Eenhedsledelse?
Den 21/1 d. A. overtog General Gamelin Stillingen som designeret Overgeneral for de franske Hære efter General YVeygand, der — i en Alder af 68 Aar — er faldet for Aldersgrænsen. — 3 Dage før havde Eepublikens Præsident, ved Dekret af 18/1 1935, omorganiseret Frankrigs øverste Hærledelse. Medens Krigsminister Messimy, ved Dekret af 28/7 1911, lagde Hvervene som designeret Overgeneral, Hærinspektor og Generalstabschef samlet i General Joffre's Haand, brød Dekreterne efter Krigen af 23/1 1920 og 18/1 1922 atter Eenhedsledelsen og delte Hvervene, saaledes at den design. Overgeneral vel blev Vicepræsident i det øverste Krigsraad og Hærinspektør, men maatte afgive Generalstaben, der nnderlagdes Krigsministeren. Grunden hertil angaves at være en Aflastning for de daglige Tjenesteforretninger, som man mente at skylde den sejrrige Overgeneral. Men denne Ordning havde selvsagt Ulemper: Generalstabschefen, der i Krig var designeret til Stabschef i Hærledelsen (major général), var ikke i Fred underlagt den designerede Overgeneral, men havde tværtimod selv vidtgaaende Myndighed i alle Spørgsmaal vedrørende Mobilisering, Instruktion og Bevæbning. Den design. Overgeneral, der tillige var Vicepræsident i det øverste Krigsraad, stod derfor uden (i hvert Fald) lovfæstet. Indflydelse paa disse Forhold. Og han, og de designerede Armégeneraler, kunde vel studere taktiske og strategiske Spørgsmaal, men var ikke med i selve Forberedelsen af det Instrument (Hæren), de skulde benytte. Endelig aabnede Krigsministerens Stilling overfor to ansvarlige Myndigheder Rum for Tvivl og Stridigheder.
Det ovenfor nævnte, den 18/1 d. A., udstedte Dekret synes at ville raade Bod paa disse Forhold og i Principet at ville vende tilbage til Messimy’s Eenhedsledelse. Det samler, i Fredstid, atter i den design. Overgenerals Haand hele den øverste militære Myndighed, idet han foruden Vicepræsident i det øverste Krigsraad og Hærinspektør nu tillige er Chef for Generalstaben. — Det gør saaledes ham — og ham alene — til Krigsministerens første Hjælper i alle Spørgsmaal vedrørende Hærens Organisation, Styrke, Bevæbning og Mobilisering. — Det sikrer endvidere hans Samarbejde (allerede i Fred) med den designerede Stabschef i Hærledelsen samt Kontinuiteten i hans Samarbejde med Ministeriet efter Mobiliseringen. Dette søges naaet ved den i ovenstaaende omtalte Dekret fastsatte Organisation. Da de franske Betegnelser i dette imidlertid ikke helt dækker de tilsvarende danske, skal der — forinden Dekretets Bestemmelser gennemgaas og for at lette Forstaaelsen af dets Detailler — allerede nu anføres Organisationens Hovedlinier og de danske Benævnelser, som (nærmest dækkende de paagældende Institutioner) vil blive anvendt i det efterfølgende: Organisationen om fatter:
Den designerede Overgeneral, der tillige er
Vicepræsident i det øverste Krigsraad (cm seil swpérieur de la guerre), Hærinspektør, d. e. Inspektør for alle Vaaben, al faglig Tjeneste og de militære Skoler, samt Generalstabschef (Chef de l’état-major general), har følgende Hjælpere i Fred:
a. Den designerede Stabschef ved. Hærledelsen (Major général)
b. Vice generalstabschef en (le chef de l’état-major de l’armée).
Da der ikke i Dekretet fremtræder nogen egentlig „étatmajor général“, maa Betegnelsen „Generalstabschef“ for den designerede Overgeneral antages at vise hen til hans Ledelse af Stabene i baade ovenstaaende a. og b. — Da l’état-major de l’armée imidlertid maa formodes at afgive Personel til Hærledelsen (a), betegnes l’état-major de l’armée i det følgende som „Generalstaben“ og dens Chef som Vicegeneralstabschef. I Krig forbliver Vicegeneralstabschefen hos Ministeren med Grad af „Chef de l’état-major général å l’intérienr“ og har som saadan Ledelsen af „les services de l’état-major de l’armée maintenus sur le territoire“. — Han betegnes i nedenstaaende Oversættelse som Chef for den stedfortrædende Generalstab med det Hverv at varetage Tjenesten i Hjemlandet (formentlig Hærens Forsyning, Rekruttering m. m.). Dekretet giver iøvrigt i Hovedsagen følgende Bestemmelser for de forskellige Myndigheder m. m.’s Stilling, Tjenesteomraader o. s. v .:
I. Conseil Swpérieur de la Guerre.
1. Det øverste Krigsraad, der ledes af Krigsministeren, skal især beskæftige sig med alle Spørgsmaal vedr. Forberedelsen til Krig.
