Log ind

Den afgørende Kamp i Polen i August 1920: Marchal Pilsudski — General Weygand

#

Forholdene paa Bolchevikkern.es Side.

De heftige Kampe om Narew og Bug den 2’ Aug. og daar- iig Forbindelse bagud hæmmede XVI’ A.s Fremrykning saa stærkt, at Arméen først den (i’ Aug. kunde begynde Overgangen over Bug. Kamenieff, der sad i Moskwa, troede, at XVI’ A.s langsomme Fremrykning skyldtes, at den havde den polske Hærs Hovedstyrke foran sig. Han vilde derfor have de 3 nordlige Arméer til at svinge mod S. for at afskære den polske Hær Tilbagegangen over Weichsel. Da Tuchaczewski troede stadig at have den polske Hærs Hovedstyrke i Forlængelse af sine nordligste Arméers Marchretning, ansaa han en saadan Svingning for Tidsspilde. Bedre vilde det være, om man kunde angribe Warszawa samtidigt fra N. og S., og han bad derfor Kamenieff om at faa sig underlagt XII’ A. og Budjenny. (22500 og 30000 Md.). Da Pripjet-Sumpene nu var passerede, kunde Forbindelsen mellem S.- og N.-Fronten genoprettes.

Dette Samvirke mellem S. og N. kunde man dog ikke tænke sig i Moskwa; der vilde man helst straks have besat Lwow — vinkelret paa den af T. ønskede Marchretning — af Hensyn til Rumæniens truende Holdning. Desuden var man i Moskwa ængstelig for Gen. Denikins Tropper, nu under Kommando af Gen. Wrangel. T. fik Ordre til snarest at tage Warszawa og med Nød og Næppe fik han afværget, at nogle Div. blev overført til Krimfronten.

Tuchaczewski maatte altsaa klare sig selv. Angrebet kunde han fore paa tre Maader:

1) Et frontalt Angreb vilde langt overstige hans Kræfter og maatte derfor paa Forhaand forkastes.

2) En Fremsvingen af den nordlige Fløj vilde samtidigt omfatte den polske v. Fl. og overskære Forbindelsen med Dan- zig og kunde udføres uden Tidsspilde og Vanskeligheder med Forbindelserne bagud.

3) Et Fremstod paa den sydlige Fl. vilde være yderst vanskeligt. Her skulde han med svage, maaske underlegne Styrker gennembryde den polske Front og kæmpe sig til Overgangen over Weichsel. Desuden krævede det en Omgruppering af Arméerne og en Omlæggen af Forbindelserne bagud. Venstre Flanke vilde ikke være sikret.

Da Tuchaczewskis Kræfter ikke tillod ham en dobbelt Omfatning, blev kun den 2’ Mulighed tilbage. Efter hans Befaling den 8’ Aug. skulde:

IV' .4. med Guy Khans 3’ Rytterkorps gaa over Weichsel ved Plock, hvorefter den skulde faa nærmere Ordrer. Forbindelsen til Danzig skulde afskæres.

XV' .4. gaa over Weichsel mellem Plock og Modlin og sammen med IIP og XVP A. tage Warszawa.

III' A. tage Zegrze (v. Bug 25 km N. f. Wz.), derefter Modlin med Broerne over Weichsel. Mislykkedes dette, skulde den gaa over Weichsel sammen med XV’ A. og angribe Warszawa fra V. XVI' A. over Radzymin angribe Warszawa; dens Omraade udstraktes mod S. til Demblin, d. v. s. ca. 100 km Front. Mozyrz-Gruppen angribe mod Wieprz-Buen.

Paa Sydfronten spændte XII’ A. over ca. 100 km Front langs Bug. Budjenny marcherede langs Jernbanen fra Brody mod Lwow.

XIV’ A. stod om Tarnopol.

