Major K. L. Axelsen, flyvevåbnet, chef for eskadrille 730,. har følgende kommentarer til oberstløjtnant S. Brynels synspunkter: Problembehandling og videnskabelighed.
Baggrund
Oberstløjtnant Steen Brynel (SB) har i en række artikler behandlet flyvevåbnets sammensætning for så vidt angår forholdet mellem fly og missiler. Senest i Militært tidsskrift (MT) marts 1986.
Formål
Formålet med nærværende indlæg er at viardere, om SBs artikler lever op til Det krigsvidenskabelige Selskabs formål: at fremme militær videnskabelighed.
Begrebsapparat
For at gennemføre vurderingen på en måde, som kan overskues og forstås ud fra givne præmisser, vil det være nødvendigt at definere et begrebsapparat.
Forudsætning for problembehandling
Den grundlæggende forudsætning for at problemer kan behandles, og dermed løses, er, at de er præcist beskrevne og i nødvendigt omfang afgrænsede. Afgrænsninger er ikke en svaghed, men tværtimod en afgørende betingelse for, at en given opgave, eller problem, i det hele taget kan overskues.
Objektiv problembehandling
Problemer kan, som bekendt, behandles på mange forskellige måder. Jeg skal her beskæftige mig med to yderpunkter, begge karakteriseret ved at være seriøse.
»Causeriet« er en let snak, måske endda vittig, om et givet emne. Causeriet er således velegnet som oplæg til debat, hvis formål naturligt er at afprøve causeurens opfattelse(r) mod tilhørernes. Den dygtige og pædagogiske causeur serverer normalt emnet ud fra en enkelt, evt. ganske få synsvinkler. Formålet hermed er positivt at inddrage de intelligente og vidende tilhørere i en frugtbar debat, der gennem analyse, dvs. opdeling af problemet i dets bestanddele, fører frem til en virkelighedstro og afbalanceret (objektiv) opfattelse af problemet. Herefter går deltagerne berigede hver til sit. Berigede fordi de gennem et intellektuelt samvær får øgede kræfter til den efterfølgende, praktiske, problemløsning. Og berigede fordi de gennem aktiv lytning og deltagelse i debatten får udvidet deres horisont. I den anden ende af skalaen står den videnskabelige metode, der mere traditionelt behandler et emne ud fra alle tænkelige synsvinkler. Den videnskabelige metode tager udgangspunkt i samtlige kendsgerninger og eventuelle nødvendige, klart beskrevne, forudsætninger. Herefter anviser den handlemuligheder til opgavens løsning for slutteligt at anbefale den bedst egnede. Læserne véd naturligvis, at jeg sigter til den operative overvejelse, stabsstudien og andre beslægtede metoder. Artiklerne i MT hører normalt til i denne kategori og giver i almindelighed ikke anledning til debat om formen eller videnskabeligheden. Ganske enkelt fordi forfatterne nøje redegør for, hvorledes konklusionerne fremkommer. Men også fordi forfatterne ved kildeangivelser gør det nemt at kontrollere oplysningerne, såfremt man skulle have behov herfor.
Subjektiv problembehandling
Jeg har ovenfor beskrevet den objektive problemløsningsmetodiks yderpimkter. Men der findes andre, ligeledes seriøse, metoder. F. eks. den politiske metodik, der tager udgangspunkt i klart holdningsprægede, og dermed subjektive, grundlag. Disse grundlag er ikke nødvendigvis saglige, men de er gennemskuelige og dermed acceptable, fordi borgeren i vor samfundsmodel frit kan vælge mellem det brede udbud af holdninger, som de er beskrevet i politiske programmer. Endelig er der modellen, hvor man som menneske lader sig styre af sympatier eller det modsatte. Klart subjektive valg eller handlingsmønstre, men lige så klart acceptable, så længe individet er indstillet på at tage ansvaret for sine handlinger.
Manipulerende problembehandling
Den manipulerende problembehandlingsmetodik er karakteriseret ved, at der bevidst udelades kendsgerninger, som, hvis de var medtaget i analysen, måske havde givet et andet slutresultat. Metoden er ikke seriøs.
