Af Oberstløjtnant O. H. Permin.
Udfaldet a f Grænseslaget i Belgien i Dagene den 21.— 23. Aug. 1914 fik en afgørende Indflydelse paa Operationernes Forløb i den første Maaned a f Krigen og medførte som bekendt, at den franske Overkommando i de første Dage af September fratog Føreren for 5’ franske Armé Kommandoen, lige fø r Slaget ved Marne tog sin Begyndelse. Nu da de officielle Beretninger om Krigen er tilgængelige, er det muligt at danne sig et klarere Billede af, hvorledes Begivenhederne udviklede sig, og det er da paa Grundlag a f disse officielle Kilder (Les armées françaises dans la grande guerre, der Weltkrieg 1914— 18, History of the great war, 1’ armée belge dans la guerre mondiale), at efterfølgende Studie er udarbejdet.
Ved Krigsudbruddet opmarcherede den tyske Hærs Hovedmasse i Rummet fra Crefeld til den schweitziske Grænse, den franske Hær fra Vogeserne til Méziéres, den belgiske Hær bag Gettefloden, medens det engelske Ekspeditionskorps overfortes til Fastlandet — Skitse 1. Medens den tyske Felttogsplan (som det fremgaar a f „Aufmarschanweisungen“ fo r Mobiliseringsaaret 1914/15) gik ud paa at kæmpe henholdende paa venstre Flø j (V I’ og V I I’ Armé) i Alsace-Lorraine og med Centrum og højre Floj (I’— V ’ Armé) udføre en stort anlagt Svingning mod Sydvest med Thionville som Svingningspunkt for at omfatte den franske Hær, trænge den bort fra Paris og hen mod den schweitziske Grænse, vilde den franske Plan (Directive No. 1) føre den franske Hær frem til Angreb paa to Steder, nemlig med højre Flø j (1’ og 2’ Armé) i Alsace-Lorraine og med venstre Fløj (3’ og 5’ Armé, evt. forstærket med 4’ Armé) nord for Thionville. Den almindelige Fremmarch paa begge Sider førte til Grænseslagene.
Almindelig Situation før Slagets Begyndelse.
a. Paa tysk Side.
Efter at den tyske øverste Hærledelse (Generaloberst v. Moltke) en kort Tid paa Grundlag a f sin Opfattelse a f Fjen-
Den tyske højre Flø j bestod af tre Arméer, 1— III, hvis Sammensætning i Hovedtrækkene fremgaar a f Skitse 1. Til disse gav den øverste Hærledelse d. 17’ Kl. 16,30 flg. Befalinger: ,, I otj II Anne og Højere Kavallerikommandør 2 stilles under Fremmarchen nord fo r Mans under Kom mando af II' Å r ti i és Ør.-erst b efa I ende. Det kommer an paa, under Sikring a f egen venstre Flanke mod Namur, at trænge de fjendtlige Kræfter, der er meldt i Stilling mellem Diest-Tirlemont-Waver, bort fra Antwerpen“ . III Armé fik Anvisning paa at gaa frem med sin højre Flø j mod Namurs Sydøstfront i Tilslutning til II Armés venstre Fløj. Arméen skulde have sin Opmærksomhed henvendt paa snæver Forbindelse med Naboarméerne, dens højre Fløj skulde medvirke ved Erobringen a f Namur. Paa Grundlag af disse Befalinger var de tyske Tropper i Dagene d. 18’— 20’ marcheret frem, dog ikke uden at der allerede havde vist sig en Divergens mellem Opfattelserne hos den Øverstbefalende, Generaloberst v. Biilow, og Føreren for V A r mé, Generaloberst v. Kluck, og som gav sig Udslag i, at denne sidste ikke efterkom de Ordrer, der tilgik ham for d. 21’. Det var navnlig med Hensyn til det engelske Ekspeditionskorps’ mulige Indgriben, at der herskede forskellige Opfattelser. Medens Generaloberst v. Kluck — paa Grundlag af en Melding, indtruffen d. 20’ — antog, at det allerede var landsat og hurtigt vilde kunne gribe ind, sandsynligvis fra Egnen nord for Lille, maaske sydligere, hvorfor han særlig havde sin Opmærksomhed rettet mod Vest, antog Generalob. v. Biilow, at det endnu var langt tilbage, og betragtede som Angrebsobjekt den franske Armé, som meldtes i Terrainet mellem Sambre og Meuse, saaledes at han havde Blikket rettet mod Syd. Han befalede derfor I’ Armé at gaa d. 21’ med sit højre Fløjkorps til Ninove og saaledes derfra kunne svinge mod Syd, en Befaling, som v. Kluck ikke efterkom, idet han lod