Log ind

Den kgl. militære Manege

#

Oberstløjtnant L . Sabroe, der har beskæftiget sig indgående med københavnske kaserners historie, beretter i denne artikel om Rideskolens stiftende kaserner i København, indtil skolen i 1923 flyttede til Grønnegades Kaserne i Næstved.

Den ædle ridekunst liar altid stået på et højt stade her i landet, hvilket først skyldtes kongernes og adelens store interesse for hestevæsenet, senere videreført af rytteriets og artilleriets befalingsmænd og nu udbredt i den store civile befolkning gennem rideskoler og sportsridekluhber. Allerede 1680 oprettede Kong Christian V på initia tiv af staldmesteren Baron A. W. von Haxthausen en kongelig rideskole knyttet til de kongelige stalde. Indenfor rytteriet anså man det for nødvendigt, at cavalleristerne ikke alene kunne ride godt, men at der tillige ved regimenterne fandtes o fficerer og underofficerer, der forstod sig på at behandle og tilrid e unge heste. Ifølge kahinetsordre af 13. ju li 1771 bestemtes det, at en vagtmester og to korporaler fra hvert rytterregiment årligt skulle beordres til Den kgl. Staldetat i København for her at uddannes i ridning og hestedressur. 1773 stiftede stadsfysikus P. C. Abildgaard »Den kgl. Veterinærskole«. Skolen lå på Christianshavn overfor Frelsers K irke i St. Annæ Gade (fig- I)-1) T il Veterinærskolen knyttedes »Den kgl. militæ re Manege«.2) Manegen bestyredes af en direktør (normalt general), der havde den øverste kommando, men det daglige tilsyn med eleverne var overdraget forstanderen for Veterinærskolen. Elever og heste var indkvarteret på skolen. Rideundervisningen foregik 3 gange om ugen i Det kgl. Ridehus på Christiansborg Slot - to timer på hver hest. Eleverne overværede de offentlige forelæsninger på Veterinærskolen over hestens exterieur, i klin ik og over beslag samt praktisk beslagtjeneste. I 1790 fik artilleriet 3 ridende batterier, heraf 1 i København, hvorfor 

Skærmbillede 2020-05-13 kl. 14.32.16.png

artilleriofficererne, ligesom rytteriets officerer fik tilladelse til at følge undervisningen i »Omgang og behandling af hesten« på Den kgl. Veterinærskole. 12 artilleriheste blev opstaldet på skolen i ca. y2 år, in d til der blev opført en manegestald på Kasernen ved Østerport (senere Husarkasernen) »til besparelse for den kgl. kasse«. Ved krigsudbruddet i 1848 indstilledes undervisningen ved Veterinærskolen, men savnet af tilredne officersheste blev under krigen stærkt føleligt. Efter krigen opstod derfor ønsket om genoprettelse af Den kgl. militæ re Manege, men under en mere udvidet form. Allerede 30. december 1849 havde Krigsm inisteriet modtaget et forslag om uddannelse af beridere. E fter forslaget skulle Manegen stilles under tilsyn af Cavelleri-inspektøren, have en forstander, en 1’ lærer (officer), en 2’ lærer (vagtmester) samt 10 elever og 30 heste fra rytteri og artilleri, men der skete intet fra Krigsministeriets side før 1851. Ifølge Krigsministeriets forestilling af 8. oktober og kgl. resolution af 10. oktober genoprettes »Den kgl. militæ re Manege« med et planmæssigt antal af 8 elever. T il direktør udnævntes Hans kgl. Højhed Prins Christian (senere Kong Christian IX ). Den tidligere lærer i ridning, overberider Bruhn, overtog atter undervisningen, den tidligere sekretær for Manegen, etatsråd Seegers, påny økonomien. Indkvarteringen kunne ikke længere ske på Veterinærskolen.

