Af chefkonsulent Ena Bjerregaard, Dansk Industri, chef for "Forsvars- & Aerospaceindustrien i Danmark" under DL.
Baggrund
Dansk forsvarsindustri blev etableret på basis af samarbejde med udenlandske forsvarsmaterielleverandører i forbindelse med forsvarsmaterielanskaffelser, hvis man ser bort fra værftsindustrien, som har sin helt specielle skibsbygningstradition. I slutningen af 1960'erne og i løbet af 1970'erne opdyrkedes systemet med kompensationsaftaler i forbindelse med forsvarsmaterielanskaffelser fra udenlandske leverandører. Disse kompensationsaftaler var baseret på rene underleverandøropgaver til en række danske virksomheder, hvor den udenlandske hovedleverandør stod for udviklingen af systemerne. Siden blev samarbejdsrelationerne udvidet med overførsel af teknologi og management systemer, hvorved de danske virksomheder opnåede en kompetenceudvikling, der satte virksomhederne i stand til at vinde kontrakter på redesign og opdatering af visse dele af de udenlandske forsvarssystemer. Det teknologiske løft samt deltagelse i det internationale forsvarsmaterielsamarbejde satte endvidere nogle af de danske virksomheder i stand til at udvikle egne produkter, der har vundet international anerkendelse. Dette er i høj grad sket i samarbejde med det danske forsvar. Erfaringerne viser, at samarbejde med de nationale myndigheder er en forudsætning for gennembrud på andre nationers forsvarsmater i elmarked. En summarisk oversigt over fremkomsten af dansk forsvarsindustri:
1950'erne: Dansk forsvarsmateriel via Marshall-hjælpen fra USA. Import af alt forsvarsmateriel. Ingen dansk produktion.
1960'erne: Offset/kompensationsaftaler tages i anvendelse, formentlig "opfundet" i Holland. Medproduktion for dansk industri efter "blue print", f.eks. på Draken-fly anskaffelsen.
1970'erne: Særlige danske behov i forbindelse med forsvarsmaterielanskaffelser erkendes (udenlandske systemer ofte for store og dyre). F-16 anskaffelsen basis for medproduktionsprogram. Mindre dansk produktion vokser frem.
1980'erne: Accept af dansk industris formåen. Industripolitisk tænkning i nogen udstrækning. Erkendelsen af fordele ved en dansk forsvarsindustri vokser frem.
1990'erne: Dansk forsvarsindustri vinder international anerkendelse. Samarbejde om eksport af dansk udviklet udstyr. Drøftelser om åbent europæisk forsvarsmaterielmarked og europæisk konkurrencedygtighed over for USA.
Den nuværende situation
Nogen klar og entydig definition af "forsvarsindustri" set fra en dansk synsvinkel findes ikke, men erfaringer fra både nationalt og internationalt forsvarsindustrisamarbejde gennem en årrække har ført til en anvendelig model for, hvad der med rimelighed kan kaldes dansk forsvarsindustri:
- virksomheder, der leverer direkte til forsvaret (systemer, delsystemer, leverancer inden for teknologi svarende til MAP-projekter)
- virksomheder, der kan samarbejde med udenlandske forsvarsmaterielleverandører (på projekter svarende til MAP-projekter).
Dansk forsvarsindustri repræsenterer virksomheder over hele spektret, fra (i dansk målestok) store virksomheder med egenudvikling af produkter til små virksomheder, der har opdyrket kompetencer på teknologiske nicheområder. Styrkeområderne ligger først og fremmest inden for avanceret elektronik, kommunikation, softwaresystemer, mekanik og nye materialer. De seneste års udvikling har understreget betydningen af, at virksomhederne må specialisere sig. Den traditionelle underleverandørrolle bliver i stigende grad vanskelig at overleve på som forretningsgrundlag. Hvad enten man som virksomhed ønsker at placere sig som markedsførende eller ønsker at passe sig ind i teknologiske nicher, skal hverdagen og de daglige forretninger fortsættes. For dansk forsvarsindustri, der sammenlignet med udenlandsk forsvarsindustri har begrænsede ressourcer og ikke nyder samme offentlige bevågenhed, må det betragtes som en væsentlig styrke, at der med tiden er opnået kontrakter, der er vundet i konkurrence med udenlandske leverandører, både nationalt og internationalt. Samarbejdet med det danske forsvar herom må endnu en gang understreges, da kunden - det nationale forsvar - er en væsentlig garant for produktet i eksportsituationen. Muligheden, for at forsvaret kan bistå forsvarsindustrien i forbindelse med eksport, blev konfirmeret ved vedtagelse af aktstykke i 1995. Det fremgår heraf, at "Forsvaret kan samarbejde med dansk industri om udvikling, salg og markedsføring mv. af dansk forsvarsmateriel mod som minimum at få dækket forsvarets meromkostninger". Forsvarets militærfaglige ekspertise er et vigtigt aktiv i forbindelse med industriens markedsføring.
