C. Angrebet.
I. 28’ Septbr. 4 ’ Oktbr.
Den 28' Septbr. Kl. 2.20 Fm. gaar et Lyssignal til Vejrs fra Boesinghe, og fra Nieuport til.Ypres flammer Horizonten o p : Artilleriforberedelsen er begyndt. Det fjendtlige A rtille ri svarer kun svagt, og Kl. 5,30 bryder de belgiske Batailloner frem bag en tæt Spærreild. Divisionerne angriber med tre Regimenter ved Siden af hinanden, hvert Regiment formeret i tre Træ fninger, ialt rykker saaledes 27 belgiske Regimenter frem til Angreb Side om Side. Langsomt, men uimodstaaeligt rykker de frem gennem Tragtterrainet, og i Løbet af de første Morgentimer har de passeret Fjendens første Stilling; Maskingeværrederne er blevet omsluttet og ødelagt a f Bataillonerne i anden L in ie ; men Modstanden bliver stærkere, da man naar frem mod Tyskernes anden Stilling, Flandern II. V i vil i korte Træk følge Begivenhederne ved hver enkelt af de tre belgiske Grupper: (Skitse 3).
a. Sydi, Gruppe (Biebuyek).
Den sydligste Div. (8') passerer i Løbet af Formiddagen Fjendens første Stilling og er Kl. 1,20 Em. trængt ind i Flandern II ved Jernbanen syd for Passche nduele; Divisionen nord herfor (12’ ) lykkes det ogsaa at trænge ind i Flandern II, men længere mod Nord standses 6’ Div. a f de fjendtlige Mitrailleuser. Feltartilleriets Batterier har imidlertid fulgt Fodfolket, de genoptager Artilleriforberedelsen, og Kl. 4,30
Em. genoptages Angrebet. 6’ Div. gaar frem paa hele sin Front, men standses nu a f et Modangreb fra Westroosebeeke. Da den lider svære Tab, lader Gen. Biebuyck den understøtte af 3 Batir. af 11’ Div. Henimod Kl. 8 Em. erobrer 12’ Div. Ruinerne af Passchendaele.
Angrebet begynder d. 29’ Kl. 9 Fm., og det lykkes at sætte sig fast i Flandern 11, Landsbyen Moorsiede tages, Udkanten a f W estroosebeeke erobres, og 12’ Div. naar endog med fremskudte Detachementer frem mod Fjendens 3’ Stilling (Flandern 1). y' skotske Div., der kæmper i nær Tilslutning til Gen. Biebuycks Gruppe, naar frem til Keiberg. D. 30' gaar Divisionerne atter frem til Angreb, men standses nu overalt foran Flandern i.
b. Centrumsgruppen (Jaques).
Kl. 7,30 Fm. har denne passeret den tyske første Stilling, erobret Poelcapelle, og efter at have tilbagevist Modangreb fra Sydvesthjørnet a f Foret d fiouthuist gaar den videre frem mod Flandern 11, hvis fo rreste Time om Aftenen er erobret i Tilslutning til den sydlige Gruppe ved VVestroosebeeke. Den næste Morgen fortsættes Angrebet, men møder overalt haardnakket Modstand. E fter en energisk lid koncentration fornyes Angrebet dog om Eftermiddagen, og nu lykkes det 3' Div. at erobre Stadenberg, medens derimod 9’ Div. ikke kan overvinde Modstanden paa Højdedraget ved Westroosebeeke. D. 30’ erobrer 3’ Div. Staden, medens 9’ Div. fuldender Erobringen a f Westroosebeeke og gaar frem mod Roulers.
