Paa Grund af de særlige Hærforhold i England, hvor man ifølge en karakteristisk Opfattelse af den personlige Frihed ikke som andetsteds i Europa har villet indføre tvungen Værnepligt, og hvor Stridskræfterne bestaa af meget forskjellige Slags Væbninger, er det vanskeligt at faa et virkeligt Overblik over Landets mobile Stridskræfter, og medens Nogle derfor have fremstillet den engelske Hær, der hovedsagelig er ordnet med Defensiven for Øje, som fuldstændig magtesløs udenfor Landets Grændser, have Andre ladet sig blænde af de store Tal, der figurere i Krigsbudgetterne. For at komme til nogen Klarhed i Sagen, er det imidlertid nødvendigt nærmere at betragte de Troppers Sammensætning og Væsen, hvorom der vil kunne blive Tale under en Krig i Udlandet.

I. Oversigt over Englands Hærmagt.

Englands Stridskræfter tillands bestaa af: Den regu­lære Armee med dens Reserver og Auxiliærtropper; tillige skal paa Grund af de øjeblikkelige Forhold den indiskeSeapoyarmee omtales her.

A. Den regulære Armee.

Denne Armee er i Ordets snevreste Forstand en staaende Hær, idet den bestaar af fast ansatte Befalings- mænd og hvervet Mandskab, der altid er under Fanerne. 1. Fodfolket bestaar af Garde-, Linie- og Kolonialtropper.

hvoraf hver Bataillons Fredsstyrke er: 33 Officerer, 48 Underofficerer, 16 Spillemænd (ved den skotske Garde 22) og 750 Underkorporaler og Menige — ialt 847 Mand (ved den skotske Garde 853).

Gardebataillonerne, der aldrig anvendes i Indien eller Kolonierne, garnisonere i eller tæt ved London.

men heraf er under almindelige Forhold over Halvdelen udenfor Moderlandets Grændser, nemlig:

Dette Tal er i Øjeblikket yderligere forøget til mindst 78 Batailloner, idet der paa Gruud af Kafferopstanden er 7 Batailloner i Kapstaten istedenfor 4, medens Besætningen paa Malta, hvorfra tillige Cypern besættes, er forøget til mindst 7 Batailloner.

Til Anvendelse udenfor Landet er der saaledes kun de 68 (nu 63) Batailloner i England, hvortil komme de 10 (nu 12) Batailloner i Gibraltar og paa Malta — under Forudsætning af, at de kunne blive afløste af andre Tropper.

Hver Bataillon har i Fredstid 24 Officerer, 42 Under­ officerer og 16 Spillemænd (de skotske Batailloner 22); men Mandskabets Styrke er meget forskjellig. Saaledes ere 18 af de i Moderlandet værende Batailloner norrgerede med den betydelige Styrke af 820 Underkorporaler og Menige, de øvrige derimod kun med 620. Bataillonerne 1 Gibraltar have en Styrke af 600 Mand, hvilken Styrkeogsaa er normal for dem paa Malta, hvoraf dog flere i Øjeblikket skulle have mere Mandskab til Tjeneste; de i Indien have nominelt 916 Officerer, Underkp. og Menige.

c. Kolonialtropperne, til hvilke den indiske Armee ikke regnes, bestaa kun af 2 Regimenter vestindisk Infanteri og 1 Laskar-Regiment. De gjøre altid Tjeneste i Kolonierne (Vestindien, Sierra- Leone, Ceylon, Hongkong osv.) og kunne ikke komme i Betragtning under en Krig i Europa, hvorfor de ikke nærmere skulle omtales her.

En engelsk Bataillon bestaar i Fredstid af 10 Kom­pagnier; men i Tilfælde af Opbrud efterlades Kadrerne af de 2 Kompagnier og endel af Mandskabet ved Depotet, saa at der kun rykkes ud med 8 Kompagnier.

Under Fredsforhold er Bataillonen den største taktiske Enhed, og kun under de større Øvelser i de staaende Lejre i Alderschot og Curragh dannes forbigaaende aktive Brigader, Divisioner og eventuelt Armeekorps. — Ved Gardeinfanteriet, hvis 7 Batailloner af Navn danne en Brigade, bestaar stedse Regimentsinddelingen, uden at den dog har taktisk Betydning; men ved Linieinfanteriet er hver Bataillon aldeles selvstændig. Tropperne i Moder­ landet skifte aarlig Garnison.

Istedenfor de højere taktiske Enheder træder i Freds­ tid højere lokale Forbindelser, nemlig Subdistrikts-Brigaderne i Sager, der angaa Rekrutteringen og Rekrutternes Uddannelse, og Militærdistrikterne i andre Tjenesteforhold. Disse Institutioner, der ere af væsentlig Betydning for Armeens Mobilisering, have i korte Træk følgende Omfang og Opgaver:

Enhver Subdistrikt-Brigade omfatter 2 Linie-batailloner, 2 Militsbatailloner, de til Subdistriktet hørende frivillige Infanterikorps, de derboende, til Infanteriets Armeereserve hørende Individer samt Brigadedepotet, hvis Chef, der i Almindelighed er Oberstløjtnant, tillige er Chef for Brigaden. — Depotet modtager Rekrutterne og uddanner dem til Brug for Liniebataillonerne ; Chefen fører tillige Tilsyn med Militsens og de frivillige Korpsers Uddannelse, bestyrer Depotets Beholdninger og besørger Hvervningen og Fordelingen af Mandskabet saavel til Linie- som til Militsbataillonerne.

I Almindelighed er den ene af Subdistriktets 2 Linie- batailloner, «den udenrigske (foreign) Bataillon» forlagt til Indien eller Kolonierne, medens den anden, «Hjemme- batailloncn (home battailon)», garnisonerer i Moderlandet, indtil dens Tid kommer til, — i Almindelighed efter 10 Aars Forløb — at bytte med førstnævnte Bataillon. — Ihvorvel disse 2 Batailloner garnisonere saa langt fra hinanden, ere de dog ved Hjælp af det fælles Brigade­depot forbundne til en Enhed med Hensyn til Hvervning, Rekrutuddannelse og Erstatningsvæsen, saa at det ved Depotet uddannede Mandskab kan ansættes ved eller for­ sættes til en hvilkensomhelst af Brigadens Batailloner. Ilar Depotet derfor ikke tilstrækkeligt øvet Mandskab til at tilfredsstille den udenrigske Bataillons Behov, tages det"manglende uden videre af den hjemmeværende Ba­ taillons Styrke; men slaar denne ikke til, kan den for­ nødne Forstærkning kun faaes ad Frivillighedens Vej fra andre Brigader. Ved Hjælp af udbetalte Præmier er det hidtil lykkedes at skaffe de faa Afdelinger, der ere bievne mobiliserede for at sendes til Udlandet, nogenlunde fuld­ tallige; men endnu har det ogsaa kun drejet sig om for­ holdsvis ubetydelige Troppestyrker.

I Fredstid dannes Brigadedepotets Styrke af den udenrigske Bataillons efterladte Depotstyrke (se ovenfor) og af 2 Kompagnier af Hjemmebataillonen. I Krigstid, naar navnlig Militsens Uddannelse vil lægge fornyet Beslag paa Depotets Kræfter, skal det bringes op til 8 Kompag­ nier og kompletteres med Officerer og Mandskab af Reserven.

Der findes 70 Infanteri-Subdistrikter og Brigadedepoter. — Garden staar udenfor denne Inddeling.

Distriktskommandoerne svare nærmest til vore Generalkommandoer, men have en langt mere begrændset Myndighed. De staa dels ved Siden af, dels over Subdistrikterne og danne i tjenstlige Anliggender Mellemleddet imellem Tropperne og Krigsministeriet, der ved Hjælp af Distriktskommandørerne har den umiddelbare Overbefaling over Afdelingerne.

2. Kavaleriet bestaar af 81 Regimenter, 1 Kavaleridepot og een Halv­ eskadron («Troop») Feltgensdarmer. Af Regimenterne ere 3 (det egentlige Garde- eller «Household »-Kavaleri) Kyradserer, 10 Dragoner (deraf kaldes de 7 Gardedragoner), 5 Landsenerer og 18 Husarer. Foruden Kyradsererne (hvis Mandskab maaler mindst 6' i Højden og er beredent paa lutter sorte Heste), regnes 2 af Dragonregimenterne (1ste og 2det) og 2 Gardedragonregimenter (4de og 5te) til det svære Rytteri, medens Husarerne regnes for let Rytteri, og Landsenererne samt de øvrige Dragonregimenter for en Mellemting af let og svært; men denne Forskjel er hovedsagelig kun nominel. — Gardekyradser- og Garde- dragonregimenterne have hvert for sig Nummere fra 1 af, medens alle de øvrige Regimenter, der ogsaa under eet kaldes «Dragoons», have fortløbende Nummere fra 1 til 21.

9 af de 31 Kavaleriregimenter ere stationerede i Indien (deres nominelle Styrke er 545 Officerer, Under­ officerer og Menige og 456 Tjenstheste), saaledes at Moder­ landet kun beholder 22 Regimenter tilbage til Expeditioner udenfor Riget.

Disses Fredsstyrke er forskjellig:

9 Regimenter have hvert: 27 Officerer, 59 Under­ officerer og Trompetere, 542 Underkorporaler og Menige og 379 Tjenst-Rideheste;

10 Regimenter have hvert: 27 Officerer, 59 Under­ officerer og Trompetere, 444 Underkorporaler og Menige og 317 Tjenst-Rideheste, og

de 3 Garde-Kyradserregimenter have hvert: 27 Offi­cerer, 64 Underofficerer og Spillemænd, 343 Underkor­poraler og Menige og 275 Tjenst-Rideheste.

Et Kavaleriregiment beslaar i taktisk Henseende af 4 Eskadroner, derhver inddeles i 2 Halveskadroner («Troops»), hvilke sidste danne de administrative Enheder.

Regimentet er den højeste taktiske Enhed. — Lige­ som Bataillonerne staa ogsaa Rytterregimenterne i Moder­ landet under de paagjældende Distriktskommandoer, hvori­ mod de ikke have nogen til Infanteriets Subdistrikter svarende Institution. — Hvervningen af Rekrutter saavel til Afdelingerne som til Auxiliærtropperne (se nedenfor) sker ved Rytteriet (som ved Artilleriet) dels ved selve Regimenterne, dels ved Infanteriets Subdistriktskommandoer; men de ved disse antagne Rekrutter blive strax efter Antagelsen sendte til deres Afdelinger.

Kavaleridepotet bestaar foruden af en Stab (paa 8 Officerer, 13 Menige og 20 Tjenst-Rideheste) kun af de i Indien værende 9 Regimenters efterladte Depotstyrker, en Halveskadron for hvert Regiment. Det benyttes ogsaa kun til at hverve og uddanne Mandskab til disse Regi­ menter, og uden en væsentlig Reorganisation kan det ikke faa Betydning for de andre Rytterafdelinger, særlig af den Grund, at en Rekrut, der een Gang er antagen til et Regiment, ikke uden eget Samtykke kan forsættes til et andet.

Feltgensdarmeriafdelingen bestaar kun af 8 Underofficerer, 67 Mand og 75 Heste og anvendes ene i Øvelseslejrene og enkelte større Garnisoner.

Remonteringen (aarlig 10% af Hestebestanden) og Tilridningen besørges af selve Regimenterne, da Kavale­ riet ikke saaledes som Artilleriet har noget Remonte- depot. Hestene indkjøbes mest i 8 og 4 Aars Alderen.