det gaa til Castre (sydøst for Ninove). D. 20' Auy. var den tyske højre Fløj (1— III Armé) naaet til den paa Skitse 2 viste Opstilling. Samme Dag Kl. 14,30 udgav den øverste Hærledelse sine Direktiver for de næste Dages Operationer, hvori det hed : „ I’ og 11’ Armé skal slutte op i den d. 20’ Aug. naaede Linie, under Sikring mod Antwerpen. Angrebet paa Namur skal snarest paabegyndes. A t bringe Overensstemmelse mellem Angrebet mod den vest for Namur værende Fjende og 111’ A r més Angreb mod Maaslinien Namur— Givet overlades til A f tale mellem Armékommandoerne. Fo r den højre Fløjs videre Operationer er det nødvendigt at anvende stærkt Rytteri vest for Maas. Højere Kavallerikommandør I maa derfor efter at have givet Meddelelse til III’ og IV ’ Armé gøre disse Arméers Front fri og indlede Bevægelsen nord om Namur. E fter at være indtruffen paa den nordlige Maasbred underlægges Højere Kavallerikommandør 1 Føreren for II’ Arm é“ . III’ Armé modtog Kl. 16,30 samme Befaling med flg. T ilføjelse : ,,IV' Armé har faaet Ordre til med sin højre Fløj at holde snæver Forbindelse med III’ Arm é“ .
Af disse Befalinger fremgaar det, at den tyske øverste Hærledelse havde til Hensigt at føre alle tre Arméer paa højre Fløj frem til samlet Angreb. Som Angrebsmaal for T og II’ Armé blev givet de fjendtlige Kræ fter vest for Namur, for III’ Armé Meuselinien fra Namur til Givet, og der var saaledes stillet en bestemt operativ Opgave, men iøvrigt gav den øverste Hærledelse A fkald paa Føringen og overlod den til de to U nderførere, hvem det blev overladt at træffe de fornødne Aftaler.
Grunden til, at denne lidet tilfredsstillende Ordning blev valgt, maa søges deri, at det store Hovedkvarter, der d. 17’ Aug. var ankommet til Coblenz, var for langt fjernet fra selve Krigsskuepladsen til herfra direkte at kunne føre Arméerne, og man var veget tilbage for at forlægge Hovedkvarteret fremad bag den afgørende Flø j til Egnen nord for Namur.*) Man valgte derfor at give Kommandoen over de to Fløjarméer til Føreren for II’ Armé, Generaloberst v. Biilow, som a f Generalstabschefen, Generaloberst v. Moltke, blev anset for at være den dygtigste a f de tyske Arméførere, og som tillige i Tjenestealder var den ældste preussiske General. Generalob. v. Biilow sad inde med en betydelig militærisk Viden og Dygtighed forenet med en fremragende Viljestyrke. Han havde før Krigen som Chef for III’ Armékorps indlagt sig stor Fortjeneste ved den mønsterværdige Maade, hvorpaa han gennemførte den krigsmæssige Uddannelse a f Tropperne, og havde i denne Henseende dannet Skole. Rigtignok var v. Biilow ved Krigsudbruddet 69 A a r gammel, og hans høje Alder maatte naturligt sætte en Grænse for hans Ydeevne. Men General Moltke mente utvivlsomt, at han fuldkommen roligt kunde overlade Føringen a f den tyske højre Fløj i denne Generals Hænder, saa meget mere som han var ganske anderledes nær paa Begivenhederne end det store Hovedkvarter i Coblenz. Fra Begyndelsen havde det ogsaa været Hensigten at underlægge IIF Armé under Generalob. v. Biilow, men man gav A fkald derpaa, da den sachsislce Generaloberst v. Haussen i Tjenestealder var ældre end v. Biilow. Saaledes blev da v. Biilow henvist til at træffe de fornødne A ftaler med Føreren for II’ Armé ,en Fremgangsmaade, som frembød betydelige Vanskeligheder, da de for Haanden værende Meddelelsesmidler var utilstrækkelige.
Den 20. Aug. om Aftenen, for Grænseslaget i Belgien tog sin Begyndelse, er Situationen paa tysk Side i store Træk følgende: (Skitse 2). Fo r F og II' Armé har Dagen været en ren Marchdag uden større Begivenheder. /’ Armé har haft ret anstrengende M archer, dens Korps naar i Løbet a f Dagen: I’ A. K. Vilvorde (nord for Bruxelles) tæt bag 2’ Kav. Div. IV ’ A. K. Bruxelles. III’ og IX ’ A. K. henholdsvis Droogenbosch og Waterloo.