c. Nordlige Gruppe (Bernheim). Kl. 9,15 Fm. har de to sydligste Divisioner (7’ og 1’) passeret Fjendens første Linie. 7’ Div. har begivet sig ind i Foret d’Houthulst, har afvist Fjendens ModAngreb, erobret mange Kanoner og er brudt frem til Vejen til Poelcapelle. Imidlertid er 1’ Div. gaaet frem mod Clercken, og det lykkes den at bryde igennem Clercken Riegel; dens højre Fløj gaar frem langs Nordudkanten a f Skoven. 5 lette Artilleriafdelinger er fulgt frem med Angrebet. Den nordlige Division (10’) skulde svinge ind mod Nord og ved Om fatning faa Fjenden til at opgive Terrainet om Wournen, som var vanskeligt tilgængeligt i Fronten. Her indtraadte imidlertid den Vanskelighed, at Artilleriforberedelsen ikke havde virket tilstrækkeligt, men nu greb U’ Div. ind, idet den gik frem syd for Dixmude, og det lykkedes den at trænge ind i den fjendtlige Stilling. Herved faar 10’ Div. Lu ft, og om Aftenen er baade 10’ og 4’ Div. naaet frem vest for Clercken. D. 29’ gaar 7’ Div. videre frem gennem Foret d’Houthulst, og sammen med 3’ Div. erobrer den sin Del a f Flandern II, 1’ Div. erobrer Clercken og støder videre frem, 10’ Div. gaar frem mod Zarren, medens 4’ Div. ved Middagstid besætter Dixmude. D. 30’ trænger den nordlige Gruppe frem saaledes, at den faar Føling med Fjendens tredie Stilling, Flandern I.
Nord for Dixmude forlader de tyske Tropper deres Poster paa venstre Bred af Yser.
D. 30’ om Aftenen er da den belgiske Hær i Besiddelse a f det flanderske Højdedrag og er paa den sydlige Del af Fronten kommen betydeligt længere frem, overalt har den Føling med den tyske tredie Stilling Flandern I. Samtidig har den britiske 2’ Armé, hvis venstre Fløj opererer i snæver Tilslutning til Gruppen Biebuyck naaet sine Maal. Det er et betydeligt Resultat, der er naaet: 6000 Fanger og 250 Kanoner foruden talrige Minekastere og Mitrailleuser er taget, men Tabene er ogsaa alvorlige, ca. 10,000 saarede skal sendes tilbage, og alle Tilførsler er vanskelige. Flere a f de belgiske Divisioner er stærkt medtagne, navnlig 3’ og 6’ Div., og i Centrum sættes derfor nu 128' og 16U franske Div. ind, samtidig med at Chefen for 7’ fr. Corps. Gen. Massetiet, overtager Kommandoen her. Der indtræder nu en Standsning i Operationerne, selv om der endnu d. 1’— 4’ Oktbr. forsøges Angreb baade ved den sydlige og Centrumsgruppen; ingen af dem fører til noget Resultat. Fjenden har sat sig fast i Flandern I, og for at r mbre den maa et nyt Angreb forberedes; Vejene maa udbedres, det tunge A rtille ri trækkes frem, Ammunition og alle Forsyninger maa kompletteres, før Operationerne kan fortsættes. Under Angrebet d. 28’— 30’ Septbr. havde Troppernes Forsyning med Proviant og Ammunition frembudt særlige Vanskeligheder. Da Udladningsstationerne paa Jernbanerne foreløbig ikke kunde lægges frem øst for Yser, maatte der i en uhyre Udstrækning gøres Brug af Automobiltransporter. I Løbet a f Krigen var Organisationen a f de allieredes Automobiltjeneste naaet til et meget højt Standpunkt. Under de tyske Angreb i første Halvdel a f 1918 var Præstationerne uhyre, og de skulde ikke blive mindre under de allieredes afsluttende store Offensiv. Ved en voldsom Kraftanspændelse lykkedes det de allieredes Automobiltjeneste at tilfredsstille de store Krav, der blev stillet til den.
Fo r Armégruppen Armée des Flandres oprettedes der d. 21’ Septbr. i Rixpoede (ca. 15 km sydvest for Dixmude) en Commission Régulatrice des Automobiles (C. R. A.) i Lighed med Ordningen for Jernbanetjenestens Vedkommende, og denne skulde betjene saavel de belgiske som de franske og en Del a f de britiske Tropper.
