I. Flaaden.
Nordamerikas Forenede Stater har hidtil ikke „spillet med i den europæiske Koncert“, og først i de senere Aar har den store Republik gennem omfattende militære Forberedelser vist sin Vilje og Evne til at hævde sin Stilling som Verdensmagt. Drivfjederen i Staternes Rustninger har været Forholdet til den opdukkende asiatiske Stormagt Japan, hvis Kærlighed til Nordamerikas oversøiske Kolonier er blevet mere og mere foruroligende, og som mere og mere gør Krav paa Supremati ved Stillehavet. De geografiske og strategiske Forhold har ladet Amerikanerne lægge Vægten hovedsagelig — eller næsten udelukkende — paa Flaaden, og denne er da ogsaa vokset med stærke Skridt, saa at den ved den europæiske Krigs Udbrud kunde anses at være den tyske nogenlunde jævnbyrdig og nu maa regnes at være denne overlegen.
Spørgsmaalet om De Forenede Staters sømilitære Evner har faael øget Interesse, efter at den langvarige Spænding mellem dem og Tyskland ved den tyske Note af 31. Januar har ført til Afbrydelse af den diplomatiske Forbindelse og maaske vil fore til Fredsbrud.
Til Værn mod Undervandsbaade er derhos planlagt Bygningen af et større Antal Motor-Torpedo- baade. Fn Forsøgsbaad af 12 m.s Længde og en Fart af 41 Knob er fremstilleL; den har 1 3,7 em.s Maskinkanon og 1 4 5cm. Torpedorør.
Af Undervandsbaade er der 44 færdige. De allerfleste er dog ret smaa og med ringe Aktionsradius. Af tidssvarende store „Højsøbaade“ ejer Amerika vistnok ingen; der var bevilget en paa ca. 1000 Tons og 2 paa ca. 1500 Tons, men saavidt vides er ingen af dem færdige. Del er Motorspørgsmaalet, der har lagt Hindringer i Vejen.
Nyt Flaade program.
Ret hurtigt efter al Englænderne havde indledet Dreadnought-Æraen, ovcrfløjede Amerikanerne dem, saavel m. h. t. Drægtighed som Skytskalibre. Det synes, som Amerikanerne lægger Vægt paa i denne Henseende al beholde Førerstillingen. Marineminister Daniels har i 1916 faaet vedtaget et Program for Tiden indtil 1921, der bebuder betydelige Nybygninger, hvorved der skal bødes paa tilstedeværende Mangler, og hvorved Flaaden skal bringes op til en ubetinget Nr. 2, og i de fornævnte Henseender skal beholde Pladsen som Nr. 1. De bevilgede Linieskibe skal ligesom deres nærmeste Forgængere, California- og New Mexiko-Klassen, have en Drægtighed af 32,500 Tons og dertil en Hovedarmering af li 40,6 cm Kanoner i Stedet for de lo nævnle Typers tolv 35,6 cm Kanoner. I Sammenligning med den engelske Flaade betyder disse Projekter en antagelig Forskel, thi den sidst fuldendte engelske Type, Royal Sovereign-Klassen, maaler kun 28,200 Tons med en Bestykning af olie 38 cm Kanoner. Endnu mere fremtrædende er Størrelsesforskellen for Slagkrydsernes Vedkommende. Thi medens de paatænk Le amerikanske skal have el Deplacement paa 40,000 Tons og bestykkes med li 35 cm Kanoner, har de endnu under Bygning vierende engelske Slagkrydsere af Leopardklassen kun
30.000 Tons, men skal ganske vist bestykkes med otle
33,5 cm Kanoner.
Efter Programmet skal der bygges:
II. Hæren.
Lige siden Borgerkrigens Dage har De Forenede Staters landmilitære Evner været forholdsvis meget ringe. Stormagtsstillingen maatte baseres paa Flaaden, og paa Fastlandet regnede man ikke med Muligheden af en jævnbyrdig Modstander. Krigen med Spanien i 1897 paakrævede i ingen Henseende Kraftanstrengelser,, og Stillingen i Begyndelsen af indeværende Aarhutulrede, nærmede sig mere og mere en kronisk Svaghedstilstand. Værnepligt kendes ikke, og den hvervede staaende Hær har kun dannet den faste Kærne i det frivillige Værn, der forst ved indtrædende Krigstilstand skulde mobiliseres.