2. Raadet sammensættes saaledes:
Præsident: Krigsministeren.
Medlemmer med Forslags- og Stemmeret:
Vicepræsident: Generalstabschefen.
Marskallerne af Frankrig.
Chefen for 1’ Sect. af l’état-major général de I’armée.
12 Divisionsgeneraler (Maximum).
3. Medlemmerne udnævnes ved et Dekret ved hvert Aars Begyndelse.
Divisionsgeneralerne skal have gjort mindst eet Aars Tjeneste som „commandant d’une région militaire“ (ArméKorps) eller være med saadanne ligestillede, — som Generalinspektører for Fodfolket, Rytteriet, Artilleriet, Ingeniørtropperne og Kolonialtropperne, — eller som Chef for Generalstaben (l’état major de l’armée). •— De skal endvidere ved Mobilisering kunne udøve Funktionerne som Chefer for Armégrupper eller Arméer eller som Stabschef ved Hærledelsen (major général).
4. Særlige McdAemmer, Raadgivere m. m. Medlemmer af Regeringen, der kaldes til Raadet, kan afgive Forslag, men ikke stemme. — Det samme gælder Viceg eneralstabschef en (Chef de l’état-major de l’armée), forsaavidt som han ikke er Medlem. Han er permanent Rapportør. Generalstabscheferne for Søværnet og Flyvetropperne samt et andet Medlem af det øverste Raad for disse Vaaben, udpeget af den paagældende Minister for Søværnet og Flyvevæsenet, kan kaldes til Raadet. — I alle Tilfælde vedr. Sø- og Flyvevæsen, hvor det øverste Krigsraads Indstilling afkræves det ,har de Stemmeret.
Endelig kan det øverste Krigsraad som Raadgivere indkalde Generalinspektørerne og særlige kompetente Personer. Raadet har en Sekretær (Stabsofficer). Der føres Protokol over dets Forhandlinger.
5. Det øverste Krigsraad skal raadspørges om alle Emner vedrørende : — Hærens Organisation, —• Alm. Direktiver for Instruktion og Uddannelse til Krig. — Vigtige Dispositioner m. H. t. Mobilisering og Koncentration. — Etablering af ny Færdselsveje, der kan influere paa de militære Operationer. — Ny Krigsmaskiner og de eksisterendes Udnyttelse („Perfectionnement“). — Organisation af Forsvarssystemer for Grænse-, Kystog Luftforsvaret samt Bygning eller Sløjfning af befæstede Pladser eller Omraader. Raadet skal desuden spørges i alle Forhold, der vedrører Hærens Tilstand og Forberedelsen til Krig, og kan iøvrigt spørges i alle Forhold, der af Krigsministeren skønnes at ligge under dets Interessesfære.
6. Raadet samles normalt paa Krigsministerens Ordre. Vicepræsidenten kan stille Forslag herom hver Gang, han skønner det ønskeligt. Republikens Præsident kan forlange det samlet og tage Præsidiet. — I saa Fald skal Premierministeren være til Stede. Ministrene for Marinen og Luftværnet samt eventuelt andre Medlemmer af Regeringen kan tilkaldes.
7. Vicepræsidenten er designeret til Overkommandoen over de franske Hære paa de vigtigste Fronter i Krig. I Fredstid er han Hærinspektør og har Ledelsen af de højere militære Skoler. — Han er Foresat for Medlemmerne af Raadet samt for Generalinspektørerne og modtager deres Rapporter. Han fremsætter for Ministeren alle Forslag til Besættelse af de højere Kommandostillinger (baade i Fred og Krig), Inspektioner, Undersøgelser, Manøvrer m. m. samt til Forfremmelse m. m. af Raadets Medlemmer og af Generalinspektørerne. — I alle Spørgsmaal vedr. Officerer af Generalsklassen skal han raadspørges af Ministeren.
