Log ind

Danske internationale flådeoperationer i det 21. århundrede

Der var engang 

Den danske flåde har siden vikingetiden haft en historisk tradition for at  operere i fremmede farvande. Danmark har som en betydende søfartsnation  gennem tiderne haft brug for at forsvare sine omfattende søfartsinteresser, der  primært lå i Nord Atlanten, Østersøen og Europæiske farvande. Men  søfartsinteresserne havde også global karakter med oprettelse af kolonier i  Caribien, langs Afrikas østkyst og i Indien. Så set i det historiske perspektiv er  der intet nyt i, at den danske flåde opererer uden for dansk nærområde. Men  når det er sagt, hører det samtidig med til historien, at Danmark mistede sin  status som flådemagt i begyndelse af 1800 tallet, da England i to omgange  nedkæmpede og kaprede den danske flåde. Efter Danmarks deroute som  flådemagt, blev det efterhånden umuligt for Danmark at opretholde sin  kolonimagtsstatus, og de sidste kolonier i Caribien blev solgt i til USA i 1917,  der var derfor i praksis ikke længere brug for en dansk flåde, der kunne operere  på den anden side af Skagen bortset fra flådens vedvarende operationer ved  Færøerne og Grønland.

I nyere tid og især i tiden efter 2. verdenskrig har den danske flåde  hovedsageligt opereret i hjemlige farvande med fokus på forvaret mod  invasion fra øst som et led i NATOs overordnede strategi mod Warszawa  Pagten. Denne fokus rettede flåden både i tanke, øvelse og handling. Vægten  på operationerne i og omkring Østersøen forblev i efterkrigstiden og i  særdeleshed under den kolde krig kerneproduktet for det danske Søværn.  Dette ændrede sig dog radikalt efter kommunismens kollaps i Østeuropa, og  da det danske Folketing den 31. august 1990 besluttede at sende Korvetten  OLFERT FISCHER til den Persiske Golf for at deltage i FN blokaden mod Irak.  Derved kom Korvettens deltagelse i Golf krigen ikke bare til at stå som en  radikal ændring af dansk forsvars‐ og sikkerhedspolitik, men den kom også til  at stå som en milepæl for det danske Søværn, der efter denne dato igen  begyndte at vende blikket væk fra Danmark og ud i verden. Dansk deltagelse i  internationale flådeoperationer har således været en væsentlig del af Søværnets opgaver i tiden efter Murens fald, og det vil givet sætte et stort  præg på Flådens hverdag i det 21 århundrede.

 

Internationalt engagement

Tilmeldingen af Korvetten OLFERT FISCHER til FN operation Desert  Shield/Desert Storm i 1991 gav et fingerpeg om hvorledes danske enheder med  succes kunne operere i fremmede farvande og under fremmed operativ kontrol  (OPCON) til trods for, at enhederne var bygget og udrustet til sejlads i dansk  nærområde. Efter denne operation, har danske enheder hovedsageligt  Korvetter været tilmeldt adskillige internationale operationer både i NATO regi  men også i regi af the Coalition of the Willing and Capable. Blandt andet deltog  Korvetterne NIELS JUEL og PETER TORDENSKIOLD som en del af NATO  stående Atlanterhavsstyrke STANAVFORLANT på skift i Operation SHARP  GUARD i årene 1992‐96, hvor de var en del af flådeblokaden mod  Serbien/Montenegro. Enhedernes primære opgave var i den forbindelse  patruljevirksomhed i Adriaterhavet ud for den serbiske/montenegrinske kyst  herunder anråb og boarding af civile handelsskibe.  

Senere ydede Danmark et aktivt bidrag til NATO’s overvågning af det  østlige Middelhav i operation Active Endeavour, hvor enhederne under OPCON  af COMNAVSOUTH udførte patruljevirksomhed herunder kontrol af den civile  skibstrafik. Korvetterne deltog på skift i denne operation i årene 2001 til januar  2002. Og som noget nyt i Danmarks internationale engagement deltog ubåden  SÆLEN i samme operation i 2002. Det var første gang en ubåd opererede uden  for dansk nærområde på en længerevarende mission. Operation Active  Endeavour blev iværksat af NATO som følge af 9‐11 som et led i krigen mod  terror, og den er i bund og grund en intensiveret farvandsovervågning i det  østlige middelhav og i området omkring Gibraltarstrædet (STROG). STROG  delen af Active Endeavour havde til formål at sikre skibstrafikkens passage af  Gibraltarstrædet gennem eskorte af trafikken. To danske FLYVFISKEN‐kl  enheder deltog i 2003 i STROG operationen sammen med M‐LOG under  OPCON af COMNAVSOUTH og under TACON af SPAMARFOR. Operation  Active Endeavour er stadigvæk i gang, og fremtidig dansk flådedeltagelse kan  ikke udelukkes.