Oberstløjtnant Steen Brynels problembehandlingsmetode
SB har, som nævnt, fået optaget en artikel i MT marts 1986 med overskriften »Fly eller ?«. Artiklen indeholder, omend temmelig indirekte, en formålsangivelse, nemlig: at vurdere forholdet fly-missiler for, om muligt, at finde en mere sikker og evt. billigere løsning på flyvevåbnets opgaveløsning contra pilotproblematikken. SBs udgangspunkt i denne artikel er, at flyvevåbnet mangler piloter til at bemande kampflyene. Han vil derfor finde alternative metoder til opgaveløsningen, hvori piloter, og dermed fly, indgår i mindre antal. Han henviser til en FLV-plan 85, som han har fremsat i MT maj/juni 78. Denne skulUe gøre løsningen af flyvevåbnets opgaver mindre afhængig af fly og samtidigt 1.500 millioner kroner billigere. Artiklen indeholder ikke en nærmere redegørelse for, hvad planen går ud på, ligesom den ikke præciserer, hvad det er for opgaver, den forudsættes at løse. Det bliver således hurtigt klart, at artiklen ikke kan stå alene, men må sammenholdes med en række andre. Jeg tillader mig at henvise til disse, se MT januar 78, maj/juni 78, august/september 78, oktober 78 samt februar 79. Disse vil blive gennemgået enkeltvis.
MT januar 78
SB har her fået optaget en artikel med overskriften »Fly contra missiler«. Artiklen, der fylder halvanden side, konstaterer, at fly besidder udmærkede egenskaber, bl.a. hurtighed og smidig anvendelsesmulighed samt stor slagkraft. Men de er dyre. SB peger samtidig på, at anti-flyvåbnene (kanoner og missiler) er meget effektive, hvorfor det nu må være tiden at overveje en øget anvendelse af missiler. SB giver et par eksempler på pris og anvendelse af sådanne systemer. Oplysningerne er ikke dokumenterede og iøvrigt uspecificerede. SB afslutter indlægget med at konstatere, at hovedformålet blot er at pege på, at opgaver kan løses på andre måder end de én gang fastlagte. Specielt i videnskabeUg sammenhæng kan denne selvfølgelighed næppe gentages fortit. Men artiklen svækkes ved, at SB kun angiver hovedformålet. Hvad de øvrige formål så er, må læseren selv gætte sig til. Indlægget må vel nærmest betegnes som strøtanker. Måske et oplæg fra en dygtig causeur?
MT maj/juni 78
I artiklen »Fly-missiler-personel-penge-effektivitet« (af SB senere forkortet til »Fly-mis-pe-F«) sammenligner SB anskaffelses-, drifts- og uddannelsesomkostninger for raket- og flyoperative eskadriller. SB når til den konklusion, at raketeskadriller er billigere i anskaffelse og drift end f.eks. en F-16 eskadrille. SB anfører bl.a. (side 208):
»Det er af mange årsager vanskeligt at afgøre, hvad der er bedst: Fly-missiler-kampvogne-ubåde m.v. - især når det skal fremstilles uklassificeret. Alligevel forsøges en delvis vurdering i det efterfølgende med primær vægt på den personelmæssige og økonomiske faktor, som måske er den mest håndgribelige, og som jo er meget inde i billedet for tiden - jf. udtalelserne«.