Industrisamarbejdsaftaler i forbindelse med forsvarets materielanskaffelser
Det tidligere omtalte system med indgåelse af kompensationsaftaler i forbindelse med danske anskaffelser af forsvarsmateriel fra udenlandske leverandører eksisterer stadig, men har undergået en udvikling. I 1991 ændredes "kompensationsaftaler" til "Industrisamarbejdaftaler" og kravet om kvalitet i de udenlandske kontrakter til dansk industri hævedes og satte fokus på først og fremmest at skulle være forsvarsindustrirelateret. Denne ændring var begrundet med dels beredskabsmæssige hensyn og dels talrige eksportmæssige begrænsninger for dansk forsvarsindustri: Krigsmaterielloven, Våbenloven samt andre nationers beskyttelse af den nationale forsvarsindustri, hvorved så at sige alle forsvarsmaterielmarkeder har været lukkede med undtagelse af det danske. Forhandlinger med udenlandske fors varsmaterielle verandører om samarbejde med dansk industri er oftest ganske ressourcekrævende, og mange parter er involveret. En umiddelbar reaktion fra mange udenlandske forsvarsmaterielleverandører er oftest at placere mere betydningsløse kontrakter hos danske virksomheder, hvis der ikke bliver stillet krav om teknologisk indhold, der i det mindste svarer til det anskaffede system. At fokusere på forsvarsrelateret samarbejde vil oftest medføre samarbejde på et højere teknologisk niveau. Da dansk forsvarsindustri efterhånden har nået et teknologisk niveau, hvor de danske virksomheder ikke behøver at forholde sig afventende, men i stigende grad kan være førende, udvides samarbejdspotentialet fra traditionelt underleverandørarbejde i form af medproduktion på eksisterende systemer til at omfatte samarbejdsrelationer på alle forsvarssystemer i den udenlandske leverandørs "inventory". Dette giver mulighed for dansk deltagelse i nye materielsystemer på et så tidligt tidspunkt som muligt. Det fremføres ofte fra udenlandske forsvarsmaterielleverandører, at dansk forsvars-industri er for dyr, med andre ord ukonkurrencedygtig. Dette står i kontrast til det forhold, at dansk forsvarsindustri i de senere år har vundet langt de fleste kontrakter på konkurrencemæssige vilkår, og at disse kontrakter i stor udstrækning ikke er affødt af de Industrisamarbejdsaftaler, der er indgået i forbindelse med Forsvarets materielanskaffelser. Det forekommer nærliggende at drage konklusionen, at en mere målrettet indsats over for de udenlandske forsvarsmaterielleverandører/samarbejdspartnere i form af krav om forsvarsrelateret samarbejde vil kunne føre til et øget teknologisk niveau i kontrakter placeret i Danmark og øget eksport for dansk forsvarsindustri. Med det gode samarbejde mellem forsvarets myndigheder, Erhvervsfremme Styrelsen og DI/forsvarsindustrien forsøges målet nået. Med det nuværende internationale scenario for forsvarsindustri er der basis og også behov for at bygge videre på en strategisk forsvarsindustripolitik. Denne fælles indsats hænger uløseligt sammen med gennemførelsen af forsvarets materielanskaffelser. Den gensidige opbakning skulle gerne føre til, at forsvaret får det bedst mulige udstyr (efter eget valg) for de midler, der er politisk accept for i forsvarsbudgettet, og at dansk forsvarsindustri opnår en øget eksport til gavn for handelsbalancen.
Forsvars- & Aerospaceindustrien i Danmark - FAD
Gennem mange år blev forsvarsindustriens interesser varetaget af et forsvarsmaterieludvalg, der oprindelig var forankret i Industrirådets og siden i Dansk Industris udvalgsstruktur. Med det formål at gøre forsvarsindustriens interessevaretagelse bredere og i overensstemmelse med DI's foreningsstruktur i øvrigt blev det besluttet at etablere en brancheforening for forsvars- og aerospaceindustrien, FAD, i DI-regi. Brancheforeningen blev etableret ved en stiftende generalforsamling den 18. juni 1996 og talte fra starten 11 virksomheder. Siden har yderligere 4 virksomheder tilsluttet sig FAD. FAD har pr. 1. januar 1997 følgende medlemmer:
Alcatel Kirk A/S Bruhn NewTech A/S Computer Resources International A/S Danish Aerotech A/S DYNATECH A/S Hamann Electronics A/S HMK Industri A/S INFOCOM Systems A/S JAIVISION A/S Nea-Lindberg A/S A/S Roulunds Fabriker E. Falck Schmidt A/S Systematic Software Engineering A/S TERM A Elektronik A/S Per Udsen Co. Aircraft Industry A/S.
