Forfatter: Oberstløjtnant Hans A. Schrøder. Forfatteren er chef for Flyvevåbnets Bibliotek.
Den 21. januar 1996 døde oberst Kaj Birksted i England i en alder af 80 år. Oberst Birksted var det eneste danske “Ace” i Royal Air Force under krigen. Et “Ace” var en jagerpilot, som havde nedskudt mindst fem fjendtlige fly. Kaj Birksted nedskød 10. Han blev vurderet særdeles højt af alle de piloter, der kendte ham. Trods en tilsyneladende beskeden fremtræden, havde han et formidabelt talent for at løse alle problemer vedrørende det flyvende personel. Hans organisationstalent og den hurtighed, hvormed han klarede alle vanskeligheder, var exceptionel.
Fra barndom i USA til flyver i Marinen
Kaj Birksted blev født den 2. marts 1915 på Frederiksberg; men han voksede op i Boston i USA, hvor hans far drev forretning. Da han var 12 år gammel flyttede han med sine forældre tilbage til Danmark; men forinden havde han oplevet Charles Lindberghs start på den historiske solo flyvning over Atlanterhávet. Efter mellemskoleeksamen fra Birkerød Statsskole gennemgik Birksted en fireårig uddannelse i bedstefaderens handelsfirma i Næstved. Birksted havde imidlertid altid villet være flyver, og i 1936 meldte han sig til Marinens Flyveskole. Den 22. december 1937 blev han udnævnt til flyverløjtnant af anden grad af reserven, og den 1. januar 1940 til flyverløjtnant af første grad.
Flugten til England
Den 9. april 1940, da tyskerne besatte Danmark, var han vagthavende officer på Luftmarinestationen. Danmarks besættelse gjorde et så dybt indtryk på ham, at han sammen med flyverløjtnant Charles M. Sundby kort efter stjal Luftmarinestationens motorbåd og flygtede til Sverige. Efter et kort fængselsophold i Malmø, hvor myndighederne ikke rigtigt vidste, hvad de skulle stille op med to danske officerer, som rent teknisk var deserterede, lykkedes det de to piloter via Stockholm at komme til Namsos i Vestnorge, hvor de sluttede sig til de kæmpende norske styrker. På det tidspunkt var slaget om Norge imidlertid allerede tabt, og sammen med de frie norske styrker blev de i maj evakueret til England.
Vanskeligheder i England
I England ventede nye skuffelser. Da de henvendte sig på Den danske Ambassade for at få pas og andre papirer, fik de af ambassadør Reventlow personligt at vide, at de var simple desertører, og at hvis det stod til ham, ville de øjeblikkeligt blive arresterede. Hos Royal Air Force gik det ikke bedre. Man havde ikke noget særligt behov for piloter, men man noterede sig dog de to danske flyveres navne. Birksted og Sundby tog nu imod et tilbud om hyre på M/S Tasmania, som havde dansk kaptajn, og som skulle til Burma. Sundby blev styrmand og Birksted maskinassistent. I Cape Town fik de telegram om, at de kunne melde sig ved den nyoprettede norske træningslejr "Little Norway" i Canada. Her nåede de frem og meldte sig i slutningen af året, hvorefter deres veje skiltes. Sundby gik ind i Royal Canadian Air Force, mens Birksted gik ind i Royal Air Force.
Den fremragende jagerpilot
I "Little Norway" blev Birksted dels omskolet, dels fungerede han en kort tid som instruktør. I begyndelsen af 1941 blev han overført til England og gjorde tjeneste i No 43 Squadron, hvor han fløj Hurricane. I juli 1941, da det norske flyvevåben oprettede en jagereskadrille, Squadron 331, blev Birksted overført til denne enhed. Hans store talent for luf tkamp og lufttaktik kombineret med hans hurtige opfattelsesevne og brændende entusiasme medførte, at til trods for at han hverken var norsk eller britisk, blev han alligevel udnævnt til Squadron Leader og chef for eskadrillen i perioden fra august 1942 til april 1943, hvor han afsluttede sin første operative periode. Han ledede eskadrillen i 60 operationer, hvor han i de 11 stod i spidsen for hele Wing'en. I denne periode nedskød eskadrillen 17 fjendtlige fly, havde 8 sandsynlige nedskydninger og beskadigede 23 fjendtlige fly. Den 12. marts 1943 førte han eskadrillen mod et tysk raid over Themsens munding, og takket være hans fremragende lederskab, blev 6 tyske fly skudt ned og 4 beskadigede. De næste 2 måneder var han instruktør på The Fighter Leaders School, som nød godt af den energi og omhu, han lagde for dagen i sin undervisning. Birksted vendte tilbage til operativ flyvning på North Weald i juli 1943, og i august blev han udnævnt til Wing Commander Flying. I den følgende tid nedskød hans Wing 39 fjendtlige fly, havde 5 sandsynlige nedskydninger og 18 beskadigede. Selv mistede hans Wing i denne periode kun 4 piloter. Disse enestående resultater skyldtes først og fremmest Birksteds fremragende lederskab i luften og hans omhu og sunde sans på jorden.