3. Artilleriet bestaar af 3 Brigader (A-, B-og C-Brigaden) ridende Artilleri, hver paa 10 aktive (A— K) og 1 Depotbat­ teri, — 6 Brigader (Nr. 1— 6) Feltartilleri, hver paa 14 eller 15 aktive (A— O eller P) og 1 Depotbatteri, — 5 Brigader (Nr. 7— 11) Garnisonsartilleri, hverpaa18 eller 19 aktive (Nr. 1— 18 eller 19) og 1 Depotbatteri, — samt 1 Brigade Kystartilleri paa 10 Batterier. — Hele Artilleriet danner nominelt 1 Regiment.

Artilleriet er i Reglen saaledes dislokeret: Hver af de 3 ridende Artilleribrigader har 5 Batterier i Indien, de andre i Moderlandet; — af hver Feltartilleribrigade ere, foruden Depotbatteriet, 7 Batterier i Moderlandet, de øvrige 7 eller 8 i Indien, — og af hver Garnisonsartilleri­ brigade ere de 11 Batterier i Indien eller Kolonierne (af 8de Brigade dog 12), de øvrige i Moderlandet. — Personalet af Kystartilleribrigaden er fast fordelt til Moderlandets talrige Kystforter.

Til eventuel Anvendelse under en Krig i Udlandet findes altsaa i Moderlandet: 15 ridende Batterier á (Fredsstyrke) 5 Officerer, 11 Underofficerer og Trom­ petere, 147 Menige, 108 Tjenstheste, 6 Kanoner, 2 Ammunitions- og 4 andre Vogne, — 42 e l l e r i Øjeblikket, da eet Batteri er sendt til Gap, kun 41 Feltbalterier 5 5 Officerer, 11 Underofficerer og Trompetere, 142 Menige, 84 Tjenstheste, 6 Kanoner, 6 Ammunitions- og 4 andre Vogne, — og endelig 45 Garnisonsbatterier 5 4 Officerer, 8 Underofficerer og 130 Mand, hvilke sidste — der dog først maa gjøres disponible ved at afløses af andre Artilleriformationer — ikke alene egne sig til Dannelsen af Belejringsparker og til at bemande Train-Kolonnerne, men ogsaa til Udfyldning og Forstærkning af Feltbatterierne.

Depotbatterierne — nemlig 5 ridende Batterier á 5 Officerer, 17 Underofficerer, 122 Mand og 66 Heste, 6 Feltbatterier ä 5 Officerer, 18 Underofficerer, 164 Mand og 72 Heste og 5 Garnisonsbatterier å 4 Officerer, 17 Underofficerer og 208 Mand — ere vel nærmest kun organiserede som Depoter for de i Indien og Kolonierne værende Dele af vedkommende Brigader, men kunne ogsaa udvides saaledes, at de kunne forsyne de andre mobiliserede Batterier med Erstatningsmandskab.

I Fredstid er Batteriet Artilleriets eneste taktiske Enhed, da Brigadeforbindelsen kun har Hensyn til Admini­ stration, Tilgang af Mandskab osv.; men ogsaa her gjør Distriktsforbindelsen sig gjældende, idet alle i eet Militær­ distrikt værende Batterier uden Hensyn til, af hvad Art de ere, ere underlagte en Artilleri-Distriktskommandør, (der som oftest har Standkvarter samme Sted som Distrikts­ kommandoen), og som i administrativ Henseende er Fore­sat for den Artilleribrigade, hvis Stab garnisonerer i Distriktet, og som er den højeste artilleristiske Instans for alle Auxiliær-Artilleriafdelinger i Distriktet. Af Hensyn hertil ere Artilleribrigadestabene saaledes fordelte, at der findes een i hvert Militærdistrikt, hvor der er Artilleri, med Undtagelse af paa Kanaløerne Guernsey, Jersey og Alderney, hvor der findes 3 isolerede Garnisonsbatterier. I Woolwich findes 3 Artilleribrigadestabe, hvoraf enhver har en Distriktskommandos selvstændige Myndighed over de Batterier af Brigaden, der findes der, medens de Batterier i Woolwich, hvis Brigadestabe ikke garniso­nere der, ere underlagte en fjerde Distriktsstab.

Under sædvanlige Forhold ere Batterierne saaledes fordelte i 12 Distrikter:

i Norddistriktet under 2. Brigades Stab: 2 ridende, 7 Felt- og 1 Feltdepotbatteri,

i Østdistriktet under 6. Brigades Stab: 2 Felt-, 2 Garnisons- og 1 Feltdepotbatteri,

i Vestdistriktet under 8. Brigades Stab: 2 ridende, 2 Felt-, 6 Garnisons- og 1 Garnisonsdepotbatteri,

i Syddistriktet under 7. Brigades Stab: 2 ridende, 4 Felt-, 11 Garnisons- og 1 Garnisonsdepotbatteri,

i Syddistriktet under 9. Brigades Stab: 2 ridende, 2 Felt-, 3 Garnisons- og 1 Garnisonsdepotbatteri,

i Chatam-Distriktet under II. Brigades Stab: 1Felt- og 5 Garnisonsbatterier,

i Woolwich-Distriktet staa under 4 forskjellige Kom­ mandoer, nemlig under Brigaderne A, Nr. 1 og Nr. 5 samt en særlig Distriktskommando: 3 ridende, 10 Felt-, 2 Garnisons- og 3 forskjellige Depotbatterier,

i Alderschot under C-Brigadens Stab: 2 ridende, 5 Felt- og 1 ridende Depotbatteri,

i det nordbrittiske Distrikt under 4. Brigades Stab: 1 Felt-, 1 Garnisons- og 1 Feltdepotbatteri.

I Irland er alt Artilleriet underlagt e n , den dervæ­ rende Overkommando attacheret, Artillerikommandør, og under denne staar:

i Dublin-Distriktetunder B-Brigadens Stab: 1 ridende, 2 Felt- og 1 ridende Depotbatteri,

i Curragh-Distriktet under 3.Brigades Stab: 2 ridende, 1 Felt- og 1 Feltdepotbatteri, og

i Cork-Distriktet endelig under 10. Brigades Stab: 1 ridende, 4 Felt- og 3 Garnisonsbatterier.

Saaledes omfatte Distriktsforbindelserne samtidig Ar­ tilleri af forskjellige Brigader, af forskjellig Beskaffenhed og i forskjelligt Forhold, — en Ordning, hvortil man vanskelig andetsteds vil finde et Sidestykke.

Med Hensyn til Rekrutteringen danner det samlede Artilleri et Hele, det vil sige, at en Rekrut kun kan lade sig hverve til Artilleriet i Almindelighed, ikke til et be­ stemt Batteri, saa at han uden videre kan forsættes overalt indenfor Vaabnet. Hvervningen sker saavel ved Artilleriets egne som ved Infanteriets lokale Institutioner; Fordelingen af Rekrutterne sker brigadevis.

Indkjobet af Heste til hele Artilleriet ligesom Remon- ternes Dressur er overdraget Remontedepotet iWoolwich, ligesom det der oprettede Rideinstitut besørger Beridernes Uddannelse og vaager over, at et fast Ridesystem gjør sig gjældende i Vaabnet.

4. Ingeniører.

England har 40 Kompagnier Ingeniører og 2 Afde­linger («Troops») Ingeniørtrain. Dette og 27 af Kompag­ nierne garnisonere i Moderlandet og kunne komme i Betragtning under en Krig paa Fastlandet. Af de 13Kom­ pagnier, der ligge i Indien og Kolonierne, kunne de 4 i Gibraltar og de 2 paa Malta tildels anvendes andetsteds, efter først at være afløste af andre Tropper.

Af de 27 Kompagnier i Moderlandet have allerede i Fredstid 4 Feltkompagnier fuld Krigsstyrke, hvert paa 4 Officerer, 135 Mand, 33 Heste og 6 Redskabsvogne, og der er tildelt dem et Depot paa 7 Officerer, 88 Mand, 36 Heste og 7 Redskabsvogne, hvilket tillige indeholder Felt­ parken. — Af de øvrige Kompagnier anvendes 4 til Opmaalingsarbejder, 2 til Posttelegrafljeneste og 3 som Torpedokompagnier. Ethvert af disse har en Styrke af 4 Officerer og 91 Mand — Opmaalingskompagnierne dog 110 Mand.

Ingeniørtrainet indeholder en Felttelegraf, hvorved 6 Officerer, 251 Mand, 137 Heste og 24 Kjøretøjer, samt et Brotrain paa 5 Officerer, 239 Mand, 176 Heste og 31 Kjøretøjer.

Baade i taktisk og administrativ Henseende ere Inge­ niørkompagnierne selvstændige; dog staa de under Opsigt af en højere Ingeniørofficer, der er attacheret vedkommende Distriktskommando. — Ellers danne samtlige Ingeniør­ tropper et eneste Korps, der staar umiddelbart under Armeens Højstbefalende, ligesom de have et fælles Depot i Ingeniørskolen i Chatam, hvor samtlige Rekrutter, som blive hvervede der eller af de øvrige Autoriteter, hvem Hvervningen paaligger, blive uddannede.

5. Læge- og Lazarethpersonale.

I Spidsen for Lægevæsenet staar den i Krigsmini­ steriet ansatte «Generaldirektør for Medicinalvæsenet». Efter hans Anordning og under Tilsyn af den overordnede Læge i det, paagjældende Militærdistrikt blive samtlige Militærlæger fordelte til Lazaretherne i Moderlandet, men ikke til Afdelingerne, der kun faa Læger tildelte i Garni­ sonerne udenfor Moderlandet, under de større Troppe­ øvelser, og naar de skulle mobiliseres.

Det planmæssige Antal Læger er 885, hvoraf 412 ere i Moderlandet.

Lazarethpersonalet, der i Fredstid danner et særligt Lazarethkorps, er i en Mængde Detachementer fordelt til Hospitalerne, hvor det fungerer som Sygevogtere eller Medhjælpere i Apothekerne og ved Administrationen. Offi­ cererne i dette Korps, der kun have disciplinær Myndig­ hed over Mandskabet, som ellers staar under vedkom­ mende Overlæge, anvendes navnlig under dennes Befaling til Lazarethforvaltere. Korpsets Styrke er i Fredstid 45 Officerer og 1700 Mand, hvoraf 263 gjøre Tjeneste uden­ for Moderlandet, saa at der her er 1437 Mand disponible.

6. Trainet.

«Army Service Corps», der bestaar af 11 Forplej­nings- og 12 Transportkompagnier, maa betragtes som Stamme for alt Trainvæsen med Undtagelse af det, der hører til Lægevæsenet. 4 af Forplejningskompagnierne henhøre under Krigsministeriets Materiel-Departement, medens alle de øvrige Kompagnier umiddelbart ere under­ lagte «Kommissariats- og Transport-Departementet».

De 11 Transportkompagnier hestaa hvert af 12 Under­ officerer, 118 Menige og 91 Heste, det 12te, der er De­ potkompagni, af 12 Underofficerer, 118 Mand og 55 Heste.

Hvert Forpleiningskompagni har 26 Underofficerer og 98 Menige.

Under Materiel-Departementet henhører 501 Mand, under Kommissariats-Departementet henhører foruden 8 Dyrlæger og Ridelærere 368 Underofficerer, 2137 Menige og 1095 Heste, af hvilken Styrke kun 128 Mand anvendes udenfor Moderlandet.

