Tanken om friv illig Militæ rtjeneste er gammel i det østrigske Folk og har i Løbet a f Historien taget forskellige Former. Selv under Verdenskrigen, hvor Udskrivningen dreves til den yderste Yderlighed, fandt man friv illig e Korps, her skal blot nævnes de tyrolske „Standschiitzen“ , der lige til den sidste Dag gjorde fo rtrin lig Fyldest ved Bevogtningen a f deres Land. E fter Verdenskrigen opstod forskellige Korps, der dog alle først og fremmest havde politiske Formaal, saaledes Sturmscharen, Heimwehrschutz og Schutzbund. Nu da Ø strig er ved at falde til Ro, og efter at den almindelige Væ rnepligt atter er indført, har man fundet det form aalstjenligt at udnytte den frivillig e Væ rnekraft i Folket, idet man, sam tidig med at have nedlagt de hidtidige frivillig e Korps, har dannet en friv illg Fædrelandsfront, den saakaldte „Fron tm ilits“ , hvori al P olitik er udelukket, og som kun har det ene Form aal at støtte den væbnede Magt. Ved Forbundsloven a f 1936 fastsattes Bestemmelserne for Frontmilitsen.
Fo r at denne Frontm ilits kan svare til sin Bestemmelse, er det nødvendigt, at den staar i nøje Kontakt med Hæren. Dette er opnaaet ved, at Forbundskansleren er „Frontfører“ , og ham alene tilkommer det helt eller delvis at opbyde Frontm ilitsen efter Forbundsregeringens Beslutning. Han udnævner den øverste Fører fo r M ilitsen „M ilitsfø reren“ . Aktive O fficerer medvirker ved Frontm ilitsens Uddannelse og en højere Stabso fficer er Stabschef ved Militsens Generalkommando, hvis Chef er øverste Foresat fo r alle, der hører til denne. Han har den militære Føring og udnævner de underordnede Førerer i Overensstemmelse med Forsvarsministeren. I M ilitsen kan optages enhver Statsborger, der er fyld t 18 Aar, er politisk tilforladelig og besidder de fornødne aandelige, moralske og legemlige Egenskaber. Udelukket er enhver, der er stra ffet fo r en i den offentlige Mening vanærende Handling, samt fo r politiske Forseelser. Den F rivillig e aflægger et højtidelig t Lø fte paa at tjene Fædrelandet tro og at adlyde sine Foresatte. I alle Spørgsmaal om Organisation, Udrustning og Uddannelse søges en snæver Forbindelse med den væbnede Magt, h vilket sker gennem Forsvarsministeriet. Ved Inddelingen a f Frontm ilitsen skelner man mellem den distriktsvise og den taktiske Inddeling. Den distrikts vise Inddeling tjener til Hvervning, Forvaltning og M obilisering a f Styrken samt til Forhandling med de civile Myndigheder og slutter sig til den civile Forvaltningsinddeling a f Østrig. Det østrigske Forbundsomraade er delt i Forbundshovedstaden Wien og 8 Forbundslande, disse atter i Am ter (Bezirkshauptmannschaften) og disse igen i Kommuner og Sogne. Paa samme Maade er M ilitsen bygget op med den Tilføjelse, at flere Am ter i Wien og i nogle a f de større Forbundsstater er samlede i Kredse. Herefter findes altsaa:
En Generalkommandomilits for hele Landet.
Landmilitskommandoer for hvert Forbundsland og Wien.
Amtsmilitskommandoer i Wien og de større Forbundslande
og
Kommunemilitskommandoer.
