Af Kaptajn H. A. Rolsted.
Nedenfor skal vi kort nævne de forskellige Kolonier og deres særlige, militære Stilling og Forhold. Algier har paa Grund a f sin relativt lette Forbindelse med Frankrig og sin ret talrige og højtstaaende Befolkning — c. G,7 Mill., hvoraf dog c. 800,000 Europæere — en særlig militær Betydning for Moderlandet. Rekruteringen hviler paa Hvervning i Forbindelse med Værnepligt, der er indført i Princippet, idet enhrer Indfødt i Løbet af Oktober— November i det Aar, han fylder 18 Aar, optages paa Udskrivningslister; visse Fritagelser og Undtagelser finder dog Sted, ligesom Stillingstilladelse er indført. E fter Sessionsbehandling det følgende Foraar indkaldes efter Lodtrækning det af Krigsministeren aarligt fastsatte Kontingent, hvis Størrelse retter sig efter Antallet a f engagés og rengagés (hvervede). Den aktive Tjeneste og Værnepligtens samlede Længde er nu henholdsvis 2 — indtil 2:» 3 Aar — og 10 Aar; de ikke indkaldte, men tjenstdygtige staar ligeledes til Raadighed i 10 Aar. I Øjeblikket er et nyt Lovforslag vedr. Rekruteringen i Algier til Behandling, men det ændrer i det store og hele ikke ved ovenstaaende Regler; Værnepligten ønskes dog forlænget til 15 Aar. Selv om Algierne under Verdenskrigen har afgivet det smukkeste Eksempel paa Loyalitet mod Frankrig, saa vilde det dog — trods alt — være uforsigtigt i Fremtiden helt at se bort fra, at en kra ftig fjendtlig Propaganda under en K rig kan fremkalde visse Forsøg paa indre Uroligheder, hvorfor der maa holdes en fuldt paalidelig Styrke i Algier. Turn’s har c. 2,1 Mill. Indbyggere, hvoraf c. 1,9 Mill. Muselmænd. Ligesom i Algier optages de værnepligtige med det fyldte 18’ Aar paa Udskrivningslister, hvorefter Indkaldelsen af det a f Beyen fastsatte Antal sker ved Lodtrækning. Den aktive Tjeneste varer 3 Aar, Reservetjenestetiden 7 Aar. Visse Fritagelser og Undtagelser samt Stillingstilladelse findes; Hvervning fin der i ikke ringe Grad Sted. Som i Algier er Soldatermaterialet godt. „Pacificeringen" af Tunis er nu saa langt fremskreden, at man ikke nærer Frygt for større, indre Uroligheder under en eventuel Krig, saaledes at et kraftigt Politi anses for tilstrækkeligt til at sikre Ro og Orden; dog er man ikke blind for, at en panislamitisk Propaganda kan skabe en „ung-tunesisk" Bevægelse, som vil kræve Opmærksomhed.
Fransk Marokko har 5,6 Mili. Indbyggere, hvoraf c. Vi- Mili. fremmede. Dette Protektoratland er endnu for en stor Dels Vedkommende ikke pacificeret. Der findes ikke Værnepligt, men de indfødte hverves efter Behov og danner enten særlige marokkanske A fdelinger eller indlemmes i andre Styrker; en Lov af 1923 har nu med et Par Undtagelser ændret de marokkanske Tropper fra „troupes auxiliaires" til „troupes réguliéres". Det vil foreløbig fremdeles være nødvendigt at holde et ret stort Okkupationskorps i Marokko, idet der ogsaa fra det i Flanken liggende spanske Marokko, der er et Urocentrum, kan true visse Farer. Marokkanerne er et haardført, godt og krigerisk Soldatermateriale.