7. Armeens Rekruttering.

Denne sker udelukkende ved Hvervning, hvilket er den allersvageste Side ved den engelske Hærordning, dels fordi det ofte er umuligt at skaffe den fornødne Tilgang tilveje, og dels fordi den Del af Befolkningen, der i Freds­ tid danner Hovedmassen af Rekrutterne, hører til Folkets Bærme. Den moralske Tilstand i Armeen er derfor ogsaa meget slet, hvilket bedst fremgaar af de statistiske Over­ sigter over de, navnlig for Drukkenskab, anvendte Straffes uhyre Antal, samt over det aldeles uforholdsmæssige Antal Desertioner, der i enkelte Aar har svaret til en Trediedel af hele Rekrutantallet.

Man har anvendt mange Midler for at raade Bod paa disse Ulemper. For at skaffe en bedre Tilgang, for­ højede man saaledes Rekrutternes Haandpenge, der en Tid vare helt afskaffede, samtidig med at den daglige Lønning forøgedes, saa at den kom til at svare til, hvad en dygtig Arbejder kan fortjene. Ved Infanteriet er den saaledes nu — foruden frit Kvarter og Beklædning samt Kjød og Brød in natura eller Godtgjørelse derfor — 1 Sch., hvortil efter 2 Aars Tjenestetid kommer et Tillæg af 8 Pence, saaledes at en ordenlig Soldat er istand til at lægge sin halve Indtægt op. Tilgangen forblev imid­lertid lige daarlig og utilstrækkelig. — For al forøge den, greb man da til det uheldige Middel, at formindske For­ dringerne til legemlig Udvikling, idet man saavel nedsatteMinimum af Højde- og Brystmaal som Aldersgrændserne, saa at slappe og svage 18-aarige Ynglinge tleve antagne i stor Mængde, da det netop var saadanne Folk, der gik ledige, fordi de manglede Kræfter til ordentlig Arbejde. — Samtidig ophørte man at tage Hensyn til Trosbekjen- delse, saa at der endogsaa nu antages Katholikker til den strengt presbyterianske skotske Garde.

I det sidste Aar skal Rekruttilgangen dog have for­ bedret sig noget, dels paa Grund af de mere krigeriske Udsigter, dels og fornemmelig paa Grund af de i pekuniær Henseende vanskelige, arbejdsløse Tider, og til en Tid skal den endog have været større end normal.

Som alt berørt finder Hvervningen af Rekrutter, der antages i en Alder fra 18 til 25 Aar, Sted dels ved alle aktive Afdelinger og ved Depotafdelingerne, dels ved samt­ lige Subdistrikts-Kommandoer, og i Præmie for hver ind­ rulleret Mand betales der vedkommende Hververofflcer fra 5 til 8 Schilling.- — Til Rytteriet sker Hvervningen over hele Landet, ellers skal den saa vidt muligt holdes inden­for de enkelte Subdistrikter, der oprindelig ere inddelte saaledes, at der i hvert fandtes et Antal af omtrent 100,000 mandlige Indbyggere.

Alle Rekrutter antages for en Tid af 12 Aar, hvoraf de sidste Aar dog af de 75 % af Styrken skulle aftjenes i Re­ serven. Rekrutterne til Artilleriet og Kavaleriet have saa­ ledes Forpligtelse til at tjene 8 Aar under Fanen og 4 Aar i Reserven, medens de af de øvrige Vaaben kun skulle blive 6 Aar under Fanerne, men til Gjengjæld 6 Aar i Reserven. — 25% af hele Styrken er dog bestemt til, efter at have udtjent sin Tid i den staaende Hær, frivillig at forblive under Fanen som «Kapitulanter» for den Tid, de ellers skulde have tjent i Reserven. Naar disse Kapitulanter have tjent i 12 Aar, kunne de atter antages paa 9 Aar. Efter 21 Aars Tjenestetid skulle de afskediges, og der tilkommer dem da en Pension af fra 8 Pence til 2,5 Sh. daglig. En Del af Kapitulanterne (7% af alt Mandskabet) kan være gift og faar da Kvarter og Rationer til Familien. — Endelig faar Hæren navnlig paa den Tid, da Militsen afholder Øvelser, endel Tilgang af Militsmandskab, der frivillig gaar over i den regulære Armee.

B. Den regulære Armees Reserver.

Disse bestaa af Armeereserven af 1ste og 2den Klasse og Militsreserven.

1. Armeereserven af 1ste Klasse.

Den nuværende Ordning af Armeereserven skriver sig først fra 1870 og har altsaa først kunnet træde i Kraft i 1876 for Infanteriets og i 1878 for Kavaleriets og Artille­ riets Vedkommende. Denne Klasse af Reserven dannes nemlig af det Mandskab, 76 % af Styrken, der ikke efter den første Tjenestetid (6 eller 8 Aar) i den staaende Hær bliver i denne som Kapitulanter, og som altsaa har Forplig­ telse til at tjene Resten af de 12 Aars Tjenestetid i Reser­ ven. Naar de blive indkaldte, ere de pligtige til atter at indtræde i Armeen, hvor de kunne anvendes til Tjeneste udenfor Landet. — Denne Del af Reserven bestaar saaledes udelukkende af fuldt uddannet Mandskab. Den 1ste Januar 1878 havde den imidlertid kun naaet en Styrke af 11,268 Mand, og først i 1883 vil den have sin højeste Styrke 60— 80,000 Mand, hvorfra dog maa drages 4% for utjenstdygtigt Mandskab.

Reservemandskabet staar umiddelbart under det paagjældende Subdistrikts Kontrol, der udøves igjennem den saakaldte «Staffofficer of pensioners», der lader det møde til bestemte Tider for at udbetale den reglementerede Lønning. Denne er daglig 4 Pence foruden 2 Pence, der bliver tilgodeskrevet hver Mand og udbetalt, naar han har udtjent i Reserven. Disse Lønningsudbetalinger vise vel, hvor meget Reservemandskab, der er tilstede, men giver ingen Sikkerhed for, at det vil være at finde, naar man virkelig har Brug for det. Ved de i sidste Aar afholdte Øvelser ere over 6% af de Indkaldte udeblevne uden gyldig Grund. — I Tilfælde af en Krig vil man derfor kun kunne gjøre Regning paa 90% af den nominelle Styrke af Reservens 1ste Klasse, eller i Øjeblikket c. 10,000 Mand.

2. Armeereservens 2den Klasse.

Denne Reserve, der ikke kan anvendes udenfor de forenede Kongerigers Grændser, blev oprettet i 1859 af Mandskab, der efter endt aktiv Tjeneste, imod at oppe­ bære en Pension, frivillig paatog sig at tjene i Reserven. Stammen i Reservens 2den Klasse dannedes dengang af den eneste tidligere bestaaende Reserve paa 10,000 Mand, der udelukkende bestod af de saakaldte «indrullerede Pensionister», der som utjenstdygtige vare afskedigede af Armeen. I 1867 blev Maximumsstyrken af Reservens 2den Klasse fastsat til 30,000 Mand. Den 1ste Januar 1878 bestod den af 23,763 Mand, der vel alle ere ud­ dannede, men vistnok for en stor Del utjenstdygtige. Allerhøjst ville 20,000 Mand deraf kunne anvendes ved Depoterne til Hjælp ved Rekrutuddannelsen osv. — Ogsaa denne Reserve staar under Subdistrikts Kommandoernes Kontrol.

3. Militsreserven.

Denne Reserve blev grundlagt i 1867 og bestaar af Mandskab af Militsen (se nedenfor), der imod en Pengegodtgjørelse frivillig paatager sig Forpligtelse til i Krigs­ tilfælde at indtræde i den aktive Armee til Tjeneste ogsaa udenfor Landets Grændser. Mandskabet kan aarlig ind­ kaldes til Tjeneste ved Armeen i 56 Dage; men ellers staar det under det paagjældende Militsregiment. Dets Uddannelse er meget ringe, og først efter nogen Tids Øvelse vil det kunne anvendes til Tjeneste bag Fronten.

I Øjeblikket bestaar denne Reserve af 23,480 Mand Infanteri, 3863 Mand Fodartilleri og 214 Ingeniører, ialt 27,557, og man venter i paakommende Tilfælde let at kunne bringe den op til den fulde normerede Styrke af30,000 Mand ved at byde en passende Pengegodtgjørelse.

4. Auxiliærtropperne (se nedenfor under C) kunne kun for saa vidt faa Betydning som Reserve for den staaende Hær, som det kan antages, at en stor Del af deres talrige Mandskab i Krigstilfælde frivillig vil lade sig hverve til at træde over i dens Rækker, — hvor mange det vil blive, er det umuligt forud at have nogen Mening om; men adskilligt tyder paa, at Tilgangen ad denne Vej vil blive temmelig rigelig. — Mandskabet har imidlertid saa godt som ingen militær Uddannelse, men vil efter nogen Tids Forløb dog tildels kunne anvendes som Erstatningsmandskab ved Etapperne osv.

5. Reserveofficerer.

Efter det ny Regulativ for Avancement og Pensione­ring af 13de August 1877 ere alle de Officerer, der blive afskedigede med halv Sold, med Pension eller med en Gratifikation een Gang for alle, forpligtede til at indtræde i Armeen, Kaptejner til deres 45de Aar, Stabsofficerer til deres 55de og Generaler til deres 70de Aar. Saaledes staar et større Antal fuldstændig brugbare, uddannede Officerer til Raadighed, da Afsked ikke blot meddeles paa Grund af Utjenstdygtighed, men Mange benytte sig af den dem tilkommende Ret til, efter at have tjent et vist Antal Aar eller naaet en vis Aldersgrændse at tfæde ud af aktiv Tjeneste, for at blive staaende til Disposition med halv Sold, med Pension eller mod, at Staten afkjøber dem deres Officerspatent for en vis Godtgjørelse.

Vel fik Regulativet af 1877 ikke tilbagevirkende Kraft; men da der tidligere bestod lignende Forhold, kan det forudsættes, at en Del af disse Officerer vil komme til god Nytte i Krigstid, endskjondt man ikke kan have nogen bestemt Mening om deres Antal.

6. Forraad af Vaaben og andet Materiel.

Afdelingernes faste Udrustning er kun beregnet paa Fredstid, og saaledes er for Exempel hverken Kavaleriet eller Infanteriet forsynet med Vogne og Trækheste; men den hele Beholdning af slige Udrustningsgjenstande, der skulle bruges ved en Mobilisering, findes i Woolwich, medens Munderingsbeholdningerne bero i Armee-Beklæd- ningsanstalten i Pimlico i London. Vaaben og Ammuni­ tion opbevares i Depoterne i Tower, Purfleet, Upnor, Devonport, Cork og Portsmouth, og af Skandseredskaber er Hovedoplaget i Chatam, medens der til Anvendelse ved Fredsøvelserne findes smaa Depoter deraf ved Di­striktskommandoerne.

Ved Udgangen af 1877 havde England 377,558 Stykker Henri-Martini-Geværer, af Feltskyts haves en betydelig Reserve i de senest afskaffede Armstrong’ske Bagladeka- noner, og af Patroner kan Laboratoriet iWoolwich ugent­ lig levere 2 Millioner eller endnu mere, naar Arbejderne kunne blive afløste. — I den seneste Tid skal der være skaffet Vogne, Seletøj og andre Udrustningsgjenstande tilveje for 2 Armeekorps. — Af Munderingssager haves Forsyning til hele Hæren; de kunne desuden skaffes saa hurtig tilveje, at Depotet yderligere daglig vil kunne levere Beklædning til et helt Regiment, og selv om Hæren skulde faa en meget betydelig Forøgelse, vil Landets stærkt ud­ viklede Privatindustri i det Hele sætte det istand til at fyldestgjøre selv de største Fordringer i saa Henseende.