Den taktiske Inddeling (Brig., Regt., Batl., Komp. o. s. v.) tjener til den militære Føring, ved Uddannelsen og ved Opbud a f Militsen. E fte r Anvendelsen har man tre Kategorier: Jægermilitsen (herunder Rytteri, A rtille ri m. m.), Den stedlige M ilits og Den særlige M ilits. Jægermilitsen skal ifølge Sammensætning, Uddannelse og Udrustning være i Stand til ogsaa at løse sværere Opgaver. Den sammensættes a f fuld t tjenstdygtige F rivillig e i Alderen fra 18—-50 Aar. Den mindste Enhed i Jægermilitsen er Delingen. Tre Delinger og en Mg.-Deling danner et Kompagni, 3— 5 Kompagnier en M ilitsbataillon og 6— 8 Batailloner en Militsbrigade. Hvor det findes hensigtsmæssigt, kan 2— 3 Batailloner ogsaa samles i et Militsregim ent. Den stedlige M ilits er bestemt til Anvendelse paa selve Stedet til Garnisonstjeneste, Vagttjeneste, Sikring a f Objekter og til Opretholdelse a f den offentlige Ro og Orden. H e rtil anvendes de betinget Tjenstdygtige i Alderen fra 18— 50 A a r samt de F rivillig e a f Aargangene 51— 60. Inddelingen er som ved Jægermilitsen. I hver politisk Forvaltningskreds skal der mindst være een Bataillon a f den stedlige M ilits. Den særlige M ilits har Opgaver som Luftbeskyttelse, Opretholdelse a f Jernbanetrafikken, Post- og Telefontjenesten og Beskyttelse a f særlige Virksomheder. Føringen og Forvaltningen a f Frontm ilitsen er som omtalt underlagt Militsens Generalkommando, der bestaar a f 4 A fdelinger : Kommandoafdelingen, Personalafdelingen, Udrustningsafdelingen og Forvaltningsafdelingen. Frontm ilitsen har de samme Tjenestegrader som den staaende Hær, kun er saavel Betegnelserne som Distinktionerne saaledes, at ingen Forveksling kan finde Sted. Tjenesten i Frontm ilitsen er en Æ ressag og bliver ikke betalt. I Tilfæ lde a f M obilisering erholder Militssoldaten en Lønning, der er fastsat ved særlig Lov. I Tilfæ lde a f Død eller Beskadigelse under Udøvelsen a f Tjenesten nyder Militssoldaten samme Rettigheder som Soldaten, der hører til den staaende Hær. Man er allerede i Gang med at oprette Uddannelsesskoler fo r Førere, foreløbig foregaar Uddannelsen gennem den aktive Hærs Befalingsmænd. Da der i de sidste 15 A a r ikke er uddannet Reserveofficerer i den østrigske Hær, er Manglen paa Fø rere stor navnlig i Landdistrikterne. Man regner med en aarlig Uddannelse a f M ilitsen paa 40— 50 halve Dage å 3 Timer, men dette Spørgsmaal maa afpasses efter de specielle Forhold paa Landet og i Byerne. Gennem Frontm ilitsloven er de friv illig e Korps blevet en Bestanddel a f den væbnede Magt, saaledes at denne bestaar af to K ategorier: Den staaende Hær og Frontm ilitsen. Dette i Fo rbindelse med Indførelsen a f den almindelige Væ rnepligt betyder A fslutningen a f et vigtigt Afsnit i den østrigske Hærs U dvikling. I Stedet fo r de ved Freden i Saint-Germain tilstaaede 6 blandede Brigader raader den østrigske Hær nu over 7 selvstændige Brigader, som er moderne udrustede. En ottende er under Opstilling. Ved Siden a f hver selvstændig Brigade opstilles foreløbig en M ilitsbrigade med samme Nummer.
Betydningen af de frivillig e Korps er indlysende. Ved indtrædende M obilisering er de straks ved Haanden og kan hurtig anvendes til de Opgaver, der melder sig, saasom Sikring a f Mobiliseringsstederne, Observation og Dækning a f Grænser og K y ster, Bevogtning a f Transportmidler, Luftbeskyttelse og Overholdelse a f Ro og Orden. De fritager den egentlige Hær fo r disse Opgaver paa et Tidspunkt, der er a f stor Vigtighed fo r den rolige og hurtige M obilisering og Opmarch. Som Ø strig har faaet sin Frontm ilits, har andre Lande en tilsvarende Ordning. Eksempelvis skal nævnes Landstormen i Sverige og Skytskårene i Finland. I Lande, hvor saadanne f r ivillige Korps ikke findes, har man ordnet sig med Grænsevæmstropper, taget a f det i Grænseegne boende værnepligtige Mandskabe, saaledes f. Eks. i Frank rig og Schweiz.