Manegen i Prinsens Palæ i Ny Vestergade

Prinsens Palæ (nu Nationalmuseet), der på nævnte tidspunkt kun bestod af den lave forbygning mod Frederiksholm s Kanal og selve Palæet samt have, stalde m. v. mellem Stormgade og Ny Vestergade, benyttedes til forskellige formål, men staldene i Ny Vestergade var ledige. Her indrettedes mancgestald til 12 heste, belægnings- og samlingsstuer til »liestevartere« samt kvarterer til 8 elever. Rideøvelserne foregik hveranden dag i husarernes ridehus ved Østerport. Forelæsninger daglig på Veterinærskolen. Såvel indkvarteringsforholdene som de lange afstande til Østerport og Christianshavn gjorde selvsagt undervisningen utilfredsstillende. Den 9. maj 1852 var ritmester Carl Julius Bruhn (senere oberst), søn af ovennævnte overberider, blevet førstelærer ved skolen. Han arbejdede energisk for at give skolen bedre forhold, hvilket resulterede i, at K rigsministeriet den 28. oktober 1852 meddelte Ingeniørkorpset, at man påtænkte at indrette kvarterer for 16 underofficerselever og 8 hestevartere samt staldrum til 20 heste i Den militæ re Maneges bygninger i Prinsens Palæ, hvorfor man anmodede korpset om at fremsende forslag og overslag alt efter forhandling med direktøren for Manegen og palæforvalteren. Den 6. december 1852 fremsendte korpset overslag og tegninger, men anførte, at det ikke anså det for hensigtsmæssigt at anvende ca. 2.000 Rdr. på nogle mådelige bygninger, som ikke tilhørte Militæ retaten, for derved at tilvejebringe et resultat, som aldeles ikke ville være tilfredsstillende, hvorfor man frarådede denne foranstaltning. Man pegede på Bådsmandsstrædes Kaserne, livis man ikke ville foretrække, hvad der form entlig ville være det rigtigste, at bygge et nyt særligt etablissement for Manegen på Christianshavn. Krigsm inisteriet opgav herefter planen om udvidelse af palæetablissementet og beordrede 1. maj 1853 Ingeniørkorpset til at undersøge, hvorvidt skolen kunne etableres i Det militæ re Klædeoplags bygninger i Rysensteens Bastion. Palæstalden benyttedes dog fortsat som reservestald og afleveredes først 2. december 1868 til Kirke- og Undervisningsministeriet.

Kasernen i Rysensteens Bastion

Rysensteens Bastion lå for enden af nuværende Vestervoldgade udfor Bryghusstræde og lige op ad Langebro, se fig. 2, tillige som nabo til Fæstningens Materialgaard og Blaa Taam (fængsel for hoffets og Det kgl. Teaters personale). I Rysensteens Bastion havde Københavns første kalkbrænderi ligget.

De militæ re bygningers historie i Rysensteens Bastion vil herefter forme sig således:

A . Blaataarnsjabriken i Rysensteens Bastion.

1738-1765. I august 1737 kom pottemagerne Johan Braun og Balthazar Kurmeyer til København fra Wien, og ved kongelig resolution af 23. ju li 1738 beordredes kgl. hofbygmester kaptajn Nikola j Eigtved (1701-51) den 26. juli

Skærmbillede 2020-05-13 kl. 14.33.26.png

s. å. til at opføre en ovnfabrik og pottemagerværksted i Rysensteens Bastion.3) Fabriken skulle lave kakkelovne, vægfliser, havevaser m. v. til Christiansborg og Hørsholm Slotte samt urtepotteskjulere til almindeligt salg. Dele af disse ovne findes endnu bevaret på Ledreborg Slot (fig. 3) og i Bymuseet. De to ovennævnte pottemagere kunne dog ikke tilfredsstille kravene, og fabriken flyttedes til det »Fursmannske Hus« bag Charlottenborg Slot. 1747 oprettedes fabriken igen, nu under ledelse af Nicolay Ferdinand fra Sverige og billedhuggeren Joseph Hacke, senere af Pfau (til 1754).

Ved kgl. resolution af 27. ju li 1754 fik Johan Gottlieb Methorn fra Dresden 1000 Rdr. til at indrette det ved Blaa Taarn liggende hus til porcelænsfabrik. Fra 1759-65 lededes fabriken af den kendte franskmand Louis Fournier. Ved kgl. resolution af 7. december 1765 bestemtes det, at Kongen ikke ville fortsætte porcelænsfabrikationen længere end til årets udgang. Fournier skulle »åbenbare« alt, hvad han vidste om porcelænsfabrikationen for møntguardein F. H. M üller og porcelænsmaler Richter, og forme, redskaber m. v. overgives til Kastrupfabriken. Ovnene ved Blaa Taarn var indrettet til en særlig art blød porcelæn, meget lig Sevres porcelæn, så de kunne ikke tåle den stærke varme, der krævedes til brænding af ægte porcelæn. Det bar ikke været m uligt at opspore en tegning af fabriksbygningen, men på omstående overleverede kort af Gedde fra 1760 (Bymuseet) fig. 2 ses bygningen i Bastionen betegnet med nr. 1. De to nordligste bygninger er smedeværksted (nr. 3) og boliger (nr. 4) til brug for hofsmed Ørsløf. Kortet skal nok tages med noget forbehold, idet det ikke belt svarer til den tilsvarende grundplan i Geddes kvarterkort fra 1757.

