I 1952 indførtes hærkortbegrebet i den danske liær, og samtidig indstillede Geodætisk Institut sig på at drage konsekvenserne heraf. Som en følge heraf er derfor en del af den fremtidige kortproduktion lagt på fremstilling af kort i 1 : 25 000 og 1 : 50 000 med samme kortrammeinddeling som de tilsvarende bærkort i de nugældende udgaver af serierne M814 og M712.
Herved bortfalder efterhånden de gamle målebordsblade og atlasblade, og de erstattes af 4 CM KORT og 2 CM KORT. Denne erstatning — eller udskiftning — vil finde sted i takt med den almindelige tilbundsgående revision i marken af grundkortmaterialet. Ved grundkortmateriale skal forstås det ved målebordsmåling fremkomne kort i 1 : 20 000 — kaldet målcbordsbladene -—.
For kortene i 1 : 100 000’s vedkommende gjorde en opslidning af genc- ralstabskortets trykkemateriale sig gældende, således at institutet ved indførelsen af bærkortene også stod overfor en nytegning af et kortværk i 1 : 100 000. Det faldt derfor naturligt at tilpasse det ny kortværk dels efter inddelingsrammerne for 4 og 2 CM KORTene, således at et kort i 1 : 100 000 dækker samme område som fire 2 CM KORT og seksten 4 CM KORT og dels efter de krav om vedtagelsen af diverse STANAGs (d. v. s. standardiscringsforskriftcr indenfor NATO-området) stiller til kortenes topografiske indhold og udstyr. I denne forbindelse skal nævnes STANAG No. 2202 »Map Convcntional Signs« og STANAG No. 2214 »Marginal Information on Land Maps«. Analogt med at man har kaldt kortene i 1 : 25 000 og 1 : 50 000 for 4 CM KORT og 2 CM KORT kalder man derfor de nye kort i 1 : 100 000 for 1 CM KORT.
Bortset fra de 8 blade af det nye 1 CM KORTværk (kortserie M618), der dækker Sjælland og Lolland-Falster, er ingen af de nye kort fremkommet (introduceret) som hærkort. Men da flere enkeltblade i de nye kortværker allerede nu er tegnet og trykt og udgivet til almindeligt salg, må det være på sin plads her i Militært Tidsskrift at give en kort beskrivelse af kortene og påpege, hvilke afvigelser i det topografiske indhold, der er i forhold til de kendte kort: målehordsbladene (serie M814), atlasbladene (serie M712) og gcneralstabskortene (serie M615).
Når der i det følgende tales om 4 CM KORT, 2 CM KORT eller 1 CM KORT, drejer det sig om den almindelige nyfremstillcde salgsudgave og ikke de nuværende hærkort.
Målebordsblad: 1 : 20 000
4 CM KORT: 1 : 25 000
Ved fremstillingen af hærkortserien M814 i målestoksforholdet 1 : 25 000 blev der af en blok på 9 målebordsbladc (3X3) dannet 4 kort, der nedfotograferedes til 1 : 25 000. Denne inddeling fra serie M814 overføres nu direkte — med få undtagelser — til det nye 4 CM KORTværk. Herved opnås først og fremmest en nedsættelse af antallet af kortblade, nemlig fra 835 til ca. 405, og dernæst beholder koordinaterne for rammerne og rammehjørner deres tilknytning til det oprindelige retvinklede koordinatsystem (GS-systemet, GS for Generalstab), som målebordsmålingen hvilede på, og som kortrammerne var lagt i forhold til. Det kan anføres, at kortrammerne i de nye kortværker stadig er parallelle med eller vinkelrette på meridianen 10°22’40” E.f.Gw. (eller 2°12’ W.f. Rundetårn). Ligeledes kan anføres, at man bør erindre, at kortet stadig er opbygget på en konform-konisk kegleprojektion og at GS-systemets Y-axe er sammenfaldende med ovennævnte meridian og dets X-axc er tangent til parallellen 55°N.’s skæring med Y-axen.
Sammenligner man nu det gamle målebordsblad — eller, om man vil, et af de nugældende liærkort i serien M814 — med 4 CM KORTet, er der een ting, der straks falder i øjnene, og det er, at det nye kort er trykt med flere farver end det gamle.
Målebordsbladet havde 3 eller 4 farver — sort (lineært og skrift), blåt (vand og grøfter), brunt (kurver og sognegrænser) og i nogle områder gråt (haver og sognegrænser) — medens det nye 4 CM KORT har 6 farver — sort (lineært og skrift), gråt (sognegrænser og haver), blåt (vand, grøfter og eng- og mosearealer), grønt (skove- trægrupper og frugtplantager), rødt (offentligt vejnet og lynghede) og brunt (kurver).
