Log ind

Den civile genopbygningsindsats i Irak

#

Da det første gang blev bragt på bane at skrive en artikel om genopbygningen  af Irak til Militært Tidsskrifts temanummer om post‐konflikt indsatser, var  udsigterne for at kunne gennemføre en indsats i Irak mere lovende, end de er  nu få måneder senere. Her ved månedsskiftet maj/juni 2004 er udviklingen inde  i barsk modvind: den politiske proces er i gang, men sårbar, og  sikkerhedssituationen gør det svært at arbejde med praktisk genopbygning.  

Og dog. Godt nok har mange udenlandske organisationer – også danske ‐  trukket deres internationale stab ud af Irak, men arbejdet fortsættes af  organisationernes irakiske medarbejdere. De danske rådgivere, der er udsendt  til Koalitionsmyndigheden og til at hjælpe den irakiske administration  fortsætter deres arbejde, ligesom det danske repræsentationskontor i Bagdad  fungerer. Den samme gælder styringsenheden i Basra, som fortsætter sit  arbejde med iværksættelse af projekter, og den efterhånden velkendte  polititræningsindsats kører også videre.  Tilsvarende viderefører de store donorlande USA og Storbritannien deres  bistandsindsatser.  

 

Grundlaget for Danmarks civile indsats 

Folketingets finansudvalg tiltrådte den 9. april en bevilling på i alt 350 mio. kr.  til genopbygning og humanitære indsatser for perioden 2003‐2004. I  bevillingen forudses en bred vifte af indsatsformer:  

• Ekstraordinære humanitære bidrag  

• Bistand til flygtninge og internt fordrevne i nærområder  

• Udsendelser under det Internationale Humanitære Beredskab  

• Demokratiserings‐ og menneskerettighedsindsatser  

• Infrastrukturprojekter, herunder vand og sanitet  

• Rådgiverudsendelser  

• Bidrag gennem FN/Verdensbanken til genopbygning

Den humanitære del omfatter de humanitære bidrag,  nærområdeindsatserne og udsendelserne over det Internationale Humanitære  Beredskab. Indsatserne skal udgøre en substantiel støtte på det humanitære  område og særligt sigte på sårbare grupper, for eksempel internt fordrevne.

De øvrige indsatsområder falder ind under genopbygningsdelen hvis  formål er at fremme stabilitet og forsoning og støtte demokratiseringen og  opbygningen af en retsstat. Bidrag til genopretningen af den irakiske stat vil  være bidrag til at sikre, at landet genindtræder i det internationale samfund og  kan påtage sig internationale forpligtelser, herunder bekæmpelse af  terrorisme.  

Herudover har Finansudvalget tiltrådt en eksportgaranti på 1 mia. kr. for  perioden 2003‐2004.  

 

Forløbet 

Med placeringen af ambassadør Ole Wøhlers Olsen som civil leder af  Koalitionsmyndigheden (CPA) i Basra i perioden maj‐juli 2003 fik den danske  indsats en geografisk platform i det sydlige Irak. På den militære side fik det  danske kontingent myndigheden over et område i den nordlige del af Basraguvernoratet. Disse forhold samt det faktum, at det sydlige Irak er den  fattigste del af Irak og tillige var stærkt undertrykt af det gamle regime,  bevirkede, at fokus for både genopbygningsbistanden og den humanitære  bistand blev lagt på det sydlige Irak. Herved kunne der skabes en synergieffekt  mellem den civile og den militære indsats. Dette falder i tråd med de  igangværende bestræbelser for civil og militær samtænkning

Udgangspunktet for den danske bistand var, at der efter krigshandlingerne  i foråret 2003 ikke var tale om en humanitær katastrofesituation, men at der  var betydelige humanitære behov. På infrastruktursiden var der som ventet  store behov for genopbygning og rehabilitering af offentlige  forsyningstjenester, men tilstanden måtte nok så meget tilskrives tidligere  krige og mange års forsømmelser. Indenfor området menneskerettigheder og  demokratisering var behovene, særligt for støtte til etableringen af en retsstat,  enorme.  

De humanitære bidrag har hidtil omfattet fødevarehjælp, medicin, husly,  vand og sanitet, samt deltagelse i den overordnede koordination af indsatsen.  Hertil kommer støtte til internt fordrevne, humanitær minerydning og støtte til  overholdelse af international humanitær ret. De nævnte indsatser  gennemføres typisk af danske NGOer og relevante FN‐organisationer.  Det danske genopbygningsprogram blev i samarbejde med CPA fastlagt til  at skulle omfatte:  

Menneskerettigheder og demokrati

- støtte til justitssektoren i form af placering af danske rådgivere i  justitsministeriet og domstolsadministrationen i Bagdad, samt ved  domstolsadministrationen i Basra

- støtte til politimyndighederne i Basra i form af rådgiverplaceringer og  udsendelse af instruktører til gennemførelse af træningsprogrammer for  politifolk  