Den »primære vægt« forvandles til den eneste (andet er i hvert fald ikke anført), og ud fra sammenligningen af de anførte faktorer konkluderer SB, at en raketeskadrille er langt mere anskaffelses- og omkostningseffektiv end en flyoperativ eskadrille. Og han konkluderer, at der vil kunne købes, bemandes og uddannes et meget stort antal kosteffektive raketeskadriller for mindre end udgiften til en F-16 eskadrille. På dette grundlag fremsætter SB sin FLV-plan 85, i hovedsagen bestående af 17 raketeskadriller og, efter udfasning af F-35, af 2 F-;i6 eskadriller samt de nuværende transport- og redningseskadriller. SB når de anførte konklusioner uden at beskæftige sig med, hvad begrebet kosteffektivitet betyder, såvel generelt, som specifikt for de anførte våben. Og han når konklusionerne uden at beskæftige sig med truslen, forsvarets og de pågældende våbensystemers opgaver og muligheder, indpasning i NATOs strategi, krisestyring m.v. Da jeg ikke er klar over, om SB bevidst udelader disse forhold, skal jeg imdlade at betegne metodikken som manipulerende. Men den er i hvert fald ganske overordentlig mangelfuld og forenklet. Den er derfor uvidenskabelig. Det er her ingen undslqrldning, at der ikke kan behandles klassificerede oplysninger i MT. Disse kunne have været behandlet i det tj enstlige system, og referencerne medtaget i MT, som støtte for argumentationen.
For at fuldende billedet af SBs metodik i denne artikel, skal det nævnes, at han også betjener sig af antydninger, idet han på side 211 anfører et forlydende om, at resultatet af en igangværende analyse skulle falde ud til fordel for raketenheder. Artiklen er blottet for kildehenvisninger.
MT august/september 78
Her sker der det for MT så usædvanlige, at der optages to læserbreve. De angriber begge SBs metodik primært for at drage vidtrækkende konklusioner ud fra en mangelfuld analyse. Denne kendsgerning omtaies i et for MT meget hgefremt sprog. Læserbrevene efterfølges af noget så usædvanligt som en kommentar fra redaktionen, der lover at få emnet behandlet ud fra en anden synsvinkel end den af SB anvendte. Det kan vel heraf udledes, at redaktionen på dette tidspunkt ikke finder emnet tilstrækkeligt belyst.
MT oktober 78
I to artikler, »Fly og missiler« samt »Kost/effektivitet«, bringes så de lovede andre synsvinkler. Den første gendriver i vendinger, der bærer præg af slet skjult irritation over SBs forenklinger, punkt for punkt hans økonomiske opstillinger. Mod artiklens afslutning (side 261) siges det:
»Intet i artiklen beviser noget om kosteffektivitet. Kun hvis våbensystemets evne til at løse nærmere definerede opgaver i fred og krig koblet med omkostninger til anskaffelse og drift havde været vurderet og sat i relation til et på fly baseret våbensystem, viUe en sådan analyse have haft mening«.
Den anden artikel, der er holdt i knap så ligefremme vendinger, konkluderer (side 268):
»Det foreslåede FLV 85 vil ikke medføre den påståede besparelse, det er ikke i stand til effektivt at deltage i løsningen af forsvareté opgaver i fredstid eller spændingsperioder, det savner fleksibilitet i løsning af krigsopgaveme, og det vil i en overgangsperiode medføre store problemer af personeladministrativ karakter. Er det kost/ effektivitet?«
Begge artikler er veldokumenterede og tager selvsagt udgangspunkt i det af SB fremførte.
MT februar 79