B. Artilleriets Sygehus i Rysensteens Bastion. 1766-1818.

Ved kgl. resolution af 1764 havde de københavnske regimenter fået bemyndigelse til at oprette selvstændige sygehuse til afløsning af de tid ­ ligere sygestuer, og straks efter Blaataarns-fabrikens ophør, overtog artilleriet fabriksbygningen for lier at etablere sygehus for artilleriet i København. Bygningen har form entlig ikke været særlig egnet til sygehus. Allerede 16. februar 1767 bevilgedes ved kgl. resolution 1547 Rdr. til reparation af den »til nytte og brug for Artillerikorpset overladte bygning, som tidligere har været en porcelænsfabrik«. I december 1774 klagedes der over, at de gibsede lofter i stuerne faldt ned, og at vinduesrammerne sprang. I maj 1775 klagedes der over, at vandpumpen i gården var fordærvet, så man måtte hente vand andetsteds o.s.v. I 1778 skrev chefen for artilleriet, general von Huth, at den til sygehus skænkede bygning nu var så forfalden, at en reparation ville være nytteløs. En ny bygning ville koste 8.945 Rdr. 20 Sk. Det h jalp åbenbart, thi ved kgl. resolution af 27. november s. å. bevilgedes beløbet, men sagen løstes ikke så let.

16. februar 1779 skrev Artillerikorpset til General Commissariats Collegiet (GCC), at general Huth havde ladet grunden i Rysensteens Bastion undersøge, hvorved man havde erfaret, at grunden overalt skulle piloteres, og da mellemvæggene skulle opføres i mur i stedet for i bindingsværk, var udgiften steget til 12.837 Rdr.

Skærmbillede 2020-05-13 kl. 14.34.19.png

Da general Huth var en meget indflydelsesrig mand, godkendte Kongen merudgiften, og man kan vel sige, at artilleriet efter datidens forhold fik et udmærket sygehus med inspektørbolig i stueetagen. Fig. 4 viser sygehusets facade og grundplan. Bygningen var 61 alen lang, 20 alen bred. Kælderen var opført i 3 sten, 1. etage i 2 og mellcmvæggene i 1 sten. I 1795 ønskede man at forlægge en husareskadron til København. Den skulle indkvarteres i Kasernen ved Østerport.4) Denne kaserne, der var opført 1790, tilhørte det ridende artilleribatteri. Ved kgl. resolution af 24. april 1795 bestemtes det, at det ridende batteris chef, 2 underofficerer og 44 mand skulle indkvarteres i det nedbrændte Christiansborg Slots remisebygning (nu Thorvaldsens Museum), 80 heste i de kongelige stalde samt resten af batteriet i artilleriets sygehus A rtille rie t protesterede voldsomt, men bestemmelsen fastholdtes, og først i 1814 bestemtes det, at »alle værelserne« i sygehuset atter skulle indrettes til deres egentlige brug for de syge, men det skulle kun blive af kort varighed. Den 24. maj 1816 befalede Kongen, at Guldhusbygningerne i Rigensgade (nu Rigensgade 7 og 9) efter klædefabrikens nedlæggelse, skulle indrettes til garnisonshospital for alle garnisonens regimenter, hvorefter de hidtidige militæ re sygehuse kunne bortsælges. Den 4. november 1818 overførtes den sidste patient til Rigensgade.

C. Det militære Klædeoplag i Rysensteens Bastion. 1818-53.

Sygehuset i Rysensteens Bastion blev ikke solgt. Ved kgl. resolution af 24. maj 1818 bestemtes det, at artilleriets sygehus in d til videre kunne anvendes til klæde- og vareoplag for Det militæ re Uldm anufaktur fra det tidspunkt, hvor garnisonshospitalet i Rigensgade var etableret og patienterne overført hertil. I resolutionen bestemtes endvidere, at det ved indretningen af klædedepotet skulle iagttages, »at sådanne indretninger gøres, at ikke ild kan opkomme i huset, følgelig må intet ildsted eller kakkelovn i dette hus bruges, sålænge oplaget er der«. Uldmanufakturet delegerede derefter kammerraad Kopp til at overtage bygningen. Han fik som forvalter tjenestebolig i stueetagen og boede her in d til 1844. Kun et ringe beløb blev anvendt til bygningsændringer. Københavns Magistrat påstod nu, at bygningerne havde været ansat i grundtakst 1763, hvilket var approberet ved kgl. resolution af 4. ju li 1764, hvorfor man forlangte, at der skulle betales skat af bygningerne, der efter Magistratens mening lå på Stadens grund. Ingeniørkorpset anførte hertil, at bygningerne i 1763 ikke var militærbygninger, men porcelænsfabrik, samt at der h id til ikke var betalt skat, da bygningerne lå på militæ rt område.