Indtil nu har dansk deltagelse i internationale flådeoperationer været et  resultat af politiske ad hoc tilmeldinger til forskellige operationer, hvor det  danske Folketing med varierende flertal har ønsket at yde et dansk  styrkebidrag. Operationerne er enten foregået i NATO regi eller i regi af  Coalition of the Willing and Capable, hvor Danmark har afgivet den operative  kontrol med enheden til anden myndighed. Desuagtet at danske enheder de senere år rent rutinemæssigt er indgået i STANAVFORLANT og Mine Counter  Measures Forces North (MCMFORNORTH), har evt. dansk deltagelse i  internationale operationer krævet vedtagelse i Folketinget også i de tilfælde,  hvor STANAVFORLANT og MCMFORNORTH som samlet styrke har deltaget i  NATO live operationer eksempelvis operation Active Endeavour eller operation  Allied Harvest i 1999.  

At man ikke kan påpege et egentligt mønster for danske flådeoperationer  illustreres bedst af Korvetten OLFERT FISCHER deltagelse i krigen mod Irak,  idet enheden først var planlagt til deltagelse i operation Active Endeavour men  undervejs til operationsområdet blev Korvetten omdirigeret til den Persiske  Golf for at deltage i operation Iraqi Freedom. Korvetten blev primært indsat på  patruljevirksomhed i den nordlige del af Golfen som en del af Task Force 55  under OPCON af COMFIFTHFLT. Ubåden SÆLEN, der var ved at færdiggøre  sin deltagelse i Active Endeavour i Middelhavet blev ligeledes sendt til Golfen  for at deltage i Iraqi Freedom. Ubåden blev primært indsat på patrulje i Gulf of  Oman ud for Irans kyst som en del af Task Force 54.

Af andre internationale flådeoperationer med dansk deltagelse kan  nævnes Operation Counter Drug i 2001, der foregik i Caribien, hvor en Korvet  indgik i en multinational styrke i kampen mod den omfattende  narkotikasmugling fra Sydamerika primært med USA som mål for smuglingen.  Operation Counter Drug foregik i samarbejde med den amerikanske kystvagt  og den hollandske flåde, men alle nationale myndigheder i området var  principielt involveret.  

Som noget nyt har Forsvaret chartret et civilt RO/RO skib TOR ANGELIA,  der til dagligt drives af Søværnets Operative Kommando. Dette pilotprojekt er  søsat på baggrund af NATO topmødet i Prag i 2002, hvor NATO konstaterede  et behov for øget strategisk løftekapacitet på søsiden. TOR ANGLIA sejler i  princippet for det danske Forsvar, men ledigkapacitet chartres ud til andre  NATO lande. Pilotprojektet forløber foreløbigt over en toårig periode, og  projektet er udvidet med endnu et RO/RO skib i 2004.

 

Forandring er påkrævet 

Til trods for, at Søværnet kan trække på mange års erfaring for operationer i  kystnære farvande (The Littorals) er det evident, at ændringen i flådens  operationsfokus fra nationalt forsvar til fokus på internationale operationer nu  og i fremtiden vil have en afsmittende indvirkning på fremtidige behov for  øvelsestyper og træning. Selv om behovet for at øve generelle krigsmæssige  færdigheder stadigvæk er til stede, vil der være behov for at skræddersy  øvelsesvirksomheden til fremtidens internationale opgaver. Det er blandt  andet i denne sammenhæng oprettelsen af Søværnets Taktiske Stab (STS) som myndighed 1. januar 2001 skal ses. STS eller Danish Task Group (DATG)  som myndighedens rettelig benævnes, når den optræder i internationale  sammenhænge, var oprindeligt et pilotprojekt under Chefen for 2. eskadre.  Men projektet blev gjort permanent med det formål, at DATG ikke kun skulle  kunne deltage i internationale flådeoperationer men også skulle kunne lede  dem. Oprettelsen havde ligeledes til formål at sikre en samordning og  internationalisering af Søværnets øvelsesvirksomhed. Den store nationale  flådeøvelse DANEX blev i år 2002 for første gang gennemført med et direkte  sigte på flådens fremtidige internationale opgaver, idet den blev gennemført  som en Joint/Combined Maritime interdiction/Non Combatant Evacuation  Operation, hvor DATG som en samlet flådestyrke fik lejlighed til at øve en bred  vifte af de typer af operationer, Søværnet kan forvente at skulle deltage i  fremover i et internationalt sammenhæng.  

