I Jahrb. f. d. d. A. u. M. August og September d. A. gøres den franske Hærs indre Tilstand og nyere Frem skridt lil Genstand for Behandling. Da det har sin Interesse at se, hvorledes man netop i Tyskland ser paa disse Forhold , gengives nedenfor en Del af de Synspunkter, som fremsættes i de omhandlede Artikler.
E fter Krigen 1870 -71 gik man i Frankrig lil almindelig Værnepligt med 3, senere med gennemgaaende 2 Aars Tjenestetid. 1 denne Henseende altsaa i Almindelighed svarende til den tyske Hæ rordning med visse Afvigelser. Den væsentligste Forskel ligger dog i Rekrutteringen. Medens Ty sk lands Befolkningstal — der nu er (i(i M illion e r — stadig lager lil, er Frankrigs stagnerende og har endogsaa i den sidste T id vist Tilbagegang. Fo r at denne Ulighed ikke skal indvirke alt for meget paa Hærens Styrke, er Fran k rig nødt til at fo rmindske Fordringerne til den legemlige Brugbarhed og at have en lavere Fredstyrke ved Afdelingerne. Den første Om stændighed medfører, at Krigens Anslrængelser vil foranledige betydelig Afgang, og den anden, al Afdelingerne, naar de sættes paa Krigsfod, maa indkalde et større Antal Reservister i Fo rh old lil den tjenstgørende Stamme, F o r at have et større Rckrulm ateriale lil Raadighed bar man derfor tænkt paa al sammensætte de i A frika staaende T roppe r i et større Forhold , af Indfødte, for derved at frigøre flere Franskmænd til T je neste i Moderlandet. Ligeledes skal Marokkanerne frem tidigt indkaldes til Soldatertjeneste, I Tyskland synes man al se en Fare deri, at Frankrig, ved at ind føre en Slags Værnepligt i Algier og Marokko, under en K rig vilde kunne anvende en derved skabt Armé, ligesom Turkoerne i 1870, i Europa. Som en anden Forskel mellem lyske og franske Forhold nævnes, at Skoleundervisningen i Frank rig staar langt under den tyske; men staar Almueskoleundervisningen i Frankrig paa et lavere T rin , indrømmes det, at baade Skole og H jem fo rslaar at fremme og udvikle Nationalfølelsen i en Grad, som man i Tyskland kunde tage sig som Forbillede. Antim ilitarismen har vel fundet en frugtbar Jordbund i Frankrig, men menes ikke at kunne holde sig overfor en opstaaende Begejstring eller en fast Optræden fra Regeringens Side. I den sidste T id synes ogsaa Antim ilitarism en at være i absolut T ilbagegang, som en YU ring af Hervé synes at bekræfte. Soldatens Uddnanelse drives flittigt og forstaaendc, og der ydes den en væ rdifuld H jælp ved den gode legemlige Uddannelse, som de unge Mænd faar inden deres Indtrædelse i Hæren. Den værnepligtige Ungdoms forberedende Uddannelse foregaar 1 Ungdomsforeninger: „sociétés agréés par le ministre 'de la guerre“ . Ved den systematiske Legemsuddannelse, der undgaar det engelske Sportsvæsens Overdrivelser, er der ved al opstaa en Styrkelse af Nationen. Der gøres store Anstrengelser fo r al skabe og bevare et dygtigt Officerskorps. Delte har i Fran k rig vel endnu ikke den Homogenitet som i Tyskland, da en Del af Officererne stammer fra Underofficerskorpset og er „sorlis du rang“, men deres sociale S tilling nu i Modsætning til Tiden før 1871 er en helt anden, og deres Anseelse hos og Indflydelse paa Mandskabet har bedret sig betydeligt. Eksisterer der saaledes endnu 2 Klasser Officerer, saa har man dog alt i aarevis bestræbt sig for at udjævne den videnskabelige og sociale Forskel og at opnaa en virkelig Forening af hele Officerskorpset. Der kræves saaledes af Underofficererne fo r at blive O fficer en videnskabelig Uddannelse.