Flere gange havde man forsøgt at få smedebygningerne (fig. 2, nr. 3 og 4) nedbrudt, idet man anførte, at de ikke anvendtes til deres formål, samt at smeden og hans nærmeste efterkommere var døde, men det lykkedes først i 1854, se side 38. 24. april 1831 approberede Kongen, at vagthuset i Ryscnsteens Bastion, se fig. 2, nr. 2, frem tidig kunne anvendes af klædeoplaget til opbevaring af ca. 400 skipund uld (1 skipund lig med 160 kg). Ingeniørkorpset fik ordre til at fremsende forslag til husets ombygning, idet der desuden skulle være plads til 4 heste og vognremise. Bygningen blev forhøjet med en etage og gjort 4 alen og 8 tommer bredere, ialt for 6.820 Rdr. Ombygningen var tilendebragt 5. november 1832. I maj 1842 meddelte GCC Ingeniørkorpset, at man påtænkte at opføre et nyt ting- og arresthus for Københavns Amts søndre og nordre B irk samt Amager B irk i Rysensteens Bastion, hvorfor korpset anmodedes om at indsende et grundrids samt en taxation af grunden. Efter sammenligning med andre grundværdier i nabolaget foreslog korpset en pris af 1 Rdr. 24 Sk. pr. kvadrat-alen eller ialt 5.365 Rdr. Planen blev dog ikke realiseret.

D. Den kgl. militære Maneges Kaserne i Rysensteens Bastion. 1853—90.

Som tidligere omtalt havde krigen 1848-50 vist savnet af tilredne heste for officerer, hvorfor Den kgl. Manege ved kgl. resolution af 10. oktober 1851 var blevet genoprettet og indkvarteret i Prinsens Palæ’s staldbygninger i Ny Vestergade. Da pladsforholdene i palæstaldcn ikke tillod indkvartering af den påtænkte udvidelse af Manegens personel og hestebestand, skrev K rigsm inisteriet 1. marts 1853 til Ingeniørkorpset og bad dette undersøge, hvorvidt den bygning i Rysensteens Bastion, som nu anvendtes af Det militære Klædeoplag, kunne bruges til Den militæ re Manege under forudsætning af, at der heri skulle indkvarteres 1 ritmester som forstander og lærer, 1 overvagtmester, 6 kavalleriofficerer, 6 kavalleriunderofficerer, 3 a rtille riofficerer, 2 artilleriunderofficerer og 9 liestevartere samt skaffes staldum til 36 heste og sygestald til 4. Korpset skulle konferere med direktøren for Manegen, Hans Højhed Prins Christian til Slesvig-Holsten-SønderborgGliicksborg. Den 10. juni 1853 fremsendte Ingeniørkorpset forslag udarbejdet af Københavns Fortifikation. Ifølge forslaget kunne personellet indkvarteres i hovedbygningen (fig. 4), en sygestald til 4 heste og en stald til 8 heste kunne indrettes i pakhuset, hvorimod der til de øvrige 28 heste måtte opføres en særskilt stald, ialt til en udgift af 18.000 Rdr. Korpset anbefalede forslaget, idet det dog gik ud fra, at der ikke skulle opføres en ny bygning til klædeoplaget. (Klædeoplaget blev flyttet til Kvæsthusgadens Kaserne). Allerede 25. juni 1853 fik Ingeniørkorpset ordre til at indrette værelser til 8 officerer i klædeoplagets hovedbygning, men denne indkvartering blev dog udskudt, idet der, på grund af den hærgende koleraepidemi, fra 9. ju li til oktober 1853 blev oprettet kasernelazaret i bygningen. Den 7. oktober 1853 approberede Krigsm inisteriet forslaget til Manegens overtagelse af komplekset, idet man dog ikke kunne anbefale, at der indrømmedes forstanderen et særskilt kontor. Om staldbygningen bemærkede ministeriet, at den måtte tilvejebringes ved forlængelse af pakbusbygningen og parallelt med hovedbygningen, idet man forventede at få smedebygningerne til disposition og nedrivning fra april flyttedag 1854. Forandringerne i hovedbygning og udbygning af stald i pakhuset skulle straks sættes i gang, hvorimod forlængelsen af pakhuset skulle udsættes til næste år. Den 3. februar 1854 indberettede Ingeniørkorpset, at arbejderne i hovedsagen var fuldførte, og samtidig vedlagde korpset forslag til den nye staldbygning. Korpset anbefalede tillige, at den kone, der skulle yde assistance ved »skindødes genoplivelse«, måtte beholde sin bolig i kælderen til sin død, da indgangen til hendes lejlighed lå udenfor gårdspladsen. Under 15. februar 1854 godkendte ministeriet forslaget om opførelse af staldbygningen, hvorimod projektet om opførelse af en sygestald stilledes i hero in d til videre, idet man mente, at stalden i Ny Vestergade evt. kunne anvendes som sygestald i tilfælde af en epidemi blandt hestene. Smedehygningerne, hvor stalden skulle opføres, blev rømmet og nedbrudt i oktober 1854. Den 26. oktober 1853 var karakteriseret ritmester (senere oberst) C. J. B rulin , søn af den gamle overberider ved Manegen, blevet forstander med tjenestebolig i hovedbygningens stueetage. En gang om ugen aflagde lian i Det gule Palæ rapport til direktøren, Prins Christian. I »Historiske Meddelelser om København«1’) giver ritmesterens søn en meget levende beskrivelse af et københavnsk officershjem i 1850erne. Husførelsen var spartansk, men gæster kom der mange af både til søndagsmiddagen og til kortspil med toddy. En gang havde ritmesteren fået gigtfeber og var ret syg. Da der kom mange for at se til ham, havde man slået en seddel op på døren om ikke at ringe for ikke at forstyrre patienten. En gang blev der banket meget hårdt på. Den nye pige - Karen - åbnede døren og sagde med høj røst: »Ved han ikke, at her er syge folk, siden han banker på som en anden tørvebonde«. Hvad ville der være sket, fortsætter sønnen, hvis mor, der havde hørt Karens ublide stemme, ikke var kommet? Hun nejede og bad Prins Christian træde ind. Karen blev mindst to gange så rød, som hun plejede at være, men Prinsen sagde et venligt ord til hende og bad om at måtte lægge cigaren i køkkenet. Da Prinsen havde erkyndiget sig om ritmesterens sygdom, trådte han ind til Karen, had om ild til cigaren og bemærkede, at hun ikke skulle tænke på sin hårde tiltale, der jo var sagt i den bedste hensigt for at værge sit herskab. »Som man dog skulle komme af sted, frue«, sagde Karen, da hun blev formanet om at være høflig mod alle. I »Tidsskrift for Krigsvæsen« 1859 og 60 giver ritmester Bruhn selv et rids af Manegens historie fra oprettelsen i 1773.