- støtte til udvikling af lokaldemokrati og lokaladministration i form af  rådgiverplaceringer i Basra  

- støtte til dokumentation af menneskerettighedskrænkelser i form af  udsendelse af massegravseksperter og kapacitetsopbygning  

- støtte til etablering og styrkelse af irakiske  menneskerettighedsorganisationer i form af en generel rådgivningsfacilitet  

- støtte til kurser o.l. for mediemedarbejdere  på infrastrukturområdet blandt andet:  

- undersøgelse af transportkorridoren mellem Bagdad og havnebyen Um  Qasr  

- reservedele til offentlige forsyningsvirksomheder i de fire sydlige  guvernorater  

- beskæftigelsesfremmende oprydningsprojekter (Urban Clean Up) i de  større byer i de sydlige guvernorater  

- affaldshåndtering i de fem største byer i de sydlige guvernorater.

Samarbejdet med CPA på MRD‐området kom hurtigt i gang, og i løbet af  sommeren 2003 kunne rådgiverudsendelserne til Basra forberedes og  iværksættes. Dansk Institut for Menneskerettigheder blev bedt om at  gennemføre en forberedende fase af et projekt omfattende støtte til irakiske  menneskerettighedsorganisationer og til etablering af en  dokumentationsenhed vedrørende overgreb på befolkningens  menneskerettigheder. Politirådgiverne indledte forberedelserne til  polititræningsprojektet, som blev iværksat i oktober 2003.  Polititræningsprojektet blev den mest synlige danske indsats. Der var i 2003  udsendt 3 politirådgivere og 11 instruktører, som på det nyindrettede  politiakademi i Basra gennemførte kurser for 180 mellemledere ved Basras  politimyndighed i 2003. I 2004 er der planlagt kurser for 980 kursister.  Endvidere er 5 instruktører udsendt til et nyt polititræningscenter i Jordans  hovedstad Amman, hvor nyrekrutterede irakiske politifolk uddannes. Centret  har plads til 3000 kursister ad gangen. Kurserne varer 8 uger.

Til CPA i Bagdad har der været sekunderet danske rådgivere til varetagelse  af kontakterne til regionerne og guvernoraterne, samt til donorkoordination  og NGO‐spørgsmål. Til CPA i Basra har der været og er sekunderet rådgivere til  landbrug, retsvæsen, lokal administration og presse.

I august 2003 forværredes sikkerhedssituationen betydeligt med mange  angreb på den udenlandske tilstedeværelse i Irak; særligt var bombeangrebet 19. august på FNs hovedkvarter skelsættende. Konsekvensen blev, at FN og  flere større humanitære organisationer trak deres internationale medarbejdere  ud af Irak og opererede fra Cypern og Jordan. Strenge sikkerhedsregimer blev  indført for alt personel udsendt til CPA over hele landet. For den samlede  danske bistand betød den forværrede sikkerhedssituation begrænsede  muligheder for at gennemføre projekter udenfor CPAs beskyttede områder.  FNs fravær indebar tillige, at flere af de udvalgte ”danske”  infrastrukturprojekter, som var under forberedelse med FN, gik i stå.  

Det var derfor under betydelige sikkerhedsforanstaltninger fra CPAs side,  at et hold danske arkæologer og antropologer i oktober/november 2003 på  CPAs invitation undersøgte en række områder med mulige massegrave. Holdet  undersøgte 20 områder, hvoraf de 10 viste sig at indeholde massegrave.

En review‐mission i det sydlige Irak i oktober gennemgik det hidtidige  forløb og anbefalede en fortsættelse af de hidtidige aktiviteter indenfor  menneskerettigheder og demokrati, mens det på infrastrukturområdet blev  anbefalet at stille midler til rådighed for de enkelte kommuner i Basra‐guvernoratet. Derved kunne man komme i direkte kontakt med de instanser, der i  lokalområderne stod for de offentlige serviceydelser. Denne tilgang ville  direkte bidrage til at støtte stabiliseringen i lokalområderne.  

Det blev en hovedopgave for den danske Styringsenhed, som blev  etableret i Basra i januar/februar 2004. Styringsenheden fik udarbejdet forslag  om en facilitet for genopbygningsprojekter o.l., som rettede sig mod  kommunerne i Basra‐guvernoratet. Det forudses, at en stor del af midlerne vil  gå til (gen)etablering af drikkevandsforsyninger samt til sanitære forbedringer.  Styringsenheden har også identificeret andre projektmuligheder, som er  prioriteret af de stedlige myndigheder, men som endnu ikke har fundet  finansiering. Det drejer sig om spulekøretøjer til kloakvæsnet, rehabilitering af  et påfyldningsanlæg for flaskegas til husholdningsbrug, istandsættelse af et  bøjeudlægningsskib til sikring af sejladsen på Iraks oceanhavne og i floddeltaet,  samt rehabilitering af en kornsilo i Basra. De nærmere undersøgelser af  projektforslagene vil afgøre, om man vil gå videre med dem.  