Af Materiel disponeredes der over 1 belg. Gruppe paa 250 tons og 2 franske Grupper paa 200 tons. C. R. A. des Flandres flyttedes d. 20’ Oktbr. til Roulers, d. 20’ Nov. til Ninove og derfra endelig til Bruxelles. Vanskelighederne var enorme. Vejnettet var gennem flere Aars Bombardement blevet fuldstændig ødelagt; i det sumpede Terrain sad Køretøjerne fast, Automobilerne gik i Stykker. Yderligere frembød Terrainet ingen Midler til at orientere sig: Træer, Huse og Kirketaarne var forsvundne. Da Jernbaneforbindelserne ikke kunde føres udover Yser, fordredes der ofte Transporter, som varede i 48 Timer, efterhaanden som forreste Linie gik frem. Under disse Forhold indtraadte der i de to første Dage efter Angrebets Begyndelse en fuldstændig Lammelse a f Transporterne, saa at man maatte gribe til den Udvej at tilføre første Linie Forsyninger pr. Flyvemaskine. Alene disse Forhold maatte fremtvinge en Standsning i Operationerne efter de første Angreb, men hertil kom saa tillige Troppernes Udmattelse og store Tab, der fremtvang en Indsættelse a f friske Divisioner. D. p Oktbr. kan da den første Fase af Armée des Flandres store Angreb betragtes som afsluttet, og i den følgende Tid forberedes den næste Operation.
Paa tysk Side. Ved Artilleriforberedelsen d. 28’ om Morgenen er de tyske Reserver bleven alarmeret, og i Løbet a f Dagen naar tre Divisioner (23’ D., 52’ R. D. og 16’ bav. I).) frem til Forstærkning eller Afløsning. Allerede næste Dag maa 52’ R. D. afløses af 1’ bay. D., som d. 26’ er trukket ud af Fronten ved Lens; d. 5’ og 6’ Oktbr. maa atter to Divisioner afløses, ialt har man maattet trække 6 Divisioner ud a f Kampen, og af disse er kun to nogenlunde kampdygtige. Forsvaret lægges tilbage til den tredie Stilling, Flandern I, som blev anlagt i 1917, og som mod Nord a fslutter Hindenburg Stillingen; som Forstærkning indtræffer to Divisioner fra Østfronten, 3’ D. og 3’ L\v. D.
II. Angrebet d. 14. Oktober. (Skitse 4).
I Dagene d. 5’— 13’ Oktbr. forberedes det næste A n greb, og samtidig finder en Omgruppering af Tropperne Sted. 6" franske Armé skydes ind som Centrumsgruppe, saa at Grupperingen nu bliver følgende: Nordlig Gruppe, Michel: 4’, 10’, 1’ og belg. Gav. Div. Centrumsgruppe: <>' fr. Anne: 7’ og 34’ fr Corps. Sydlig Gruppe, Biebuyck: 3’, 2’, 6’ belg. Div. og 164’ fr. Div.
De to belgiske Grupper disponerer hver over 90 Batterier, hvoraf 40 tunge, 6’ fr. Armé støttes af Kampvogne. Syd fo r disse Grupper angriber 2’ brit. Armé. Fire belgiske Divisioner er i Hvilekvarterer; som Hovedreserve disponerer Kong Albert endnu over to franske Divisioner og 2’ fr. Cav. Corps. Overfor det nye fransk-belgiske Angreb staar paa tysk Side i første Linie: 3’ D., 16’ D. og 32’ R. D. fra Zarren til Roulers, sydligere 36’ R. D., Garde Ersatz D. og 1’ bay. Div.
D. 13’ Oktbr. om Aftenen er Forberedelserne tilendebragt. Det tunge A rtille ri er ført frem, Ammunition og Forplejning stillet rede og Angrebstropperne paa Plads. Flandern I skal erobres, og derefter skal der trænges frem i Retning a f Thielt og Thourout. Gruppen Biebuyck, der opererer i snæver Tilslu tning til 2’ brit. Armé, skal omgaa Roulers i Syd. 6’ fr. Armé skal gaa frem over Roulers, medens Gruppen Michel gaar mod Thourout. Den belg. Cav. D. holder sig rede til, naar Vejen bliver fri, at gaa frem mod Bruges.