Endnu en Gang beder Tuchaczewski Kamenieff meget indtrængende om at faa sig underlagt XII’ A. og Budjenny. Kamenieff giver sin Tilladelse og den 10’ Aug. giver Tuchaczewski de to Arméer Befaling til at angribe mod Chelm og Lublin. De polske 1’ og 3’ Legionær-Div. afviste let XII’ A.s Angreb, men under dette fandt Bolchevikkerne paa en falden polsk Major en Genpart af Pilsudskis Ordre af den 6’ Aug. Den røde Generalstab i Moskwa blev straks gjort bekendt med dens Indhold. Der troede man, at det var en Fælde, da 1’ og 3’ Leg. Div. endnu befandt sig paa et helt andet Sted end det i Ordren angivne. Tuchaczewski troede heller ikke paa dens Ægthed og tog intet Hensyn til den — senere har han med oprigtig Græmmelse udtalt, at „uheldigvis var den omtalte Ordre ægte nok“.

Da den Genpart af Tuchaczewskis Ordre, Budjenny fik, ikke, som den skulde, var medunderskrevet af en Folkekommis- sær, brugte Budjenny dette som Paaskud til ikke at efterkomme den. Da han omsider fik en „gældende“ Ordre, var han i Færd med at gaa over- Bug ca. 40 km fra Lwow, men fandt sig nu ikke foranlediget til at lystre den, da Lwow med et rigt Bytte syntes ham indenfor Rækkevidde. Uagtet Ordren blev gentaget den 17’ Aug., afbrød han først sin March mod Lwow den 20’, da han havde opdaget, at han ikke alene kunde tage Byen. Saa marcherede han mod N., men da var det meget for sent.

Den rode Hær talte ialt 175,000 Mand, deraf ca. 105,000 paa Nordfronten.

Nordfronten under Tuchaczewskis Angreb (617/8).

Den nyopstillede 5’ A. kom til at bestaa af ca. 1 W Div. og 2 Rytterbrig. Ialt ca. 25,000 Md.

Arméens Opgave var:

1) at hindre fj. Fremtrængen mellem Modin og den tyske Grænse.

2) hvis Fjenden ikke omgik den polske v. Fl. for at angribe Warszawa fra V., da at falde over hans h. Fl.

For at lose den første Opgave skulde Linien Orzyc—Na- rew forsvares, men da de røde allerede den 6’ Aug. naaede Orzyc, blev Gen. Haller tvunget til at ændre Opgaven til kun at omfatte Forsvaret af Linien Mlawa -— Pultusk -— Warszawa. Den 8’ maatte Arméen gaa tilbage til Modlin, og man fastslog, at Dele af IV’ A. bevægede sig mod N. V. Den 11’ Aug. overtog Gen. Sikorski i Modlin Kommandoen over 5’ A.; samme Dag faldt Pultusk, og det blev meldt, at de røde Styrker N. f. 5’ A. nu gik mod V. og S. V. Forbindelsen med „Gruppen Habicht“ ved Mlawa blev brudt. Gen. Sikorski vilde derefter fastholde Floden Wkra efter Gen. Weygands Raad.

Wkra er ca. 60 m bred., indtil 1 m dyb, har faste Bredder og er altsaa ingen betydelig Hindring, men, som Gen. Sikorski skriver: „Kunde vel være det for de udmattede røde Tropper“.

Om 5’ A.s Optræden var Gen. Weygand og Gen. Sikorski ikke enige. Den første antog, at en Del af IV’ A. og hele XV’ A. vilde angribe Modlin, og at Resten af IV’ A. vilde forsøge at omfatte den polske v. Fl. Han vilde derfor have 5’ A. samlet bag Wkra N. f. Modlin med den h. Fl. støttet hertil, for, hvis Lejlighed bod sig, at føre et Modangreb frem i nordøstlig Retning. Efter de modtagne Meldinger mente Sikorski derimod, at Tuchaczewski vilde gentage Gen. Paskiewicz’s Manøvre fra 1831, d. v. s. at gaa over Weichsel ved Plock for at angribe Warszawa fra V. Sikorski vilde derfor standse Fj. frontalt langs Wkra, senere med den størst mulige Styrke føre et Angreb mod de mod Plock marcherende røde Styrkers v. Flanke. XV’ A. skulde foreløbigt standses af et Modangreb uden at tage Hensyn til IV’ A.; mod den vilde han sikre sig ved at opstille en stærk Gruppe bag sin v. Fl.