1 anden Linie naar Reservekorpsene Diest og Tirlemont. II' Armé, der var paa den indvendige Svingningsfløj, havde kortere Marcher. Dens tre forreste Korps naar frem til L inien Mont St. Jean— la Gatte (V II’, X ’ R. og X ’ A. K.), V i l ’ R og Gardekorpset i anden Linie er noget længere tilbage, Gardens forreste Division naar Gembloux. Højere Kavallerikommandør 2 (2’ Kavallerikorps) naar frem til Jernbanelinien ved Brye. General v. Gallwitz, der med Gardens Reservekorps (G. R.) og X I ’ A. K. (af III’ Armé) foruden Belejringsformationer skulde erobre Namur, indleder Angrebet mod Fæstningens Nordøst- og Østfront.
Det er Generaloberst v. Biilows Hensigt nu at lade I’ og* II’ Armé samlet svinge mod Syd og afvente III’ Armés Frem march mod Meuselinien Namur— Givet for derefter med alle tre Arméer samlet at angribe Fjenden. Fo r II' Armé befalede han da, at Korpsene den 21’ Kl. 8,30 med Téterne skulde passere Vejen N iv elles— Namur, hvorefter X ’ A. K. og G. K. skulde stille sig rede til Angreb mod den syd for Sambre staaende Fjende. Højere Kar. Komm. 2 fik Befaling til at gaa frem over Ath for at opklare foran I’ Armé over Torout— Lille— Condé. / ’ Armé fik, som tidligere nævnt, Anvisning paa at fo rtsætte Marchen mod Sydvest, hvorefter den i Tilslutning til IF Armé skulde svinge mod Syd, højre Fløj over Ninove. U V Armé nærmede sig med sine aktive Armékorps Linien Spontin— Celles— Ciergnon. X I I’ R. skulde trækkes frem paa højre Flø j i forreste L inie for at afløse X I ’ A. K., som efter Generalob. v. Biilows Ordre skulde deltage i Angrebet paa Namur, og som derfor rykkede mod Nord til en Opstilling sydvest for Andenne. H l ’ Armés Bevægelser dækkedes af Højere Ivavallerikommandør 1. Da Generalob. v. Hausen vilde føre Angrebet mod det stærke Meuseafsnit med samlede Kræfter, vilde han afvente Opslutningen a f X I I’ Reservekorps i forreste Linie og befalede derfor sine Korps i forreste Linie for d. 21’ at indtage en tilbageholdende Optræden; de skulde denne Dag kun skyde Sikringsdele frem mod Meuse og indlede Rekognosceringen a f den fjendtlige Stilling.
b. Paa fransk-engelsk-belgisk Side.
Medens paa tysk Side Opmarch og Fremmarch fra Opmarchrummet maa siges i det væsentlige at være foregaaet planmæssigt, saa er det samme ikke Tilfældet for Modstandernes Vedkommende. For at forstaa Situationen paa disses Side ved Grænseslagets Begyndelse er det nødvendigt at kaste Blikket tilbage paa Tiden fra Krigsudbruddet til d. 20’ Aug. Den franske Opmarch foregik efter Opmarchplanen (Plan X V II), saaledes: (Skitse 1) i forreste Linie: 1’ Armé om Belfort, 2’ om Nancy, 3’ om Verdun, 5’ Armé bag Meuse mellem Verdnen og Mézi'eres anden Linie: 4’ Armé i Egnen om Ste. Ménehould, alt under den Forudsætning, at Tyskerne vilde respektere Belgiens Neutralitet. Men allerede d. 2’ Aug., da Tyskerne havde besat Storhertugdømmet Luxembourgs Territorium , og det var sandsynligt, at de vilde krænke Belgiens Neutralitet, befaledes de Æ n dringer i Opmarchen, som var forberedt ved en Variant til Plan XV II, saafremt dette Tilfælde skulde indtræffe, og hvorved Udladningen a f V ’ Armés Afdelinger blev forlagt nordligere, medens 4’ Armés blev tilsvarende ændret, saa at denne kunde skyde sig ind mellem 3’ og 5’, nord for Verdun. Venstre Fløj a f den franske Hær dannedes a f 5’ Armé (1\ 2’, 3’, 10’ og 11’ C. A „ 52’ og 60’ D. R. og 4’ D. C.) og Kavallerikorps Sordet. Det engelske Ekspeditionskorps skulde koncentreres i Egnen om Maubeuge; Hovedmassen a f den belgiske Hær koncentreredes bag Gettefloden, saaledes at de allieredes venstre Flø j altsaa kom til at bestaa a f : 5’ franske Armé, det engelske Ekspeditionskorps og den belgiske Hær, men det rette Sammenspil mellem disse tre Grupper viste sig uhyre vanskeligt at faa bragt til Veje. V i vil i korte Træk gennemgaa Situationens Udvikling ved hver a f disse Grupper fø r Grænseslagets Begyndelse.