D. l p Oktbr. Kl. 5,32 Fm. bryder Angrebet frem uden Artilleriforberedelse. Den nordi. Gruppe, Michel, gaar frem i Retning af Thourout, erobrer Handzaeme og Cortemarck, tager 1300 Fanger, mange Kanoner og Mitrailleuser og faar Forbindelse med venstre Fløj af 6’ fr. Armé ved Git.s. Centrumsgruppen, 6’ fr. Armé, erobrer Roulere; 1000 Fanger og 37 Kanoner, foruden Minekastere og Mitrailleuser er Dagens Bytte. Dens Angreb støttes kraftigt af Kampvognene, selvom Tyskerne ved Iljælp af Kanoner paa kort Hold søger at bekæmpe dem og paa visse Steder har Held med sig; saaledes bliver een Deling Kampvogne fuldstændig ødelagt af en enkelt Kanon. Den sy dl. Gruppe, Biebuyck, har stor Fremgang. Den passerer Winkel St. Eloi— Rumbeeke og naar frem mod Jernbanen Ingelmunster— Courtrai og mod Is<- ghem; dens Modstander, 1’ Gardeersatz-Division, der kort forinden er ankommen fra Alzace, bliver fuldstændig oprevet. Imidlertid har den brit. 2' Anne kastet Tyskerne tilbage ved Lys og har Tilslutning til Gen. Biebuycks Gruppe ved Winkel St. Eloi. Dette voldsomme og pludselige Angreb uden A r tilleriforberedelse har overrasket Tyskerne saaledes, at de trods den kraftige Støtte af 125 Batterier har maattet trække Divisionerne i 2’ Linie frem til Støtte. 13’ R. D., 23’ D., 11’ og 16’ bay. D. griber ind mellem Cortemarck og Roulers, 52’ R. D. og 6’ Gav. D. til Fods afløser syd for Roulers, hvor 1’ Linies Divisioner er bleven fuldstændig ødelagt. Om Aftenen beordrer den belgiske Overkommando Operationernes Fortsættelse „uden Standsning, Dag og Nat", og ved Daggry d. 75’ fortsættes Angrebet. Tyskerne sætter dristigt Infanteriflyvere ind i Kampen, dog lykkes det Gruppen Michel at trænge frem mod Thourout, Gruppen Biebuyck naar frem mod Bavichove, medens Centrumsgruppen denne Dag kun har ringe Fremgang. 2’ brit. Armé nærmer sig Courtrai.
Under det voldsomme Pres mellem Dixmude og Lys beslutter Tyskerne imidlertid Tilbagegang til en ny Stilling mellem den hollandske Grænse og Lys. og de allierede kan nu gaa over til Forfølgning. D. 16’ om Morgenen, efter en halv Times A rtille riforberedelse, gaar de allierede atter frem til Angreb. Fjenden giver efter baade ved Nieuport og ved Courtrai, og Armée des Flandres har nu foran sig kun Arriéregarder, medens de tyske Hovedkræfter gaar tilbage for at besætte den nye Stilling, „Lys Stillingen", hvis Anlæg er bleven paabegyndt i Begyndelsen a f Oktober. De fransk-belgiske Divisioner følger tæt efter, TT brit. Armé gaar over Lys mellem Menin og Harlebeeke. D. 17’ kan endelig den belgiske C ar. Dir. gaa frem. den besætter Bruges og sender Patrouiller frem mod Øst. Den nordi. Gruppe naar frem til Zedelghem— Wynghem, Centrumsgruppen kæmper foran Thiclt, den sydi. Gruppe erobrer Meulebeeke og Oostroosebeeke, den brit. Armé gaar frem mellem Menin og Doudi. Længst mod Nord sætter nu den hidtil defensivt optnedende Styrke sig i Bevægelse, idet 2' D. A. (2’ og 8' Div.) og 5’ D. A. (5’ og 11' Div.) gaar frem for at faa Tilslutning til Gruppen Michel, og Tyskerne opgiver Forsvaret af Kysten; Ostende besættes. Om Bord paa en Destroyer af den britiske Admiral Sir Roger Keyes Eskadre ankommer Kong Albert og Dronning Elizabeth til Ostende og betraadte saaledes efter 1 Aars Forløb for første Gang igen det hidtil okkuperede' Omraade, d. 25’ holdt de deres Indtog i Bruges. D. IS' holder Fjenden endnu igen paa den nordlige Del af Fronten ved Oostcamp og Thi elt for at dække Tilbagegangen; paa den sydlige Del a f Fronten besætte]- de britiske Tropper Courtrai. Den næste Dag er Tilbagegangen almindelig paa hele Fronten mellem Lys og Havet; 17 tyske Divisioner har siden d. 14’ Oktbr. været engageret paa denne Del af Fronten.