C. Auxiliær-Tropperne bestaa af Militsen, «Yeomanry», «Volunteers» og Kolonial­ militsen.

1. Militsen.

Efter Grundloven af 1752 skulde Militsen stadig kompletteres ved Udskrivning imellem alle mandlige engelske Undersaatter imellem 18 og 30 Aars Alderen, der ikke tjene i Hæren eller i frivillige Korps; men fra 1832 sker imidlertid hvert Aar efter særlig Lov Militsens Komplet­ tering ved Hvervning af Mandskab fra 18 til 35 Aar, uden at man dog derved har afskaaret sig Muligheden af, hvis det skulde blive fornødent, atter at anvende tvungen Ud­skrivning.

Hvervningen til Militsen, hvorved der samtidig kan gives den Paagjældende Engagement som Militsreservist (se nedenfor under B.3), sker for en Tid af 6 Aar og under Ledelse af Infanteri-Subdistriktskommandoerne, der tillige besørge Militsinfanteriets aarlige Indkaldelse til (i Almindelighed 28 Dages) Øvelse, samt vaager over dets Uddannelse. — For Milits-Artilleriets Vedkommende paa­ ligge disse Pligter Distriktskommandoerne for Auxiliær- Artilleriet, der dels danne Dele af, dels falde sammen med Militærdistrikterne, medens Kontrollen for Ingeniørernes Vedkommende udøves af Distrikts-Ingeniørofflceren. — De enkelte Militsregimenter blive benævnte efter Grev­ skaberne, hvor de høre hjemme, og hvorfra de hoved­ sagelig kompletteres.

I Krigstilfælde kan Militsen blive indlemmet i Armeen; men principielt kan den ikke anvendes udenfor Landet. Med Undtagelse af de ovenfor omtalte Militsreservister og de enkelte Folk, der frivillig maatte træde over i Hæren, kan den altsaa kun for saa vidt komme i Betragtning under en Krig i Udlandet, som Regjeringen har Ret til at anvende de Regimenter, der frivillig maatte tilbyde sig, som Besætningstropper paa Kanaløerne, i Gibraltar og paa Malta. Under Krimkrigen var dette Tilfældet med 10 Militsregimenter, og der kan vel under en ny Krig gjøres Regning paa en lignende Styrke, saa at de til den aktive Armee hørende Garnisonstropper dersteds kunne blive afløste og saaledes blive disponible. Ligeledes kan Mi­litsen for endel besørge Besætningen af Fæstningerne i Moderlandet.

Den effektive Styrke af hele Militsen, — hvilken imidlertid i Krigstid ved Militsreservisternes Afgang til den aktive Armee vil blive reduceret til de i Parenthes vedføjede Tal — , var den 1ste Januar 1878 følgende:

hvilke Tal ere betydelig mindre end den budgetterede Styrke, der, indbefattet Militsreserven, for 1876/77 skulde have været:

Krigsbestyrelsen gjør imidlertid sikker Regning paa i fornødent Fald at faa de manglende Tal udfyldte, hvil­ ket vel ogsaa vil lykkes ved en passende Forhøjelse af Betalingen til Mandskabet. — For Tiden faar det foruden Lønning og Forplejning under Øvelserne en mindre Sum for hver Indkaldelse.

2. Yeomanry.

Dette Kavaleri bestaar af Frivillige, der selv holde sig med Heste og tildels med Udrustning. Det bestaar af 39 Korps, der benævnes efter Grevskaberne, hvor de have hjemme, og hvert Korps dannes af 3— 5 Afdelinger (Troops). Efter Budgettet skulde dets samlede Styrke i 1877/78 være 755 Officerer og 12,911 Mand; men dets virkelige Styrke den 1ste Januar 1878 var kun 751 Officerer og 10,648 Mand med 9,485 Heste, og deraf ude­ blev ved Indkaldelsen til den sidste aarlige Øvelse 4 Officerer og 659 Mand uden lovligt Forfald. Det bestaar overvejende af mindre Landejendomsbesidderes og Far­ meres Sønner, og det staar under Tilsyn af de to i Alderschot og York oprettede Subdistrikts-Kommandoer for Auxiliærkavaleriet. Dets Uddannelse er yderst ringe, og det vil ikke kunne faa nogen Betydning for en Expedition udenfor Landets Grændser. For hvert aktivt Medlem af Korpset betaler Staten dette et Tilskud af 2 Lst. foruden Lønning under de 7 Dages aarlige Øvelse.

3. Volunteers ere unge Folk, der tjene fuldstændig frivillig uden nogen­ somhelst Løn eller anden Godtgjørelse, og som tildels selv sørge for deres Beklædning og Udrustning. Denne Del af Auxiliærtropperne nyder en stor Popularitet i Landet, og Tilgangen bliver større hvert Aar. Mandskabet er inddelt i Korps, hvoraf de fleste i administrativ Hen­ seende ere samlede i Batailloner. løvrigt bestaa de af alle Vaabenarter. Styrken den 1ste November 1877 varfølgende:

et meget betydeligt Antal, hvoraf 94— 95 % betegnes som virkelige, tildels uddannede, aktive Medlemmer. For hvert saadant, der har deltaget i mindst 30— 40 Exercerøvelser og gjort-mindst 20 skarpe Skud, betaler Regjeringen Korpset 3 Lst. for en Menig og 5 Lst. for en Officer.

Øvelserne, der foretages under Tilsyn af de forskjellige Vaabens Subdistriktskommandoer, gaa ved Infanteriet navnlig ud paa Skydning og nogen Exercits, medens Felttjenesten næsten ganske forsømmes. Kavaleriet øves kun i Blænker- og Ordonnanstjeneste, og Artilleriet (der kun har et eneste Feltbatteri) faar kun lidt Øvelse i Betjening af Fæstningsskyts. Imellem Ingeniørerne findes dygtige tekniske Kræfter.

Foruden de omtalte Volunteers-Korps haves endnu 1 frivilligt Jernbanekorps, et Ambulancekorps og en «Brigade» frivillige Marinesoldater.

Volunteers kunne efter Loven kun benyttes i Ind­ landet til Landets Forsvar, og paatænkes navnlig Artilleriet benyttet til Kystforsvaret, de øvrige Tropper til Kystbevogtning og til den lille Krig. I Udlandet kunne kun saadanne Volunteers anvendes, der frivillig maatte melde sig dertil, og disse ville ikke blive optagne i den aktive Hær, men kun benyttede til Besætnings- og Etappekommandoer bag Fronten. Rimeligvis ville en stor Del Frivillige melde sig til saadan Anvendelse, hvis en populær Krig skulde udbryde i den nærmeste Tid.

Som et Slags Reserve for Frivillig-Korpserne kan det Mandskab betragtes, der tidligere, fra 1859 at regne, har staaet ved dem, og hvis Antal i 1877 udgjorde 633,000 Mand, der dog selvfølgelig ene kunne faa Betyd­ ning for Landets Forsvar.

4. Kolonialmilits.

England gaar for Øjeblikket ud paa at kunne bringe sine Kolonier til at forsvare sig selv ved stedlige Militstropper; men endnu er Sagen ikke saa vidt fremmet, at Besætningstropperne, som den aktive Armee ma'a afgive til deres Forsvar, kunne spares. Den eneste Kolonial­ milits, der her kan være Tale om, er Canadas, der lige­ som den engelske Milits faar sin Tilgang ved Hvervning, og som har en Styrke af 43,000 Mand, hvoraf imidlertid mindst Halvdelen er fuldstændig uøvet. Paa Papiret figu­ rerer endnu en canadisk Reservemilits paa 600,000 Mand; men de have aldrig haft nogen Øvelse, og der haves ingen Vaaben til dem.

Der har været talt om at benytte indtil 10,000 Mand af den canadiske Milits under en i Europa udbrydende Krig; men paa Grund af den lange Afstand fra Amerika hertil og Troppernes yderst mangelfulde Uddannelse vilde de ialtfald først efter længre Tids Forløb kunne benyttes som Erstatningstropper eller sligt. Det samme gjælder i det Hele om alle Auxiliærtropperne, for hvilke der ikke findes nogetsomhelst Forraad af Beklædningssager, Udrustning, Vogne eller sligt, saa at de egentlig kun kunne faa nogen Betydning som Depoter for Mandskab.

D. Den indiske Seapoy-Armee.

Som særlige indiske Tropper regnes denne Armee egentlig ikke med til Englands Stridskræfter, og hidtil har det bestandig været anset for givet, at den ikke kunde fores over Havet. Då desuagtet nogle Seapoy-Afdelinger under den sidste russisk-tyrkiske Krig bleve førte til Malta, og da den indiske Ilær under en Krig i det Indre af Asien vil faa stor Betydning, skal den her omtales med et Par Ord.

Vi have allerede nævnt de Dele af den regulære en­ gelske Armee, der til Stadighed anvendes i Indien. Disse Tropper udgjøre tilsammen 50 Batailloner (c. 46,000 Mand) Infanteri, 9 Regimenter (c. 4,500 Mand) Kavaleri, 15 ridende og 43 kjørende Feltbatterier, nogle Ingeniører rn. m. — ialt nominelt 62,000 Mand med 342 Kanoner. Denne forholdsvis ringe Styrke er imidlertid langtfra til­ stede i Virkeligheden. Ofte ere Afdelingerne allerede ufuldtallige ved deres Afgang fra Moderlandet, og ankomne til Indien, bringes deres Styrke snart yderligere ned ved den ogsaa der stærkt om sig gribende Dessertion og ved den store Sygelighed, der hersker imellem Europæerne i det uvante og usunde Klima. Medens i England en stor Del af Mandskabet mangler Kraft og Udholdenhed paa Grund af for stor Ungdom, beholder man ofte i Indien, hvor Tilgangen er endnu vanskeligere, Mandskabet saa længe til Tjeneste, som det blot nogenlunde kan udføre den daglige Garnisonstjeneste, og som Følge deraf findes deri Geledderne en stor Mængde Folk, der paa Grund af Alder, Sygelighed eller Udsvævelser ere fuldstændig uskik- kede til at udholde Feltlivets Besværligheder.

Den talrigste Del af den indiske Ilær er den af hvervede indfødte Soldater, Seapoyer, béstaaende Seapoy- Armee: 120 Batailloner (87,000 Mand) Infanteri, 30 Regi­ menter (14,000 Mand) Rytteri og c. 3000 Mand Ingeniør- tropper m. m., hvilken Styrke — ialt nominelt over 100,000 Mand — er underlagt de Højstbefalende i Præsidentska­ berne Bombay, Madras og Bengalen. Andre 26,000 Mand staa i Civilautoriteternes Tjeneste, og til disse Tropperhører der 32 Kanoner, medens man ellers ikke har vovet at betro Seapoyerne Artilleri og kun har tildelt enkelte Afdelinger et ringe Antal Bjergkanoner.

Alle Befalingsmænd i Seapoy-Armeen fra Kaptejn og nedefter ere Indfødte, medens de højere Kommandoer samt Adjudantposterne ere besatte med Europæere. Disse sidste ere rigelig lønnede, føre et fuldstændigt Grandseigneur-Liv, se med fornemt Overmod ned paa deres i alle Henseender mindre heldig stillede indfødte Kammerater og behandle saavel dem som deres lavere stillede Undergivne paa en hundsk og frastødende Maade. Samtidig har Regjeringen ved mange Foranstaltninger viist, at den nærer stor Mistillid til Seapoy-Afdelingernes Troskab, hvortil maa hemærkes, at disses Mandskab, ligesom alle hvervede Tropper, for endel bestaar af det værste Udskud af Folket, at det stadig er Gjenstand for en hemmelig, mod de engelske Herskere fjendtlig Agitation, og at det ved mange Lejligheder ved Mangel paa Mod og ved Upaalidelighed har viist, at den Ringeagt og Mistillid, der vises det, ikke er ufortjent. — Selv have Englænderne bestandig tidligere sagt, at de vel kunne benytte de indfødte Tropper til Expeditioner mod en svag og lidet heltemodig asiatisk Fjende, men at de ingenlunde ville kunne stole paa dem i Tilfælde af Krig imod en stærk og modig Modstander, han være indfødt eller fremmed.