Siden 1. Maj 1910 har der imidlertid været arbejdet paa Reorganisation og betydelige Udvidelser af Værnet, og disse Arbejder har naturligt taget særlig Fart efter Udbrudet af Krigen i Europa. I artilleristisk Henseende var Udvidelserne paabegyndL i Efteraaret 1914, ligesom der administrativt og ad Frivillighedens Vej gjordes store Forarbejder m. II. t. Udvidelsen af det levende Værn. Forst i Begyndelsen af 1916 er den nye Hærlov imidlertid vedtaget af Kongressen, og Realisationen af den er følgelig ingenlunde tilendebragt, om end den med de Lil Raadighed staaende overordentlig rige Hjælpekilder maa forudsættes at skride frem med meget stærke Skridt. At Tempoet bliver yderligere øget nu efter Afbrydelsen af den diplomatiske Forbindelse med Centralmagterne, siger sig selv. skønt der vel næppe kan regnes med direkte landmilitær Indgriben fra Staternes Side. Ved en Beregning af. hvad U. S. A. under en muligt kommende Krigstilstand kan præstere til Lands, handler man sikkert rettest i at regne med Organisationerne efter den nye Lov, selv om Rammerne nok vil blive noget tynde.
Den nye Hærorganisation skelner mellem følgende 1 Kategorier:
1. The Regular Army med en Fredssiyrke paa ca. 11,600 Officerer, højst 175.000 Kombattanter og ca. 40.000 Nonkombattanter, inklusive ikke uddannede Rekrutter.
2. The Xational Guard, en Milits, hvis Styrke eflerhaanden skal bringes op til ca. 17,000 Officerer og 410,000 Mand.
3. The enlisted Reserve Corps, hvis Styrke ikke nærmere kan fastslaas.
Disse 3 Kategorier skal alle forefindes i Fredstid; men hertil kommer i Krigstid:
1. The Volunteer Army, der kan indkaldes naar og i saa stort Tal, som Kongressen bestemmer. Indkaldes kan enhver mandlig Borger i Alderen 18—35 Aar med Pligt til at tjene i 2 Aar. Af saadanne Værnepligtige kan regnes med ca. 15 Mili., der dog vel at mærke ingen som helst Uddannelse har.
1. The Regular Army bestaar af Organisationerne i omstaaende Skema, hvor jeg til Sammenligning hidsætter Størrelsen af Vaabenårterne efter den gamle Lov.
Forøgelsen af The Regulär Anny skulde efter Bestemmelserne foregaa i 5-aarlige Rater indtil 1920, men Præsidenten er udtrykkelig bemyndiget til at lade den foregaa hurtigere, om det skønnes ønskeligt, og det vides, at der i Løbet af afvigte Sommer er sket saa betydelige
Udvidelser, at Staternes regulære Hær paa nærværende Tidspunkt stærkt nærmer sig den ovenangivne Størrelse, Noget andet er, at Rammerne til de nedenfor omtalte taktiske Hærdele endnu lader meget tilbage at ønske med Hensyn til saavel Kvantitet som Kvalitet.
Med Hensyn til Freds-Organisationen af The Regular Anny skelnes der mellem
de oversøiske Garnisoner og Hæren i selve De Forenede Stater.
Sammensætningen af Garnisonerne paa Philippinerne G, Hawai og i Panamazonen er endnu ikke endelig fasLslaaet, men disse Garnisoner vil antagelig andrage ialt 3 Infanteridivisioner. Desuden skal der være 1 Infanteriregiment i Alaska og 1 paa Portori c o. 1 selve Staterne bliver der herefter 4 Infanteridivisioner og 2 Kavallcridivisioner.
Hver Infanteri division bestaar af 3 Brigader (9 Regimenter) Infanteri, 1 Regiment (9 Eskadroner) kavalleri, 1 Brigade (3 Regimenter) Feltartilleri, 1 Regiment Ingeniører, 1 Feltsignalbataillon, 1 Flyvereskadrille, samt Ammunitions-, Forplejnings-!, Ingeniør- og Sanitetstrain og andre, tekniske Formationer.
Kavaleridivisionen tæller 3 Brigader (9 Regimenter), 1 Regiment ridende Artilleri, 1 Bataillon beredne Ingeniører, 1 Feltsignalbataillon, 1 Flyvereskadrille og tilsvarende Train og tekniske Formationer som foran.
