Log ind

Den militære magtbalance

#

Det forløbne år adskilte sig ikke væsentligt fra det foregående. Den stabilitet, som prægede international po litik i 1964, fortsatte også i 1965. Verdens uro- og spændingscentre er nu først og fremmest at finde i A frika og Asien. Konflikten i Vietnam er taget til i styrke, og U SA har nu mere end fire divisioner eller ialt over 125.000 mand direkte engageret i kampene med udsigt til at tallet i løbet af dette år v il stige til det dobbelte. Spændingerne i A frika og konflikten mellem Indien og Pakistan samt den kommunistiske broderstrid mellem Sovjet og K ina — der mod årets slutning tog til i styrke — viser at de akutte internationale problemer mere og mere er at finde udenfor N A T O ’s ansvarsområde. Problemerne eksisterer dog stadig uændret. Spørgsmålene om atomvåbenkontrol, en endelig løsning af Tysklandsproblemet og FN s finanskrise er stadig uløste, og løsninger er ikke i sigte. Alene den herskende magtbalance er årsag til den eksisterende stabilitet.

Den årlige rapport*) om den militære magtbalance, som Instituttet for strategiske Studier i London udsendte i slutningen af november, viser, at NATO-landenes militære styrke fortsat er den kommunistiske bloks overlegen. Overlegenheden skyldes først og fremmest USAs strategiske styrke af atomvåben og fremføringsmidler for disse. Omstående skema giver en sammenlignende oversigt over de to magtblokkes strategiske styrker i begyndelsen af 1966. Det fremgår af rapporten, der indeholder lignende oversigter for forsvarsudgifter, væbnede styrker, atomleveringssystemer m. v., at de nu

Skærmbillede 2020-05-25 kl. 15.10.54.png

værende rustningsprogrammer i de to blokke nærmer sig deres afslutning. I december blev der dog givet meddelelse om forøgelse af forsvarsudgifterne både i Sovjet og USA. Ved paraden på den Røde Plads i maj 1965 vistes tre nye missiler, som blev angivet at være et nyt IC BM med fast brændstof, et mobilt M R B M samt et anti-ballistisk missil (ABM ). For nærværende synes intet sovjettisk ABM-system at være i stand til at ændre den strategiske balance, men tilsynekomsten af et nyt våben ved paraden peger i retning af, at Sovjet ønsker at gennemføre et program svarende til det amerikanske Nike-Zeus program. Tilsynekomsten af dette A B M har genoplivet diskussionen i U SA om nødvendigheden af at fortsætte udviklingen af nye og kostbare antimissilsystemer. Instituttet i London finder dog ingen tendenser til, at USA vil betragte tilkomsten af Sovjets nye A B M som værende årsag til ændringer i den besående balance. Rapporten finder ingen tegn på ændringer i Sovjets hidtidige m ilitærpolitik som følge af Kruchevs fald i oktober 1964.

Der peges i den forbindelse på, at der ikke er sket væsentlige ændringer i Sovjets militære ledelse. Først efter udskiftningen — der på grund af de pågældende lederes alder ikke kan udskydes meget længere — vil der være mulighed for at vurdere det politiske lederskabs hensigter. Der er ikke sket ændringer i det store antal — o. 750 — mellemdistanceraketter, som står rettet mod mål i Vesteuropa og Japan. Det er disse raketters tilstedeværelse, som er årsag til Vesttysklands bekymring og stadige ønske om at få medindflydelse på anvendelsen af det vestlige atomvåbenpotentiel.

Diskussionen om dette problem præger stadig forholdet indenfor N A TO . Der foreligger indtil nu tre forslag til en løsning: Det første amerikanske forslag fra 1963 om en multilateral styrke bestående af 25 overfladeskibe, udstyret med 200 Polaris-raketter, som skulle ejes og bemandes i fællesskab af interesserede NATO-lande. Det britiske forslag fra 1964 om en atlantisk atomstyrke, omfattende tre eller fire elementer, den britiske atomgengældelsesstyrke, et amerikansk bidrag, et multilateralt element bemandet af ikke-atomlande indenfor N A T O , samt eventuelt et fransk bidrag. Endelig det amerikanske forslag fra maj 1965 om oprettelse af en særlig komite bestående af de tre allierede atom-magter, Vesttyskland og andre interesserede lande med henblik på at studere hele problemet om allieret deltagelse i strategisk planlægning, kommandoudøvelse og kontrol samt en sådan komites mulighed for at fungere som et eksekutivorgan for alliancen.