Som Følge af denne Mistillid har man i de senere Aar begyndt at formindske Seapoy-Armeen*), og naar man iaar har ført Afdelinger af den til Malta, er det rimeligvis i Virkeligheden mere sket for at vise de Indfødte, at England tog sig af Muhamedanernes Sag, eller for at være af med dem i Indien, hvis det skulde komme til Uroligheder der, end for at anvende dem til aktiv Tjeneste i Europa

.At England, der intet frygter mere end et russisk Angreb paa Indien, og som tillige stadig gaar i Frygt for, at de Indfødtes Utilfredshed skal bryde ud i et al­ mindeligt Oprør, skulde tænke paa at drage nogle af de europæiske Tropper bort derfra eller paa anden Maade virkelig svække sin Forsvarsevne der, kan der næppe være Tale om. I Forhold til de indiske Besiddelsers umaadelige Udstrækning (69,000 Kvadratmile med 241 MillionerIndbyggere) kunne selv de samlede Stridskræfter her — højst 62,000 Mand engelske og 126,000 Mand indfødte Tropper — let blive utilstrækkelige, navnlig naar der tages Hensyn til Seapoyernes Upaalidelighed og den al­ mindelige hemmelige Gjæring i Landet, særlig blandt Muhamedanerne i det nordlige, hvor de afhængige souverærie Fyrster, omtrent 50 i Tallet, tilsammen raade over mere end 300,000 Mand staaende Tropper med 5000 Kanoner — hvoraf rigtignok Størstedelen er Positionsskyts.

Man vil derfor, naar der er Tale om en Krig i Europa, kunne lade den indiske Armee ude af Betragtning, da det højeste, der vil kunne opnaaes ved at føre nogle Seapoyafdelinger dertil, vilde være at gjøre andre Besæt­ ningstropper disponible tidligere, end det vilde kunne ske ved Afløsning fra Hærens Reserver i England. — under en Krig med en asiatisk Magt ville derimod disse Tropper selvfølgelig faa stor Betydning, hvorfor vi her have omtalt dem udførligere, end der ellers var Grund til.

II. Et engelsk Armeekorps paa Krigsfod.

Nedenfor skulle vi søge at paavise, at England i Tilfælde af en Mobilisering med Lethed vil kunne sende 1 Armeekorps ud af Landet, medens det kun med stor Anstrængelse vil være istand til at mobilisere 2 Armee­ korps; men forinden er det nødvendigt nærmere at betragte et saadant mobiliseret Armeekorps’s Sammensætning, Styrke og Udrustning samt Maaden, hvorpaa Mobiliseringen udføres.

Efter den bestaaende Hærplan er den staaende Hær og Militsen inddelt i 8 Armeekorps, hvis Sammensætning m. m. ved det saakaldte, mest paa Defensiven beregnede, «Mobiliseringsschema», der først udgik i 1875 og senere i en omarbejdet Skikkelse i 1877, er bestemt saaledes:

A. Et Armeekorps bestaar af:

1) Korpsstaben,
2) 1Kavaleribrigade,
3) 3 Infanteridivisioner,
4) KorpsartillerietogKorps-Aminunitionsreserven,
5)Korps- ingeniørerne og
6) Korpstrainet.

1. Korpsstabendannes af: den kommanderende General med 4 Adjudanter,6 Generalstabsofficerer, 1 Kommandør for Korpsartilleriet og 1 do. for Korpsingeniørerne, hver med 1 personlig og 1 tjenstlig Adjudant, 1 Kommandant i Hovedkvarteret, 1 Generalprofos, 1 overordnet Dyrlæge, 2 overordnede Embedsmænd af Forplejningsvæsenet, 1 overordnet Læge, 2 Feltpræster samt de fornødne Skrivere og Oppassere, — ialt 25 Officerer og Embedsmænd, 73 Mand og 81 Heste.

Desuden følger med Staben: 1 Afdeling Gensdarmer (2 Officerer, 73 Mand og 65 Heste), Veterinærpersonale (1 Officer, 12 Mand og 2 Heste), 1 Trainstab (4 Officerer, 8 Mand og 5 Heste), Intendanturpersonale (4 Officerer, 9 Mand og 5 Heste), Lægepersonale (8 Officerer, 15 Mand og 11 Heste), Personale ved Feltposten (3 Officerer, 41 Mand og 3 Heste), do. ved Bagagen (2 Officerer, 23 Mand, 30 Heste og 6 Vogne), — ialt 24 Officerer og Embeds­ mænd, 181 Mand, 121 Heste og 6 Vogne.

Korpsstaben udgjør saaledes i detHele: 49 Offi­cerer, 254 Mand, 202 Heste og 6 Vogne.

2. Kavaleribrigaden bestaar af:

a. Brigadestaben, nemlig: 1 Brigadechef med Adjudanter m. m. (3 Officerer, 8 Mand og 11 Heste), Dyrlæge, Feltpræst og Intendant (3 Officerer, 4 Mand, 6 Heste), en Feltpost (2 Mand), — ialt 6 Officerer, 16 Mand, 19 Heste og en Stabspakvogn.

b. 3 Kavaleriregimenter, hvert paa 31 Officerer, 622 Mand, 615 Heste og 10 Vogne (nemlig Staben og 4 Eskadroner á 6 Officerer, 144 Mand, 142 Heste og 1 firspændig Eskadronsvogn; desuden 1 Stabsvogn, I Forraadsvogn, 2 Proviantvogne, 1 Ammunitionskarre og 1 Feltsmedie), — ialt 93 Officerer, 1866 Mand, 1845 Heste og 30 Vogne.

c. 1 ridende Batteri paa 7 Officerer, 174 Mand, 183 Heste, 6 Kanoner, 6 Ammunitionsvogne, 1 Feltsmedie og 3 Forraadsvogne.

d. En Proviantkolonne (med Forraad for 1 Dag): 2 Embedsmænd, 68 Mand, 83 Heste og 18 Vogne.

e. Et halvt Sygebærerkompagni: 5 Læger og Officerer, 93 Mand, 47 Heste og 19 Vogne, hvoraf11 ere rekvirerede Ambulancevogne.

Kavaleribrigadens hele Styrke er saaledes:113 Officerer og Embedsmænd, 2207 Mand, 2177 Heste, 6 Kanoner og 78 Vogne.

3. 3 Infanteridivisioner, hverbestaaende af:

a. Divisionsstaben: 1 Chef med 2 Adjudanter, 3 Generalstabsofficerer, 1 Kommandør for Artilleriet og 1 for Ingeniørerne, hver med 1 Adjudant, 2 Dyrlæger, 2 Intendanter, 3 Læger, 2 Feltpræster, 1 Profos, 1 Afdeling Gensdarmer (2 Officerer, 75Mand og 65 Heste), 3 Feltpostbetjente, Oppassere osv., — ialt 22 Officerer og Embedsmænd, 131 Mand, 116 Heste og 1 Stabsvogn.

b. 2 Infanteribrigader, hver bestaaende af:

En Stab paa 3 Officerer, 3 Embedsmænd, 13 Mand, 17 Heste og 1 Pakvogn,

3 Batailloner med ialt93Officerer, 3198Mand, 168 Heste og 36 Vogne (Detaillen som nedenfor under c.), 1 Proviantkolonne paa 1 Embedsmand, 41 Mand, 46 Heste og 10 Vogne, medførende Forraad for 1 Dag,

tilsammen for begge Brigader: 200 Officerer og Embedsmænd, 6504 Mand, 462 Heste og 94 Vogne.

c. 1 selvstændig Infanteribataillon, «Divisional Bataillon», 1 Stab og 8 Kompagnier, hvert paa 3 Officerer og 126 Mand, ialt: 31 Officerer, 1066 Mand, 56 Heste og 12 Vogne (hvoraf 3 Patron-, 2 Proviant-, 1 Redskabs- og 6 Pak- og Forraads- vogne).

d. 1 Kavaleriregiment paa31 Officerer, 622Mand, 615 Heste og 10 Vogne (Detaillen som ovenfor under 2 b.).

e. 3 Feltbatterier, 1 9-Pundigt og 2 16-Pundige, hvert paa 7 Officerer (deri indbefattet 1Læge og 1Dyr­ læge), 193 Mand, 158 Heste (ved 9-Pd.s Batterierne 167 Mand og 132 Heste), 6 Kanoner, 6 Ammunitionsvogne og 12 Vogne til Forraad osv.

f. 1 Ingeniørkompagni paa 6 Officerer og Embedsmænd, 196 Mand, 46 Heste og 6 Vogne.

g. 1 Divisions-Ammunitionsreserve paa 6 Offi­ cerer og Embedsmænd, 208 Mand, 257 Heste og 51 Kjøretøjer (hvoraf 22 Vogne til Infanteri-, 22 til Artilleri- og 1 til Raketammunition, samt 2 Re­servelavetter).

h. 2 Divisions-Proviantkolonner, hvoraf 1ste Echelon medfører 1 Dags Levnetsmidler for Divi­ sionen med Undtagelse af de 2 Infanteribrigader; medens 2den Echelon har Forraad for een Dag for hele Divisionen. Tilsammen have de: 8 Em­ bedsmænd, 174 Mand, 233 Heste og 52 'Vogne.

i. 1 Sygebærerkompagni paa 11 Officerer og Læger, 195 Mand, 101 Heste og 40 Kjøretøjer.

j. 2 Feltlazarether med tilsammen 18 Officererog Læger, 149 Mand, 114 Heste og 24 Kjøretøjer.

En Divisions samlede Styrke er saaledes:

355 Officerer, Læger og andre Embedsmænd, 9,799 Mand, 2,450 Heste, 18 Kanoner og 320V o g n e , og tilsammen have de 3 Infanteridivisioner i et Armeekorps altsaa 1065 Officerer, 29,397 Mand, 7350 Heste, 54 Kanoner og 960 Kjøretøjer.

4. Korpsartilleriet bestaar af:

a. 1 Stab paa 2 Officerer, 5 Mand og 5 Heste.

b. 1 ridende Afdeling, 1 Stab og 3 Batterier,tilsammen 23 Officerer og Embedsmænd, 527 Mand, 555 Heste, 18 Kanoner og 30 Kjøretøjer (Detaillen som ovenfor under 2 c.).

c. 1 Feltartilleriafdeling paa 216-Pundige Batte­ rier, der med Staben tælle 16 Officerer og Em-bedsmænd, 391 Mand, 321 Heste, 12 Kanoner og 20 Vogne (Detaillen som ovenfor under 3 e.).

d. Korpsammunitionsreserven, der er underlagt Korpsartilleriet og særlig Feltafdelingens Stab, bestaar af 3 lige store Sektioner med tilsammen 18 Officerer og Embedsmænd, 495 Mand, 513 Heste og 99 Kjøretøjer, hvoraf 84 Ammunitionsvogne og 6 Reservelavetter.