Stabstjeneste i No. 11 Group
Efter at have fløjet henved 500 timer på operative missioner, dels som chef for den norske eskadrille, dels som Wing Commander Flying for hele Wing'en, blev Birk sted i marts 1944 overført til hovedkvarteret for No. 11 Group. Her blev han chefens rådgiver for alt vedrørende dagjageroperationer og blev ansvarlig for planlægning af Group Fighter Cover og for alle eskorteoperationer om dagen. Denne periode omfattede de intensive jageroperationer til støtte for invasionen i Normandiet, slaget om Amhem og de daglige eskorteopgaver for Bomber Command under deres angreb på mål i Tyskland.
Hjem til Danmark
Den 13. maj 1945 vendte Birksted tilbage til Danmark i en Mustang jager med hans initialer, K.B.. Til trods for at han var oberstløjtnant i det norske flyvevåben, var han fortsat kun flyverløjtnant af første grad af reserven i den danske marine, hvilket han forblev de følgende fem år. Efter opfordring fra befrielsesregeringens forsvarsminister Ole Bjørn Kraft blev han luftmilitær rådgiver i Krigsministeriet og Marineministeriet, en opgave han fortsatte under de følgende regeringer. I denne periode argumenterede han kraftigt for Danmarks tilslutning til Atlantpagten, idet han ikke mente, at Danmarks sikkerhed kunne varetages gennem et nordisk forsvarsforbund. Den 31. juli 1945 blev han ansat som fungerende chef for “Kontoret for luftmilitære Sager”, og fra den 1. december samme år blev han formand for “Det luftmilitære Udvalg”, hvor de øvrige medlemmer var Generalinspektøren for Hærens Flyvertropper, oberst T.P.A. Ørum, og Chefen for Søværnets Flyvevæsen, kommandør P. Scheibel.
Store modsætninger
Da Flyvevåbnet blev oprettet den 1. oktober 1950, blev flyverløjtnant af 1. grad i søværnets reserve, oberstløjtnant i det norske flyvevåben, Kaj Birksted, omsider udnævnt til oberstløjtnant i Flyvevåbnet. Han blev fra samme dag ansat som chef for Flyvevåbnets stab og to dage senere udnævnt til oberst. Allerede i Birksteds tid som luftmilitær rådgiver og under forberedelsen af den nye forsvarslov var der mellem ham og en del af de ældre officerer opstået store modsætninger. Ikke blot skulle Hærens Flyvertropper og Marinens Flyvevæsen sammenlægges, men samtidig skulle de to værns officerer flettes ind i en fælles aldersorden. Det kunne naturligvis ikke undgå at give anledning til en vis rivalisering. Men der var også stor afstand mellem den kun 35 årige krigshelt med de mange luftsejre og store beføjelser under krigstidens hurtige beslutningsprocesser og de ældre danske officerer, ofte bundne af de administrative og politiske vilkår. Uenighed om en lang række operative og administrative emner blev efterhånden til uholdbare personlige modsætningsforhold især til Flyvevåbnets 24 år ældre chef, generalløjtnant Førslev. I 1953 blev Birksted chef for Vestre Flyvebasiskommando i Karup, men allerede året efter forlod han Danmark.
Tjeneste i NATO
I de følgende seks år var han udstationeret som dansk officer i SHAPE i Paris, indtil han i 1960 tog sin afsked for at indtræde i European Airspace Committee under NATO’s International Staff først i Paris og fra 1968 i Bruxelles. Her blev det hans hovedopgave at koordinere den civile og militære flyvning over Europa, et problem der var blevet flyvesikkerhedsmæssigt akut, efter at også passagerflyene var blevet jetdrevne. Da han i 1980 blev pensioneret, trak han sig tilbage og boede siden i England sammen med sin kone, Sonia Elisabeth Irgens, som han var blevet gift med den 9. juli 1945 i London.
Dekorationer
Kaj Birksted var Ridder af Dannebroge, modtog Dannebrogsmændenes Hæderstegn og Kong Christian X's Erindringsmedalje for deltagelse i krigen 1940-45, han var Kommandør af den norske St. Olavs Orden og modtog det norske Krigskors med Sværd og Stjerne samt Kong Haakon VII’s Medaille. Han var endvidere Honorary Officer of the most excellent Order of the British Empire og modtog The Distinguished Service Order og The Distinguished Flying Cross.
Bibliografi
Ancker, Paul E.: “Danmarks Eneste “Flyver-Es””, Flyvehistorisk Tidsskrift, 1/85. Kofoed, Hans: “Dødsfald: Oberst Kaj Birksted”, PROPEL, Marts 96. Kundgørelse for Hæren, A.32-1945 pkt. 3. Kundgørelse for Hæren, A.71-1945 pkt. 2. Seidenfaden, Erik: “Birksted, Kaj”, Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave, København 1979, 5. 162-163. Simonsen, Peter: “Ett danskt jagt flygarass under andra vårldskriget”, Svensk Flyghistorisk Tidsskrift 2/96. Valentiner, H. Oberst: “Flyverløjtnant af reserven Kaj Birksted”, “FOR FLAGET OG FLÅDEN”, Udgivet af Søværnet 1995, 5. 185-186.
