Af Kaptajn Halvor Jessen.
Af en meget interessant Artikel med Overskrift „Lücken" i „Militär Wochenblatt" Nr. 8 af 25. August 1928 skal anføres nedenstaaende 4 Citater:
1. „Øvelsesleder, Bataillonschef og Chefen for det tunge Maskingeværkompagni vender som Regel hjem fra Øvelserne med en utilfredsstillende Følelse af, at et eller andet i Sammenvirkningen mellem Vaabnene endnu ikke er rigtigt: Foran for tætte Skyttehobe og Mangel paa tilstrækkelig brede Mellemrum, der tillader Gennemskydning, og bagude tunge Maskingeværer, hvis Ild mod de i Øjeblikket vigtige Maal bliver hindret. Paa Øvelsespladserne og i Militærlitteraturen kommer den Klage stadig frem, at Infanterikompagnierne ingen Mellemrum overlader til de tunge Maskingeværer, og man skyder Skylden paa „Ausbildungsvorschrift", som ikke tilstrækkeligt indskærper Dannelsen af Mellemrum."
For at komme ud over Vanskelighederne for de tunge Maskingeværers Deltagelse i Kampen stiller Forfatteren følgende Krav:
2. „Det tunge Maskingeværkompagni uiaa være i Stand til selvstændigt — d. v. s. uden at faa Skyttegrupper indblandet — at føre et Angreb frem i eget Fægtningsafsnit“ og
3. „ Det tunge Maskingeværkompagni skal kunne kæmpe alene i forreste Linie inden for Bataillonen."
Om Bataillonen paa 3 Fodfolkskompagnier og 1 tungt Maskingeværkompagni udtaler Forfatteren endelig:
4. „Ausserdem hat man die heilige Dreizahl an Schützen-Kompn., welche angeblich ungeheuer zweckmässig, in Wirklichkeit aber führertechnisch scheusslich ist." — fordi Bataillonschefen ingen Indflydelse faar paa Kampen, saa snart hans eneste Reservekompagni er sat ind.
Ovenstaaende 4 Punkter belyser udmærket Grundene til, at jeg i saa mange Aar har kæmpet mod at gøre Bataillonens ene Kompagni til et tungt Maskingeværkompagni. De under 2 og 3 anførte K rav kan aldrig opfyldes af Udlandets tunge Maskingeværkompagnier og heller ikke a f et Rekylgeværkompagni med en 25 kg tung Trefod, men Kravet kan opfyldes a f det „danske" Kompagni med den lette Lavet, saaledes som jeg indgaaende har belyst det i mine taktiske Eksempler m. v. her i Tidsskriftet. Derfor min stadige Kamp for en La vet, der ikke vejer mere end Rekylgeværet og altsaa kan medføres i Fodfolkets almindelige Kampgrupper under March og under Angreb, og som giver Rekylgeværet samme Præcision som Udlandets tunge Maskingeværer. Udlandets samstemmende gunstige Bedømmelse a f den lette Madsen-Lavet, der indgaar i den „danske" Bataillon, er mig den sikreste Garanti for, at Lavetten tilfredsstiller Krigens Krav.
Men Kaptajn Hart'z kendte ikke den lette Lavet til det danske Rekylgevær, der indgaar i den „danske" Bataillon, da han rettede sit første Angreb paa Lavetten i „Militæ rt Tidsskrift" Nr. 14/1928. Han overførte uden videre nogle paastaaede Mangler ved en tidligere fremstillet „Rekylgeværfod M. 1926" paa den nye lette Lavet. Han begik ganske det samme, som den Mand vilde gøre, der rettede et Angreb paa Gevær 1889, fordi Gevær 1867 havde visse Mangler. A f Hensyn til Udlandet og de Afdelinger, hvorved den lette Lavet i Sommer er til Forsøg, rnaatte jeg i Tidsskriftets Nr. 16/1928 nødvendigvis imødegaa Kaptajn Hartz’ Angreb paa Lavetten og oplyse ham om, hvor ubeføjet og paa hvilket falsk Grundlag han førte sit Angreb. I sidste Nummer af „Militæ rt Tidsskrift" fortsætter Kapt. H. sit Angreb paa samme falske Grundlag. Paa en saadan Kampmetode skal jeg ikke spilde mange Ord, ej heller skal jeg lægge Beslag paa Pladsen her i Tidsskriftet for at gendrive hans urigtige Gengivelser a f mine Modbemærkninger til hans Angreb. Men jeg skal indtrængende indstille, at der paa Skydebanerne paa Amager (med tilstødende Skydeterrain) foretages en Række sammenlignende Skydninger (med tilhørende Undersøgelse af Placeringsmuligheder i Terrainet) mellem Rekylgeværet i Trefod M. 1927 og den lette Madsen-Lavet — og cd Resultaterne a f disse sammenlignende Prøver offentliggøres i „Militært Tidsskrift".
For Sagens Skyld skal jeg fremsætte et Par supplerende Oplysninger:
1) Indirekte Skydning, skjult Skydning og Skydning paa Afstande indtil c. 3000 m Afstand vil lige saa godt kunne foretages fra den lette Lavet som fra den tunge Trefod.
2) Side retnings friheden ved den lette Lavet er praktisk talt som ved de tunge Maskingeværer, der fin des i andre Hære i Europa (Tyskland, Frankrig, England, Schweiz, Sverige o. s. fr.). Kunstig Dybdespredning er forbudt for franske M askingeværer og bør aldrig foretages med et 30— 34 Patrons Magasin.