Det er det første Forsøg, der i Staterne er gjort paa at organisere Fredshæren i højere taktiske Led. I den Anledning er Antallet af Generaler øget i behørig Udstrækning, nemlig fra 7 Generalmajorer og 17 Brigadegeneraler til 11 Generalmajorer og 36 Briggadegeneraler. Samtidig er Generalstabens Officersbesætning øget fra 38 til 57 Officerer (Generalstaben havde foreslaaet Forøgelse til 121 Officerer!).
Til Tjeneste i The Regnlar Anny hverves Mandskabet for 7 Aar, af hvilke der de 3 Aar forrettes aktiv Tjeneste, medens de 1 Aar er i Reserve. Fornyelse af Tjenestepligten 3 Aar ad Gangen kan erholdes, saa længe Manden skønnes tjenstdygtig. En hvervet kan løskøbe sig for 120, 100 og 80 Dollars efter henholdsvis 1. D/2 øg 2 Aars Tjeneste. For at kunne antages skal man være 18—35 Aar. være af god Konstitution, tilfredsstille visse Krav m. h. t. Maal og Vægt, kunne læse og skrive engelsk, være ugift og være (eller love al blive) amerikansk Borger. Trods ret boj Lønning bar del hidtil voldt Vanskeligheder aL hverve deL tilstrækkelige Antal Rekrutter aarlig. Lønningen er foruden Ijdrustning og Forplejning: 15 $ maanedlig de første 3 Aar og derefter stigende for hver ny Kapitulation fra 18—25 $. Hertil kommer forskellige Tillæg for Kanonerer, Skytter o. s. v. 1—3 $ mdl. samt for Ophold udenfor Staternes Grænse et Tillæg af 20 pCt. Pension, :3/t af sidste Lønning, erholdes efter 30 Aars Tjeneste. Den udenfor Staterne tilbragte Tid tæller dobbelt.
Underofficererne udnævnes fra Geleddet. For Udnævnelse kræves hverken bestemte Fksamina eller Tjenestetid. Lønningerne er store efter europæiske Forbold: Som Begyndelseslønning faar Korporaler 21—21, Sergenter 30—36 og Stabssergenter 40—65 $ maanedlig, stigende til for Stabssergen Lers Vedkommende ca. 100 $ maanedlig. Pension, 2/.t af den sidst oppebaarne Lønning, erholdes efter 30 Aars Forløb. Ikke desmindre er der en ret følelig Mangel paa Underofficerer.
Styrken af The regular Army var i Decbr. 1915 105, 93 Mand, fordelt saaledes:
I Regular Armys Reserve staar den hvervede som nævnt de sidste 1 Aar af sin 7-aarige Tjenestetid — hvis han ikke forbliver i Linjen eller løskøber sig. Men da enten det ene eller det andet har været Reglen, har der hidtil kun været en yderst minimal Reserve for den staaende Hær. I den nye Lov liar man søgt at bøde nogel paa dette forhold ved at give Reservisterne et uartigt Vederlag paa 21 foruden normal Lønning for de indtil 15 Dage, de kan indkaldes til Øvelse aarlig.
2. The National Guard er et nyt Navn for den tidligere organiserede Milits. Dens Afdelinger opstilles af de respektive Stater saaledes, at der stilles indtil 800 Mand for hvert Medlem af Repræsentanternes Hus og Senatet, og fra Territorierne et Antal, der fastsættes af Præsidenten. Herved skulde Nationalgarden som foran nævnt komme op paa ca.
17,000 Officerer og 110,000 Mand. Efter den nye Lov skulde forøgelsen fra de tidligere ca. 120,000 Mand foregaa med 133.000 Mand aarlig, men ogsaa lier er Udvidelsen fremskyndet, saa der formentlig kan regnes med ialt ca. 300,000 Mand med nogen Uddannelse. Mænd som Roosevelt og hans fæller har udrettet el Betydeligt agitatorisk Arbejde, dels for at aabne Amerikanernes Øjne for Nødvendigheden af et større og bedre levende Værn, og dels for at ændre de manges Syn paa „Soldaterhaandværket“. Ad frivillig Vej, gennem foreninger og Sammenslutninger er Reorganisationen forberedt. Skytte- og Idrætsforeninger er blomstrede op og frivillige Korps er dannede til Forberedelse eller Supplering af den militære Uddannelse.
The National Guard organiseres i taktiske Enheder, Brigader og Divisioner, ganske som Regnlar Anny. I Lighed med den engelske Territorial Force, der aabenbarl har været Forbilledet, rekrutteres og administreres Afdelingerne — forøvrigt stik imod Generalstabens Forslag — af de respektive Landsdele (Staterne), ligesom Officererne til National Guard ansættes af disse, dog at Udnævnelsen skal sanktioneres af Præsidenten.
