Den internationale økonomiske udvikling er stadig præget af fremgang i produktion og beskæftigelse. En række lande har søgt at hemme de uønskede virkninger af højkonjunkturen på priser, lønninger og valutareserver, men disse indgreb forhindrer ikke, at en fortsættelse af højkonjunkturen et godt stykke ud i fremtiden forekommer meget sandsynlig.

I De forenede Stater viser produktionen jævn stigning med alle tegn på en sund højkonjunktur, og erhvervslivets dispositioner tyder på tillid til fortsat højkonjunktur. Det er i denne forbindelse vigtigt, at virksomhederne anvender en meget betydelig del af deres fortjeneste til udvidelse og fornyelse af produktionsapparatet. Sommerens lønforhøjelser, der gennemgående lå på 10— 15 pct. i de vigtigste industrigrene, kan sammen med det store efterspørg­selspres næppe undgå at føre til prisstigninger, men da der sam­ tidig kan konstateres en stadigt øget produktivitet, er det sandsyn­ ligt, at det amerikanske detail-prisniveau også i den nærmeste frem­tid vil ligge nogenlunde stabilt.

Mens det tidligere var påfaldende, at de amerikanske land­ brugsvarer faldt i pris, mens industriråstofferne gennemgående viste stigende tendens, er der nu sket en udjævning, idet landbrugspriser­nes fald synes at være standset og for flere varers vedkommende af­ løst af små prisstigninger. Flere metaller — ganske særligt stål — er blevet noget dyrere, men dette er opvejet af, at andre metaller som f. eks. kobber er blevet billigere.

De seneste oplysninger om de amerikanske aktieselskabers ind­tjening tyder på, at det øgede produktionsomfang har gjort det muligt for selskaberne at absorbere omkostningsstigningerne og dog øge overskuddet. Stigningen i produktiviteten har også medvirket til denne for amerikansk økonomi heldige udvikling.

Gennem de senere måneder har det amerikanske aktiemarked været præget af så store kurssvingninger, at det har vakt uro hos dem, der har ansvaret for den amerikanske økonomi. De store kursfald, der noteredes, da meddelelserne om præsident Eisenhowers sygdom fremkom, viser, at aktiemarkedet ikke er ganske stabilt. Det er dog et almindeligt indtryk, at sommerens kursstigninger mindre skyldtes spekulation end tillid til fortsat økonomisk frem­gang.

Det er sandsynligt, at den amerikanske regering i samarbejde med unionsbankerne vil skærpe den svage tendens til en strammere pengepolitik, ligesom der kan ventes yderligere foranstaltninger til begrænsning af aktiespekulation. Men netop den rolige pris- og produktionsudvikling gør, at selv små ændringer i den økonomiske politik er tilstrækkelige til at tilvejebringe den nødvendige tilpas­ning af udviklingen, uden at virksomhedernes dispositioner forstyr­res nævneværdigt.

I den amerikanske økonomi spiller forbrugernes indstilling en meget stor rolle. Så vidt man kan skønne, venter også forbrugerne en fortsat rolig udvikling med en jævnt stigende købekraft til rå­ dighed. Så længe denne indstilling er fremherskende blandt for­ brugerne, befordrer den en rolig udvikling. Der sker en støt, men ingenlunde foruroligende udvidelse af forbrugerkreditten; samtidig ligger den private opsparing på et meget højt niveau. Skulle for­ brugerne få indtryk af, at der forestår en periode med prisstignin­ ger, kan dette føre til øgede køb, som kan lægge grunden til en inflatorisk udvikling. Der har dog ikke hidtil været tegn på et så­dant omsving i forbrugernes forventninger.

Nationaløkonomerne har lidt vanskeligt ved at enes om en nøj­ agtig definition på inflationsbegrebet. For alle praktiske formål kan man vist bedst forklare inflation som en selvforstærkende pris­ stigning. Hvis f. eks. priserne stiger (måske som følge af højere råvarepriser), og dette fører til højere lønninger, som igen får pri­ serne til at stige, er der tale om en selvforstærkende prisstigning. Det samme er tilfældet, hvis udgangspunktet er lønforhøjelser, der får priserne til at stige med påfølgende nye lønforhøjelser.

Vesteuropas økonomi har gennem nogen tid netop været præget af sådanne selvforstærkende prisstigninger. Udviklingen på produk­tionsområdet ligger i store træk på linie med udviklingen i USA. På samme måde gælder det, at arbejderne i Vesteuropa har opnået ret betydelige lønforhøjelser. Da den vesteuropæiske økonomi ikke ejer de samme udvidelsesmuligheder som den amerikanske økonomi, og da der heller ikke er samme elasticitet i produktionen, er in­flationsfaren blevet stadigt mere åbenbar i Vesteuropa i de senere måneder.