L ’Afrique mire (Fransk Vest-Afrika med c. 13 Mili. Indb. og Fransi: Ækratorial Afrika med c. 2,9 Mili. Ind.). Rekruteringen søges i første Række gennemført ved Hvervning, men der er dog nu ogsaa her i Prin cippet indført alm. Værnepligt. Alle værnepligtige tilstræbes opført paa Udskrivningslister i det Aar, de fylder 20 Aar, og det fornødne Antal udtages ved Lodtrækning; det er dog indlysende, at disse Operationer fremdeles støder paa ret store, praktiske Vanskeligheder, dels paa Grund a f Landenes store Udstrækning, dels paa Grund a f Befolkningens Levesæt (sine Steder no madiserende) og Kulturtrin. Hvert „Distrik t" opstiller et nærmere fastsat Antal hvervede -f- indkaldte. Den aktive Tjeneste er 3 Aar, Reservetjenestetiden 12; de ikke indkaldte, tjenstdygtige er „disponibles" i de 3 Aar, deres Aarsklasse er indkaldt, og herefter staar de i 12 Aar i Reserven. Navnlig Senegalesere er et udmærket Soldaterstof, dog særlig egnet til Fodfolkets Tjeneste; iøvrigt er Udskrivningsinulighederne i ret udstrakte Dele al' fransk A frika endnu begrænsede paa Grund a f Befolkningens daarlige, fysiske Tilstand og lave Kulturtrin, et Fo rhold som det fortræffelige franske Styre dog vil ophjælpe i de kommende Tider.
Det franske Styre har ført Fred, Orden og Ro med sig og har med stor Dygtighed og lleld bekæmpet Hungersnød og Sygdomme, blandt hvilke navnlig Sovesyge og Sumpfeber tidligere har affolket hele Disrtikter; endvidere er disse Egne i økonomisk og kulturel Henseende bragt et mægtigt Skridt fremad. Befolkningen er derfor nu a f disse Grunde, men navnlig ved Børnedødelighedens Indskrænkning i rask Vækst; den er godmodig og tilfreds med den franske Styrelse, hvis Fo rdele den har erkendt, og den finder sig villigt i Værnepligten, som af de nidfødte betragtes som en Slags Skat. Æ kvatorial-A frika, Urskovenes Land, staar dog endnu væsentligt tilbage for Vest-Afrika. Paa Grund a f disse Besiddelsers uhyre Udstrækning og særlige, geografiske Forhold kan der næppe blive Tale om et alvorligt Angreb ude fra, idet et saadant, ført mod Landets Indre, kan bringe selve Ekspeditionskorpset i større Fare end de franske interesser. Maritime Foretagender mod Kysterne maa man derimod være forberedt paa, hvis Fjenden er Herre til Søs. Hvad den indre Ro angaar, mener man i Frankrig ubetinget at kunne regne med disse Koloniers fulde Loyalitet og det saa meget mere, som Islam taber i Betydning og aftager i Fanatisme, jo mere man fjerner sig fra Middelhavet. Frankrig bevarer derfor stor F r ihed med Hensyn til Anvendelsen a f det sorte A frikas Kontingenter til Kolonihæren, og derfor bygger Fremtiden ogsaa i vtesentlig Grad paa distie Elementer. En Vurdering a f det sorte A frika s Betydning for Frankrig i militær Henseende kan imidlertid ikke foretages uden samtidig at pege paa et storslaaet Arbejde, som er projekteret eller under Udførelse: En Jernbane fra Algier tværs gennem Sahara til Timbuktu i fransk Vestafrika ved Nigerflodens øvre Løb. A t denne Bane har den største militære Betydning, ja vel nok hovedsagelig er bygget af militære Grunde, behøver ikke nogen nærmere Paavisning, idet den praktisk talt forbinder Moderlandet med disse fjerne Egne. Tanken om denne Bane er da ogsaa i sin Tid udkastet af General Berthelot. E t andet epokegørende Foretagende i Nutidens Kommunikationshistorie er Citroen-Fabrikkens berømte og dristigt gennemførte Ekspedition tværs gennem Sahara, hvor 5 Citroen-Kégresse Automobiler overvandt den hidtil saa frygtede Ørken og paa 20 Dage — fra 17/ i 2 1922 til V , 1923 — tilbagelagde de 3220 km fra Nordafrika, tværs gennem Sahara ned til Timbuktu, som Karavanerne hidtil brugte et halvt A a r om. En storslaaet og straalende Sejr for fransk Snille og Vovemod ! Allerede nu kan Turen tilbagelægges paa 12 Dage, og herved er de franske Besiddelser i Vestafrika og hermed atter den sorte Hær bleven knyttet nærmere til Modellandet. De praktiske Konsekvenser a f dette Teknikkens nye Fremstød mod Naturen er allerede tagne i den franske liær, idet Citroen Automobilerne som rappe Ørkenheste vedligeholder Forbindelsen med og mellem de spredte Sahara-Kompagnier.