Ser vi nu bort fra farverne, målestoksforholdet og udenomsudstyret, så er i realiteten 4 CM KORTet og målebordsbladct samme korttype. En enkelt afvigende detaille bør nævnes: Signaturen for jernbane er på 4 CM KORTet tegnet med en fed sort streg med tværribber — signatur i overensstemmelsemed STANAG No. 2202 — i stedet for den tidligere signatur, 2 fine streger med klodser. Fordelen ved den nye signatur er, at man af tværribbeplaceringen er i stand til at se, hvor mange spor jernbanen bar. Til gengæld var den tidligere signatur kønnere og mindre pladskrævende.
Men ellers er traditionen fra målebordsbladet direkte overført til 4 CM KORTet. Det vil nu være at betragte som landets topografiske grundkort, der indeholder alle væsentlige detailler, og som stadig vil være uundværligt og fyldestgørende ved enhver detailplanlægning i marken.
Kurveækvidistancen vil for fremtiden blive 2.5 meter for hele landet, med fuldt optrukken kurve for 5, 10, 15, . . m og stiplet for de mellemliggende. Det er således at liåbe, at man skulle kunne få et ensartet kurve- system for bele landet i modsætning til den lidt forvirrende mangfoldighed af kurvesystemer, der hersker i dag. — Sjælland med omliggende øer: 2.5 m, Bornholm, Fyn og Øst- og Sønderjylland: 2 m og endelig resten af Jylland: 5 fod.
Det skal lige nævnes, at man bar valgt 2.5 m kurveækvidistancen bl. a. af følgende grunde:
1) et kurvesystem skal være let la-scligt. 2.5 m ækvidistancen giver entydigt system: fuldt optrukken kurve altid delelig med 5 — stiplet kurve ender altid på ,5 . Denne aflæsningslettelsc findes ikke ved systemet med 2 m ækvidistance.
2) kurvesystemet skal kunne bruges direkte ved andre korttyper, der bar 5 m ækvidistance, og 5 m, 15 m, 25 in, o. s. v. findes ikke i 2 m systemet.
3) 5 fods kurvesystemet i Vest- og Nordjylland skal omtegnes til et metersystem, og da dette skal foregå ved interpolation og ikke ved måling i marken, gør en usikkerhed i kurvetegningen sig gældende, hvorfor 2,5 m ækvidistancen er blevet foretrukken.
Allasblade: 1 : 40 000
2 CM KORT: 1 : 50 000
Som ovenfor omtalt, skabtes hærkortet i serien M814 ved cn deling af blok på 9 målebordsblade i fire 4 CM KORT. Hærkortet i serien M712 skabtes på lignende måde af 9 atlasblade. Men, hvor der for 4 CM KORTcts vedkommende skabtes et læseligt og absolut brugbart kort, var det fremkomne resultat for serie M712’s vedkommende mindre tilfredsstillende. Grunden hertil, skal søges i, at atlasbladet i sig selv var skabt ved en nedfotografering af de tilsvarende målebordsblades lineære genstande fra 1:20 000 til 1:40 000, altså en halvering. Og en yderligere nedsættelse kunne materialet ikke bære. Resultatet heraf var derfor, at man måtte lægge fremstillingsteknikken om for 2 CM KORTet, hvilket vil sige, der måtte skabes et nyt kort.
En ting stod selvfølgelig klart, og det var, at det måtte tilstræbes at give det nye kort et sådant udseende, at det overtog atlasbladets mission som kortet for infanteristen. Og som kortet fremtræder i dag, kan man sige, at det fuldt er lykkedes og at traditionerne fra atlasbladct er videreført på heldig måde.
Det nye 2 CM KORT er ligesom 4 CM KORTet et flerfarvctryk i 6 farver: sort — lineært, signaturer, skrift, haver og bykerne — blåt — vand, eng, mose og marsk — gråt — sand og klit, »tørt ved lavvande«, brunkulslejer, sand- og grusgrave og sognegrænser — grønt — skove, trægrupper, frugtplantager og lystanlæg — rødt — det offentlige vejnet og lynghede — og brunt — kurvebillcdet.
