Log ind

Den moderne Slagmarks automatiske Præcisions« og Enhedsvaaben - Svar til Oberstløjtnant Wagn.

#

Ovenfor har Oberstløjtnant Wagn fremsat nogle Kommentarer til Tillægshefte 1947 (mit Hefte XII), som jeg gerne vil knytte nogle oplysende Bemærkninger til.

I mere end 35 Aar har jeg samarbejdet med Dansk Industri Syndikat, og det har altid været mig en Ære og Glæde at gøre en Indsats for dansk Vaabenindustri herhjemme og i Udlandet.

Jeg har aldrig i disse 35 Aar skrevet een Linie i »Militært Tidsskrift« eller i mine 12 Hefter »Den moderne Slagmarks automatiske Præcisions- og Enhedsvaaben«, som jeg ikke følte mig overbevist om var rigtig; jeg har ikke villet og heller aldrig skullet gøre Propaganda for, hvad jeg ikke troede paa. Hverken i Udlandet eller herhjemme har jeg nogen Sinde lagt Skjul paa mit Samarbejde med Dansk Industri Syndikat; dette fremgaar jo iøvrigt klart af Titelbladet paa mine Bøger. Og desuagtet har udenlandske navngivne Generalstabsofficerer m. fl. skrevet lange Artikler i de militære Tidsskrifter om mine Hefter — rosende Artikler, fordi mine Hefter var saglige og militært godt underbyggede. Enhver kan overbevise sig herom ved at læse de Tidsskrifter, der findes anført Side 77—18 i Tillægshefte 1947 til »Militært Tidsskrift«.

Mit Hefte XII (Tillægsheftet) er skrevet efter samme Grundsætninger som de første elleve Hefter, og jeg er ked af, at Oberstløjtnant Wagn bruger Udtryk som »Fortielse«, »vildledende«, »Overdrivelser« om mit Hefte XII. Det er jo uden Bund i Virkeligheden, hvad enhver tænkende Læser formentlig er klar over.

Mit Hefte XII nævner ikke Danmark eller danske Forhold med eet Ord, giver ikke mindste Antydning af at skulle dække officielle Anskuelser i Danmark eller i den for Tiden nedsatte danske Vaabenkommission, hvis Virksomhed jo er absolut hemmelig.

Hefte XII giver en nøgterne og saglig Fremstilling af, hvorledes Anskuelserne er i Udlandet m. H. t. Fremtidens moderne Fodfolk med Data for de forskellige Vaabentyper og dernæst et konkret Forslag fra mig om, hvorledes jeg mener, at moderne Fodfolk kan organiseres og bevæbnes med danske Vaaben.

Oberstløjtnant Wagn burde være »Militært Tidsskrift« taknemlig for, at der i Tidsskriftet endelig kom en Artikel, der indgaaende behandler dette Emne.

Hefte Xll’s mange Skemaers Tal med Oplysninger om de forskellige Vaabentyper er fremkommet i Samarbejde med danske Officerer, der er tjenstgørende ved de hjemlige højeste skydetekniske og skydetaktiske Myndigheder, idet jeg bad de paagældende Officerer om at være mig behjælpelig med at gøre Skemaerne saa fuldstændige og saa korrekte som muligt. Alle Vaabentyper skulde saa vidt muligt med. Jeg ønskede, at Tillægsheftet (Hefte XII) skulde være velegnet som Opslagshefte for Officerer, der ønskede korrekte og fuldstændige Oplysninger om de forskellige Vaaben.

Ifølge Oberstløjtnant Wagn mangler der i Skemaerne Oplysninger om »Hispana Suiza«- og »Neuhausen«-Maskingeværer og om »Hispano Suiza«’s 20 mm Pjece. Men heri er jeg meget uskyldig; de fandtes ikke i de militære Tidsskrifter, jeg har anvendt som Kilder, og mine danske Medarbejdere har ikke gjort mig opmærksom paa disse Pjecer. Jeg skulde med Glæde have medtaget dem.

I Forbindelse med Sagen skal jeg iøvrigt oplyse, at jeg fra en Række udenlandske Officerer paa betydende Poster har faaet Breve med højst interessante Oplysninger og Udtalelser, som ikke falder i Traad med Oberstløjtnantens Opfattelse. Og disse Breve er Oberstløjtnanten hjertelig velkommen til at læse hos mig.