5' franske Armé.
For den franske Opmarch og de første Operationer efter dennes A fslutning var der (i Februar 1914) udgivet „Directive No. 1“ , hvori det hedder: „Det er i alle Tilfælde Overgeneralens Hensigt med samlede Kræ fter at gaa frem til Angreb mod de tyske Arméer. De franske Arméers Operationer skal føres som to Hovedangreb: det ene paa højre Fløj i Terrainet mellem Vogesernes store Skove og Moselle nedenfor Toid, det andet paa venstre Flø j nord fo r Linien Verdun— M e t z ......“ I det særlige Direktiv for 5’ Armé siges der følgende om Arméens Opgave: ,,5’ Armé danner fra Begyndelsen venstre Fløj. Dens Opgave er at operere mod højre Flø j a f de fjendtlige Kræfter, hvad enten Krigsskuepladsen fra Begyndelsen indskrænker sig til de to krigsførende Magters Territorium , eller den straks udvides til neutralt Territorium (Luxembourg og i Særdeleshed Belgien).
I første Tilfælde .................................
I andet Tilfælde ,men kun paa Ordre fra Overgeneralen,, rykker 5’ Armé mod Nordøst for at marchere ind i belgisk Luxembourg i Egnen Florenville— Neufchåteau, ligeledes dækket a f en Echelon paa sin venstre Fløj. Under denne sidste Forudsætning vil antagelig 4’ Armé rykke mod Nord paa venstre Bred af Meuse og stille sig tilhøjre for 5’ Armé, idet den rykker mod Arion imellem 5’ og 3’ Armé. Cavallerikorpset vil dække venstre Flø j a f denne Manøvregruppe. 5’ Armé skal derfor fra Begyndelsen formeres saaledes i Dybden, at den er i Stand til at marchere enten mod Øst eller mod Nordøst og skal kunne overskride Meuse paa den 12’ Mobiliseringsdag.“ I Planen fo r den franske Opmarch syntes man saaledes at gaa ud fra, at den tyske højre Flø j vilde gaa frem med Retning mod Sedan og ikke udstrække sin Om fatning til venstre Bred a f Meuse, idet man maaske har tænkt sig, at Tyskland vilde gøre Belgien følgende Forslag: ,,Vi har Brug fo r hele højre Bred a f Meuse og Sambre for at faa tilstrækkeligt Rum for vore Kræfter, og vi rykker ind, hvad enten I modsætter jer det eller ej. Uvis I forbliver roligt bag Meuse, vil vi ikke opsøge jer der.“ Den almindelige Mening var, at Belgien vilde gaa ind paa et saadant Kompromis, der vilde have den Fordel for Tyskerne, at det vilde fritage dem for at sikre sig imod den belgiske Hær, og maaske vilde det ikke opskræmme den offentlige Mening. Denne Opfattelse deltes paa Forhaand ikke a f Føreren for 5’ franske Armé, General Lanrezac, som allerede den 31’ Aug., altsaa endnu før Krigens Udbrud, i en Skrivelse til de franske Arméers Overgeneral, General Joffre, bl. a. udtalte: „De nyeste tyske militære Studier — saaledes det a f den store Generalstab i 1911 afholdte Krigsspil — gaar ud fra, at tre tyske Arméer rykker gennem Belgien ; den sydligste med Retning mod Dinant for at overskride Meuse mellem Namur og Givet. Forovrigt fordobles den Hindring, som Meuse danner, paa Strækningen Méziéres— Givet a f en mægtig, tæt Skovbarriére, som er en Dagsmarch dyb, og som ingen Armé kan rykke igennem, naar den ved, at Udgangene er besat. Hera f følger ,at den tvske højre Fløjarmé enten maa tage Retning syd om denne Skovbarrière, altsaa mod Sedan ,eller nord om samme, d. v. s. mod Givet eller nordligere. Det er klart, at naar 5’ Armé først er sat an i Retning mod Neuf château, saa kan den ikke træffe Forholdsregler mod denne sidste Eventualitet, som her kun er taget i Betragtning for Fuldstændighedens Skyld.