på finansloven tildelte midler således det eksterne regnskab. FØRST er udviklet til at klare denne del af opgaven. Det interne regnskab skal kunne skabe sammenhæng imellem mål og midler f.s.v.a. produktionen. Til at løse denne opgave har vi som omtalt i indledningen fået et værktøj, dette værktøj benævnes FØRST PC-Budgetsystem 1990 (FØPC). Som tidhgere nævnt, er en de største finansudgiftsposter i hæren de variable ydelser, som optjenes af tjenestemandsansat og kontraktansat personel, når disse arbejder efter kl. 17.00. Disse ydelser registreres ved den regnskabspligtige institution (RI). Registreringen belaster automatisk det til den enkelte person tilhørende FELNR ANSVAR, som normalt er det laveste ansvarsnummer til et stednummer. Denne procedure medfører, at selv ved større øvelser, hvor en brigade (BDE) eller en operativ kommando (OKO) er ansvarlig for øvelsens gennemførelse, og således har budgetteret med omkostningerne til øvelsen, vil det til personellet hørende ansvarsnummer blive belastet med omkostningerne. Sådan er lønsystemet opbygget, og dette lader sig kun vanskeligt ændre. Alle enheder i hæren anvender fra JAN 1990 et EDB-program til at planlægge arbejdstid samt til udskrivning af variable ydelser. Dette system, som benævnes AV2, er efterfølgende blevet udbygget til at kunne operere med afvigende ansvarsnummer. Dette foregår således, at kommandobefalingsmanden, når han i AV2 indtaster månedens variable ydelser, anvender enten et afvigende ansvarsnummer eller et aktivitetsnummer, der som bekendt indeholder et ansvarsnummer og et formålsnummer. Ved månedens afslutning dannes så en diskette indeholdende enhedens forbrug af variable ydelser fordelt ud på de ansvarsnumre, der har været ansvarlige for optjeningen af ydelserne. Disse disketter indlæses i FØPC, og herved er det muligt at danne en forbrugsrapport, der alene indeholder det forbrug et givet ansvarsnummer har været ansvarlig for afholdelsen af.

Denne sammenkædning imellem AV2 og FØPC er dog endnu ikke klar, hvilket medfører, at budgetansvarlige myndigheder ved niveau III og niveau rV endnu ikke kan få at vide, hvor stor en del af deres budget de har forbrugt. Dette forhold er selvfølgelig uacceptabelt, især for niveau IH chefen, der over for niveau II chefen er ansvarlig for overholdelse af den meddelte budgetteringsramme.

Afslutning

Som det fremgår af overskriften til artiklen, så mener jeg dog, at vi med det nye budgetteringsprogram er kommet et godt skridt videre. Det er dog en betingelse, at alle ressourcer sættes ind for at løse ovennævnte sammenkøringsproblem imellem AV2 og FØPC. Uden denne mulighed er hovedsigtet med den økonomiske decentralisering nemlig ikke nået: Hovedsigtet var jo netop at opnå større ressourcebevidsthed hos chefer og ledere på alle niveauer. Denne ressourcebevidsthed opnås nemlig ikke ved at chefer og ledere bruger megen tid på at budgettere, og efterfølgende ikke gives mulighed for løbende at følge med i det forbrug, der afholdes på budgettet. Nej! den økonomiske decentralisering er ikke kørt af sporet, men den har endnu ikke nået målet.

S. Torp-Hansen.