De to Klasser O fficerers Uddannelse foregaar saaledes: „Les écoliers“ , som har taget Afgangseksamen fra et Gymnasium, tjener et A ar som menig ved en A fdeling og' faar da en to Aars Uddannelse paa Skolen i St. C yr eller dé polytekniske Skoler i Paris. Ved deres Forfremm else til O fficer faar de deres Udnævnelse antidateret. „Les sortis du rang“, der for det meste er saadanne, der af Mangel paa Plads ikke har kunnet optages i de militære Skoler eller ikke kan bære de ret store Bekostninger — over Halvdelen af disse har taget den ovennævnte Eksamen, men vælger denne billigere Vej — tjener mindst 2 Aar ved en A fdeling og faar da Undervisning i elleve Maaneder i St. Maixent, Saumur eller Yersailles. Afskaffelsen af F taars-Frivillig Systemet og Forpligtelsen lil to Aars Tjeneste for alle har aabnet Vejen for at kunne skabe et godt uddannet Korps af Reserveofficerer (Lov af ®/4 1908). Deres Uddannelse omfatter et Aars Tjeneste ved en A fdeling. et halvt Aars Uddannelse i Delingsførertjeneste paa et Kursus, det sidste halve Aar Tjeneste som Reserveofficerer. Delte System erkendes, efter de oftere fremkomne Artikler omdelte Emne i Bladene i Tyskland at dømine, for at være det tyske Uddannelsessystem overlegent; men er dog dette atter underlegent med Hensyn til senere Genindkaldelser, hvorfor der, for at raade Bod lierpaa, i den nyeste T id er ind fort Instruktionskursus. F rv iillig l Besøg paa disse giver Reserveofficererne fra 1. November til 1. Juni Le jlighed til at forny og bevare deres militære saavel teoretiske som praktiske K und skaber. Disse Kursus, der i Begyndelsen ikke var meget yn dede, besøges nu talrigt, og Regeringen belønner de ivrigste ved særlige Udmærkelser. Officerernes Indflydelse paa Disciplinen er stadig voksende, grove Forseelser, om hvilke der oftere meddeles i Bladene, kan man ikke uden videre regne som typiske.
Paa Krigsakademiet gaar Officererne en omfangsrig Uddannelse, men der stilles større K rav til deres Hukommelse end til deres Dømmekraft, ligesom Officererne, der for deres videre Uddannelse derefter indtræder i Generalstaben ved ensidigt Kontorarbejde unddrages en fortsat udviklende Paavirkning. I dette er im idlertid Officererne uden Skyld, det er Systemet, de r er fejil, hvorfor der ved den i Sommeren 1911 samt Januar og Maj 1912 befalede Om forining af Generalstaben tilsigtes at raade Bod lierpaa. En saadan Æ ndring vil, inden den kan virke gennemgribende, kræve Tid. Anlæg og Ledelsen af de større Manøvrer fremmer endnu ikke Selvstændighed i Opfattelse og Udførelse, men der er dog i de sidste Aar gjort store Frem skridt. Der er en alm indelig Bestræbelse efter at løse Opgaven ved et Angreb, men Udførelsen er tøvende og afventende. Den franske Føring kendetegnes ved overdreven Forsigtighed og ringe Initiativ, man vil dække sig mod alle mulige Farer, inden der skrides til at tage Beslutninger. Der maa alligevel dog regnes med, at den franske Armé i Frem tiden vil opvise en Række dygtige, videnskabeligt og praktisk uddannede Generaler. For Krigsføringen i stor Stil vil det dog altid være en Hæmsko, at den øverste Hærledelse og Ledelsen af Politikken ikke er i én Haand, idet det maa anses for givet, at Regeringen vil udøve en større Indflydelse paa Hærføringen, end der maa anses • for heldigt for dens selvstændige Beslutninger.