“ Paa denne Skrivelse fik Gen. Lanrezac aldrig noget Svar, og det skulde under Forholdenes senere Udvikling vise sig, at der stadig vedblev at bestaa en Uoverensstemmelse i Opfattelse mellem Overgeneralen og Føreren for 5’ Armé. Imidlertid var den franske venstre Flø j under Opmarch (Skitse 1). Cavallerikorps Sordet var sendt frem over Neufchåteau til Opklaring imod Luxembourg— Malméd.v, og hermed begyndte dette sin ugelange „Om flakken“ i Belgien (Skitse 2). Korpsets Operationer blev nemlig til en lang Række a f Frem- og Tilbagemarcher og mindre Kampe, som medførte, at baade Mandskab og Heste udmattedes, uden at der opnaaedes afgørende Resultater, selv om Korpset dog skaffede en Række gode og rigtige Efterretninger. Men da Kampene for Alvor skulde begynde, var dets bedste K ra ft allerede forbrugt. (Korpsets Optræden i Belgien er forøvrigt beskrevet i Enkeltheder af afdøde Oberst Thomsen i Mil. Tidsskr. Nr. 3/1924). T il Støtte for Cavallerikorpset afgav 5’ Armé et Rgt. a f Brigaden Mangin (45’ Rgt.), og der stilledes en Automobilkolonne til Raadighed til Regimentets Transport. 5’ Armé fremsendte 4’ Cav. Div., Abonneau, til Opklaring mod A rion— Luxembourg ; det andet Regiment a f Brigaden Mangin (148’ R.) rykkede til Dînant fo r at besætte Meuseovergangene fra Namur til Givet, da Gen. Michel, Kommandant i Namur, havde erklæret, at det var ham umuligt at paatage sig dette Hverv.
Den 5’ Aug. var Liége bleven angrebet a f den tyske Maasarmé, og General Lanrezac drog heraf den Slutning, at den tyske Omfatning vilde antage et uanet Omfang, saaledes at den med betydelige Kræ fter vilde blive foretaget paa venstre Bred a f Meuse; han sendte derfor den 7’ Aug. sin Stabschef, Gen. Hély d’Oissel, der fuldtud delte hans Opfattelse, til det store Hovedkvarter i Vitry for at gøre opmærksom paa, at der var stor Fare for, at Tyskerne vilde udfore en omfattende Bevægelse med store Styrker vest for Meuse netop i det Øjeblik, hvor 5’ Armé rykkede ind i de belgiske Ardenner. Generalen fik Foretræde hos General Joffre, men denne syntes ikke at lade sig overbevise og endte med at meddele Arméen, at Ansvaret for at standse en saadan Omfatning ikke paahvilede denne. Ved sin Tilbagekomst bad Gen. Hély d’Oissel Arméchefen om selv at tage til Vitry for at overbevise Overkommandoen. Den 8’ Aug. indløb Gen. Joffres „Instruction générale No. 1“ , hvoraf nedenfor gengives, hvad der vedrører 5’ Armé: 1. Overfor V og 2’ Armé synes de tyske Styrker ikke at overstige 6 Armékorps. Fjendens Hovedkræfter synes at befinde sig i Egnen Metz— Thionville for at kunne rykke mod Vest, men de er dog ogsaa i Stand til at vende sig mod Syd, idet de støtter sig til Fæstningen Metz. Paa den nordlige Flø j er en Armé, i hvilken man har konstateret Enheder a f 5 Armékorps, trængt ind i Belgien og hatangrebet den belgiske Hær. 2. Det er Overgeneralens Hensigt med samlede Kræ fter at søge Slaget med højre Flø j støttet til Rhinen.
Vore Arméers første Opstilling og Frem rykning til almindeligt Angreb skal foregaa efter nedenstaaende Forudsætninger:
7. 5’ Armé skal indtage en saadan Opstilling mellem Vouziers og Aubenton, at den bliver i Stand til enten at føre et kra ftig t Angreb mod alt, hvad der maatte rykke frem mellem Mouzon og Méziéres (incl.) eller i givet Tilfælde at overskride Meuse mellem disse to Punkter.
8............................................................
9. Cavallerikorps Sordet skal fra første Færd dække 5’ Armés Front. Bliver det tvunget til at gaa tilbage over Meuse, skal det i Egnen Mariembourg— Chimay stille sig tilvenstre fo r 5’ Armé for at dække den engelske Hærs og 4’ G. D. R.s Omraade.
10. F G. D. R. skal anlægge en Stilling omkring Vervins fo r at sikre vor Frem rykning mod Nord eller mod Øst.
11. Armé førerne vil straks forberede de nødvendige Befalinger fo r det saaledes foreskrevne Angreb, saa dette kan begynde, straks efter at telegrafisk Ordre er modtaget.“
(Fortsættes).