Saavel Mandskab som Befalingsmænd hverves for 6 Aar, hvoraf 3 i Linjen og 3 i Reserven.
Et særdeles vigtigt Led i den nye Ilærlov er forskrifterne for nøje Samarbejde allerede i Fredstid mellem Regular Anny og National Guard. Faste Officerer beordres til Tjeneste ved National Guard, og under, de aarlige Kantonnemenlsøvelser sammensættes de højere Led af Enheder fra begge Kategorier.
Personalet skal møde til Uddannelse aarlig 48 Dage til eksercitsmæssig Uddannelse samt 15 Dage til Eksercistmæssige og Lejrøvelser. Endvidere sendes saavel Befalingsmænd som Mandskab til forskellige Specialskoler. for al Tjeneste modtages Lønning.
Styrken af National Guard var ved Udgangen af 1915:
3. The Enlisted Reserve Corps rummer Reserve- og Erstalningspersonel til de forskellige tekniske Stabe og Afdelinger. Korpset rekrutteres af saadanne Miend, der gennem civil Uddannelse og Virksomhed besidder særlige Forudsætninger for at kunne gøre Fyldest i Ingeniør-, Signal-, Forplejnings- og Lægekorpset m. v. Man har ment det upraktisk og unødvendig dyrt al holde det i Krigstid nødvendige Antal Mand af de nævnte Kvalifikationer til stadig Tjeneste i Regular Anny, og delle Korps skal altsaa præstere det ved Overgang til Krigsfod manglende.
1. The Voluntcer Army skal først fremskaffes, indkaldes, uddannes og opstilles i taktiske Led, under en Krig. Der er ingen- somhelsl egentlige Forberedelser gjort i FredsLid i Retning af 'Depoter eller Rammer, men Regeringen støtter i Stedet Skytteforeninger med Penge, Geværer og Ammunition saml Instruktører. Endvidere stolles Idræt og Ideer, der fandt Legemliggørelse i ,,The business men’s camp“s i 1915, og den nye Lov foreskriver, at alle. Udgifter m. h. til saadanne Lejre skal afholdes af Staten. Der ydes enhver der ønsker at deltage i en saa- dan Lejr, Vederlag til Rejse, Uniform og Underhold, Udgifter, der for nævnte Lejres Vedk. androg ca. (15 $ pro pers. 'og derfor bevirkede, at kun forholdsvis velstillede kunde deltage. Fremtidig kan enhver Borger altsaa erholde en saadan Træning uden pekuniære Ofre.
Efter Reorganisationsplanen af 1. Maj 1910 deltes Staterne i 8 Militærdepartementer (før 4, svarende til Regular Armys 4 Divisioner) og skulde der i hvert af disse kunne opstilles 1 Armé.
Ilver af de 8 Armeer skulde i Hovedsagen bestaa .isioner (= 9 Brig. = 27 Regimenter) og 1 Reision (= 1 Brigade) Fodfolk, 1 Regiment (9 Fska- Rytteri, 1 Regiment (senere ændret til 1 Brigade = 2 Reg.ter) Feltartilleri og 1 Ingeniørbataillon. Kærnen i hver Armé skal dannes af 1 Division af Regular Anny, medens Resten organiseres af National Guard.
Hvor langt man er naaet i denne Organisation, der jo agledes gennemført successivt, lader sig ikke afgøre. DeL vanskelige Punkt hiiver Rammernes Tilvejeskaffelse1.
De enkelte Vaabenarter.
Fodfolkets Regimenter har hver 3 Batailloner a 1 Kompagnier samt 1 Maskingeværkomp. Bevæbningen er 7,5 mm Springfield Magasingev;er M. 1903 (Mi med Bajonet. Del tidligere 7,02 mm Krag-Jørgensen Gevær bruges dog endnu af National Guard. Af Ammunition føres 90 Patroner paa Manden, 00 paa Amm.- vognen og 120 i Amm.-Kolonnen pr. Gevær.
Maskingeværkompagniets nuværende Organisation kendes ikke.
Rytteriet er bevæbnet med Springfield Karabin, Sabel og Selvladepistol.