For at sikre foreningens erhvervspolitiske gennemslagskraft og for at styrke virksomhedernes deltagelse i det nationale og internationale forsvarsindustrisamarbejde er det vigtigt, at foreningen kan optage virksomheder fra en meget bred kreds af forsvarsrelaterede virksomheder. Set i international sammenhæng er det naturligt, at også dansk forsvars- og aerospaceindustri samler sin interessevaretagelse i ét organ, som kan sammenlignes med andre NATO-landes. Specielt for de mindre nationer kan kontakten mellem forsvarsindustriorganisationerne bidrage til formulering af fælles synspunkter i dialogen med de store nationer om fremtidsvisionerne for forsvarsindustrien.
Ud over at varetage de fælles branchespecifikke industriinteresser er ét af målene med FAD's etablering at skabe en gruppering af virksomheder, som i beredskabsmæssig sammenhæng kan præstere en teknologisk "agtpågivenhed", der kan anvendes både af forsvaret nationalt og af udenlandske kunder, herunder både myndigheder og virksomheder. FAD's sekretariat er placeret i DI, som hermed bidrager med ressourcer til forsvarsog aerospaceindustriens interessevaretagelse, og kan bistå Forsvaret med distribution og anvendelse af de oplysninger, som Forsvaret stiller til rådighed for industrien.
EDIG og NIAG
I European Defence Industry Group (EDIG), hvor de 13 europæiske NATOnationers forsvarsindustri er repræsenteret, har drøftelserne om europæisk forsvarsindustris fremtid taget fart inden for de seneste par år. Der er udpeget et antal emner, hvorom der er opnået enighed. For disse emner har EDIG udarbejdet "position papers" med henblik på drøftelser med bl.a. WEAG og EU Kommissionen, der i stigende grad interesserer sig for forsvarsområdet, men indtil videre uden egentlig kompetence på området. EDIG er forsvarsindustriens organ og officielt udpegede dialogpartner for WEAG, Western European Armaments Group, forum for de 13 europæiske NATO-nationers forsvarsmyndigheder. I NATO Industrial Advisory Group (NIAG) er der fokus på det transatlantiske forsvars- og forsvarsindustrisamarbejde, og NIAG kan af Conference of National Arma-ments Directors (CNAD) opfordres til at udføre "prefeasibility studies" for teknologier og projekter, som kan have NATO's eller et antal NATO-nationers interesse. NIAG er forsvarsindustriens adgang til direkte dialog med CNAD. Dansk forsvarsindustri er sammen med FAD's sekretariatschef repræsenteret i både EDIG og NIAG og yder en aktiv indsats på møderne og i forbindelse med udarbejdelse af "position papers" vedrørende forsvarsindustriens fremtid. Posten som "Head of Delegation" går på skift blandt de direktører, der tegner FAD's medlemsvirksomheder, der dermed investerer egne ressourcer til deltagelse i det internationale forsvarsindustrisamarbejde for at være med til at følge og præge fremtiden for forsvarsindustrien, både nationalt og internationalt. Forsvarsindustrien har via arbejdet i EDIG og NIAG mulighed for at give myndighederne kvalificeret modspil over for WEAG og CNAD, og Head of Danish Delegation for EDIG og NIAG samt FAD's sekretariatschef bliver inviteret til at deltage i formøder til WEAG-NAD- og CNAD-møder.