Da det yderligere understreger den sorte Hærs Betydning for Frankrig, skal det nævnes, at Citroen-Fabrikken med dristigt Vovemod og med sikker Tillid til sit Materiel har kastet sig ud i et nyt storslaaet Foretagende : En Ekspedition med 8 Citroen-Kégresse Automobiler ind i det mørkeste Afrika (Fransk Ækvatorial-A frika) fra Colomb-Bechar (den -s/ ]0 1924) over Niamey, Zinder til Tsad Søen, herfra ned til belgisk Congo, atter mod Nord og videre gennem engelsk Sudan til det franske Djibouti ved det indiske Ocean. Da disse Linier skrives, er den væsentligste Del af Turen sejrrigt tilbagelagt. Kame run har med sine 3 Miil. Indbyggere allerede a f Tyskland været militært organiseret og afgiver godt Soldatermateriale. Madagasker har c. 3 |/j, Miil. Indbyggere. Befolkningens rolige Temparament og Loyalitet i Forbindelse med den ringe Befolkningstæthed gør indre Uroligheder lidet sandsynlige. E t Angreb udefra kræver en til Søs overlegen Angriber og helst en nærliggende Basis og kan formentlig derfor foreløbig lades ude af Betragtning. Befolkningen afgiver et godt og alsidig brugbart Soldatermateriale, men Øens fjerne Beliggenhed indskrænker i betydelig Grad dens militære Betydning for Moderlandet. For de to sidstnævnte Besiddelser gælder de samme Rekruteringsbestemmelser som for l’A frique noire. Indo-Kina (Tonkin, Annam, Cochinkina, Kambodja, Laos m. fl.) er en Faktor af den største Betydning inden for det franske Kolonirige. Denne særlige Betydning skyldes flere Aarsager: Besiddelsernes Rigdomme og hele økonomiske Udvikling, deres blomstrende Handel og de almindelige Interesser, som for den civiliserede Verden knytter sig til disse Himmelstrøg, og endelig Koloniernes ret store Befolkning (c. 19 Miil.). A f de anførte Grunde kan Indo-Kina under krigerske Forviklinger blive udsat for haarde Efterstræbelser og det saa meget mere, som store Militærmagter er repræsenterede i dets Nærhed. Disse forskellige Grunde maa bevirke, at Frankrig i første Række maa have sin Opmærksomhed henvendt paa disse Besiddelsers militære Udvikling — og det saa meget mere som Forbindelsen med dem næppe vil kunne opretholdes i Tilfælde a f Kon flikt med en maritim Stormagt. Frankrig tør vel i det store og hele regne med disse Undersaatters Troskab i Tilfælde a f K rig; de har saaledes efter Verdenskrigen over for Moderlandet givet Udtryk for en almindelig Beklagelse af, at Frankrigs gule Sønner paa Grund af Forholdene ikke har ydet en større Indsats for Moderlandets Forsvar, end Tilfældet har været. Men man maa dog ikke være blind for, at Bolschevikerne i det fjerne Østen driver en meget paagaaende og kra ftig Propaganda, at der i nogle Befolkningslag findes „en gul Bevægelse", og at visse Karakteregenskaber hos Dele a f Befolkningen kan blive en Kilde til Uro. Selv om det maritime Forsvar maaske spiller den største Rolle, saa maa dog