Imidlertid har der være kæmpet over hele den udstrakte Vestfront. D. 26' September er Angrebet begyndt ved Meuse, hvor General Gourauds Armé og den amerikanske A r mé (General Ligget) trods store Vanskeligheder har god Fremgang. Angrebet her er en alvorlig Truse1 for hele den tyske Front, og alt, hvad den tyske Hærledelse raader over a f Reserver, iler da mod Kamppladsen ved Argonnerne for at standse den fremtrængende Fjende. Længere mod Nord har den britiske Armé begyndt sit Angreb d. 27' Septbr.. og efter 9 Dages haarde Kampe har den brudt Modstanden paa Fronten Cambrai— St. Quentin; d. 8’ Oktbr. er Forberedelserne til det næste Angreb tilendebragt, og nu kastes den tyske Hær atter tilbage og maa opgive Terrainet om La on, som besættes a f Gen. Mangin d. 13’ Oktbr. Det tyske Nederlag kan ikke længere skjules, hele Fronten knager i sine Fuger, de allieredes Bytte af Fangel- og Materiel er stort — siden d. 15’ Juli var deltaget 275,000 Fanger, 4,000 Kanoner og 25,000 M itrailleuser — , og den tyske Regering foretager nu sin første Henvendelse til Præsident Wilson.
III. Fra den 20. Oktober tIl den 11. November. (Skitse 5).
Paa Fronten i Flandern er det imidlertid lykkedes den tyske IV Armé da'kket af Arriéregarder at organisere Lys Stillingen støttet til Kanalen fra Deynze mod Nord (canal de derivation), og den er besluttet paa at gøre haardnakket Modstand.
D. 20’ har de fransk-belgiske Tropper Føling med de tyske Forposter langs hele Stillingen, medens II britiske Armé naar frem til ca. 10 km øst for .Courtrai. I de følgende Dage forbereder Armée des Flandres nu Angrebet paa Lys Stillingen.
Hovedtrykket lægges paa Arméens højre Fløj, idet II brit. Armé ved Fremrykning mod Escaut gør Stillingen uholdbar paa den nordligere Del af Fronten, hvor 6’ franske Armé skal gaa over Lys, medens den belgiske Armé skal forcere Kanalen. Atter finder en Omgruppering af Kræfterne Sted. Nye Forstærkninger er indtruffet, saa at 6’ franske Armé nu bestaar af. 7’, .”>0’ og 34’ Corps, idet 11’ og 12’ franske og 37’ og 91’ amerikanske Division er trukket til; de to amerikanske Divisioner indgaar i 7’ og 30’ franske Corps; en amerikansk Division var som bekendt omtrent dobbelt saa stærk som en fransk Division.