3) Kaptajn Hartz har opgivet Spredningsmaalene for den tunge Trefod med faste og løse Bremser til henholdsvis 5 og 10 Streger, hvilket rundt regnet er dobbelt saa meget som den Spredning, der opnaas fra den lette Lavet (jv fr M. T. Nr. 20/1927 og Nr. 3/1928). Min Karakteristik af den tunge Trefod sammenlignet med den lette Lavet, nemlig.
— den vejer dobbelt saa meget,
— giver ikke halvt saa god Præcision,
— koster 5— 10 Gauge saa meget,
er derfor uangribelig rigtig — forudsat at Kaptajn Hartz’ Oplysninger om Spredningsmaalene er rigtige.*)
•1) Ammunitionsforsyningen i det „danske" Kompagni er:
5770 Patroner pr. Rekylgevær
nemlig: 1020 Patroner baaret af Gruppen
1000 Patroner paa Haandvogne
3750 Patroner paa de 2-spændige Vogne
ialt 5770 Patroner.
*) Fra Hærens tekniske Korps har jeg imidlertid den 6. ds. modtaget 2 Skiver, mod hvilke er afgivet 100 Skud automatisk paa 100 m Afstand ved Skydning med faste Bremser. Spredningsmaalene paa Skiverne er:
28 X 30 cm og
34 X 26 cm.
Forudsat at disse Spredningsmaal nu er de normale for Trefod M. 1927, maa ovennævnte Karakteristik a f den tunge Trefod sammenlignet med den lette Lavet ændres saaledes:
— den vejer dobbelt saa meget.
— den giver ikke bedre Præcision.
— koster 5— 10 Gange saa meget.
Det „danske" Kompagni har desuagtet 2 Heste færre end det nuværende Fodfolkskompagni, og den „danske" Fodfolksbataillon har et meget ringe A n tal Heste sammenlignet med den af Kapt. II. ønskede Bataillon. Kapt. H. opgiver meget rigtigt Ammunitionsforsyningen i det tyske Maskingeværkompagni til 5000 Patroner pr. tungt Maxim M. G., hvilket er 770 Patroner færre, end det „danske" Kompagni medfører pr. Rekylgevær. Naar jeg skrev, at „det danske Fodfolkskompagnis 16 lette Maskingeværer vil faa en bedre sikret Ammunitionsforsyningstjeneste end noget tungt Maskingeværkompagni i Verden“ , tænkte jeg iøvrigt ikke blot paa Ammunitionsmængden, der medføres i Kompagniet, men navnlig paa Kompagniets stærke Ammunitionsdeling, der sikrer Ammunitionens Frem føring.
Det har undret mig, at Oberst Quist farer saa haardt nem imod mig i Anledning af min Bemærkning om, at Skydeskolens Chef i 1913 gjorde den stærkeste Modstand mod det danske Rekylgeværs Indførelse i det danske Fodfolk. Thi hvad jeg skrev, var sandt. Det kan dokumenteres ved tjenstlige Skrivelser, det dokumenteredes ved, at Forsøgene med Rekylgeværer ved Fodfolket i 1913 ganske blev unddraget Skydeskolen, og Obersten har yderligere dokumenteret det ved sine A rtikler i „ M ilitært Tidsskrift" Nr. -1 og 6/1913, hvoraf utvetydigt fremgaar, at han ikke ønskede det dansku Rekylgevær indført i det danske Fodfolk; højt regnet kunde Rekylgeværet indordnes i „frivillige Korps og lign." i „svage Rytterstyrker". Obersten karakteriserede i 1913 Rekylgeværet som et Vaaben, der kun vilde bringe Desorganisation i Fodfolket, og som blev overflødigt, naar man blot forøgede Patronforsyningen til Gevær 1889 i og ved Fodfolkets Skyttekæde. Heldigvis herskede der i 1913 en anden Opfattelse „paa Bjerget" — som Obersten udtrykker sig — a f Rekylgeværets Kampværdi.
I 16 1/2 Aar har jeg intensivt — praktisk som teoretisk -— fulgt med paa Maskingeværspørgsmaalets Omraade; et Utal a f A rtikler i de sidste 16 Aargange af „Militæ rt Tidsskrift" bærer Vidne herom og er Gang paa Gang i Aarenes Løb blevet citeret i Udlandets militære Fagpresse. Som Rekylgeværkompagnichef ved 7. Regiment, som Medlem a f Maskingeværkommissionen af 1922 og som Elev paa et Maskingeværkursus paa en fransk Skydeskole i 1921 har jeg erhvervet mig et saadant Kendskab til Maskingeværer og deres taktiske Anvendelse, at jeg ikke behøver at lade mig reducere til ukyndig paa dette Omraade af den, der lige er udnævnt til Chef for Skydeskolen for Haandvaaben. Den Taktik, Organisation og Bevæbning, som jeg har foreslaaet for Fodfolket, er fremkommet som en logisk Konsekvens a f den meget levende Debat, der i de sidste A a r er ført i Udlandets militære Tidsskrifter. Overalt rejser der sig nu Modstand mod den a f Krigen skabte Bataillon paa 3 Skyttekompagnier og 1 Maskingeværkompagni, overalt drøftes Muligheden (eller rettere Umuligheden) af at faa fuld Nytte a f de tunge Maskingeværer i Bevægelseskrigen, fordi de er henvist til at skulle skyde de meget vanskelige Skydninger gennem Mellemrum eller hen over egne Tropper. At nye Tanker herhjemme maa vække Modstand, er naturligt. Men at jeg er inde paa den rette Vej, føler jeg mig overbevist om, og ser jeg bekræftet i de Udtalelser om den lette Lavet, der indløber fra alle de Lande, hvor Lavetten er til Forsøg i denne Sommer, og hvor mine taktiske, organisatoriske og tekniske Anskuelser debatteres.