 

Hvor er vi på vej hen? 

Et spørgsmål der set i lyset af den internationale udvikling stadigvæk bliver  svære og svære at svare præcist på. Det eneste svar, der kan gives med  sikkerhed er. ”Vi er på vej”. Forsvarsforliget 2005‐2009 pålagde det danske  forsvar et krav om transformation fra nationalt orienteret forsvar til et  internationalt orienteret værktøj. Denne transformation er Søværnet godt i  gang med, og med det nuværende nybygningsprogram, der indeholder  Fleksible Støtteskibe (FSS) og Patruljefregatter er muligheden for en fremtidig  international fokusering sikret. Når det første FSS leveres i år 2007 vil Danmark  for alvor have mulighed for at byde ind med en enhed, der kan deltage i alle  internationale operationer uden begrænsninger, og som samtidig vil kunne  tilbyde en fleksibilitet, der ikke før er set i international sammenhæng, hvor de  fleste flådeenheder en højt specialiseret. Om flådens fremtidige indsættelse  bliver i regi af NATO, som led i tilmeldingen til NATO RESPONSE FORCE  (NRF), et eventuelt bidrag til en EU styrke eller som led i The Coalition of the  Willing and Capable er i virkeligheden en politisk afgørelse. Og om det  fremtidige operationsmønster forbliver det samme altså med tilmelding af  enkelte enheder på ad hoc basis, eller Danmark vælger at tilmelde DANISH  TASK GROUP som koncept for at lede en international flådeoperation,  afhænger også af den politiske vilje til engagere Danmark internationalt, men  Søværnet er under alle omstændigheder klar til at levere enheder, der kan  deltage i alle former for operationer, der knytter sig til The Littorals.

Da det fremtidige operationsområde og det fremtidige operationsmønster  ikke med sikkerhed kan udpeges på forhånd, er det nødvendigt at fokusere på  nogle få nøgleord som rettesnor for Søværnet frem for på forhånd at lægge sig  fast på et operationsmønster, disse nøgleord er:

• Parathed (Availability).  

• Evnen til at deployere globalt (Deployability).  

• Fleksibilitet (Flexibility).  

• Evne til at samarbejde med andre nationer ‐ plug and play (Interoperability).  

Availability: Hensynet til Danmarks politiske troværdighed internationalt  set og hensynet til Søværnets troværdig generelt er vigtig, derfor skal  Søværnet kunne levere varen, når der bliver brug for det. Hensynet til evt.  operations gennemførelse kan også kræve, at enhederne er klar på givet varsel.  

Deployability: Fremtidige konflikter må forventes at kunne optræde  overalt. Hvis Danmark vil være med internationalt, skal Flåden kunne  deployere der hen, hvor behovet opstår. Flåden skal derfor på forhånd ikke  være begrænset til et bestemt geografisk område eller verdensdel.

Flexibility: De fremtidige trusler og opgaver er næppe lette at forudsige.  Søværnet skal derfor kunne håndtere alle opgaver, der knytter sig til  operationer i The Littorals på globalt plan, og Søværnet skal samtidig være  parat til at omstille sig fra opgave til opgave, samtidig med at enhederne skal  være i stand til at løse flere opgaver samtidig.  

Interoperability: NATO, EU Coalition of the Willing and Capable; der er  mange aktører på den internationale scene. Det må forudses, at Danmark ikke  bliver alene om at løse en given opgave i fremtiden. Derfor er det vigtig, at  Danmark kan operere sammen andre nationer. Den hurtige teknologiske  udvikling inden for militærteknologi (RMA) stiller alle nationer overfor store  udfordringer. Danmark bliver derfor nød sikre en udvikling, der fremmer plug  and play princippet, således at Flåden til stadighed kan kommunikere teknisk  set med øvrige nationer.

Det danske Søværn med dets kommende enheder og nuværende FLEX  princip, som allerede nu er en vigtig del af Flådens koncept, lever fuldt ud op til  de fremtidige krav, der måtte stilles fra politisk side med hensyn til dansk  engagement på den internationale scene. I fremtiden vil Danmark være i stand  til med dets enheder og enhedernes sensor og våbensystemer at levere en bred  palette af de krigsmæssige kapabiliteter, der kræves af operationer i The Litorrals internationalt set eksempelvis:

 • Krisestyring (overvågning, sekundært kombattant)  

• Kommandoskib (stab 6‐10 mand)  

• Fredsstøtte (globalt)  

• Katastrofehjælp (globalt)