Skærmbillede 2020-05-13 kl. 14.35.39.png

6. december 1854 meddelte Krigsm inisteriet direktionen, at undervisningen fra 1. januar 1855 skulle foregå i manegebygningen i stedet for på Veterinærskolen. En læsesal forsynet med fornødne rekvisitter ville blive indrettet, ligesom der ville blive opført en beslagsmedie. Ridningen var forlagt til Hestgardens Ridehus i Holcks Bastion (udfor Ny Vestergade). Navngivne professorer blev ansat som lærere. Manegen kunne rekvirere en »slave« til gade- og gårdfejning m. v. 19. januar 1855 meddelte ministeriet Ingeniørkorpset, at man ville oprette en beslagskole under Den militæ re Manege, hvor ikke alene manegens elever, men også 12 å 16 »andre individer« fra artilleriet og cavalleriet skulle uddannes og ansættes som beslagsmede. På budgettet for næste finansår havde man afsat en sum af 10.000 Rdr. til opførelse og indretning af beslagsmedien. I november 1855 fremsendte korpset forslag til den på fig. 5 viste beslagsmediebygning i 2 etager, 25 alen lang og 18 alen i dybden, grundmuret og med skifertag. På 2. etage bolig for beslagmester og belægningslokaler for 10 evt. 15 lærlinge. Udgift 9.500 Rdr., hvortil 761 Rdr. til værktøj. Først i oktober 1856 approberede ministeriet forslaget om, at smedebygningen skulle opføres på en del af området, hvor den Rentekammeret tilhørende smedebygning tidligere havde ligget (fig. 2, nr. 4). Bygningen skulle stå færdig i efteråret 1857. Bag Manegens stald fandtes en have, der var tildelt chefen for Ingeniørkorpset, generalløjtnant Schlegel. Da han døde i august 1864 måtte korpset afgive haven og foranledige pladsen indrettet til ridebane. Ved hærplanen af oktober 1867 ændredes betegnelsen »Den kgl. militære Manege« til »Ride- og Beslagskolen«. I ju li 1866 havde Kirke- og Undervisningsministeriet anmodet om at få palæstalden tilbageleveret, idet bygningerne ønskedes anvendt til brug for Det kgl. Museum for de nordiske Oldsager. A f hensyn til den forestående hærorganisation stilledes sagen i bero, men i august 1868 beordrede ministeriet Ingeniørkorpset til at indrette erstatningsstald for Ride- og Beslag-skolen i Frederiksholm s Kanals Kaserne, idet der ønskedes afdelt et rum til 12 å 16 heste og plads til 8 liestevartere. I november 1868 var arbejdet gennemført, og den 2. december blev palæstalden afleveret. I marts 1881 fremsendte generalinspektøren for rytteriet forslag om en forøgelse af Ride- og Beslag-skolens personel og hestebestand, hvorfor ministeriet bad Ingeniørkorpset udtale sig om, hvorledes skolens indkvartering ville kunne ordnes, såfremt forøgelse skulle finde sted. Korpset svarede den 14. juni, at man ikke kunne anvise en tilfredsstillende løsning, før man vidste, om kasernen kunne påregnes bevaret - evt. ved leje - udover 30. juni 1890, til hvilket tidspunkt såvel kaserne som ridehuset i Holcks Bastion ifølge § 2 i kontrakt af 29. ap ril 1869 om fæstningsterrainets aflevering skulle overdrages Københavns kommune. Krigsm inisteriet tilskrev Magistraten, der svarede, at den projekterede udvidelse af Vestervoldgade samt af den gade, der skulle anlægges i forlængelse af Ny Vestergade i væsentlig grad ville komme til at berøre såvel ridehus som skolekaserne. Da Magistraten ikke for nærværende havde truffet nogen bestemmelse om tidspunktet for arbejdernes udførelse, måtte man beklage ikke at kunne imødekomme ministeriets ønske om et tilsagn i den af ministeriet ønskede retning. Ministeriet var nu klar over, at man ikke kunne påregne at beholde kasernen udover 30. juni 1890, hvorfor man 10. juni 1886 beordrede Ingeniørkorpset til at forberede tilvejebringelse af en ny kaserne for Ride- og Beslag-skolen og 2. Artilleriregim ent samt til at fremsende forslag om valg af beliggenhed for disse kaserner, der ønskedes taget i brug i slutningen af finansåret 1889-90. Endvidere ønskedes oplyst, hvilke pengemidler, der ville være fornødne i de forskellige finansår. Den 9. august 1886 bad Ingeniørkorpset om nærmere oplysning om styrke, hesteantal m. v. samt om, hvorvidt Ride- og Beslag-skolen fremdeles skulle forblive i eet etablissement.