Meldinger, der indløb den 12' Aug., styrkede Gen. Sikor- ski i hans Opfattelse, at kun IV’ A. og 3’ Rytterkorps foretog Omfatningen. Da Gen. Roszwadowski, Haller og Weygand samme Aften indtraf i Sikorskis Armékvarter, gav de ham Ret — og med Pilsudskis Billigelse ogsaa Ret til at befale derefter. 5’ A. blev da samlet bag Wkra og Modstødet mod XV’ A. fastsat til den 15’ ved Daggry. Samlingen forløb som befalet, kun blev den v. Fl. trykket et Par km tilbage. Den 13’ Aug. herskede der Ro paa hele 5’ A.s Front, Fj. syntes at være standset for at skaffe sig Klarhed over 5’ A.s Styrke og Fordeling.

Den 13’ Aug. ved Middagstid opsnappede man i Warszawa en traadløs Ordre til samtlige røde Tropper paa Nordfronten, da Bolchevikkerne tillidsfuldt undlod at bruge Kode. Efter Ordren skulde XVI’ A., som man troede længere mod S., den 14’ om Morgenen angribe og tage 1’ Forsvarslinie foran Warszawa. Stor Opstandelse. Gen. Haller mente ikke, at Brohovedet ved Warszawa kunde modstaa et samlet Angreb af XV’, IH’ og XVI’ A. og befalede derfor 5’ A., trods Sikorskis energiske Indsigelse, at angribe den 14’ for at binde XV’ A. og om muligt at trække IIP A. mod N. Desuden bad han Pilsudski begynde sin Fremrykning den 15’. Pilsudski afslog det.

Den 14’ begyndte Kampen. 5’ A.s nordlige Fl. angreb IV’ A.s bageste Dele, der svarede med et kraftigt Modangreb, som dog afvistes. I Centrum havde Aug rettet kun ringe Fremgang, Polakkerne kastedes tilbage over Wkra med store Tab. Mod S. tog de røde eet af Modlins Forter, men det fik ingen Betydning. Værre var det, at Radzymin faldt, da 1’ A. savnede Reserver til et kraftigt Forsvar. Gen. Haller satte to Divr. ind for at tage Byen tilbage; det mislykkedes.

Den 15’ fortsatte Sikorski sit Angreb; samtidigt angreb de røde, og Bevægelserne gik derfor i staa i Centrum og paa h. Fl. Paa v. Fl. lykkedes det ved at omgaa XV’ A.s Fl. at tage Ciechanow, hvor IV’ A.s Stab var. I yderste Øjeblik reddede Arméchefen, Kammerat Sergejeff, og Stabschefen sig ved ilsom Flugt pr. Motorvogn. Arméens Arkiv og traadløse Station blev brændt. Dermed ophørte al Føring af IV’ A. I Løbet af Natten rømmede Polakkerne atter Ciechanow.

1’ A. tog, forstærket med 46 Kampvogne, Radzymin tilbage, og Dagen igennem kæmpedes der haardnakket og med vekslende Held om Byen. Polakkerne beholdt den.

Den 16’ satte XV’ A. sine Reserver, 1 Div. 2 Rytter- Rgtr., ind mod Ciechanow, som blev besat. Sikorski fortsatte trods Troppernes Mangel paa Mad og Hvile sit Angreb og XV’ A., der nu havde opbrugt sine Reserver, blev kastet og gik langsomt tilbage mod N. 0. Om Em. fik Sikorski pludselig Melding om, at Dele af IV’ A. angreb N. V. f. Modlin og truede med at falde 5’ A. i Ryggen. 8 Pv. blev straks sat ind, og det lykkedes dem — fortrinligt førte — paa et Par Timer ved at overfalde IV’ A.s bageste Led, Train og Bevogtningstropper, at skabe saa megen Uro, at Fj. standsede. Foran Warszawa var Kampen stilnet af, de røde syntes uden Angrebskraft.