Korpsartilleriets hele Styrke er altsaa 59 Officerer og Embedsmænd, 1418 Mand, 1394 Heste, 30 Kanoner og 149 Kjøretøjer.

5. Korpsingeniørerne:

a. 1 Stab paa 2 Officerer, 5 Mand og 5 Heste.

b. 1 Ingeniørkompagni med Feltpark: 7 Offi­cerer og Embedsmænd, 229 Mand, 95 Heste og 15 Vogne, hvoraf 13 Redskabsvogne, 1 Fotografi- og 1 Trykkerivogn.

c. 1 Pontonafdeling: 9 Officerer og Embedsmænd, 330 Mand, 243 Heste og 31 Kjøretøjer, der med­ føre 20 Pontoner og 4 Bukke.

d. en halv Telegrafafdeling: 7 Officerer, 172 Mand, 109 Heste og 13 Vogne, hvoraf 2 Bureau- og 2 Telegrafvogne.

Korpsingeniørernes hele Styrke er saaledes: 25 Officerer og Embedsmænd, 736 Mand, 452 Heste og 59 Vogne;

6. Korpstrainet.

Af det foregaaende ses det, at Trainet er stærkt ud­ stykket i Armeekorpset, idet der er tildelt Brigaderne. Proviantkolonner og Divisionerne Ammunitionskolonner og Feltlazarether, medens Korpsammunitionskolonnen sor­ terer under Korpsartilleriet og Korpstrainet under Korps­ ingeniørerne. Det øvrige Train ved Armeekorpset, der slaar umiddelbart under Korpskommandoens »Kommis­sariatsstab», er saaledes kun:

a. et halvt Sygebærerkompagni paa 7 Officerer og Embedsmænd, 97 Mand, 54 Heste og 21 Vogne, hvoraf 12 rekvirerede Sygevogne.

b. 1 Feltbagerikolonne paa 4 Officerer og Em­ bedsmænd, 246 Mand, 93 Heste og 23 Vogne.

c. 1 Kolonne med Materiel og Udrustnings- gjenstande: 29 Officerer og Embedsmænd, 342 Mand, 170 Heste og 30 Vogne.

d. 2 Proviant kolonner, hvoraf IsteEchelon, med Levnetsmidler for 1 Dag til de udenfor Divisionerne og Kavaleribrigaden værende Dele af Armeekorpset, bestaar af 3 Officerer og Embedsmænd, 114 Mand, 124 Heste og 24 Vogne, medens 2den Echelon, der ligeledes har een Dags Forplejning til de samme Tropper og desuden til Kavaleribrigaden, bestaar af 5 Officerer og Embedsmænd, 133 Mand, 165 Heste og 37 Vogne.

e. 6 Feltlazarether, hvoraf 3 bespændte d 9 Offi­cerer, Læger osv., 86 Mand, 60 Heste og 12 Vogne, og 3 ubespændte å 8 Officerer osv., 53 Mand, 8 Heste og 12 Vogne, — ialt 51 Officerer og Em­ bedsmænd, 365 Mand, 204 Heste og 74 Vogne.

f. 1 Trainreserve, bestemt til eventuel Transport af Telte, paa 5 Officerer osv., 270 Mand, 466 Heste og 112 Vogne.

Korpstrainets hele Styrke er herefter: 104 Officerer og Embedsmænd, 1567 Mand, 1276 Heste og 321 Vogne.

Et Armeekorps’ssamlede Styrke er saaledes:

1,414 Officerer, Læger og andre Embedsmænd,
35,579 Underofficerer, Spillemænd, Menige og Betjente, 12,849 Heste,
90 Kanoner samt
1,573 Vogne, hvoraf 140 rekvirerede.

 B. Et Armeekorps medfører ved Udrykning:

2. Ammunition:

a. ved Infanteriet. For hvert Gevær medføresb.ialt 220 Patroner, nemlig af Manden selv 70, i Bataillonens Ammunitionskarre 30, i Divisionens Ammunitionsvogn 30 og ved Korpsammunitions­ reserven 90.

b. ved Kavaleriet: For hver Karabin — hvoraf et Dragon- eller Husarregiment har 550, et Landse­ nerregiment kun 64 — medfører Manden selv 30 Skud, Regimentets Patronkarre 20 (ved Landsene­ rerne 40), og 20 findes ved hver afKorpsammunitions- reseryens 3 Sektioner. For hver Pistol føres som Taskeammunition 36 Skud i Regimentets Patronkarre 36 og ligeledes 36 ved hver af Korpsammunitions­reservens 3 Sektioner, saa at der ialt for hver Karabin medføres 110 (ved Landsenererne 190) og for hver Pistol 180 Skud.

c. ved Artilleriet: De 9-Pundige Felt- og ridende Batterier medføre for hver Kanon 148 Skud, de 16-Pundige Batterier 100 Skud. — Desuden er der ved Divisions-Ammunitionskolonnen og ved hver af Korpsammunitionsreservens 3 Sektioner 76 Skud til hver 9-Pundig og 90 Skud til hver 16-Pundig Kanon, saa at der ialt for hver af disse Slags Ka­ noner medføres henholdsvis 452 og 460 Skud.

Ved hvert Batteri er der 12 Karabiner, og til hver af disse medføres 20 Patroner.

d. ved Ingeniørerne medføres for hvert Gevær 50 Skud som Taskeammunition og 30 Skud ved Divi­sionens og hvert af Armeekorpsets 3 Ammunitions­ kolonner, — ialt 170 Skud.

3. Levnetsmidler.

I deres egne Vogne medføre Afdelingerne selv Fou­ rage, henkogt Kjød, Spirituosa, Biskøjter og Krydderier for 2 Dage; Brigade-Proviantkolonnernes 1ste og Divisions- Proviantkolonnernes 2den Echelon føre hver 1 Dags Forplejning, og endnu en 5te Ration kan medføres af Armee­ korpsets Trainreserve, hvis der ikke er Telte at trans­portere.

Feltbagerikolonnen har 102 Feltbagerovne, hvoraf de nyeste ved hver Bagning kunne levere 100 Rationer Brød, de øvrige 50 Rationer.

4. Skandseværktøj.

Heraf medføres blandt andet: paa eller i Afdelingernes Kjøretøjer: 34 Øxer, 157 Hakker og 160 Spader pr. Bataillon, 38 Øxer, 27 Hakker og 66 Spader pr. Kavaleri- regiment, 16 Hakker og 32 Spader pr. Batteri. Ved hver Divisions-Ammunitionskolonne haves : 29 Øxer, 29 Hakker og 58 Spader; ved hver Korps-Ammunitionskolonne haves: 31 Øxer, 31 Hakker og 62 Spader; ved et Ingeniørkom­ pagni: 80 Øxer, 130 Hakker, 136 Spader og 1000 Sand­ sække; i Ingeniørparken: 168 Øxer, 86 Hakker, 98 Spader og 2000 Sandsække. — Forsøg med Fodfolksspaden ere paabegyndte.

5. Telegrafledning.

Heraf medfører Telegrafafdelingen 30 Mile Kabel, 31 Mile Kobbertraad og 1 Mil Staaltraad, — ialt 62 Mile Ledning.

6. Af Syge og Saaredekan hvert Sygebærerkompagni transportere 198 og hvert Feltlazareth optage 200. I sine 12 Feltlazarether kan et Armeekorps saaledes optage 2400 Åland foruden 2600 i de tilhørende 13 Etappelazarether.

7. Bivouaksager.

Heraf fores paa Afdelingernes Kjoretøjer kun 1 Teppe pr. Mand; men man er desuden betænkt paa i Nødsfald at kunne medføre Telte, 90 pr. Bataillon, 64 pr. Kavaleri­ regiment, 20 pr. Batteri osv.; men for at kunne det, maa man forøge Afdelingernes Kjøretøjer med 1 firspændig eller 2 tospændige Vogne for hver 36 Telte, hvilket for et Armeekorps giver en Forøgelse af Trainet af 142 firspændige og 8 tospændige Kjøretøjer med 574 Heste og 287 Mand. Armeekorpsets Trainreserve er istand til at transportere 3/4 af dets Telte.

III. Mobiliseringen.

A. Infanteriet.

1. Gardeinfanteriet kan let, saaledes som Mobiliseringsschemaet foreskriver det, danne 3 Batailloner paa fuld Krigsstyrke, eller 1 af hvert Regiment. Der bliverda ved Gardegrenadererne 2 og ved hver af de andre Garderegimenter 1 Bataillon tilbage, hvert med en Styrkeaf 550 Underofficerer og Menige, hvoraf 320— 350 ere Rekrutter. De udrykkende Batailloners Komplettering sker ved Mandskab af de tilbageblivende, og Afgivelsen kan holdes indenfor hvert Regiment. Derfor er det ogsaa unødvendigt at oprette særlige Depoter, eftersom de til­ bageblivende Batailloner i Virkeligheden ere Depoter forde udrykkende. — Paa Grund af Gardegrenaderernes større Fredsstyrke vilde de være istand til, at lade endnuen fuldtallig Bataillon rykke ud; men Hensynet til den udstrakte Vagttjeneste i Tower og de kongelige Slotte stiller sig i Vejen derfor.

2. Linieinfanteriet.

Som alt omtalt skal hver Liniebataillon, naar den rykker ud, efterlade 2 Kompagniers Kadrer som Depot. Et tilsvarende Antal af Mandskabet, omtrent Vs af Freds­ styrken, maa i Almindelighed ogsaa efterlades ved det som bestaaende af Rekrutter, der endnu ikke kunne bruges i Felten, saa at Styrken, hvormed der kan rykkes ud, vil være omtrent 20% mjndre end Fredsstyrken. De maa derfor kompletteres andensteds fra.

I Øjeblikket findes i Moderlandet 63 Batailloner, hvoraf 18 paa 878, de.øvrige paa 578 Underofficerer, Spillemænd og Menige. Efter at Depoterne ere dannede, vil der behøves omtrent 20,000 Mand til at bringe 39 af disse Datailioner paa Krigsstyrke á 1066 Mand. Da Armeereservens 1ste Klasse, som paavist ovenfor, i Virke­ ligheden kun kan afgive højst 10,000 Mand, og da Milits­ reserven ikke strax ved Udbruddet af en Krig er istand til at rykke ud, maa de endnu manglende 10,000 Mand tages af de øvrige 24 Batailloner. Hver af disse Batailloner, der ikke selv kan have mere end omtrent 450 øvede og krigsdygtige Folk, maa altsaa afgive 420 Mand, eller saa godt som alt brugbart Mandskab. De blive saaledes reducerede til en Styrke af omtrent 158 Mand, mest uøvede Folk, og maa selv kompletteres ved Tilgang af ny Rekrutter samt fra Militsreserven, for saa vidt.denne ikke allerede er bleven benyttet til Dannelsen af Train osv.

Foruden de i Indien og Kolonierne værende Troppers Depoter, der kun virke for deres egne Afdelingers Behov, blive de mobiliserede Regimenters Depoter tilbage i Moder­ landet, hvert med 120 til 150 Mand Rekrutter, der — i Forhold til som der hehøves mere eller mindre Erstat­ ningsmandskab — maa forstærkes fra Militsreserven eller ved Hvervning af ny Rekrutter. — Til Hjælp ved Mand­ skabets Uddannelse vil det faste Depotpersonale kunne blive forstærket med udtjente Menige og Underofficerer af Armeereservens 2den Klasse (se ovenfor I. A. 1).