Frankrig har i overensstemmelse med sin »anti-integrationspolitik« boykottet alle disse forslag, men med forsvarsministermødet i Paris i slutningen af november synes der dog at være påbegyndt realitetsforhandlinger om USAs sidste forslag. For de konventionelle hærstyrkers vedkommende er den sovjettiske overlegenhed stadig meget betydelig. Instituttet mener ikke der — til trods for marskal Sokolovskys meddelelse herom i begyndelsen af 1965 — er sket nogen væsentlig reduktion i Sovjets væbnede styrker. Nedsættelsen af tjenestetiden til 1 år, som vides at have fundet sted for personel, der er udset til højere uddannelse, har tilsyneladende ikke haft større indflydelse på styrketallene.

Det samlede antal hærdivisioner opgives uændret til 140, hvoraf 26 (13 panser- og 13 motoriserede infanteridivisioner med ialt o. 7600 kampvogne) er stationeret i Østeuropa: 20 i Østtyskland, 2 i Polen og 4 i Ungarn. I det europæiske Rusland findes 75 divisioner, 22 er disloceret i Centralrusland og 17 i det fjerne Østen. Der synes ikke at være sket væsentlige ændringer i disloceringen som følge af den sovjettisk-kinesiske strid. A lle divisioner i Østeuropa og 12 i det fjerne Østen er på fuld styrke, medens de øvrige er af varierende styrke. Antallet af divisioner i Europa menes i løbet af en måned at kunne øges til 70. De sovjettiske taktiske flyverstyrker omfatter ialt ca. 4000 fly. Hovedparten udgøres af typerne M IG 15 og 17 og IL 28, men indførelsen af et nyt fly til taktisk nærstøtte, SU 7, et overlydsbombefly og et to-motores rekognosceringsfly synes at vise, at Sovjet stadig er interesseret i at opretholde et moderne og effektivt flyvevåben i det europæiske operationsområde. Den sovjettiske flåde er verdens næststørste. Hovedopgaven er stadig at afskære forsyningsakseme over Atlanten. Tyngden ligger derfor fortsat på ubådsvåbnet, der omfatter ca. 370 konventionelle og 40 atomdrevne ubåde, hvoraf over 300 er oceangående og mindst 40 kan medføre ballistiske raketter. A f det samlede antal ubåde hører omkring 70 til den baltiske flåde.

Hertil kommer et marineflyvevåben omfattende mindst 400 bombere og 400 andre flytyper. Der synes at være en tendens til, at marineflyvevåbnet og de missilbærende ubåde spiller en stadig større rolle i den sovjettiske strategi. For så vidt angår luftbårne tropper opgives disse at omfatte omkring 60 000 mand, organiseret i 7 divisioner med en transportkapacitet til samtidig løft af 2 af disse. I de sovjettiske hærstyrker findes organisatoriske taktiske atomvåben. I satellithærene indgår nu leveringssystemer for sådanne våben, hvorimod der ikke er indikationer på, at taktiske atomvåben er overladt til disse. I maj 1965 fejredes ti-året for Warschawapagtens oprettelse med afholdelse af store samlede øvelser og demonstrationer af nyt materiel og taktiske doktriner, hvilket yderligere skulle medvirke til at styrke effektiviteten og integrationen af de østeuropæiske og sovjettiske styrker. Heroverfor har N A T O i Europa en styrke på 60 divisioner, der ved mobilisering kan øges med yderligere 30 divisioner, af disse står kun 27 i Centraleuropa. Omkring midten af 1966 vil antallet af taktiske atomvåben, oplagret i Vest- og Sydeuropa, være øget med 100% i forhold til 1961 og antallet af leveringsmidler (missiler og taktiske fly) beløber sig nu til omkring 2500. Disse våben er under amerikansk kontrol, dette gælder såvel USAs egne som de, der er oplagt til brug for allierede enheder. Kontrollen er dobbelt og omfatter en såkaldt elektronisk lås, der indebærer, at våbnet kun kan bringes i anvendelse af S A C E U R efter bemyndigelse fra USAs præsident og samtidig tilladelse fra det pågældende lands politiske autoriteter.