Den 17’ Aug. tog 5’ A. Pultusk, hvorefter den fulgte efter XV’ A. mod N. III’ A. gik noget tilbage mod S. 0. Om Aftenen mærkedes foran Warszawa de første Virkninger af Pil- sudskis Frembrud fra Wieprz-Buen. XVI’ A. begyndte at vige for Trykket.

Marchal Pilsudskis Mocloffensiv fra Wieprz.

4 ’A.s Tilbagegang og Flankemarchen udførtes ganske som planlagt. Uden at de røde mærkede det, blev Arméen samlet bag Wieprz. Tropperne fik et Par Dages Hvile, og de værste Mangler i Udrustningen blev afhjulpne. Ved sin utrættelige Energi og sin stærke Personligheds Magt lykkedes det virkelig Marchal Pilsudski paa faa Dage at genrejse Troppernes Moral, at gengive dem Troen paa Sejren. Det forekommer næsten utroligt, at disse daarligt organiserede Skarer, hvor over Halvdelen manglede Fodtøj, har kunnet udføre saadanne Dagsmarcher, (ca. 140 km paa 4 Dage) som de gjorde; men det viser, hvad en Mand kan udrette.

Allerede den 15’ Aug. havde Mozyrz-Gruppen faaet Føling med de polske Tropper 0. f. Demblin langs Wieprz og havde meldt herom. Den røde Generalstab anede selv da ikke den virkelige Stilling. Omraadet V. f. Polesien var næsten tømt for røde Tropper; XVI’ A. havde sat alle sine Div.er an mod Warszawa.

Af selve Fremrykningen faar man det bedste Indtryk af Marchallens egne Ord. Han skriver herom:

„Den 16’ Aug. slap jeg Angrebet, om man kan kalde det det, løs. Kun 21’ Div. kom derved i en let og forbigaaende Kamp; den havde nogle Dage før, uvist af hvilken Grund, rømmet Kock efter at have ødelagt Broen, og nu maatte den vade over Wieprz og tage Kock tilbage. De andre Div.er rykkede frem næsten uden at træffe nogen Fjende — bortset fra mindre Skærmydsler hist og her med Smaastyrker, som, saa snart de blev set, vendte om og flygtede. Jeg vover ikke at kalde dette at have faaet Føling med Fjenden. Hele Dagen kørte jeg rundt i Automobil, hovedsagelig paa v. Fl. for at faa Oplysninger og Indtryk enten umiddelbart eller gennem mine undergivne. 

Skærmbillede 2020-09-21 kl. 15.18.37.png

Jeg maa tilstaa, at den Dag om Aftenen, da samtlige Div.er havde marcheret nogle og tredive km mod N., syntes Mozyrz-Grup- pen mig et fuldstændigt Mysterium, og det var den vigtigste Gaade, som jeg søgte at løse. Man havde ikke mødt den noget Steds, bortset fra 57’ røde Div., men dette Resultat var i direkte Modstrid med mine tidligere Indtryk, som jeg havde samlet Dag for Dag i en hel Maaned. Og dog var det for dette „apokalyptiske Uhyre“, at talrige Div.er en hel Maaned igennem var veget. Jeg maatte tro, at jeg drømte. Jeg kom til den Slutning, at man havde lagt en Fælde for mig et Steds. 14’ Div. paa v. Fl., var uden Kamp om Middagen trængt ind i Omraadet for XVI’ A.s v. Fl. under dens Angreb paa Warszawa. Jeg vidste jo, at denne Armé skulde passere Weichsel ved Gora Kalwarja. Men den 16’ stod 14’ Div.s Avantgarde knapt 20 km fra Karczew, som efter Meldingerne blev angrebet. Og endnu ingen Fjende! Jeg befalede 2’ Legionær Div. (af 2' A.), som helt og holdent befriedes for sin Opgave, snarest at samle til Demb- lin, for der at staa i Reserve af Hensyn til Mængden af Mysterier og Fælder, som truede os fra alle Sider. Mozyrz-Gruppen, som hidtil havde været sejrrig, maatte dog vel findes et Steds, ligesaa XVT A., som angreb Warszawa.