Til Oblt. Wagns Bemærkninger om Madsen-Maskinpistol M. 1945 og M. 194-6 skal jeg blot oplyse, at nævnte Maskinpistoler efter indgaaende Forsøg og efter Konkurrencer i Udlandet med andre Landes Maskinpistol-Modeller er antaget i flere Lande; 2 Lande har foretrukket Madsen-Maskinpisol M. 1945, 3 andre Lande Madsen-Maskinpistol M. 1946. De foreliggende Rapporter om Konkurrenceskydningerne i Udlandet er meget gunstige for disse Maskinpistoler.

En europæisk Stats Prøvekommission udtaler om Maskinpistol M. 1946 (P. 16) følgende:

»The model P. 16 is a masterpiece and an excellent new idea of construction. The safety devices are conside- red better than those of any other existing sub-machine gun.«

En latin-amerikansk Stat udtaler følgende om Maskinpistol M. 1946:

»Resultatet af forsøgene er fuldt ud tilfredsstillende, og vaabnet har bestaaet alle de prøver, det har været underkastet. Vaabnet har uovertræffelige egenskaber med hensyn til betjening og funktionering og er desuden let og stærkt.«

Madsen-Maskinpistolerne har iøvrigt den store Fordel for de konkurrerende udenlandske Maskinpistoltyper, at Skud i Utide ikke kan forekomme som Følge af et for kort Ladegreb, eller fordi Kolben støder haardt mod Jorden el. lign. Hvor mange Ulykkestilfælde er der ikke sket her i Danmark siden Befrielsen i 1945 som Følge af nævnte Ulempe ved de her hidtil anvendte Maskinpistoler?

20 mm Maskinkanoner interesserer mange Lande i høj Grad til forskellig Anvendelse, ogsaa til Anvendelse mod svagere pansrede Kampvogne (under 30 mm Panser). Oblt. Wagn polemiserer om nævnte Kanoner anvendt som Panserværnskanoner i Almindelighed. Men har jeg i Tillægsheftets Skema Side 40—41 opført 20 mm Madsen-Kanon som Antitankvaaben ?

Oblt. Wagn er øjensynlig meget glad for Fotografiet Fig. 16 i Hefte XII (Tillægsheftet) ; det er jeg ogsaa. Det er nemlig det typiske Billede af al Panserbrydning med Projektiler med Hulladning, ligegyldigt hvilket Vaaben men skyder med.

Saa fristende det end kunde være at gaa nærmere ind paa alle Oberstløjtnant Wagns Kommentarer, skal jeg dog nøjes med ovenstaaende.

Da jeg i 1912 begyndte Kampen i »Militært Tidsskrift« for Indførelse af det danske Rekylgevær i det danske Fodfolk, faldt Skydeskolens daværende Chef, der vilde have tunge Maskingeværer og ikke Rekylgeværer, over mig (se »Militært Tidsskrift« 1912—1913). Da jeg i Tyverne foreslog Indførelse af Enhedsmaskingeværer, angreb Skydeskolens daværende Chef mig (se »Militært Tidsskrift« 1927—28), fordi vedkommende vilde have baade lette og tunge Maskingeværer og absolut ikke vilde have den af mig konstruerede lette Madsen-Lavet, der siden er solgt til Udlandet i et Antal, der skrives med 5 Cifre, og til hvilken yderligere Fremstillingsretten er solgt til Stater, hvis Indbyggerantal er paa ialt 580 Millioner Mennesker.

Sidstnævnte Skydeskolechefs voldsomme Angreb paa Rekylgeværet i den lette Madsen-Lavet blev naturligvis læst med Begejstring af Madsen-Vaabnenes Konkurrenter i Udlandet, og de bevirkede, at Madsen-Vaabnenes Tilhængere i Udlandet kom her til Danmark for at undersøge, om Kritiken var berettiget, og jeg maatte paa Skydebanerne her gennemgaa Skydeskolens Angreb Punkt for Punkt med de fremmede Officerer, der efter Demonstrationen rystede paa Hovedet af den aldeles uforstaaelige Kritik. Læs herom bl. a. den hollandske Major (nu General) I. Bakkers Artikel i »Ind. Militair Tijd- schrift« No. 12/1929, der er gengivet in extenso i mit Hefte V.