8. Vicepræsidenten er Medlem af Conseil supérieur de la défense nationale og Præsident for vigtigere Kommissioner vedr. Forsvaret (Jernbane-, Reglements- m. m.). — Han sikrer den militære Virksomheds Ensrettethed før og efter Mobiliseringen.
9. Vicepræsidenten støttes i sine forskellige Funktioner af:
— Den i Fredstid design. Stabschef ved Hærledelsen (major général) for de mobiliserede Hære,
— Viceg eneralstabschef en (chef de l’état-major de l’armée) efter de for Generalstaben særligt givne Bestemmelser (se II).
10. Den design. Stabschef ved Hærledelsen (major général) hjælper den design. Overgeneral i alle Forhold vedr. dennes Stilling. — Det kan paalægges ham at instruere de design. Chefer for Armégrupper og Arméstabene.
11. Divisions generalerne i Raadet er til Raadighed for Ministeren, efter den design. Overgenerals Forslag, til Inspektion samt Ledelse af Manøvrer og Recognosceringer. — Desuden kan Ministeren direkte paalægge dem saadanne Hverv. Saavel den design. Overgeneral som de Raadsmedlemmer af Generalsklassen, der er designeret til Stabschef ved Hærledelsen (major général), Chefer for Armégrupper eller Arméer, faar hvert Aar tjenstlig Meddelelse herom. Divisionsgeneralerne i Raadet har til Disposition et Antal Officerer, fastsat af Ministeren under Hensyn til deres Tjenestestilling i Krig.
II. Generalstaben (UEtat-major de l’Armée). 1. Generalstaben er widerlagt Generalstabschefen. Denne har, overfor Krigsministeren, Ansvaret for de alm. tjenstlige Retningslinier i Stabens Arbejde og for Valg, Instruktion og Uddannelse af dens Officerer. Han har Ledelsen af Vaabnene, Intendanturen, Sundhedstjenesten, Ammunitionstjenesten og Vaabenfremstillingen m. H. t. alt vedr. Mobilisering, Bevæbning, Troppernes Organisation og Uddannelse, det territoriale Forsvar og Forsyningstjenesten i Krig. — Han kan i saa Henseende underskrive for Ministeren og overdrage denne Myndighed til Vicegeneralstabschefen og dennes Souschefer.
2. Generalstabschefen hjælpes ved Ledelsen af Generalstaben og de Organer, der er knyttet hertil, af Viceg eneralstabschefen (Chef de l’état-major de l’armée), der kan vælges blandt Medlemmerne af det øverste Krigsraad, — blandt de Generaler, der rangerer med Chefer for Armekorps, — eller blandt saadanne, som er egnet til dette Hverv. Ved Mobilisering forbliver Vicegeneralstabschefen hos Ministeren som Chef de l’état-major général à l’intérieur. Han har da Ledelsen af Tjenesten i Hjemlandet (formentlig svarende til den tyske stellvertretende Generalstab). Saavel Vicegeneralstabschefen som hans 3 Souschefer udnævnes ved Dekret.
3. I Krigstid følger en Del af Generalstaben Arméerne.
4. Stabens Inddeling i Fred fastsættes af Ministeren.
5. Vicegeneralstabschefen kan instruere Stabscheferne for „région militaire“ og højere Myndigheder i Overensstemmelse med Ministerens eller Generalstabschefens Anvisninger.
I Henhold til ovenstaaende vil den øverste franske Hærledelse altsaa fremtidig bestaa af følgende Organer:
Samlet under den designerede Overgeneral:
1. Den design. Over g enerals Stab. Chef: Den design. Stabschef ved Hærledelsen (major général), tillige Medlem af det øverste Krigsraad. Opgave: Ledelsen af den mobiliserede Hær, Operationsplaner.
2. Det øverste Krigsraad, hvori den design. Overgeneral er Vicepræsident. Opgave: Landets Forberedelse til Krig.
3. Hærinspektionen, herunder Øvelser m. m .:
Til Raadighed:
Generalinspektørerne, De designerede Chefer for Armégrupper og Arméer, Divisionsgeneralerne i øverste Krigsraad.
4. Generalstaben (l’état-major de l’armée):
Chef: En General, der er Rapportør til det øverste Krigsraad og kan have Sæde deri. Opgave: I Fred: Hærens Forberedelse til Krig, Mobilisering. I Krig: Som den stedfortrædende Generalstab (l’état-major général à l’intérieur) at sikre Kontinuiteten i Ministeriets Virksomhed og varetage Tjenesten i Hjemlandet.