Det gamle atlasblad var jo også et flerfarvctryk, men farverne har ændret sig noget. De ældre atlasbladc af den type, der nu dækker Nørrejylland og visse øer og samtlige bærkort i serien M712, har brune skove og veje, kurvebilledet sort, lynghede kun markeret ved signatur og sand, klit og sognegrænser vist ved sorte prikker. De nyere atlasblade, der dækker Sjælland, Fyn og omliggende øer, Bornholm og Sønderjylland, har også grønne skove og brune kurver som det nye 2 CM KORT, men vejnettet er brunt og lynghede, sand, klit og sognegrænscr som på den ældre type med brune skove. — Sognegrænserne på Fyn og Bornholm er dog med grå farvebræmme som på det nye kort.
En ting man straks bliver opmærksom på, når man sammenligner det gamle og det nye korts farvelagte arealer, er, at på det gamle kort ligger arcalsignaturerne meget tæt og er meget små, medens der på 2 CM KORTet er god plads mellem signaturerne, og de er af samme størrelsesorden som på 4 CM KORTet. Herved er vi inde på det væsentlige: 2 CM KORTet er et udrenset kort i forhold til atlasbladet, men med bibeholdelse af stort set de samme signaturer og skriftarter. Erkendelsen af at 2 CM KORTet ikke skal være en tro kopi af grundkortet, bar tilladt en forenkling, som dog ikke bar anfægtet kortets brugbarbed. Tværtom, bar forbedret kortet.
Det er nævnt, at arealsignaturernes udseende er det samme, men deres størrelse er ændret. For bygninger på landejendomme, kan noget tilsvarende siges. Ejendommenes væsentlige grundrids er bibeholdt men lidt fortegnet — det gælder både gårde, boelsteder og huse — og småbyg- ninger, der kan være optaget på grundkortet (4 CM), er udeladt. Den samme udeladelse af detailler er også praktiseret overfor haverne, hvor kun liavearcaler over ca. 6000 in2 er medtaget. De øvrige haver er udeladt, idet man ikke vil have kortet overlæsset, og en landejendom uden nogen have og træbevoksning udenom er sjælden lier til lands, hvorfor den tegnede ejendom må opfattes som orienteringsmiddel for både ejendom og omliggende have.
Af andre ændringer af kortbilledet i landdistrikter skal nævnes, at der i forhold til kortbillcdet på 4 CM KORTet kan være udeladt enkelte levende liegn og grøfter, når disse ledelinier bar ligget så tæt, at kortbilledet ville være blevet ulæseligt, hvis man medtog alle. På samme måde er mange vandhuller blevet udskudte, fordi deres størrelse bar været så ringe, at de ikke tydeligt ville kunne erkendes som værende vandhul på kortet.
For bybilledets vedkommende er også sket ændringer. I de hidtil tegnede bykerner var bygningerne ud til gaden tegnet, og inden i den fremkomne karréfigur var der lagt en tætliggende stregskravering. Ved 2 CM KORTet er der tegnet gadesiderne og kun i karréfigurens øst- og sydside er der lagt en lidt kraftigere karréskygge, medens selve karréen er udfyldt med en fin prikket baggrund i stedet for den tungere virkende stregbaggrund. På denne måde er det lykkedes at få bybilledet til at stå langt klarere end før. Hovedveje er ført ind gennem byområdet med farve (rød) medens alle øvrige veje og gader er farveløse. Det kan anføres, at, bortset altså fra hovedvejene, farven i det offentlige vejnet slutter, hvor den samlede bebyggelse begynder og ikke ved nogen bestemt bygrænse.
Det skal med hensyn til signaturer lige nævnes, at udfyldningsbaggrunden for haver (havearealer), der er store nok til at blive medtaget på kortet, er nu også en prikbaggrund imod den tidligere stregbaggrund, hvilket, analogt med bybilledet, får havernes udseende til at stå mere klart og let. Endvidere: jernbanesignaturen bar undergået samme ændring som 4 CM KORTets jernbanesignatur.
Med hensyn til kurvebillcdet, så er ækvidistancen sat til 5 meter og ikke som atlasbladet, der havde samme ækvidistance som det tilsvarende målebordsblad. Ved udeladelsen af hveranden kurve på 4 CM KORTets kurvcbillcde og ved en udglatning af ret uvæsentlige bugtninger af kurven bar man opnået et terrænbillede, der vel ikke gengiver de mindre detailler, men som til gengadd giver et klart billede af terrænafnittets hovedkarakter, og som sammen med de talrige kotetal tydelig giver terrænets højdeforhold.
Det nye 2 CM KORTværk vil omfatte 112 blade imod atlasbladenes 236.
Generalstabskort ctr. 1 CM KORT. 1 : 100 000
Det nye kortværk vil omfatte 34 blade imod tidligere 63 enkeltblade.