Feltartilleriet er siden Verdenskrigens Begyndelse undergaaet en meget betydelig Udvidelse. Reorganisationsplanen af 1910 tildelte hver Division 1 Regiment a 6 Batterier, men belært af Verdenskrigens Erfaringer har man besluttet en Fordobling af Divisionens Artilleristyrke, altsaa pr. Div. 1 Brigade = 2 Regimenter = 4 Afdelinger a 3 4-Kanons Batterier. Ved de 2 af hver Armés Divisioner har 3 Afdelinger 7,02 cm.s Kanoner, den 1. Afdeling 9,05 cm s Ilaubitser; ved den3. Division har ialt 3 Afdelinger 7,62 em s og den 1. 12 cms Ilaubitser. Reservedivisionen skulde tildeles 1 Regiment = 2 Afdelinger å 2 Fellbalterier og 1 15 cm Haubitsbatteri.
Hver af de 7 Arméer vil saaledes tælle 3x18 + 21 = 108 Pjecer, hvoraf 121 7,62 cm’s Kanoner,
24 9.65 cm’s, 12 12 cm’s og 8 15 cm’s Ilaubitser.
Ved den 8., en særlig Bjerg armé, skal de 2 Divisioner have 7,62 cm’s Bjerghaubilser og den 3. 12 cm’s haubitser.
Kavalleridivisionerne har hver 12 Batterier Feltskyts.
Kolonierne tildeles: Philippinerne 1 Regiment med 6 Batterier, Hawai G Batterier, Panamazoncn 3 Batterier.
Ved denne Udruslningsplan er særlig at bemærke de talrige Haubitsformationer af forskelligt Kaliber (7.02, 9,65, 12 og 15 cm), der viser, at Amerikanerne har draget Nytte af Krigens Erfaringer angaaende denne Skylsarts fremtrædende Rolle.
Kystartilleriets Reorganisation er ikke mindre gennemgribende end Feltartilleriets. I Stedet for de hidtidige 170 fortløbende nummererede Kompagnier findes der fremtidigt 203 Kompagnier med Navne efter Grupperinger og Numre indenfor tlisse (f. Fks. „1. Kompagni Fort Monroe“) og tællende ialt 1200 Officerer og 30,000 Mand.
Foruden de befæstede strategisk vigtige Punkter har man gennem el mobilt svært Artilleri villet opnaa rettidig at kunne være til Stede med tilstrækkelig Styrke paa Steder, der kan skønnes egnede for et Landgangsforetagende.
Et saadant bevægeligt Kyst artlleri søger man fremstillet ved Jernbane- og kørende Batterier, tilstrækkelig svære til al kunne tage Kampen op med moderne Slagskibe, og omfattende saavel Højbane- som Fladbaneskyts.
Der er vedtaget Anskaffalse af
a. Jernbanebatterier a 2 Pjecer, omfattende 40,6 cm’s Morter- og 35,6 cm’s Kanonbatterier, affuterede paa Vogne af normal Sporvidde,
b. Kørende Batterier (Road batteries) å 2 Pjecer, omfattende 28 og 30,5 cm Haubitser, 15,2 cm Haubitser, 15,2 cm Kanoner og 7,(52 cm Antiluftskyts.
Det er Meningen at kompeltcre de eksisterende Jernbanespor med de nødvendige Tilslutningsspor til de vigtige strategiske Afsnit og øge Kystartlleridistrikternes Antal, saa de omfatter:
Hjemmedistrikter:
North Atlantic Distrikt.
South Atlantic Distrikt,
Gulf Distrikt,
California Distrikt,
North Pasific Distrikt,
Oversøiske Distrikter:
Panama Distrikt,
Hawaiian Distrikt,
Philippine Distrikt.
Skytset er tænkt fordelt som vist paa Skemaet Spalte 70 (naturligvis kun til Distrikterne i Hjemlandet):
Hele denne Udvidelse er kalkuleret til 41,5 Mili. $. Paabegyndt saa sent som i 1916 kan den vel imidlertid ikke være synderlig fremskreden. Staterne er jo paa den anden Side f. T. indstillede paa mægtige Leverancer af enhver Art, saa de reL hurtigt, om det er ønskeligt eller nødvendigt, vil kunne dække Behovet af Materiel ogsaa indenfor deres egne Grænser.
Foruden med dette særlige, bevægelige Artilleri er Kystartilleriet i øvrigt i de senere Aar blevet forøget — og skal efter Reorganisationsplanerne yderligere forøges — med adskilligt Skyts, navnlig med de sværeste Kalibre (40,6 cm og 35,6 cm), og Luflskyts (7,62 cm). Ganske særligt er Befæstningerne ved Nordamerikas „Kielerkanal“, Panamakanalen, blevet rigeligt udstyret.