Det ses saaledes, at alt tilstedeværende uddannet Mandskab, indbefattet hele Armeereservens tste Klasse, vil medgaa for at bringe 39 Batailloner (af de 42, der planmæssig høre til 2 Armeekorps) paa Krigsfod, og det fremgaar deraf, at der ved Mobiliseringen af 2 Armeekorps vil naaes den yderste Grændse for, hvad Infanteriet kan præstere.

De ikke mobiliserede 24 Batailloner ville som Reserve for Kolonierne og Indien have saa ondt ved at tilfreds­ stille de Krav, der stilles til dem derfra, at der ikke vil kunne gjøres Regning paa dem til Anvendelse i Udlandet, og Kompletteringen af Depoterne vil sluge Størstedelen af Militsreserven.

Af ny Afdelinger vil der afMandskab afArmeereservens 2den Klasse kunne dannes omtrent 15 Besætnings- batailloner. Desuden kan man indkalde alle eller nogle af Militsens Batailloner og de. Volunteers, der ville for­ rette Garnisonstjeneste, og endskjøndt disse Tropper ikke kunne anvendes udenfor Landet, vil der blive god Anven­ delse for dem til Besættelse af de talrige Kystforter.

Vel kunne de Milits- og Volunteers-Batailloner, der frivillig maatte tilbyde sig, anvendes udenfor Landet; men dels er det umuligt at vide, hvor mange det vil blive, og dels ville de ialtfald blot kunne benyttes til Garnisons- og Etappetropper, saa at de kun ville faa Betydning for den aktive Armee, for saa vidt som de efter nogen Tids Forløb kunne afløse de paa Malta og i Gibraltar værende Besætninger og saaledes gjøre dem disponible, saa at de kunne anvendes til Forstærkning af Expeditionstropperne eller af Reservetropperne i Hjemmet.

B. Kavaleriet.

De 3 Gardekyradserregimenter synes ikke be­ stemte til Anvendelse i Udlandet; ialtfald er der ingen Bestemmelse for deres Mobilisering og Krigsstyrke.

Ved Linieregimenterne maa der fraregnes 15 % af Fredsstyrken saavel af Mandskab som af Heste for uøvede og ukrigsdygtige, der skulle tjene til at danne Depoterne. Herefter vil der (afset fra Officershestene) for hvert af de 9 stærkeste Regimenter behøves 100 Mand og 245 Heste, for hvert af de øvrige 182 Mand og 285 Heste, eller for de til 2 Armeekorps hørende 12 Regimenter: omtrent 1500 Mand og 3000 Heste, der mangle, for at de kunne komme paa Krigsfod (622 Mand og 615 Heste pr. Regi­ment). For at skaffe denne Styrke tilveje, ville ikke alene de øvrige 7 Regimenter gaa fuldstændig med, men der vil endnu komme til at mangle 1100 Heste, saa at hvert Regiment maa indkjøbe omtrent 90, hvilket Tal langt overgear Trækhestenes. De tilbageværende Regimenters Hestebestand maa da efterhaanden kompletteres ved ny Indkjøb samt ved Remonternes Indrangering, og hvad Erstatning af Mandskab angaar, ere de udelukkende hen­ viste til Hvervning af ny Rekrutter, da der ikke er nogen Kavalerireserve og saa godt som intet Auxiliærkavaleri. — Opstillingen af den til 2 Armeekorps hørende Kavaleri styrke lægger sa al edes for lang Tid fuldstændig Beslag paa hele det engelske Ryt­teris Kraft.

C. Artilleriet.

Ved en Mobilisering maa der ligesom ved Rytteriet for Mandskabets Vedkommende fradrages 15% af Freds­ styrken for ikke-krigsdygtige, medens der for Hestenes Vedkommende kun maa fradrages 5%, eftersom Artilleriet har sit eget Remontedepot, saa at der ikke findes nogle uøvede Heste ved Batterierne. Af de i Moderlandet værende 15 ridende og 41 Feltbattcrier vil der saaledes uden Vanskelighed kunne mobiliseres de til 2 Armeekorps hørende 8 ridende og 22 Feltbatte­ rier; men der vil derved blive lagt Beslag paa saa godt som hele Bestanden af tjenstdygtige Heste, eftersom den i Fredstid ved et ridende Batteri kun er 108, ved et Feltbatteri 84 imod 183 og 158 i Krigstid.

Bemandingen af Ammunitionskolonnerne sker dels ved Militsreservens Artillerimandskab, dels fra Garnisonsbatterierne; men deres Forsyning med Heste vil udkræve et yderligere Indkjøb af 1800 — 2000 Stykker.

De i Landet tilbageblivende 7 ridende og 19 Felt­ batterier, hvoraf, efter Afgivelsen til de mobiliserede Batte­rier, kun Kadrerne ville være tilbage, maa efterhaanden kompletteres med Artillerister af Militsreserven, ved An­ tagelse af ny Rekrutter og ved Indkjøb af Remonter. Disse Batterier ville saaledes først efter lang Tids Forløb kunne blive mobile, og det kun tildels, da de tillige ere Reserver for Kolonnerne.

Foruden dem bliver der af Artilleri 45 Garnisons­ batterier tilbage i Landet, paa hvilke der for en stor Del vil blive lagt Beslag ved Oprettelsen af et mobilt Be­lejrings train, for hvis Dannelse der allerede findes detaillerede Bestemmelser. Det skal sammensættes af Afdelinger, hvoraf hver skal bestaa af 8 Feltbatterier, 30svære og 6 lette Kanoner (hver med 500 Skud), 300 Stykker 24-Pundige Raketter og 96 Kjøretøjer.

Om at danne ny Batterier kan der af Mangel paa Trainkonstabler, Heste og Materiel ikke være Tale. Alt hvad der kan gjøres, bestaar i en delvis Forstærkning eller Afløsning af Garnisonsbatterierne i Fæstningerne ved Artillerister af Militsen eller Volunteers.

D. Ingeniører.

Dannelsen af de til i Armcekorps hørende 4 Felt- Ingeniørkompagnier og 1 Feltpark kan let ske fra Freds­ formationen ved en ubetydelig Forstærkning fra Ingeniør­ skolen i Chatham; men for at skaffe den til 2 Armeekorps fornødne dobbelte Styrke tilveje, maa den bestaaende Styrke forøges med 1100 Mand og 300 Heste. — Pontonafdelingen vil for at gaa over fra Freds- til Krigsfod behøve omtrent 100 Mand og 100 Heste til; men til Dannelsen af de til 2 Armeekorps fornødne 2 Pontonafdelinger vilde der behøves en Forøgelse af Styrken med 450 Mand og 350 Heste. — Felttelegrafen kan ved en Forøgelse af 200 Mand og 130 Heste opnaa den til 2 Armeekorps fornødne Styrke.

For at stille de fornødne Ingeniørtropper paa Benene til 2 Armeekorps, udfordres saaledes en Forøgelse af de dertil bestemte Kompagnier m. m. med 1750 Mand og 780 Heste. Disse sidste kunne nok skaffes tilveje ved Kjøb, og hvad Mandskabet angaar, da haves i Armee- og Militsreserven noget over 200 Mand, der kunne anvendes som Haandværkere, Oppassere osv., medens de øvrige 1550 Mand maatte afgives af de tilbageblivende Kompag­nier, som derved miste alt deres Mandskab, saa at kun Kadrerne blive tilbage. Disse maatte da udfyldes fra de to Militsbatailloner og af Volunteers-Ingeniører, der des­ uden ere de eneste Reserver, der kunne tjene til Oprettetsen af ny Kompagnier, som efter nogen Tids Forløb ved Afløsning af en Del — omtrent 3 Kompagnier — af de i Middelhavsstationerne værende Ingeniører kunde skaffe Krigsbestyrelsen Raadighed over disse til Etappe- eller Belejringsarbejdere.

E. Militærpolitiet maa, for at kunne forsyne 2 Armeekorps, forøges med 600 Mand, hvoraf Halvdelen beredne. De uberedne Feltgensdarmer kunne tages af Underofficerer og Menige fra de tilbageblivende Liniebatailloner eller af de til Armee­ reserven hørende londonske Politibetjente; men for at skaffe de 300 beredne Gensdarmer tilveje, er der ingen anden Udvej end at tage 100 Mand og 100 Heste af hvert af de 3 Gardekyradserregimenter.

F Lægevæsenet.

Efter Mobiliseringsbestemmelserne maa Sygepassereog Sygebærere til 2 Armeekorps — c. 1400 Mand — faaes fra Militsreserven. Lazarethpersonalet skal stilles af «Army Hospital»-Korpset; men dette mangler 800 Mand af de 2208, der behøves til 2 Armeekorps, og det mang­ lende Mandskab maa stilles af Militsreserven eller skaffestilveje ved at leje civile Sygepassere.

De i Moderlandet værende Militærlæger slaa ogsaakun til til 1 Armeekorps (der behøver 274 Læger), og de ville kun være tilstrækkelige til 2 Armeekorps under Forudsætning af, at de til Etappelazaretherne fornødne Læger hovedsagelig kunne faaes fra Auxiliærtropperne, og at næsten alle Lazarether i Moderlandet besættes paa samme Maade eller med civile Læger.

G. Trainet.

Hvad Trainets Mobilisering angaar, er der truffet følgende Bestemmelser:

Afdelingerne afgive Kudske til deres eget Train. Hestene til dette blive indkjøbte af «Army Servicen- Korpset og, forsynede med Seletøj, tilstillede Afdelin­ gerne tilligemed Vognene. Til Infanteriet og Kavalerietskal der anskaffes 2600 Heste.

Trainkolonnerne, med Undtagelse af Ingeniørernes,blive ved Artilleriet forsynede med Kudske og Bespænding.

Alt øvrigt Train skaffes tilveje af «Army Servicen- Korpset.

Hvert af de 8 Transportkompagnier, der skulle til­ deles et Armeekorps, deles i 4 Sektioner. — Enhver Division faar tildelt 1,5 Trainkompagni eller 6 Sektioner,afgiver deraf I Sektion til hver Brigade til Bespænding af disses Proviantkolonner, 1 Sektion til Bespænding af Divisionstrainets 1ste Echelon og Resten (2 Sektioner) til dette Trains 2den Echelon. — Af de øvrige 372 Kompagnier er 1 Sektion bestemt til Kavaleribrigadens Train, 3 Sektioner til Korpstrainets 1ste, 6 Sektioner til dets 2den Echelon og 1 Kompagni til Trainreserve. — Det til Proviantkolonnerne, Feltbageriet og Transportkolonnen fornødne Magasinpersonale bliver afgivet af de saakaldte «Supply and Ordnance Store»-Kompagnier, hvoraf der er 2 for hvert Armeekorps.

Et Transportkompagni skal paa Krigsfod have 5 Offi­cerer, 141 Mand, 18 Ride- og 79 Trainheste, hvilken Styrke de til 1 Armeekorps hørende 8 Trainkompagnier kunne naa ved Depotkompagniernes Hjælp. En yderligere Forøgelse kan kun ske fra Reserverne og ved lejet civilt Personale.

Som alt omtalt deles Transportkompagnierne i Sek­tioner, der hvert har en Stamme af noget øvet Perso­nale. Til at danne disse Kadrer behøves til et Armee­ korps 24 Officerer, 1040 Mand og 364 Heste og til at udfylde dem yderligere 16 Officerer, 715 Mand og 1346 Heste. — At skaffe 8 Transportkompagnier til endnu et Armeekorps vil udkræve en Forøgelse af de i Freds­ tid bestaaende 3 Kompagnier med 1400 Mand og 2600 Heste, saaledes at der ved en Mobilisering af Trainet til 2 Armeekorps maa skaffes c. 2100 Mand og 4000 Heste tilveje ved særlige Foranstaltninger.