Medens ovenstaaende 1—4 kan betegnes som den store Generalstab i Fred, er der altsaa truffet Foranstaltninger til dens Krigsbuldeling i : L’état-major général de Varmée med den designerede Major général som Stabschef, og L'état-major général à l'intérieur under den hidtidige Vicegeneralstabschef. Som designeret Stabschef ved Hærledelsen (major général) er udpeget General Georges og som Vicegeneralstabschef (chef de l'état-major de l’armée) General Colson.
Den ovenfor omtalte Omorganisation vil utvivlsomt bidrage til en Styrkelse af den franske Hærs Stilling og derved mulig fremme de fremsatte Forslag om en Udvidelse af Tjeneestetiden til 2 Aar, eller — som General Gamelin paa visse Betingelser siges at ville indgaa paa — til 18 Maaneder. I Tilknytning hertil kan nævnes, at General Gamelin, ligesom Krigsministeren, General Pétain, er Tilhænger af en yderligere Motorisering og Mekanisering af Hæren, — bl. a. som Erstatning for Frankrigs svindende staaende Styrker.
Men er Frankrig ved den ny Organisation af den øverste Hærledelse naaet frem til:
Eenhedsledelse?
Der vil i enhver Stat — og især i den parlamentarisk styrede — altid være visse Betænkeligheder ved at lægge hele den militære Ledelse i een Mands Haand. Og disse Betænkeligheder har altid givet sig Udslag i Bestemmelser, der tilsigtede at lade den politiske Magt beholde Haanden paa Roret. I Tiden før 1911 skulde, i Krig, saaledes Generalstabschefen forblive hos Ministeren som dennes nærmeste Raadgiver. Under Truslen af en optrækkende Krig lod man — i 1911 — vel de indrepolitiske Betænkeligheder falde og samlede hele den militære Ledelse i Joffres (ogsaa politisk tilforladelige) Haand, og dette System holdt sig under Indtrykket af de første Krigsaars Fare for et ødelæggende Nederlag. Men med Formindskelsen af denne Fare meldte Tendenserne sig igen til at afgrænse den militære Ledelses Magt, ligesom man i Regeringen savnede en kompetent militær Eaadgiver. Dette medførte, at Pétains og senere Fochs Udnævnelse til Generalstabschef (15/5 1917) tillige blev en Udnævnelse til Raadgiver for Regeringen, — en Ordning, man først forlod, da Nøden atter bankede paa i 1918. Ved den nu indførte Omorganisation af den franske øverste Hærledelse har man da ogsaa vel i Fred indført Eenhedsledelsen, men i Krig er man maaske i Virkeligheden nærmest vendt tilbage til Ordningen før 1911 og i 1917. Naturligvis vil Organisationens Slagkraft i høj Grad bero paa de Personer, der indehaver de højeste Embeder. — Men nægtes kan det ikke, at Ordningen i Krig kan medføre Splittelse og Tovtrækkeri. Besættelsen af Stillingen som Chef de Vétat-général å Vintérieur — et Embede, som vil blive Tyngdepunktet i hele Hærens Forsyning fra Hjemlandet — med en General, der i Fred har beklædt en Stilling, som i Virkeligheden nogenlunde svarer til Generalstabschef (chef de l’état-major de l’armée), indebærer i sig selv den Mulighed, at denne General af Ministeriet med Virkning vil kunne benyttes som politisk og militær Raadgiver udenom Overgeneralen, som han (i hvert Fald efter Dekretet) ikke synes „underlagt“. (Han bliver „hos“ Ministeren.) Hertil kommer endelig, at man ved
en moderne Enhedsledelse
maa forstaa en Sammensmeltning af diplomatisk, indrepolitisk og militær Ledelse, saaledes at der under denne sidste hører alle Landets Forsvarsorganer, d. e.:
1. Hær, Flaade og Luftvaaben.
2. Organisation af Landets Forsvar mod Luftangreb og indre Uroligheder.
3. Produktionens (Industri, Drivmidler, Fødevarer m. m.) Mobilisering og Fordeling.
Kun ved en saadan Eenhedsledelse vil man kunne sikre sig, at den militære Ledelse fuldt ud kommer de politiske Maal til Gode, og at Organisation, Uddannelse m. m. af de forskellige Vaaben og Organer samt Landets Forsvarsudgifter, under skiftende Forhold, realiseres paa en Maade, som kommer netop de Formaal til Gode, der er nyttigst for det samlede Forsvar.
E. J. Wiboltt.