E fte r Hærloven a f 1937 findes der ikke friv illig e Korps mere i Danmark, men forøvrigt var de hid til eksisterende ikke tænkt anvendt paa ovennævnte Maade. I Lovens § 87 staa r: „I K rig stid dannes Bevog'tningsaf'delinger, hvis Oprettelse skal være forberedt i Fredstid. Bevogtningsafdelingerne dannes dels a f ældre uddannet Mandskab, der hører til Hæren eller Søværnet, men ikke anvendes derved, og dels a f Væ rnepligtige, der ikke har faaet m ilitæ r Uddannelse.“ Denne Bestemmelse lider a f den Mangel, at det paagældende Mandskab ikke kan møde hurtigt nok paa de Steder, hvor der straks bliver Anvendelse fo r det, da det ikke er bosiddende i Nærheden og først skal indkaldes til Mobiliseringsstedet fo r dér at blive iklædt og udrustet, ligesom det naturligvis er uheldigt, at en Del a f det overhovedet slet ikke har faaet nogen m ilitæ r Uddannelse. En frivillig M ilits vilde være et fo rtrin lig t Supplement til vor Hær, idet den ved indtrædende Krigsberedskab kunde f r itage Hæren fo r en Del sekundære Opgaver, saaledes at selve Mobiliseringen kunde foregaa hurtigt og uden Gnidning. En saadan M ilits kunde tænkes ordnet efter det østrigske System, idet man havde en fælles Militsledelse fo r hele Landet, hvorunder M ilitsen fo r de enkelte Landsdele (Jylland og Øerne) sorterede. Disse deltes i Am tsm ilitser og disse maaske atter i Herredsmilitser. Heldigst vilde det være, om man havde Depoter rundt omkring i Landet, hvor de F rivillig e hu rtig kunde møde og iklædes, men da dette vilde blive ret bekosteligt, kunde man — i hvert Tilfæ lde til at begynde med — indskrænke sig til rundt om kring de nuværende Garnisonsbyer at oprette Militsafdelinger, der under truende Forhold mødte og iklædtes ved disses Depoter fo r derefter at afgaa til deres Bestemmelsessteder. I de mere afsides liggende Egne kunde man saa anlægge selvstændige Depoter. Hærlovens § 88, 2’ Stk., giver fo r saa vidt Anvisning paa en saadan Ordning, som der deri siges, at der i et begrænset Omfang v il kunne gives udskrevne Væ rnepligtige, der ikke skal indkaldes til A ftjening a f Værnepligten, Adgang til militær Uddannelse ved Hærens A fdelinger i en nærmere fastsat Udstrækning udenfor Afdelingens normale Øvelsestid, naar der fremsættes Ønske derom overfor Forsvarsministeren. T il Dækning a f disse U dgifter anviser Punktet dels de Beløb, som hidtil har fundet Anvendelse i Overensstemmelse med Lov N r. 38 a f 7’ M arts 1913 om Københavns Væbning, dels Beløb, som bevilges paa de aarlige Finanslove udover de i Hærlovens § 95 omhandlede. Det er maaske overflødigt at bemærke, at U d gifterne til den friv illig e M ilits naturligvis ikke paa nogen Maade maa belaste det Hæren saa knapt tilm aalte Beløb. Det er en Selvfølge, at dette frivillig e Værn maa uddannes og inddeles i Overensstemmelse med de fo r Hæren gældende Regler, ligesom det maa være underlagt Forsvarsministeren og Hærens øvrige højeste Myndigheder.
C. Fock.