For en hurtig Mobilisering er der gjort overordentlig meget. Infanteri-Regimenterne har Garnison inden for den Subdivision, fra hvilken de faar deres Mandskab. Da Be folkningen i Frank rig kun i ringe Grad skifter Opholdssted, sker der ringe Forandringer og Forskydninger fra et Distrikt til et andet. Kun fra de folkerige Distrikter som Paris, Lille , Lyon og Marseille sendes der Transporter til den stærkt besatte Østgrænse. I Almindelighed indtræder Reservisterne atter ved de Kompagnier, hvor de uddannedes som Rekrutter. Det samme gælder for de andre Yaaben inden for Armékorpsdistriktet. Hvert Kompagni, hver Eskadron, hvert Batteri har i Fredstid en Fortegnelse over det Mandskab, det eller den skal have, og ved nøje K on trol er en hurtig og uhindret Indtræffen af Reservister sikret. T il Linieregimenterne regnes de 1 yngste af de 11 Reserveaargange, de 7 ældre danner Depotog Reserveformationerne. Disse er meget talrige og skal efter Lovens O rdlyd være integrerende Dele af den aktive Hæ r (ved de store Manøvrer i 1912 deltog første Gang en Reservedivision i Øvelserne Side om Side med Liniedivisionerne). F o r at Mandskabet allerede i Fredstid kan lære de Førere at kende, under livis Kommando de skal staa ved Mobilisering, haves der stærke Kadrer paa 11 Officerer til Reserveregimenterne (deraf Regimentschefen og 3 Bataillonschefer). A f Underofficerer har Reserveregimenterne 26, deraf 6 ældre Underofficerer og 20 Sergenter eller Korporaler. Mandskabet af Reserven indkaldes baade hyppigere og i længere Tid, end Tilfældet er i Tyskland. Hvert aktivt Regiment formerer et Reserveregiment paa 3 Ralailioner og et Depot. Ved Jægerne dannes Reservejægerbatailloner. Kavalleriet opstiller 174 Eskadroner og Feltartilleriet for hver Reservedivision 9 Batterier. Endvidere forsynes Reservedivisionerne med Fodartilleri, Train , Ingeniør- og Komm unikationstropper som de aktive Divisioner. Hvert Armékorps faar en Reservedivision og vil altsaa paa K rigsfod tælle 3 Divisioner. Desuden anvendes 1 Reservedivisioner til de store Fæstninger i Østfrankrig, Belfort, Epinal, T o u l og Verdun som Reserve. De resterende Reservedivisioner, antageligt 18—20, skal forstærke Felthæ ren i Fron ten eller paa Fløjene. Det mobile Kompagni, Eskadron eller Batteri angives til at blive resp. 250, 160 og 180— 190 Mand stærkt. T il Territorialhæ ren hører 6 Aargange. Den anvendes som Besætning i Fæstningerne, til Beskyttelse af Kysterne og ved Etappetjenesten, men den er udstyret med alle Vaaben for i Nødsfald at kunne anvendes i Felten. Kadrene til T e rritorialarméen er ordnede regimentsvis i l ’annuaire o fficiel og ret talrige. Afgivelsen af Linieo fficere r til Ny form ationer er langt rin gere i Fran k rig end i Tyskland, da der i del førstnævnte Land haves rigelige cadres complémentaires. F o r hurtigt at have Rytteriet til Anvendelse ved Grænsen, dels til Opklaring, dels til at dække og skjule egen Opmarch er Rytteriet alt i Fredstid samlet i 10 Divisioner, som Lænkes forenede i Kavallerikorps, der vil være rigeligt forsynede med Maskingeværer og Cyklistafdelinger (pr. Division antageligt 8 Officerer, 320 Cyklister). Feltartilleriets M obilisering er lettet ved, at alle Batteriets Kanoner og en stor Del af Ammunitionsvognene allerede i Fredstid er bespændte. Ved dette Aars Slutning skal der fin des 20 Lu ftskibe og 341 Aeroplaner ordnede i Eskadrer paa 8 Aeroplaner. Del er saaledes ganske overordentlige Anstrængelser, der er gjort i Fran k rig for at være krigsberedt.
W.