Her bringes en artikel af SB med overskriften »Missiler-fly-effektivitetopgaver«. Artiklen indledes bl.a. med, at SB har modtaget positive henvendelser efter de første indlæg. Hvad formålet med denne oplysning er, fremgår ikke. Men forsigtigt kan det vel konkluderes, at oplysningen skal Ijene som støtte for SBs tanker. Jeg har ikke tidligere mødt en sådan argumentation i videnskabelig sammenhæng. Imidlertid er det en kendsgerning, at ingen af de positive officerer offentligt, og det vil i denne forbindelse sige i MT, har tilkendegivet dette, endsige anført en argumentation. Det har derimod de fire officerer i de tidligere refererede kritiske indlæg. Her går SB hårdt til værks. Ved hjælp af den tidligere anvendte antydningsmetodik efterlader SB ingen tvivl om, at det må skorte på de pågældendes åndsevner, når de ikke forstår hans tankegang. Han åbner dog den ventil, at artiklerne har været for korte, i hvert fald for de pågældende. Han afslører herved, at han ikke bryder sig om at blive modsagt. Han er således ikke causeuren med det store overblik, der netop gør billedet komplet f.eks. gennem de argumenter »modstanderne« fremfører. Efter at scenen således er sat, går SB i gang med at gendrive så godt som alle indvendinger, iøvrigt under anvendelse af en sprogbrug, der er nøje afpasset efter hvilken persons argumenter han behandler, idet der veksles mellem bidende ironi og det næsten servile. En metode, der pædagogisk blot medvirker til at grave dybere grøfter. Jeg formoder, at dette strider direkte mod SBs eget formål (?), at skabe en fordomsfri debat. Da formålet med mit indlæg ikke er at vurdere substansen, men derimod videnskabeligheden, skal jeg nøjes med at tage et enkelt forhold ud, som klart siger noget om SBs metodik. I afsnittet om effektivitet anfører SB følgende (side 90):
»Det kritiseres af bl.a. THE, at der i forbindelse med vurdering vedr. fly og missiler ikke medfulgte en vurdering vedr. effektivitet. Som det anføres i artiklen »Fly-mis-pe-F« er en effektivitetsvurdering vanskelig, især når den skal fremstilles uklassificeret. Heller ingen af kritikerne har da forsøgt sig, og deres kritik ville være mere værdifuld, hvis de havde behandlet den efterlyste effektivitetsanalyse. Men MT s læsere har måske lov til at forvente, at det kommer senere?« Og videre: »Et våbensystems kosteffektivitet KE kan udtrykkes således:
KE = E / A+D
hvor E = kampeffektivitet A = udgift til ansk. af syst. og udd. af personel D = drift og vedligeholdelse af materiel og personel (løn)
Det erindres fra artiklen »Fly-mis-pe-F«, at A og D er mangefold større for en flyvende eskadrille end for en raketeskadrille. Hvoraf fås, at E for en flyvende eskadrille skal være mange gange større end E for en raketeskadrille for at få samme KE. Kan dette ikke bevises, må påstanden om, at en raketeskadrille er mest kosteffektiv på grund af billighed i anskaffelse og drift samt dens passende effektivitet fortsat være gældende«.
Delkonklusion
SBs metodik tegner sig nu forholdsvis klart. Den går ganske enkelt ud på, at kan opponenten ikke modbevise, hvad SB ikke selv har bevist, men påstået, ja, så må SB jo have ret. At prøve at indpasse en sådan metodik i en videnskabelig problembehandlingsmodel er en umulighed. Den angivne metodik er vel ikke egentlig manipulerende, for ingen kan efter gennemlæsning af artiklerne være i tvivl om, at der mangler kendsgerninger. Der er vel snarere tale om en subjektiv problembehandling, hvor SB foretrækker raketter frem for fly, hvilket da er en glimrende holdning, når blot den ikke tages som et videnskabeligt bevis for noget som helst. Læserne skal altså foretage et valg: acceptere SBs holdninger og præferencer eller lade være.
MT marts 86
Tilsyneladende kommer der imidlertid ikke nogen reaktioner, hverken positive eUer negative, i de næste syv år (når jeg anfører tilsyneladende skyldes det, at jeg ikke har drøftet med redaktøren, om han eventuelt skulle have undladt at bringe modtagne indlæg).