Den 17’ Aug. tillod mig ikke at løse disse Gaader. Jeg søgte derfor at finde Losningen paa h. Fl. Jeg tilbragte paany hele Dagen i Automobil, idet jeg søgte at opspore denne Skyggefjende samt at opdage de Fælder, jeg frygtede. Om Em. traf jeg i Lukow Chefen for 21’ Div. med Stab ved et Festmaaltid efter deres storslaaede March. Brigade- og Regimentschefer, som sad omkring mig ved Middagsbordet, forklarede eenstem- migt, at Fj. ikke syntes at være til og berettede med Varme, hvorledes hele Befolkningen hjalp, bevæbnede med Høtyve og Økser. 21’ Div.s Avantgarde var standset halvvejs mellem Lukow og Siedlce. Jeg befalede den at fortsætte til Siedlce i Haab om, at denne By skulde løse mig Gaaden om Mozyrz-Gruppen. Længere mod 0. vidste jeg, at 1’ Legionær Div. var foran de andre med sin Avantgarde i Biala, og endnu længere borte nærmede 3’ Legionær Div. sig Brzesc og Wlodawa efter at være blevet sinket noget af en rød Div., som den havde maattet kaste. Da jeg om Aftenen vendte tilbage fra Lukow og stødte paa 16’ Div. under March mod N., troede jeg mig hensat til en Eventyrverden.

Jeg kunde ikke afgøre, hvor Drømmen begyndte, og Virkeligheden holdt op.“

Tidligt den 18’ Aug. fik Pilsudski at vide, at 14’ Div. havde været i Kamp om Natten og nu var paa March mod N. for at naa Marchmaalet: Landevejen Warszawa—Brzesc.

„Alle Meddelelser, jeg fik herom“, skriver Pilsudski, „stemte overens paa eet Punkt, nemlig, at 14’ Div. havde haft at gøre med XVP A’s sydligste Divisioner. Vor Div., hvis Tab ikke oversteg 200 Md„ havde brudt deres Modstand og set, at de flygtede i Panik. Jeg fik ogsaa at vide, at i Overensstemmelse med mine Ordrer havde en Del af Garnisonen i Warszawa angrebet langs Vejen fra Warszawa mod 0., og at den befandt sig lige i Nærheden af mig. Jeg traf da ogsaa Div. i den mest mærkværdige Kampsituation af Verden. Paa begge Sider af Vejen stod Batterier afprodsede, nogle mod N. andre mod S. Div.chefen forklarede mig, at dette var aldeles nødvendigt, da Fjenden, som ilsomt retirerede fra Warszawa, var overalt baa- de i N. og S. Jeg befalede Div. at slutte sig til 4’ A. og at forberede sig paa at marchere mod N. for at overskride Bug, bag hvilken jeg ventede Modstand. Det stod mig klart, at den hurtige Offensiv allerede bar Frugt foran Warszawa. Af de indløbne Meldinger sluttede jeg, at selv om jeg ingen Modstand havde mødt af Mozyrzgruppen, saa var i hvert Fald XVI’ A.s Kraft nu brudt. Tre af dens Div.er var efter en lidet blodrig Kamp i fuld Opløsning; jeg tænkte ikke, at de to tilbageværende kunde modstaa det koncentriske Angreb af vore to Div., 14’ og 15’, som kom fra S. og af Garnisonen i Warszawa, som vilde lukke Hullet ved Radzymin. I dette Tilfælde kunde jeg heller ikke vente at møde nogen Modstand førend ved Bug, langs hvilken Fjenden nødvendigvis maatte føre III’ A’s Tropper, der kæmpede længere mod V., tilbage. I modsat Fald vilde III’ A. befinde sig i en pinlig Stilling med alle sine Tilbagegangslinier spærrede af Narew og os. Jeg sluttede heraf, at Størstedelen af Sovjets Arméer foran Warszawa nødvendigvis maatte vige mod

0., og at vi som Følge heraf hurtigst muligt maatte tilvejebringe Samvirke mellem alle vore Tropper foran Warszawa for, eftersom een af Sovjets Arméer allerede var besejret, at slaa og tilintetgøre Resten af de fj. Kræfter gennem en energisk Forfølgning og koncentriske Fremstød fra alle Kanter.