Ride- og Beslag-skolen på Kong Georgs Vej. 1890-1923.

Den 5. maj 1887 meddelte ministeriet Ingeniørkorpset, at der på finansloven for 1887-88 under § 26 var bevilget 60.000,- kr. til erhvervelse af en byggegrund på ca. 30.000 kvadrat alen til den nye skole. E fter avertering indkom der 58 tilbud, og Ingeniørkorpset anbefalede køb af en grund på hjørnet af Nordre Fasanvej og Nylandsvej for 51.000,- kr. eller 1,70 kr. pr. kvadrat alen. Ministeriet bestemte sig for nævnte grund og anførte, at Ride- og Beslag-skolen skulle rumme plads til 44 befalingsmænd, 10 menige, 38 hestepassere, 110 heste, ridehus, ridebane og springbane. Udgiften ville ifølge et summarisk overslag blive 495.000,- kr. Den 14. oktober tilbød direktør N. Joseplisen im idlertid en grund på Mariendals jorder for 1,50 kr. pr. kvadrat alen. K ort tid efter nedsatte direktøren prisen til 1,25 kr. pr. kvadratalen, idet han samtidig tilbød at afkøbe Krigsm inisteriet den samme tilhørende dæmning ved Ladegaardsåen for samme enhedspris. Den 29. oktober 1887 bemyndigede Krigsm inisteriet Ingeniørkorpset til at erhverve Mariendals jorder, ialt 37.000 kvadrat alen, dels ved direkte køb, dels ved magelæg (skifte) af den hr. Josephsen attråede del af K rigsministeriets dæmning ved Ladegaardsåen. Handelen blev godkendt af Indenrigsministeriet i marts 1888. Inden lovforslagets godkendelse ønskede Rigsdagen forskellige oplysninger, men 4. april 1889 meddelte ministeriet, at lovforslaget var godkendt, samt at der var bevilget 405.000 kr. til nyt 

Skærmbillede 2020-05-13 kl. 14.36.31.png

etablissement for Ride- og Beslag-skolen på grunden mellem Nordre Fasanvej — Kong Georgs Vej og Dronning Olgas Vej. Beløbet var 90.000,- kr. mindre end det påregnede, men Ingeniørkorpset anførte, at der kunne spares 62.000,- kr. ved at udelade den østlige stald (stald II) in d til den påtænkte udvidelse af skolen samt opførelse af sygestald til 30.000,- kr., ialt 92.000,- kr. Dette godkendte ministeriet. Korpset foreslog herefter, at indtægten ved salg af den gamle kaserne, form entlig 6.000,- kr., anvendtes til varmeanlæg i det nye ridehus. Den 29. maj 1890 meddelte Ingeniørkorpset, at indflytningen i den nye kaserne kunne ske den 8. ju li 1890, idet dog mindre arbejder ikke ville være færdige grundet på »den nuværende almindelige murerstrejke«. Rideskolen havde nu fået en stor moderne statskaserne med en pompøs hovedbygning (fig. 7) samt de nødvendige faciliteter. I september 1890 sendte Ingeniørkorpset et overslag på 18.000,- kr. til 