Det samlede antal taktiske fly, der kan støtte N ATO s hærstyrker, beløber sig til omkring 5500. I fordelingen af styrkerne indenfor de fire regionale kommandoer er der ifølge rapporten ikke sket væsentlige ændringer i det forløbne år. I omtalen af de enkelte landes bidrag træder USAs overvældende styrke klart frem. Det fremgår bl. a., at Minuteman raketten nu helt har afløst Atlas raketten, der fremover kun anvendes til videnskabelige formål. De i øjeblikket i alt 800 operationsklare Minuteman I i sikrede siloer påregnes i løbet af 1966 påbegyndt udskiftet med en forbedret type, Minuteman II. De ubådsbaserede strategiske raketter udgøres stadig af Polaris raketter, installeret i 31 atom-ubåde. A f disse patruljerer 18 i Atlanten fra baser i Skotland og Spanien, medens tre er i Middelhavet. E n ny raket, Poseidon, til afløsning af Polaris er nu under forberedelse. I omtalen af K ina fastslår rapporten, at der i løbet af 1965 er sket visse ændringer i de kinesiske væbnede styrker. I januar blev værnepligten indenfor alle værn øget med et år til 4 år for Hæren, 5 år for Flyvevåbnet og 6 år for Flåden. Motiveringen menes at være ønsket om at hæve den tekniske standard. Partiet synes ved indførelse af ensartede uniformer for alle værn og afskaffelse af distinktioner og uddannelsestegn, hvorved de politiske officerer ikke mere skiller sig ud fra de øvrige, samt gennem udnævnelse af den tidligere politiske kommissær i Flyvevåbnet til dettes chef at have øget partiets indflydelse i de væbnede styrker. Sprængningen i maj 1965 af den anden atombombe, der som den første var baseret på anvendelse af Uran-235, skete påfaldende ubemærket. Dette sammenholdt med passiviteten i Vietnamkrigen tyder på Kinas ønske om ikke at provokere amerikanske angreb på de kinesiske atominstallationer. Rapporten konkluderer, at det vil være rimeligt at antage, at K ina i løbet af få år v il være i stand til at fremstille sin første brintbombe, men at der endnu ikke findes leveringsmidler for nukleare våben.

Der er tegn på en begyndende produktion af kampvogne og m iddeltungt artilleri, men i det hele er krigsmateriellet af forældede typer. Der er betydelig mangel på transportkapacitet, og den strategiske mobilitet er ringe. Flyvevåbnet har lidt mest under reduktionen af den sovjettiske bistand, det omfatter omkring 2300 fly. Fremskaffelse af reservedele synes at være et voksende problem. Indiens væbnede styrker er yderligere øget og omfatter nu 869.000 mand. Tabene under den kortvarige krig med Pakistan opgives til 4000— 6000 mand, indtil 300 kampvogne og 50 fly. Erstatning for tabtgået materiel synes at tilgå hurtigt bl. a. fra Sovjet. Heroverfor opgives de pakistanske tab til 3000— 3500 mand, godt 250 kampvogne og 50 fly. I Sydvietnam er antallet af mand under våben yderligere øget og andrager nu 565 000. Australiens forsvarsudgifter er stigende og ventes i løbet af 1965— 66 at nå op på 864 m ili. dollars eller godt 200 m ili. mere end det foregående år. Ved årsskiftet tyder intet på en ændring af de tendenser, der gjorde sig gældende ved sidste årsskifte. Det problemkompleks, som udkrystalliserede sig i 60’emes midte, synes fortsat at skulle stå på dagsordenen også i det kommende år.

K . V. Nielsen.