I den Hensigt besluttede jeg straks at begive mig til Warszawa for at ordne saavel Forfølgelsen som det almindelige Angreb.“

Marcherne fremskyndedes mest muligt i den Hensigt at kaste Fj. op mod og over den tyske Grænse. 3’ A. skulde dække mod 0.: Begyndelsen til den nye Front mod 0., som det nu var nødvendigt at skabe.

Offensiven kom de røde ganske uventet. Natten til den 17’ Aug. meldte Chefen for 8’ røde Div. til Chefen for Nabodiv., 10’ Div., at Garwolin var blevet taget af polske Strejfkorps; et fra 8’ Div. dertil afsendt R. havde ikke kunnet tage Byen tilbage. 8’ Div. vilde derfor slaa disse Strejfkorps, der kun kunde være udsendte Styrker fra Demblin. Herom meldte 8’ Div. til Arméchefen, som ikke ængstedes for nogen Fare fra S. og som, da han tidligt den 17’ af Tuchaczewski faar Ordre til at stille 8’ Div. i Reserve ved Lukow, beordrer den derhen. Dog skal mindst een Brig. — i Forbifarten — tage Garwolin tilbage og dække de øvrige Brig.ers March. Kl. 09,30 melder Stabschefen ved 8’ Div. imidlertid, at „8’ Div. er ophørt med at eksistere som operativ tinhed; man søger kun at redde Stumperne af Trainet og Artilleriet og at samle forsprængte Led“. Ogsaa 10’ r. Div. maatte løbe Spidsrod mellem de hurtigt fremrykkende polske Tropper. Trods dette troede Chefen for 10’ Div. endnu ikke paa nogen Fare fra S. Først om Em. indser han Nødvendigheden af en hastig Tilbagegang; samtidigt erfarer han, at almindelig Tilbagegang var befalet Kl. 08,20, og at Naboen i N. forlængst var væk. Vejene mod N. var fuldstændigt blokerede af Train og de Vogne, som de røde havde kørt Fodiolket paa under Fremrykningen. Der udbrød Panik og de to Div.er blev knuste.*)

Kl. 18,30 rundkastede Tuchaczewski Befaling til Tilbagegang og befalede Arméerne at standse en Dagsmarch mod 0. og gentoptage Kampen. Ingen af Arméerne var i Stand til at udføre Befalingen.

Ivamenieff — stadig i Moskwa — befalede Tuchaczewski at lade 3’ Rytterkorps gaa over Weichsel og at lade IV’ A. angribe Modlin. „Dette“, mente han, „skulde kunne give meget store Resultater“. Tuchaczewski ændrede intet i sin Befaling.

De røde. Troppers Tilbagetog.

Efter de alvorlige Tab den 18’ trak Resterne af XVF A. sig uden at standse tilbage bag Narew. Af 15 Brig.er var der kun 3 igen. Ca. Halvdelen af III’ A. naaede over Bug den 19’. Dagen efter passerede den Njemen med Retning mod Grodno.

Den 18’ og 19' Aug. fulgte 1’ A. fejlagtigt 5’ A.s Bevægelse mod N.V. Derved lykkedes det XV’ A. at undslippe til Ostrolenka og derfra videre langs den tyske Grænse til Grodno.

Guy Khan, der havde taget Kommandoen over IV’ A„ vidste endnu den 19’ Aug. intet om Tilbagetoget. Den 20’ blev han klar over sin Stilling og indsaa, at hans eneste Chance var at slaa sig igennem og prøve at naa hjem langs Grænsen. Ved et med fortvivlet Energi ført Angreb slog han sig, takket være en tæt Taage, igennem 5’ A. ved Mlawa den 22’ om Morgenen, og med sit Fodf. paa Vogne marcherede han under stadige Kampe med mindre polske Styrker saa hurtigt mod N.Ø., at Polakkerne ikke formaaede at indhente ham. Den 24’ naaede han Kolno. Faa Timer før havde 14’ og 15’ polske Div. besat Byen og dermed afskaaret ham. Skønt Guy Khan vidste, at han var sin Modstander underlegen, forsøgte han dog at bryde sig Vej.