Så i MT marts 86 synes SB, at tiden er moden til at rejse sagen igen og anfører som bevæggrund herfor, at flyvevåbnet mangler penge og piloter. Han henviser derfor til FLV-plan 85 og fremdrager de tidligere fremførte konklusioner. Disse fremstår nu som cementerede kendsgerninger. Eksempelvis kan en officer, der ikke ligger inde med de sidste otte årgange af MT, forledes til at tro, at kosteffektiviteten for en raketeskadrille er større end for den flyoperative ditto, hvilket SB jo udmærket er klar over, blot er en påstand. Selve artiklen består af ca. to sider ny tekst. Resten er gentagelser af tidligere fremført stof. Der ses ny eksempler på SBs metodik. Han anfører f.eks. på side 114, at forsvaret (kun) lidt »nølende« har anskaffet raketeskadriller til erstatning for udfasede. Altså igen en antydning. Man må i videnskabelig sammenhæng spørge: hvilket formål tj ener derøe oplysning? Og såfremt (kun såfremt) der er et formål med den: kan SB dokumentere den? Videre lyder det i fortsættelse heraf: »Medvirkende hertil var, at chefen for Flyvertaktisk Kommando m.fl. (alle piloter) udtrykte stor uenighed med mig. . . « Man må spørge: hvilken videnskabelig værdi har det, at SB tilsyneladende ikke mener, at chefer for operative kommandoer skal have betydelig indflydelse på våbenanskaffelser? I videnskabelig interesse ville det derimod have været, om SB havde redegjort for, hvad uenigheden gik ud på samt havde anført tydelige kildeangivelser, så den intelligente læser kunne danne sig sin egen mening. Der ses iøvrigt en helt ny facet af SBs metodik her. Han nævner, at alk piloter var imod hans tanker. Jeg har personligt aldrig været kontaktet af SB desangående. Ej heller har de af mine koUeger, jeg har drøftet sagen med. Det betyder i sin enkelthed, at SB tillægger en personkreds meninger, som han ikke har den ringeste forudsætning for at udtale sig om. Dette bør ikke forekomme i et videnskabeligt tidsskrift. SB anfører videre: »Flyvevåbnets ledelse - som er helt pilotdomineret - anser fly for værende langt bedre end missiler, omend man tvunget af nødvendigheden udtaler sig for en passende blanding«. Jeg md spørge i videnskabelig interesse: hvad er formålet med denne påstand? Hvad skal den ^ene til at vise? Og er det for meget forlangt, at den dokumenteres? Og videre: »den ca. ene milliard pr. år, som nogle mener, piloterne skal have mere i løn for at beholde det fornødne antal«. Hvilken videnskabelig interesse har det, at SB tror, at »nogle« mener, at en pilot skal have en årsløn på 3-4 millioner kr.? Og hvad skal denne oplysning bevise?
Der er en del mere af samme karakter, men jeg skal sluttelig hæfte mig ved en enkelt: »Jeg vil mene, at en afpasset blanding med overvægt til missiler vil være ønskelig - af mange grunde«. I videnskabelig sammenhæng er denne sætning overordentlig interessant. Den viser jo, at SB godt er klar over, at der skal anføres »grunde«. Problemet er blot, at han ikke gør netop det. Han postulerer, og dermed bliver hans anskuelser subjektive.
Konklusion
I første omgang af »missildebatten« (78/79) er SBs problembehandlingsmetode den subjektive, idet SB er ude af stand til at føre bevis for sine påstande. Der er tale om, at SB har sympati for et givet våbensystem og lader sig styre heraf. 1 1986 bliver metoden direkte manipulerende, idet SB nu markedsfører sine synspunkter vel vidende, at der ikke foreligger bevis herfor. Når man efter syv år ønsker at genoptage en debat, og gør det ved at gentage tidligere fremsatte konklusioner, som om det var kendsgerninger, så er det i overensstemmelse med god akademisk tone også at fremhæve substansen i kritikken. SBs synspunkter kan naturligvis have bred interesse, men de er p.g.a. subjektiviteten ikke interessante i militæryide/is^a&eZig sammenhæng og burde have været afvist af redaktøren. Det kan imdre, at SB flere gange beskæftiger sig med den manglende muUghed for at behandle klassificerede oplysninger i MT uden samtidig at komme i tanke om, at kommandosystemet rummer rige muligheder for at håndtere oplysninger af den foreliggende karakter. Såfremt SB virkelig mener noget med debatten, burde han snarest benytte sig af denne mulighed. Hertil har han indtil videre haft otte år - mindst. På trods af at jeg bl.a. er pilotuddannet, er jeg nemlig enig med SB i, at forsvarets - og herunder flyvevåbnets - struktur stedse skal ses under en kritisk lup for at få mest effekt ud af de investerede midler. Men arbejdet og drøftelserne skal foregå sagligt - og objektivitet må tilstræbes. Er det tilfældet (og kun da) kan den for min skyld bl.a. godt foregå i Det krigsvidenskabelige Selskabs regi.
K.L.Axelsen.