Forsvarsindustriens fremtid
Der har i løbet af de senere år været flere gode eksempler på udvikling af egne produkter og delsystemer i dansk forsvarsindustri, som er sket i samarbejde med forsvaret. En videreførelse af udviklingsopgaver på produkter og services til det danske forsvar og de efterfølgende eksportmuligheder vil styrke den danske forsvarsindustri. Desuden medfører disse samarbejdsprojekter, at forsvaret får tilbageført de investerede ressourcer i form af licenspenge, industriens beskæftigelse styrkes, og et politisk mål om at øge antal af danske arbejdspladser nås. Et andet udviklingspotentiale for dansk forsvarsindustri ligger i videreførelsen af EUCLID-programmet (European Cooperation for the Long Term in Defence). Siden starten på EUCLID i 1990 har der været deltagelse fra dansk forsvarsindustri. Programdeltagelse har været en krævende proces for de involverede parter, men det vurderes at have indbragt fordele for både de deltagende virksomheder og for forsvaret. Det oprindelige formål med EUCLID var en styrkelse af europæisk forskning og udvikjing på materielområdet. I 1995 blev EUCLID suppleret med EUROFINDER, som giver mulighed for nye projektforslag. Dansk forsvarsindustri er interesseret i, at EUCLID/EUROFINDER fortsætter som ét af de satsningsområder, hvorigennem virksomhedernes teknologiske base og de internationale relationer kan styrkes, men det vurderes, at det kunne være formålstjenligt at gøre programmerne mere målrettede og produktorienterede. Set i relation til de internationale forhold er der siden Den kolde Krigs ophør sket en gradvis reduktion af forsvarsbudgetter og en revurdering af forsvarsmaterielsystemer. De beskårne budgetter og de reducerede behov for materiel har medført, at der udbydes færre nye forsvarsmaterielprogrammer, og forsvarsindustrien i den vestlige verden har gennemgået en drastisk nedskæring og restrukturering. Den teknologiske udvikling går i retning af teknologitunge og personelbesparende forsvarssystemer, og behovet, for at flere nationer deler omkostningerne og arbejder sammen om udvikling af nye systemer, er stigende. Med færre økonomiske ressourcer vil der i samarbejdsprogrammerne blive satset på "single sources", og nationale begrænsninger, der ikke svarer til eksportforholdene for de øvrige deltagende nationer, vil betyde, at den nationale forsvarsindustri udelukkes fra deltagelse. Denne stigende internationalisering af såvel forsvarsmaterielprogrammer som forsvarsindustrien understreger betydningen af en harmonisering af eksportlovgivningen blandt NATO-landene. Den nuværende fortolkning og administration af den danske våbenlov sætter store begrænsninger for danske virksomheders udviklings- og afsætningsmuligheder i forhold til virksomheder i de øvrige EU- og NATO-lande. Dette medfører, at danske virksomheder ikke kan deltage i samarbejdsprojekter, der omfatter leverancer til en lang række tredielande, som vore samarbejdspartnere inden for NATO ikke har betænkeligheder ved at levere til. Der bør i den forbindelse peges på distinktionen i terminologien "forsvarsmateriel" og "krigsmateriel", idet der for dansk forsvarsindustris vedkommende er tale om udvikling og produktion af "forsvarsmateriel" og dertil knyttede systemer og ikke "krigsmateriel" i form af dræbende våben. En harmonisering af eksportlovgivningen inden for Europa har ikke kun betydning for kommende internationale samarbejdsprogrammer, men generelt for fremtidens forsvarsindustri i Europa. Det er generelt erkendt, at der er overkapacitet i europæisk forsvarsindustri, og at europæisk forsvarsindustri må øge sin konkurrencedygtighed over for specielt USA, som er den største leverandør af større forsvarsmaterielsystemer til den vestlige verden. I USA er der i løbet af få år gennemført meget store reduktioner og sammenlægninger i forsvarsindustrien, så der efterhånden kun er forholdsvis få, store forsvarsmaterielleverandører tilbage, f.eks. Lockheed Martin, Boeing og Raytheon, som på specialområder med tiden kan opnå en monopollignende stilling. Disse sammenlægninger har kunnet gennemføres ganske hurtigt, da det er foregået inden for de samme nationale grænser. Det er for tiden et fremherskende synspunkt, og at eneste middel til overlevelse for europæisk forsvarsindustri er tilsvarende konsolideringer, men for at dette kan finde sted, må nationale grænser overskrides i forbindelse med sammenlægninger af virksomheder. Nationale forhold, bl.a. vedrørende eksportlovgivning og hensyn til national forsyningssikkerhed, forhindrer endnu, at europæisk forsvarsindustri kommer i gang med en større restrukturering. Den videre udvikling er derfor i høj grad afhængig af politiske initiativer, og de store nationer, hvor forsvarsindustrien har langt større politisk bevågenhed, må formodes at have størst indflydelse i processen. Dansk forsvarsindustris fremtid vurderes som gående i positiv retning, i høj grad baseret på den nicheorienterede kompetence, der er fremherskende. Hvorledes konsolideringer nationalt og internationalt kommer til at præge billedet, afhænger af flere faktorer, herunder i væsentlig grad muligheden for at deltage i det internationale forsvarsindustrisamarbejde.