I „Anny and Navy Journal “ af 1. April 1916 opgøres i Anledning af en Diskussion om Reorganisationsforslaget Kystartilleriets Skytsbeholdning (formentlig pr. 1. Januar 1916 til:
Flyve væsen. Den amerikanske Flyvemaskineindustri, der i Brødr. Wrights Dage stod paa et højt Trin og syntes kaldet til at forsyne den ganske Verden, havde indtil Verdenskrigens Udbrud ikke indfriet de første store Løfter. Af Fabrikerne var egentlig kun Curtisværkerne nogenlunde beskæftigede, og havde hovedsagelig Leverancer til Ilæren. Om noget overvættes Arbejde har det dog ikke drejet sig, for hele hæren havde kun 4 Eskadriller med ialt 32 (!) Maskiner. Hertil kom ganske visL nogle Reservemaskiner og de til den eneste, i Florida oprettede, Flyveskole nødvendige Maskiner. Mere end GO Flyvemaskiner stod der ikke ved Slutningen af 1911 til Hærens Raadighed.
Men ogsaa denne Industri har Krigen med dens Erfaringer og uhyre Krav givet Vind i Sejlene. Leverancerne til de allierede skabte Evner, og det vaagne Blik, den amerikanske Generalstab og Regering har haft for Krigens Lære, skabte Viljen til ogsaa at skaffe Staternes Hær det behørige Flyvevæsen.
Planerne gaar ud paa. at 2 af hver Armés 3 Divisioner skal udrustes med en Flyvereskadrille paa 8 aktive og 4 Reservemaskiner, eller ialt 16 eskadriller med 128 aktive og 61 Reservemaskiner. Chefen for Signalkorpset, under hvem Hærens Flyvevivsen sorterer, kræver imidlertid ialt 600 Maskiner, — og han faar dem antagelig nok.
Realisationen af Planerne kan ingen tekniske Vanskeligheder volde. Det er væsentlig 4 Fabrikker, der beskæftiger sig med Flyvemaskineindustrien, men disses Præstationsevne er ogsaa steget saaledes, at ved Beg. af 1916 de to største kunde aflevere 10, de to mindste
5—6 færdige Maskiner daglig. Det vækker herefter ingen Forbauselse, at den amerikanske Hær iflg. „Aereal Age Weekly“ alene i Maj Maaned 1916 har modtaget 40 Flyvemaskiner, deraf 20 i samme Uge. Fra de samme Fabriker skal England forøvrigl i 1914—15 have modtaget 1200 Maskiner.
II. Hæren.
Det faste Officerskorps.
De faste Officerer rekrutteres:
1. Fra Militær akademiet i West-Point ved New York, oprettet allerede 1791. Aspiranter til denne Anstalt, der uddanner Lil Officerer i alle aVaben, skal være i Alder 17—22 Aar og have en god Skoleuddannelse. Undervisningen varer i I Aar og er ganske ens for samtlige Elever uden Hensyn til, hvilket Vaaben de agter at indtræde i. Hvert Aar afsluttes med en Prøve. Disciplinen iskal være meget streng, ligesom der lægges megen Vægt paa Legemsøvelser og fysisk Udholdenhed. Der er ingen Tvivl om, at dette Akademi leverer Hæren et dygtigt, fysisk som moralsk fremragende Officerskorps.
2. Fra Geleddet. Kravene, der stilles, er: Alder ikke under 21 og ikke ovier 30 Aar, mindst 2 Aars Tjeneste og tilfredsstillende Resultater af 2 Antagelsesprøver.
3. Fra civile Stillinger. Manglen paa Officerer har gjort, at man har grebet til denne Udvej. For at opnaa Udnævnelse skal man bestaa en Prøve, hvortil visse private Militær-Forberedelsesskoler, der dog i militære Fag har Officerer som Lærere, indstiller, men som del ogsaa kan tilstedes Privatpersoner al underkaste sig.
Forfremmelse sker i Aldersorden, med Undtagelse af Udnævnelser lil General, ved hvilke Præsidenten kan gribe saa langt tilbage som til Kaptajner. Der skabes derved Mulighed for at faa endnu unge, dygtige Folk frem til Beklædelse af de højere Poster, men disse Udnævnelser er desværre ikke altid uden politiske Bevæggrunde. I øvrigl er der temmelig strenge Prøver at bestaa forud for hver Forfremmelse. Gagerne er ret betydelige, nemlig:
