Med denne Ammunition har Tyskland betraadt en ny Bane paa Ballistikens Omraade, en Bane, hvis Maal er Forøgelse af de ballistiske Ydelser uden Konstruktionsforandringer ved Geværet og uden Formindsket se af Kalibret. Det synes virkelig at være Vejen udenom de Bekostninger og Besværligheder, man har stødt paa ad de hidtil fulgte Veje.
Kalibret (7,9 mm.) er bibeholdt, men Projektet er spidst (deraf Navnet, Spitzgeschoss, forkortet til S.) De straks iøjnefaldende Fordele ved denne Tilspidsning er, at Formen egner sig bedre til Overvindelse af Luftmodstanden, og at Projektilvægten reduceres (fra 14,7 Gr. til 10 Gr.), saa at Skytten kan 'fore flere Patroner. Den første Indvending vil være den ringe Tværsnitsbelastning, idet denne, i Forb. med Begyndelseshastigheden, jo hidtil har været betragtet som Maal for Projektilets Ævne til at overvinde Luftmodstanden. Men denne Indvending mødes med det ubestridelige Ræsonnement, at det ikke er Vægt, men Energi (lev. Kraft), der skal bruges hertil, og denne vokser jo kun med 1’ Potens af Vægten, men med 2' Potens af Hastigheden. Der vindes altsaa mest ved at forøge Hastigheden. Da nu større Hastighed, altsaa kortere Flyvetid, tillige tjener til at modarbejde Tyngdekraften, hvis Virkning jo vokser med Tidens Kvadrat, maa altsaa en Forøgelse af Hastigheden være det virksomste Middel til at modarbejde de to Faktorer (Luftmodstand og Tyngdekraft), der gør Banen krum , altsaa være Vejen til at opnaa stor liasance.
Forøgelse af Hastigheden er saaledes Pointet ved den nye Ammunition, og det siger sig da selv, at vi skal finde Hemmeligheden inde i Geværet. Det er en ny Krudtsort — hvis Sammensætning vi ikke kender — der giver den store Begyndelseshastighed (Fs5 = 860, tidligere 620) og det er det lette Projektil, der tillader at anvende denne stærke Drivkraft uden at forstærke Geværets Konstruktion eller forøge dets Vægt. En anden Omstændighed, der ogsaa siges at formindske Virkningen paa Materialet af den pludselig stærke Gasudvikling, er det Spillerum, der findes mellem Projektilets Forpart og Riffelgangenes Begyndelse. Der synes at være stor Tilfredshed i Tyskland med den nye Ammunition, omend der ogsaa er dem, der rorer ved Sagens svage Sider. Indrømmes maa det, at det lette Projektil paa de længere Afstande med krummere Baner giver en hurtigere Forøgelse af Nedslagsvinklen, selv om man ikke gaar saa vidt som i Østrig, hvor man har paastaaet, at for at opnaa en Rasance paa 700 m. har Tyskerne opgivet alle Fordringer til Præcision derudover, saa at Projektilet udover 700 m. «i Virkeligheden flagrer rundt paa en forbløffende Maade». De officielle ballistiske Data i det ovenfor omtalte Skydereglement taler herimod. Æmnet er iøvrigt bl. a. behandlet i Kriegstechnische Zeitschrift 9 1905 og Schweizerische Schützenzeitung 1— 4/1906 og vil jo sikkert fremdeles give Anledning til Omtale i Militærlitteraturen, saa meget mere som Frankrig synes at slaa ind paa lignende Baner.
R.