den fulde Opmærksomhed i Fremtiden ogsaa være rettet paa Hæren, idet særlig kinesisk eller siamesisk Territorium kan tjene som Basis for landmilitære Operationer, og der maa skabes et kraftigt, stærkt mobilt Landforsvar og udvikles gode Forbindelseslinier; Anlægget a f Banen Hano'i— Annam — Sai'gon vil her spille en fremtrædende Rolle. Medens Annamitterne (c. 5 Mili.) og Tonkineserne (c. 6,8 Mili.) er udmærkede, villige og intelligente Soldateremner, staar Indbyggerne i Cochinkina (8,8 Mili.) og Laos (c. 0,8 Mili.) af flere forskellige Grunde ret lavt i Retning a f militære Egenskaber; Indb. i Kambodja staar omtrent midt imellem. Rekruteringen hviler som overalt i 1’ Række paa Hvervning, men Værnepligt er nu indført i Princippet og udnyttes i det Omfang, Forholdene gdr det nødvendigt og tilstedeligt. Indkaldelsen sker efter Lodtrækning; den aktive Tjeneste er forskellig i de forskellige Kolonier og varer fra 8— 5 Aar, Værnepligtstiden overalt i 15. Den nærmere Udførelse af Rekruteringslovens Bestemmelser er ganske overladt til Generalguvernøren alt efter de forskellige Racers Ejendommeligheder. Sæder og Temperament. E fter ovenstaaende Skitse a f de enkelte Koloniers militære Forhold og Muligheder skal vi nedenfor se, hvorledes Værnepligtsmassen er tænkt udnyttet ved det Ilærlovsforslag, som for Tiden er til Behandling i Frankrig. A f den nordafrikanske Hær og Kolonihæren paatænkes opstillet nedenstaaende Antal Fodfolksenheder:
Omsættes alle Enheder — de 5 batis. d’inf. légère d’A frique og Sahara-Komp. fraregnet — til Regimenter, er a f de 159 Regimenter Fodfolk, som Ilærlovsforslaget forudsætter, de
10 régiments blancs col.,
80 regiments indig. nord-africains,
89 régiments indig. col.,
medens Fordelingen inden for fransk Magtomraade tænkes saaledes :
Af Hærens f. T. c. 660,000 Mand store Fredsstyrke udgør i Øjeblikket les indigènes col. de 98,000 og les indigènes nord-africains de 91,000, ialt 189,000 Mand. Det er indlysende, at en yderligere Udnyttelse af Kolonitropperne aabner Mulighed for en Nedsættelse af Tjenestetiden for de franske Tropper til 1 Aar, idet Hærens Fredsstyrke kan holdes oppe ved indfødte, et Forhold, der dog ikke kan bøde paa den Kvalitetsforringelse, som den franske Hær vil komme til at lide paa Grund af den kortere Tjenestetid.
Da ovenstaaende Oversigter over Fodfolket er den bedste Maalestok for den Betydning, som Kolonihæren vil faa i Frankrigs kommende Hærordning, skal vi ikke trætte med at anføre tilsvarende Oplysninger for de andre Vaaben, men det vil a f det fremførte sikkert forstaas, i hvor høj Grad man i Frankrig bygger paa Kolonierne i militær Henseende og søger at udslette det Skel, som hidtil har bestaaet med Hensyn til Anvendelsen under K rig af Moderlandets og Koloniernes Styrker. Fremtidens Løsen er: Een Ilær, een Opgave — Kampen for den franske Jord!
Januar 1925.