Da han havde brugt sine sidste Patroner, prøvede han et Bajonetangreb, men blev kastet tilbage med meget store Tab. Om Natten gik han over den tyske Grænse, hvor hans Styrke blev afvæbnet og interneret.

Tabene opgives ligesom Styrkerne højst forskelligt. Man kan vist antage, at henimod 60,000 Bolchevikker blev fangne, nogle Tusinde reddede sig østpaa, medens Resten, ca. 40,000 Md., gik over Østpreussens Grænse. Sikkert er det, at de røde mistede 231 Kan. og 1023 Mg.

Betragtninger.

Føringen var paa de rødes Side ikke god. Det var højst uheldigt, at Kamenieff, der havde Kommandoen paa Fronten mod Polen, foretrak at lede Operationerne fra Moskwa over 1200 km fra det Sted, hvor Afgørelsen maatte falde. Han burde paa et tidligt Tidspunkt have samlet alle Kræfter mod Warszawa, hvor den polske Hær naturligst vilde være at finde. Tuchaczewskis Opgave var for stor i Forhold til hans Styrke; da han saa tilmed spredte den over en umaadelig Front efter at have valgt Warszawa og ikke den polske Hær til Operations- maal, kan det ikke undre, at Begivenhederne tog Magten fra ham.

Det var dristigt af Marchal Pilsudski i saa høj Grad at grunde sine Overvejelser paa en — dog aldrig helt sikker Formodning om Modstanderens daarlige Moral. Men den Maade, hvorpaa han samlede sin Stødgruppe, kan kun vække Beundring.

Stødgruppen burde maaske have været større. At den ikke var det, var ikke Pilsudskis Fejl; men at det var en Fejl, at den ikke raadede over mere Rytteri, er givet. Et stærkt Rytteri er en Betingelse for hurtigt at kunne naa de vigtige Punkter, som man maa besætte bag Fjendens Ryg, for at faa den fulde Nytte af Manøvren. Samleomraadet i Wieprz-Buen var heldigt valgt. Her kunde man være uforstyrret, og at man samlede her, kunde ikke forurolige Bolchevikkerne, da det ligesaa godt kunde være for at imødegaa XIP A. og Budjenny. Man kunde ikke let afskæres fra Warszawa, da Weichsel fra Warszawa til Demblin er over 1 km bred. 2’ Leg. Div. var tilstrækkelig til at bevogte Floden.

Det kan ikke være rigtigt af Pilsudski den 18’ Aug. at tage til Warszawa, naar han netop saa rigtigt selv havde taget den umiddelbare Kommando over Manøvregruppen. Og Fejlen skyldes, at Pilsudski nu tror, at det blot drejer sig om en Forfølgning og ikke om at afskære Fjenden Tilbagetoget. Senere har han ogsaa bebrejdet sig, at han forlod 4’ A. i det afgørende Øjeblik; for da han var væk, spildte Arméen flere Timer, de Timer, den netop kom for sent til af afskære ogsaa IIP A.s Tilbagetog, med at tage Fanger i Stedet for hurtigst muligt at fortsætte mod Bug og lukke Porten bag Bolchevikkerne.

At Pilsudski blev Sejrherre, skyldtes, at hans Vurdering af Mulighederne, af Chancerne for og imod var rigtige. Han havde gennemtænkt sin Manøvre i mindste Enkelthed.

En Del i Sejren maa man give Frankrig, der hjalp med Penge og Mænd, endskønt der ikke bestod nogen Alliance. Fremhæves maa den Støtte, som de franske Officerer og særligt Gen. Weygand ydede, selv om man ikke kan give ham hele Æren for Manøvren, saaledes som Hauptm. Wagner, der i sin Artikel skriver: „Trotzdem weder Pilsudski noch seine poln. Generäle den Gedankengängen Weygands zu folgen vermochten, mussten sie sich dessen zwingende Logik unterwerfen.“ Tværtimod var Manøvren Pilsudskis egen. Og han alene var det faste Bolværk, hvorimod den røde, kommunistiske Flodbølge brødes, som i 1920 truede med at drukne Europa.