Af ovenstaaende Opgjørelse ses, at England uden Vanskelighed kan stille 1 Armeekorps paa Be­nene; men at Mobiliseringen af 2 Armeekorps vil medtage saa godt som hele Infanteriet og Artilleriet; at Kavaleriet, Ingeniørerne, Læge- og Lazarethpersonalet samt Trainet derved vil blive udtomt til det yderste; at hele Armee- og Militsreserven vil medgaa dertil; at der desuden 1 flere Retninger maa tyes til Antagelsen af civiltPersonale og at et øjeblikkeligt Indkjøb af 15,000 Heste vil være nødvendigt. — Denne sidste Omstændighed vil virke ikke lidt hæmmende paa Mobilise­ ringen, da der ikke i England kan finde tvungen Heste­ udskrivning Sted, og selv om man vilde indføre Tvangs-•salg i det yderste Øjeblik, vil det dog være vanskeligt strax at faa et tilstrækkeligt Antal Heste af den Slags, som der ha«es Brug for. Ogsaa i denne Retning vil alt- saa en Mobilisering af 2 Armeekorps naa den yderste Grændse for, hvad det engelske Ilær- væsen kan yde. — Hvad der efter Afsendelsen af de 2 Armeekorps endnu maatte blive tilbage i Landet er kun nogle Kadrer, Depoterne, Rekrutter, Milits og Volunteers, der ene ville være istand til at afgive Erstatningsmandskab'og allerhøjst nogle Etappetropper til den mobile Hær.

Endnu mere forstyrrende vil en saadan Mobilisering af 2 Armeekorps nødvendigvis blive derved, at den vil sprænge hele Armeens Organisation, idet den sønderriver de bestaaende Troppeforbindelser og skaber helt ny. Ad­skillige Regimenter ville faktisk ophøre at bestaa, og ingen af de udrykkende Afdelinger vil have ensartet, sammen­ arbejdet Personale, da 40 til 80 % af Mandskabet først tilgaar i Mobiliseringsøjeblikket. — Særlig vanskelig vil Sagen stille sig for Artilleriets Vedkommende, idet de tre Autoriteter: Regimentet, Subdistrikts-Brigaden og Di­striktskommandoen stadig ville gribe forstyrrende ind i hverandres Dispositioner, og den uensartede Sammensæt­ ning af de enkelte Artilleri-Distriktsforbindelser gjør det absolut umuligt at foretage en endogsaa kun delvis Mobili­sering uden at forstyrre den hele Fredsordning eller ialtfald at lamme den ved fuldstændig at centralisere Kom­mandoen.

Denne Centralisation af Kommandoen, der gaar til det yderste i den engelske Armee, er en yderligere Hæmsko for Mobiliseringen. Alt, selv de mest intetsigende Sager afgjøres umiddelbart i Krigsministeriet; Distrikts-, Brigade-, Regiments- og andre Kommandoer ere kun Gjen- nemgangsled for Sagerne og Samlingssteder for Rapporter osv. I Virkeligheden bliver der i Krigsministeriet dispo­ neret umiddelbart over hver Bataillon, hvert Batteri osv. Af den Grund findes den egentlige Mobiliseringsplan — det vil sige, en iforvejen affattet fuldstændig Oversigt over alle de Forholdsregler, der skulle tages i Tilfælde af Mobilisering, — ogsaa kun i selve Krigsministeriet, og Troppeafdelingerne blive først i det sidste Øjeblik gjorte bekjendt med de Forholdsregler, som hver især skal træffe. De forskjellige Kommanderende, der i Fredstid mangle enhver Selvstændighed, blive heller ikke da istand til at handle, selv; enten faa de ligesom ellers strax detaillerede Bestemmelser for Alt, eller ogsaa maa de selv søge at indhente saadanne ved en Række tidsspildende Forespørgsler.

Denne Centralisation gjør sig ikke alene gjældende i alle Kommandosager, men ogsaa med Hensyn til Materiellet. I. Mobiliseringsøjeblikket skulle lijøretøjer, Seletøj og Ud­ rustningssager af enhver Art tilsendes Tropperne i de forskjellige Garnisoner fra det eneste bestaaende Centraldepot, paa samme Tid'som dette er beskjæftiget med at danne alle Train-Formationer og med yderligere at fremme Fabrikationen af nyt Materiel. — Afdelingernes Komplet­ tering med Munderingssager for Krigsstyrken sker ligeledes i yderste Øjeblik fra et eneste Depot, og den uundgaaelige Blanding af Mandskab fra de forskjellige Troppeafde­linger, der hver har sin Uniform, nødvendiggjør en be­ sværlig Frem- og Tilbagesenden af Ekviperingssager efter en stor Maalestok.

Gangen i Mobiliseringen kan forudses at ville blive omtrent saaledes: Krigsministeriet udpeger de Afde­ linger, der skulle danne Armeekorpserne, og angiver til­ lige (idet det gaar ud fra de specielle Rapporter) Styrken hvormed og Maaden, hvorpaa de skulle kompletteres. Distrikskommandoerne lade da Mandskabet ved de Regi­ menter, der ikke skulle mobiliseres, opfordre til frivillig at lade sig forsætte til dem, der skulle rykke ud, og Reservemandskabet indkaldes af Subdistrikts-Kommandoerne; men Mandskabets Fordeling sker atter af Krigs­ ministeriet. Paa lignende Maade sker Fordelingen af Læ­gerne til Afdelinger, Lazarether og Ambulancer, samt Dannelsen af Sanitetsafdelingerne efter Anordning fra den i Krigsministeriet ansatte Generaldirektør for Medicinal­ væsenet; Indkjøb af Heste, Dannelsen af Trainformationerne, Fordelingen af Intendantur-, Proviant- og Magazin- forvaltnings-Personale, Ordningen af de forskjellige Eta­ blissementers Drift, Afgivelsen af Materiel, Afsluttelsen af Kontrakter med private Leverandører, Fordelingen af Vogne, Seletøj og andre Udrustningssager — besørges Alt af «Surveyor general of Ordnance» i Krigsministeriet, lige­ som Fordelingen af Regnskabsførere og Ordningen af alle Sager, der angaa Kassevæsenet, ordnes umiddelbart afFinansministeriet.

Imidlertid udskille Afdelingerne deres Depoter, udtageMandskab til Kjørekudske og sende det til Woolwich for at afhente Vogne og Heste. Subdistrikts-Kommandoerne,der have indkaldt Armee- og Militsreservisterne, opfordre «Volunteers» og Milits til at indtræde i Hæren og til frivillig Tjeneste i Udlandet, gjøre Indberetning om Udfal­ det og udføre derefter de Bestemmelser, som de modtagefor Forstærkningernes Fordeling.

Den Tid, der nødvendigvis maa medgaa til en saadan Mobilisering, retter sig selvfølgelig tildels efter de for­ beredelser, der ere trufne, og som, selv om de kun angaa de materielle Krav, meget ville kunne fremskynde den. Naar alt Materiel er skaffet tilveje, og dets Fordeling for­ beredt, er Mobiliseringen navnlig afhængig af den til Reservernes Indkaldelse og Fordeling og til Uinietroppernes Ombytning af Mandskab medgaaede Tid. — Krigsbestyrelsen har udtalt, at der fra det Øjeblik, da Indkaldelses­ ordrerne udgaa, vil medgaa 2 Uger til Kompletterings­ mandskabets Møde ved Afdelingerne og 3 Uger, inden disse kunne være marchefærdige, hvorefter der kan begyndes paa Dannelsen af Erstatningsmandskab og ny Garnisonstropper. Er Anskaffelsen af Materiel, Heste osv. ikke ordnet iforvejen, vil der selvfølgelig medgaa længre Tid, og hvis der slet Intet er gjort i saa Hen­seende , kan der øjeblikkelig kun ske en delvis Mobili­sering ved, at der af de stærkeste Troppeafdelinger, kompletterede med Mandskab og Heste fra de andre Regi­ menter dannes 1 Armeekorps, der da vil kunne være marchefærdigt i Løbet af 2— 3 Uger; men i saa Tilfælde vil Mobiliseringen af endnu 1 Armeekorps først kunne være endt paa et langt senere Tidspunkt, eftersom det da hovedsagelig vil være henvist til Reserverne, Rekrutterne, Remonter samt til Garnisonstropper, der først maa afløses fra Middel­ havsstationerne.

Med Hensyn til de mobiliserede Troppers Transport til Havnestæderne, hvor Indskibningen skal gaa for sig, frembyder det udviklede Jernbanenet og de mange Havne selvfølgelig rigelige Midler til at udføre den i kortest mulig Tid. Med Hensyn til Jernbanetransporten er der imidlertid den Ulempe, at de militære Autoriteter ikke kunnne lægge Planen derfor, da de ere uden Indflydelse paa Bestyrelsen af de private Selskaber tilhørende Baner. — De eneste Jernbanetropper, der haves, er «Volunteers Railway Staff», og paa Grund af dette Korps’s særlige Bestemmelse er det ganske uden Berøring med Krigs­ bestyrelsen.

Med Hensyn til de gjældende Bestemmelser for Troppers Transport paa Jernbaner, der som et Tillæg ere optagne i Udgaven af 1877 af Infanterireglementet, da bestemme de Togenes Størrelse noget anderledes, end Tilfældet i Almindelighed er paa Fastlandet, nemlig fra 24— 34 Vogne, og der angives, at 1 Bataillon behøver 2 Tog 5. 27— 28 Vogne, 1 Eskadron 1 Tog paa 34 Vogne, og et Batteri 2 Tog á 24 — eller for de ridende Batterier a 27 — Vogne. — Herefter behøver 1 Division med Train mindst 60 Tog, gjennemsnitlig paa 30 Vogne, eller 3600 Axler.

Søtransportmidlerne ere tilstede i rigelig Mængde. Hvert Armeekorps behøver omtrent 220,000 Tons Skibs­ rum, og da de store engelsk-indiske Transportskibe, der hvert have 3— 6000 Tons Deplacement, tilsammen representere c. 60,000 Tons, behøves yderligere til 2 Armee- korpsers Transport 380,000 Tons Skibsrum. Dette vil imid­lertid let kunne skaffes tilveje fra den omtrent 3000 Dampskibe stærke Damphandelsflaade, hvis samlede Dræg­ tighed er over 1,5 Million Tons. Da der findes rigelig Arbejdskraft i Havnestæderne, vil Skibenes Indretning til Troppetransport kunne ske lige saa hurtig som selve Mobiliseringen, og under Forudsætning af, at der ikke paa nogen Jernbane eller i nogen Havn vil blive indladet mere end 1 Division, vil Troppernes Indskibning kunne være endt 4 Dage efter deres Opbrud fra Garnisonerne.

Efter det foran udviklede synes det kun lidt rimeligt, at England, uden at være haardt nødt dertil, fra Begyndelsen af en Krig skulde sende mere end 1 Armeekorps ud af Landet; men en saadan Styrke vil ogsaa naar som helst med nogle faa Ugers Varsel kunne indskibes, for, dækket af en mægtig Flaade, at gjore Landgang paa en eller anden europæisk Kyst. Hvis det derimod drejer sig om, at føre en Krig længer borte f. Ex. i Asien, vil man næppe naa at sende en saadan Styrke saa langt bort, og i paakommende Tilfælde vil saaledes den indiske Armee næppe kunne gjøre Regning paa mere end højst 10— 15,000 Mands Forstærkning fra Moderlandet, navnlig hvis dette samtidig skulde have Udsigt til at maatte føre Krigen i Europa.