I de identificerede projekter indgår også projekter foreslået af den danske  militære sikringsstyrke. Yderligere arbejdes der med leverancer til det irakiske  sundhedsministerium og ministeriet for offentlige arbejder.  

Sikkerhedssituationen er imidlertid nu alvorligt forringet, og risikoen for  udlændige er stor. Udenrigsministeriet har ladet dette afspejle i den officielle  rejsevejledning og fraråder alle rejser til Irak, ligesom alle danske i Irak  opfordres til at forlade landet. Sikkerhedssituationen har også konsekvenser  for gennemførelse af bistanden. Aktiviteter, der kræver tilstedeværelse af  udlændinge, som ikke kan gives særlig beskyttelse, er blevet stillet i bero.

Det må således forudses, at gennemførelsen af bistandsprogrammet kan  komme til at strække sig over længere tid end den forudsete bevillingsperiode.  

 

Internationalt samarbejde 

Henover sommeren 2003 forberedte FN og Verdensbanken, i samarbejde med  de irakiske myndigheder, en gennemgribende vurdering af behovene for  investerings‐ og driftskapital indenfor 14 prioritetssektorer under det irakiske  statsbudget. USA gennemførte i tilknytning hertil vurderinger af  kapitalbehovene indenfor for eksempel sikkerhedsområdet og olieindustrien.  Vurderingerne, ”Needs Assessments”dækkende perioden 2004‐2007, blev  fremlagt på en donorkonference i Madrid i slutningen af oktober 2003.

Madrid‐konferencen står som det foreløbige højdepunkt i bestræbelserne  på at få et samlet overblik over behov og ressourcer i Irak de kommende år.  Med repræsentanter fra 73 lande og 19 internationale organisationer blev der  givet tilsagn om 33 mia. USD i de kommende år, svarende til ca. 92 pct. af de  vurderede behov.  

På donorkonferencen lanceredes etableringen af to trust‐fonde  tilgængelige for samtlige FN/Verdensbank‐organisationer med aktiviteter i  Irak. De to fonde, FNs trust‐fond og Verdensbankens trust‐fond, er samlet i  International Reconstruction Fund Facility for Iraq (IRFFI), hvor projekter til en  værdi af 323 mio.USD er undervejs. EU vil bidrage med ca. 200 mio. USD til  disse fonde.  

I afventen af IRFFIs etablering fulgte Danmark i 2003 EU‐kommissionens  eksempel og ydede et multilateralt bidrag på 20 mio. kr. gennem UNDPs  ”Thematic Trust Fund for Crisis Prevention and Recovery”. Bidraget blev  øremærket til aktiviteter i Irak indenfor 1) demokratisering og  menneskerettigheder samt indenfor 2) rehabilitering af infrastruktur, herunder  vand, sanitet og sundhed. Projekterne skal udføres i samarbejde med UNICEF  og WHO.  

På det nationale plan samordnes bistanden af det nyoprettede  planlægningsministerium. På det lokale plan koordinerer den danske  styringsenhed i Basra løbende sit arbejde med CPA‐South og  guvernoratsmyndighederne, som opretholder oversigter over finansierede og  ufinansierede behov og projektforslag. Der koordineres tillige med de lokale  repræsentanter for USAID og DFID. I samarbejde med  repræsentationskontoret i Bagdad holdes der ligeledes kontakt med de  centrale koalitionsmyndigheder om bistandsprogrammet, samt med den  danske sikringsstyrke.  

 

Sikkerheden: Hvad nu?  

I takt med at magtoverdragelsen den 30. juni nærmer sig, er  sikkerhedssituationen i Irak blevet mere spændt og vanskelig, og man må  forvente, at dette billede næppe ændrer sig foreløbig. Der er store regionale  forskelle i landet, men billedet er kun alt for velkendt ‐ bombeanslag,  attentater og bortførelser.  

Generelt synes der at være en tendens til frustration i befolkningen, fordi  fremskridtene i genopbygningen kommer langsommere end håbet. Frustration  udnyttes af yderligtgående og militante grupper til deres vidt forskellige  formål. Hvortil kommer den almindelige utilfredshed med at være underlagt  fremmed besættelse.  

Sikkerhedssituationen har været og er den største udfordring. Befolkningens  fysiske sikkerhed og genoprettelse af lov og orden er afgørende for stabiliteten  og dermed for den fysiske genopbygning og for opbygningen af en retsstat.  Det er samtidig afgørende for at den politiske proces kan lykkes. Der er fortsat  et markant behov for styrkelse af for eksempel politiet og hele retssektoren,  hvilket afspejles i prioriteterne for hele genopbygningen – også den danske  indsats.