Den begyndende inflatoriske udvikling indebærer en trusel mod landenes konkurrenceevne. For flere landes vedkommende har udviklingen ført til en forringelse af en i forvejen svag valutastil­ling. Situationen har nødvendiggjort indgreb, der i nogle lande gennemførtes i begyndelsen af dette år. Der er sket en stramning af kreditpolitikken, der somme steder er blevet ledsaget af en for­ brugsbegrænsende politik.

Den inflatoriske udvikling i Storbritannien er i første række forårsaget af for store investeringer. Den stigende konkurrence på verdensmarkedet har gjort det nødvendigt for britisk industri at gå i gang med en omfattende modernisering af produktionsanlæg­ get. Herigennem er forbrugernes købekraft øget, mens produk­ tionsstigningerne som følge af de øgede investeringer endnu er af beskedent omfang. Diskontopolitikken har særlig betydning for investeringernes omfang, og det ser ud til, at de britiske diskontoforhøjelser i begyndelsen af indeværende år er begyndt at gøre deres virkninger gældende. Investeringernes omfang er mindsket, og aktiemarkedet, der afspejlede den inflatoriske udvikling i et meget højt kursniveau, har i det sidste par måneder været vigende.

Det er derfor sandsynligt, at en vigtig årsag til Storbritanniens økonomiske vanskeligheder er ved at blive bragt under kontrol.

En anden hovedårsag til de britiske vanskeligheder er imidler­ tid stigningerne i omkostningsniveauet. Netop i de sidste måneder er arbejderlønningerne steget med op mod en halv snes procent. Denne udvikling forringer den britiske industris konkurrenceevne på verdensmarkedet. Det er imidlertid sandsynligt, at den begyn­dende nedgang i investeringerne og de færre indkaldelser til hæren vil mindske presset på omkostningsniveauet. Forbrugsstigningen giver imidlertid ny næring til inflationspresset, hvorfor regeringen ad lovgivningens vej søger at begrænse købekraften hos forbru­gerne.

Også i Vesttyskland gælder det, at de store investeringer er ved at volde vanskeligheder. Kreditpolitikken er allerede skærpet blandt andet gennem en forhøjelse af diskontoen, og en yderligere skærpelse er bebudet. Samtidig med, at Vesttyskland er ved at få fuld beskæftigelse og sine steder endda har knaphed på arbejds­ kraft, er lønningerne gået en hel del i vejret, og der forhand­ les om yderligere lønforhøjelser. Da købekraften i den senere tid synes at være steget i stærkere tempo end produktionen, over­ vejer den vesttyske regering at øge importen, for derigennem dels at stille flere varer til rådighed for befolkningen, dels at øge kon­ kurrencen på det tyske marked og således begrænse den begyn­dende tendens til prisstigninger, som det er regeringen meget magt­ påliggende at bekæmpe. Vesttysklands store valutareserve gør det således muligt at imødegå vanskelighederne gennem øget indførsel, mens den svage valutastilling i flere andre lande får dem til at gå den modsatte vej i deres bekæmpelse af den inflatoriske udvikling.

For de fleste andre vesteuropæiske lande har udviklingen lig­get nærmere den britiske end den vesttyske. Specielt for Danmarks vedkommende, hvis vanskeligheder væsentligst skyldes et for stort forbrug, gælder det imidlertid, at valutareserverne de sidste måne­ der har været svagt stigende. Det er muligt, at man heri kan se et bevis for, at forårets forbrugsbegrænsende foranstaltninger sam­ men med den meget stramme kreditpolitik nu øver deres sanerende virkning. Da valutastillingen normalt bedres om efteråret, er det vanskeligt at afgøre, i hvilket omfang lysningen skyldes kriseindgrebene eller blot sæsonsvingningerne støttet af de højere priser for landbrugseksporten til Storbritannien, den forholdsvis gode høst og det unorm alt korte høstår.

Virkningerne af den hjemlige inflatoriske udvikling må imidlertid ses i sammenhæng med omkostningsstigningerne i udlandet, specielt i de øvrige nordeuropæiske lande. Hvis det hjemlige om­ kostningsniveau stiger mindre end omkostningerne i lande som England, Vesttyskland, Holland og det øvrige Skandinavien, vil vor industrieksport have betingelser for at fortsætte den fremgang, den har haft i år. En del tyder dog på, at årets lønforhøjelser og de lønforhøjelser, som allerede nu med sikkerhed kan ventes til 1. marts 1956, vil virke kraftigt på tværs af saneringsbestræbelseme og måske føre til øget arbejdsløshed samt nedgang i industripro­duktionen og -eksporten.

Sven Reiermann.