D. 26' Oktbr. gaar 2’ brit. Corps frem til i Højde med Waereghem, medens 6’ franske Armé overskrider Lys ved Oisene, og derved er Udgangsstillingen naaet for det næste Angreb. D. 31' Oktbr. sættes Angrebet an. Paa højre Fløj har den brit. Armé god Fremgang og naar om E fte rmiddagen Escaut ved Kerckhove, 6’ fr. Armé støder paa stærk Modstand, men naar dog frem til Crugshautem— Degnze; de amerikanske Divisioner kæmper mod stor Tapperhed, og navnlig udmærker 37’ Div. sig ved glimrende og haardnakkede Angreb ved Cruyshautem. Paa venstre Fløj lykkes det ikke den belgiske Armé at forcere Kanalen. Men allerede den næste Dag melder Flyverne om almindelig Tilbagegang paa Fjendens Side, og de allierede følger tæt efter. D. 2' November kan den belg. Armé gaa over Kanalen, og d. 3’ staar den tæt foran den næste Vandlinie, Canal de Terneuzen; samtidig er 6’ fr. Armé og II brit. Armé naaet frem til Escaut, som paa enkelte Steder overskrides. For at overvinde den fjendtlige Modstand her lægges Trykket endnu længere mod Syd, og Hovedoperationen kommer nu til at paahvile de britiske Arméer. der optræder i Egnen om Valenciennes, hvorfor Maréchal Foch befaler, at II brit. Armé fra d. 3' Nor. skal indgaa under Marshal Haigs Kommando. Armée des Flandres næste Opgave bliver at stode frem i Retning af Bruxelles, og medens venstre Fløj af II brit. Armé gaar frem om Renaix, skal en franskbelgisk Gruppe, 34’ fr. Corps og 4 belgiske Divisioner, forcere Escaut n. og s. for Eecke. Tidspunktet for Angrebet fastsættes til d. l i ' Nor.. og Forberedelserne begynder. Men Begivenhedernes Udvikling overflødiggør det; overalt gaar Tyskerne tilbage.
D. 23’ Oktbr. er den italiensk Hær gaaet over til Angreb ved Piave, og efter 3 Dages Kamp er det østrigske Nederlag en Kendsgerning. Dobbeltmonarkiet ka1- ikke fortsætte Krigen længere og maa anmode om Separatfred. Bedre er det ikke gaaet Centralmagterne paa Balkanfronten. D. 16' Oktbr. har Orientarméen begyndt sit Angreb, Bulgarien og Tyrkiet er sat ud a f Spillet og maa ogsaa bede om Fred. Paa Fronten i Frankrig er der sket følgende: (Skitse 6). Den amerikanske Armé er d. 3' Nor. gaaet over Meuse ved Dun sur Meuse. D. 4’ Nov. har de tre sydlige franske Arméer genoptaget Angrebet, og hele den sydlige Fløj a f de allieredes Arméer rykker nu frem i Retning: Sedan— Méziéres— Hirson.
I Centrum angriber den britiske Hær og 1’ franske Armé i Retning Maubeuge— Mons. Medens Maréchal Foch d. 26’— 28’ Septbr. satte sine Hovedangreb an mod Fjendens to Fløje, og den tyske Hærledelse saa sig nødsaget til navnlig at forstærke den sydlige Del a f Fronten, saa sættes nu i Centrum et voldsomt Angreb an, som kulminere]' omkring <1. G' Nov., da de britiske Arméer kun staar ca. 7 km fra Maubeuge, der forsvares a f den tyske Garde og erobres d. 8’. For den tyske Hærledelse er der nu intet andet at gøre end at henvende sig til de allieredes Generalissimus om Vaabentilstand.
D. 8’ Nov. var de tyske Parlament ær er indtruffet hos Maréchal Foch i Compiégne Skoven. Det er almindelig bekendt, hvorledes Foch gav de tyske delegerede 72 Timers F ris t til at underskrive Vaabentilstandsbetingelserne, og ligeledes, at han paa deres Anmodning om straks at indstille Fjendtlighederne, svarede, at han tværtimod vilde give Ordre til at fortsætte Offensiven med fordoblet Kraft. D. .9’ Nor. indløb de ogsaa til Annce des Fland res Hovedkvarter Telegrammet fra Foch, hvori han appellerede til alle Chefer og til Tropperne om at fremskynde Operationerne for at gøre de opnaaede Resultater afgørende.