Dette kortværk blev påbegyndt allerede i midten af halvtredserne og adskillige af cnkeltbladene bar været i handelen igennem en årrække, ligesom de 8 af bladene, der omfatter Sjælland og Lolland-Falstcr, nu er indført som bærkort (serie M618). En dybtgående redegørelse for bladene skulle derfor ikke være nødvendig, men der skal nøjes med at opregne følgende punkter hvor ændringer fra generalstabskortet findes:
1) de bar ingen overgribning.
2) det offentlige vejnet er farvet med rødt. For de 8 blades vedkommende, som dækker Sjælland og Lolland-Falstcr (altså de udkomne bærkort) er vejnettet tegnet med udelukkende rød farve i tre forskellige stregtykkelser (bortset fra forbindelsesveje, der er sorte) og uden sorte sidebegrænsninger. For det øvrige lands vedkommende er de veje, der betegnes som »gode« (d. v. s. med fast overflade) indrammet af to fine sorte støttelinier.
3) bykerner er gjort røde og kun de allervigtigste gennemkørselsveje er medtaget. Ligeledes er antallet af enkeltbygningcr i byer reduceret.
4) kystlinier og vandløb er kun tegnet med blå linie og navne på vandarealer og vandløb er blå.
5) alt, hvad der bar med terrænformer at gøre — kurvebilledet, dæmninger, grusgrave o. lign. — er trykt i brunt.
6) kirkesignatur for kirke med tårn er indført — cirkel om korstegnet
7) de administrative grænser er væsentligt indskrænket og visse grænser fremgår kun af et lille indexkort.
Inden der sluttes med påvisningen af forskellighederne mellem gamle og ny korttyper skal lige nævnes, at det geografiske net på de nye kort er regnet fra Greenwich og ikke som tidligere lagt i forhold til Rundetårn. Nettet er markeret dels ved opgivelse af kortrammehjørnernes geografiske koordinater og dels ved, at visse bredde- og længdeminutters skæring med kortrammerne er vist ved en fin kort streg og beskrivning. På 1 CM KORTet er bredde- og længdeminutternes indbyrdes skæringer inde på selve kortbladet yderligere angivet ved stregkryds.
Der har været rejst spørgsmål om, hvorfor man ikke ved overgangen til de nye farvetrykte kort bar udeladt signaturer for arealer, der nu vises ved farve, nemlig skov (her kunne man jo angive skovkarakteren ved en lysere grøn for løvtræ og en mørkere grøn for nåletræ), lynghede, eng og mose. En sådan udeladelse af arealsignaturer ville utvivlsomt kun gøre kortet »renere«.
Hertil skal siges, at dette ikke er praktisk, fordi det i mange tilfælde er nødvendigt, at man kan skaffe et kort ved en enkelt trykning. Og dette vil ikke være tilfældet, når kortet er baseret på flere farver. Man har derfor valgt på 4 og 2 CM KORTene at lade samtlige topografiske enkeltheder findes på den sorte (lineære) plan.
Til slut skal her lige gøres status for de udgivne enkeltblade i de nye kortværker pr. 1. september 1961.
4 CM KORT: 1113 IV SV Oksbøl, 1116 III NV Agger, 1215 I NV Klejtrup,1013 I SØ Vejersstrand, 1112 IV NØ Sønderho, 1113 III NV Ho, SV Ørum, 1215 IV NV Skive, SV Stoliolm, SV Skalling Ende, 1013 II NØ Blåvands Huk, 1113 II NV Årre, 1113 III NØ Guldager, SØ Esbjerg, 1113 IV SØ Varde, 1116 III SV Harboøre, 1215 I NØ Fårup, SØ Hammershøj, 1215 IV NØ Skals, SØ Viborg, 1315 I NV Ilevring Hede, SV Løvenholm, IV NV S pentrup, SV Randers, 1415 IV SV Voldby, 1315 1 NØ Bønnerupslrand, SØ Giesborg, IV NØ Ud by, SØ Allingåbro, 1416 II SØ Anholt.
2 CM KORT: 1112 IV Søndcrho, 1113 III Esbjerg og 1415 IV Fornæs med 1416 II Anholt.
1 CM KORT: 1111 Tønder, 1211 Sønderborg, 1311 Ærøskøbing, 1112 Ribe, 1212 Haderslev, 1312 Svendborg, 1313 Bogense, 1411 Nakskov, 1412 Korsør, 1413 Kalundborg, 1414 Nykøbing S., 1511 Falster, 1512 Næstved, 1513 København, 1514 Hillerød og 1812 Bornholm.
Viggo F. M. Lunddahl.