Skærmbillede 2020-05-13 kl. 14.36.48.png

opførelse af en ny mindre sygestald, idet udgiften kunne afholdes af bygningsbesparelser. Dette approberede ministeriet. Nedbrydningen af den gamle kaserne havde kun indbragt 3.982,- kr. i stedet for de oprindelig anslåede 6.000,- kr. I februar 1891 foreslog kommandantskabet, at der blev etableret telefon til kasernen, men ministeriet svarede, at det ikke skønnedes, at tjenstlige hensyn nødvendiggjorde anbringelse af telefon på skolen, idet telefonens benyttelse ikke fandtes at stå i et rim eligt forhold til de med etableringen forbundne udgifter. Først 30. april 1894 fik skolen sin telefon. Udgiften var 175,- kr. I ju li 1894 meddelte ministeriet Ingeniørkorpset, at Foreningen til Hesteavlens Fremme på Bornholm havde ansøgt om, at en indkøbt 3-årig hingst måtte blive opstaldet på skolen for at blive underkastet en efter dens alder passende dressur. Ministeriet ønskede at efterkomme dette, fordi det måtte være af væsentlig betydning, at de hingste, der skulle frembringe et godt afkom til bæren, underkastedes en passende dressur. Ministeriet ønskede derfor på finanslovforslaget for 1895-96 at søge et beløb på 16.000,- kr. til opførelse af en stald for hingste. Folketinget godkendte forslaget, men nedsatte beløbet til 10.000,- kr. Stalden placeredes lige øst for midten af ridebanen. Den 2. juni 1913 inspicerede H. M. Kongen og den svenske konge skolen. Under krigen 1914-18 var Rideskolen ophævet, og bygningerne udnyttedes til anden indkvartering, ligesom vedligeholdelsen blev forsømt. Den 1. marts 1918 skulle skolen genoprettes, og der bevilgedes 8.850,- kr. til en hovedistandsættelse, men ministeriet fandt ikke tilstræ kkelig anledning til at installere elektrisk lys på skolen.

Den 14. maj 1918 tilstillede Krigsm inisteriet Ingeniørkorpset en skrivelse fra generalinspektøren for rytteriet bilagt et tilbud fra sagfører R. M. Rasmussen om køb af skolens grund for 600.000,- kr. Ministeriet beordrede korpset til at undersøge, om det for den nævnte sum var m uligt at opføre et nyt etablissement på Militæretatens grund ved Søndersø eller Sjælsø. Korpset opgjorde omkostningerne til 2.335.000,- kr., hvorefter spørgsmålet in d til videre stilledes i bero.

Tre år efter (24. oktober 1921) rejste generalinspektøren atter spørgsmålet om skolens flytning, idet der henvistes til, at skolen i 1890 lå omgivet af marker, men at den nu lå indeklemt i byen med meget vanskelig adgang til at afholde terrainridning, idet marcherne til og fra brugbart terrain var urim eligt langvarige og også anstrengte skolens heste. Det må i nævnte forbindelse erindres, at såvel Valby Fælled (Vester Fælled) som Nørre- og Øster Fælleder var rømmet i benbold til hærloven af 1909.

Generalinspektøren anførte endvidere, at grunden til, at han rejste sagen på nævnte tidspunkt var, at man havde bragt i erfaring, at den gamle statsejendom »Hillerødsholm« påtænktes udstykket, idet dog bygninger og nærmeste jord, passende afrundet op til Frederiksborg Slotspark samt areal til ride-, galop- og forhindrings-bane og eng til græsning, af ejeren, konsul Liitken, var tilbudt for en sum af 450.000,- kr. På Hillerødsholm fandtes de gamle stutteristalde og et meget stort ridehus.

Sagen overgaves Ingeniørkorpset, der den 3. februar 1922 udtalte, at salget af hærens Ride- og Bcslagskole antagelig ville kunne dække udgifterne til køb af Hillerødsholm , medens gårdens ombygning ville koste 472.000,- kr., hvortil kom en årlig udgift på 20-30.000,- kr. til vedligeholdelse. I forslaget var cn flytning af beslagskolen ikke medtaget. K rigsministeriet meddelte herefter generalinspektøren, at man ikke anså det for muligt at gennemføre forslaget. Ingeniørkorpset fik herefter ordre til at undersøge, om Gymnastikskolen, evt. Materielintendanturen med Munderings- og Inventariedepot kunne flyttes til Kong Georgs Vej. Der blev ikke bygget noget nyt etablissement til Ride- og Beslagskolen. En kundgørelse af 15. september 1923 bestemte, at Rideskolen skulle forlægges til Grønnegadens Kaserne i Næstved fra 1. november. Denne kaserne var blevet ledig ved nedlæggelse af 4. Dragonregiment i henhold til hærloven af 1922. Grønnegadens Kaserne skal ikke behandles i denne afhandling.