D. i l ’ om Morgenen havde den belgiske Hær passeret Gand, da Telegraf og Telefon over hele Fronten meddelte Ordren fra de allieredes Generalissimus: „Fjendtlighederne standses over hele Fronten d. 11’ Nov. Kl. 11, fransk Tid." Fo r Tyskerne havde der intet andet Valg været end at skrive under. Under Truslen om et stort fransk-amerikansk A n greb fra Lorraine mod Nordøst stod den tyske Ilær overfor en Katastrofe. Den tyske Hær var slaaet, og Maréchal Foch kunde med Rette sige til de allierede Hæ re: „I har vundet H istoriens største Slag ......... og smykket eders Faner med udødelig Hæder". For Armée des Flandres Vedkommende var Sejren imidlertid ogsaa betalt med store Tab; alene den belgiske Hær havde fra 26’ Septbr. til 11’ Nov. ca. 1000 Officerer og 29,000 Uoff. og menige dræbte og saarede. Den tyske IV Armés Tab havde ogsaa været store, alene a f Fanger havde den fra 14’ til 27’ Oktbr. mistet 18,500. I et An fald a f Desperation havde de tyske Hære under deres Tilbagegang lagt store Værdier øde i F ran krig og Belgien. Fabriksanlæg var plyndret for Maskiner, Miner sat ud a f D rift og Frugthaver omhugget. Paa Komunikationslinierne var Ødelæggelserne naturligvis uhyre. Alene paa det belgiske Jernbanenet var Ødelæggelserne saa store, at der maatte anvendes en Arbejdsstyrke af 18,000 Mand i Maaneder for at udbedre dem. Under Tilbagegangen anvendte Tyskerne til Sprængningerne Miner med forsinket Antændelse i udstrakt Grad, ja, man tør vel paastaa i en Grad, der var ud over alle rimelige Grænser; der fandt Sprængninger Sted flere Uger efter, at Tyskerne havde forladt det paagældende Omraade. Saaledes sprængtes store Ammunitionsdepoter efter Fjendtlighedernes Ophør. Paa den belgiske Officerskoles Museum findes et betydeligt Antal af saadanne tyske Tændrør med forsinket Antændelse.
Der var tilstaaet de tyske Hære 6 Dage til at vinde Forspring. IV tyske Armé udførte Tilbagemarchen gennem Belgien i 3 Kolonner. Mod Nord var Sammenhobningen af Tropper saa stor, at den tyske Regering saa sig nødsaget til at henvende sig til Holland’ om fri Gennemmarch for en Del a f sine Tropper. Den nordligste Kolonne gik da over den hollandske Grænse, og efter at være afvæbnet marcherede den videre til Tyskland. D. 17’ Nor. satte de allierede sig i Bevægelse paa deres March mod Rhinen.
Saa længe Vaabentilstanden varede, skulde Rhinlinien holdes besat a f de allierede saaledes: Nordligst a f o belgiske og o franske Divisioner, sydligere 10 britiske Divisioner og endelig indtil den schweiziske Grænse af 7 amerikanske og 17 franske Divisioner. Bag disse Styrker stod 52 allierede Divisioner fo ran Linien Gand— Mons— Maubeuge— Méziéres— Toul rede til at genoptage Fjendtlighederne. Imidlertid førte Feltmarschal v. Hindenburg den tyske Hær tilbage. E t uhyre Krigsmateriel maatte afleveres til de allierede, men udover dette maatte store Beholdninger efterlades; Fristen for Rømningen a f de forskellige Zoner var kort, der var ikke Tid til, at evakuere alt Materiel. De fleste mindes maaske endnu den Protest mod de uhørt haarde Vaabentilstandsbetingelser, som General v. Winterfeld, Formand i den tyske Vaabentilstandskommission, offentliggjorde d. 22’ Nov. 1918. Men er dér i og for sig noget besynderligt i, at de allierede, da de gav Afkald paa at føre Krigen ind i Fjendens Land, affattede disse Betingelser saaledes, at Følgen maatte blive, at den tyske Hær ikke var i Stand til at genoptage Fjendtlighederne. I). 22' Nov. rykkede Kong Albert i Spidsen for sine sejrrige Tropper, Belgiere, Franskmænd, Englændere og Amerikanere, ind i Bruxelles, hilst med Jubel a f Befolkningen, og imidlertid fortsatte de belgiske Kolonner Marchen mod Rhinen.
O. H. Permin.