Beslagskolen blev oprettet som en særlig skole under Dyrlægekorpset og med fortsat kvarter på Kong Georgs Vej, men denne skole kunne selvsagt ikke fylde den store kaserne, så man begyndte at udleje staldene og ridehuset til beridere og andre. I oktober 1924 fremkom naboen, bryggeriet Stjernen, med anmodning om at måtte leje dels staldrum, dels plads til oplægning af tomme flasker. Resultatet blev, at bryggeriet fik et areal på 2.200 m2 i den østlige side af kasernearealet for 2.200,- kr. i årlig leje samt det herpå liggende værksted for 400,- kr. og hingstestalden for 1.500,- kr., alt pr. 1. januar 1925. Fra april 1927 blev chefen for Remontekommissionen kasernekommandant. I november 1930 indsendte bryggeriet et tilbud om køb af hele kasernen for 650.000,- kr., idet man dog var indforstået med, at Krigsm inisteriet in d til videre beholdt et areal på 1580 m2 til brug for Beslagskolen og røntgenklinikken i sygestalden. Købesummen skulle i så tilfæ lde være 600.000, - kr. med forkøbsret til nævnte areal.

I en redegøreles af 2. februar 1931 resumerede Ingeniørkorpset:

1. at grunden i grundværdi var ansat til 25,- kr. pr. m2

2. at arealet ialt var 14.580 m2

3. at ejendomsskylden var ansat til 675.000,- kr., heraf jordskyld 364.500,- kr.

4. at hovedbygningen anvendtes til kontorer for Remontekommissionen, bolig og nødkvarterer for gifte og ugifte befalingsmænd samt kvarter for 15 beslagsmedeelever

5. at smediebygningen husede skolens smedie samt bolig for en overdyrlæge

6. at sygestalden var indrettet til røntgenklinik, samt

7. at ridehus og en del af den store stald var udlejet til berider Løw for 4.400,- kr. årligt.

Da hærens motorisering efterhånden var taget til, blev Beslagskolen overflødig, og ved kundgørelse for hæren B 12/1931 blev det bestemt, at skolen skulle nedlægges fra udgangen af marts 1932. Den sidste hindring for salg af etablissementet på Kong Georgs Vej var herefter bortfaldet. Salget blev forelagt Finansministeriet, der foreslog en salgssum på 750.000, - kr. Ministeriet gav herefter Ingeniørkorpset ordre til at indlede bindende forhandlinger med A/S Bryggeriet Stjernen, og korpset indberettede 4. maj 1931, at disse forhandlinger havde fundet sted, samt at man var enedes om følgende:

1. Beslagskolen overtages til april flyttedag 1932.

2. Hovedbygningen overtages til oktober flyttedag 1931, 3. etage dog først april flyttedag 1932.

3. Den samlede leje fra købets afslutning til april flyttedag 1932 for de Krigsm inisteriet benyttede lokaliteter fastsættes til 4.000,- kr.

4. De for afståelsen tilbudte 20.000,- kr. til frigørelse af tidligere 10- årige lejemål udbetales 1. marts 1932 af A/S Stjernen, medens købesummen 700.000,- kr. udbetales ved handelens afslutning.

Den 3. juni 1931 indberettede Ingeniørkorpset til Krigsministeriet, at skøde og lejekontrakt var underskrevet 1. juni 1931, samt at købesummen var udbetalt kontant. 10. juni 1931 blev skødet indført i dagbogen for retskreds nr. 1, Frederiksberg Birks III afdeling og lyst i tingbogen bind I F, blad 120. Hermed var epoken om Rideskolens kaserner i København afsluttet. Efter bryggeriet Stjernens ophør skal bygningerne form entlig nedrives for at give plads til et boligkompleks.

L. Sabroe

Notater.

1. Efter Landbohøjskolens fuldendelse 1858 nedlagdes skolen på Christianshavn og N. S. Nebelon opførte på grunden en særlig straffeanstalt for kvinder (Christianshavns Kvindefængsel), der nu er nedrevet.

2. »Manege« er fransk og nedstammer fra det latinske »manuagere«, der betyder at »føre ved hånden« eller »at dressere«, og følgelig er hestens dressur uadskillelig fra begrebet om manege.

3. Rigsarkivet: Slotsbygningskommissionens arkiv.

3a. Matrikelkontoret: Anno 1763 er i anledning af det kgl. allemådigste reskript af 10 april 1762 følgende grunde opmålte og beregnede, nemlig: Rysensteens Bastion 1763: A. Porcelains Fabriqueur Foumier Matr. nr. 347 (1806 - 258) B. Hofkleinsmed Ørsløf Matr. nr. 348 (1806 - 257).

4. Kasernen ved Østerport, se Militæ rt tidsskrift februar 1965.

5. 4 række, III bind, side 475, 1951—52.

6. Stald II og sygestald blev ikke opført, se teksten. NB. Alle skrivelser m.v. findes samlet i afskrift i Hærens Arkiv.