Log ind

Danevirke i nyt Lys

#

Først i disse Dage har jeg faaet „Militæ rt Tid ssk rift“ for 15. November f. A. med Oberst R olf Kalis Anmeldelse a f min foreløbige Oversigt over mine Danevirkestudier: „Danevirke i ny Belysning“ , og det glæder mig at se Oberstens uhildede Betragtninger. 1 Sagens Interesse vilde jeg gerne have Lov til at fremsætte et Par Bemærkninger, der maaske vil lette Oversigten over det nye, som mine Danevirkeundersøgelser er resulteret i, baade hvad jeg mener med Bestemthed at kunne fastslaa, og hvad Fornuften har dikteret mig. Naar jeg for ti A a r siden kom til at beskæftige mig med Danevirke, saa skyldtes det, at jeg ikke kunde faa Direktør Sophus Mullers og Dr. Vilh. la Cours Resultater til at rime med Virkeligheden. Jo mere jeg sammenlignede deres Resultater i „Nordiske Fortidsminder“ og i „Danevirke og Kampene paa vor Sydgrænse“ med Voldene i Marken, des mere gik det op for mig, at meget af det, disse to Forskere havde fremsat, var konstrueret, og at der maatte være en anden Løsning. Det første, der vakte min Mistanke, var „Belejringsvolden“ , og jeg kom hurtig til det Resultat, at denne Vold, ca. 400 m foran Ilalvkredsvolden, ikke kunde opfattes som en A n ­ grebsvold, men maatte være et Forværk for Byvolden. Senere erfarede jeg, at den tyske Forsker Meisner tidligere havde fremsat den samme Anskuelse. I flere A a r arbejdede jeg paa at forstaa de forskellige Voldpartier mellem Haddeby N or og Danevirke Sø samt deres indbyrdes Forhold til hinanden. Endelig lykkedes det mig at finde en plausibel Forklaring, idet det gik op for mig, at Kong Godfreds Vold fra Sliengene til Danevirke Søs Østside maatte have haft Front mod Nordvest og ikke, som al Forskning har antaget, mod Sydøst. Jeg argumenterede som saa: ingen Fæstningsbygger vilde have lagt sin Vold paa den Linie, hvor den ligger, skudt frem foran Danevirke Sø, naar den skulde være et Forsvar mod en Fjende, der kom fra Sydøst. Voldlinien blev derved urimelig lang, og den havde ca. en Trediedel a f Danevirke Sø i Ryggen og mod Nord Sliengene, hvor der i Datiden maa have været Vand helt op til den Kløft, hvorigennem Danevirke Sø nu har sit A fløb til Sliengene, hvorved der kun blev denne smalle Kløft tilbage til en eventuel Retræte, hvilket vilde have været katastrofalt for Forsvarerne ved et fjendtligt Gennembrud a f L inien. Havde Kong Godfred villet skabe et Forsvarsværk med Front mod Sydøst, kunde han have nøjedes med ca. en Trediedel i Længde ved at lægge dette lige vest fo r Klø ften ; altsaa fra Danevirke Søs Nordspids til Sliengene. Og et yderligere Støttepunkt i min Antagelse havde jeg i den buede Voldlinie langs Danevirke So, Kløften og Sliengene, der synes at have været et Forværk for Kong Godfreds Nordvestvold mod Nord-

Skærmbillede 2020-11-26 kl. 14.10.51.png

vist. Denne Voldlinie, der nu synes udvisket, er konstateret af Chr. C. Lorenzen og a f W. Dreyer og findes i Lorenzens A f ­ handling om Danevirke i „Ann. f. n. Oldk.“ 1859. Endvidere synes det, som om den nordlige Voldlinie a f Dobbelt volden har haft Front mod Nord. Dobbeltvolden naar jo mod Øst til det sumpige Engdrag, der maaske helt har dækket mod Syd, og bliver saa til en enkelt Vold. Den Mulighed er ikke udelukket, at denne enkelte Vold ogsaa kan have haft Fron t mod Nord. Der er altsaa ikke mindre end tre forskellige Voldlinier, der synes at have haft samme Opgave, nemlig at modstaa en fjendtlig Indtrængen nord om Danevirke Sø.

Jeg mener derfor, at min Antagelse er underbygget med saa gode Beviser, som det i Øjeblikket er muligt at fremskaffe. Men denne Antagelse medfører jo, at Sliestorp— Slesvig maa have ligget syd fo r Slien, thi det maa staa klart, at i saa Fald er hele Fæstningssystemet mellem Haddeby Nor og Danevirke So i nøje Kontakt, intet kan undværes af de ældste Voldlinier. Men dette Forsvarssystem har Genialitetens Præg, hvorfor jeg opfatter Meddelelsen i de frankiske Annaler for kun at være en i store Træk gjort Optegnelse i Aachen i 808. Det lyder utroligt, at Kong Godfred først efter at have nedkæmpet Obotriterne skulde have begyndt at tænke paa at stille et Forsvar op mod K arl den Store. Det maa have været gennemtænkt og planlagt i Forvejen, ja, jeg er endog tilbøjelig til at mene, at Rejsningen a f Godfreds Virke allerede har været paabegyndt i 808, maaske endog været sin Fuldendelse nær. Den initiativrige Kong Godfred vidste jo, at med Angrebet paa Obotriterne kom han ogsaa paa Krigsfod med Frankerriget, og det passer godt med denne Konges mægtige Handlekraft, at han i Tide havde skabt et Forsvar mod Karl den Stores Hære. Forresten har man vel Grund til at antage, at Optegnelsen i de frankiske A n ­ naler er gjort efter' frisiske Købmænds Meddelelser paa anden, tredie Haand. A t Godfred byggede en Vold mellem ,,Østersalt og det vestlige H av“ kan derfor ikke tages bogstaveligt. — Den frisiske Handel var ikke ni Massehandel med Grovvarer, men man ind- og udførte eller formidlede værdifulde Produkter, som ikke fyldte saa overdrevent meget i Baadene. F ra Fundene i Birka og fra Bypladsen indenfor Halvkredsvolden ved vi, at Norden i Vikingetiden vest fra fik Salt, Klædevarer, Lervarer fra Rhinegnene, Redskaber af Jern, Kværnstene af rhinsk Basalt, Glasvarer, Metaller som Bronce, Jern og Sølv, Kvindeprydsager a f Sølv, Bronce, Bjergkrystal og Glas, samt muligvis Vin.

Og fra Norden hentede de frisiske Købmænd hovedsagelig Pelsværk, Voks og Horn (Hjortetakker). Ravet spillede vel ogsaa vedblivende en Rolle langt ned i Tiden ligesom Flinten, der jo helt ned til vore Dage har været anvendt som Ildsten. Og det ser jo ud til, at det netop er paa Handelen, at Karl den Store vilde ramme Kong Godfred ved Slien, da han øjensynlig ikke vilde løbe den Risiko at angribe Danskerne med Vaabenmagt. Da Byen bag Halvkredsvolden ikke havde noget a f Betydning paa Stedet at leve a f udover Fiskeriet i Slien, maatte den ernære sig a f Handel og Industri. De gamle Beretninger om den store Handelsby ved Slien, hvortil der kom Købmænd fra alle Kanter, er da ogsaa blevet fuldt bekræftet ved Fundene indenfor Halvkredsvolden siden 1900. I den bredbugede frisiske Kogge havde man et Handelsskib, der rummede meget i Forhold f. Eks. til Baade a f H jortespring-Typen. Men medens man med Hjortespring-Baaden kunde sejle helt op ad Reide Aa, saa maatte Koggen lægge til i Hollingsted og Varerne pr. Axe transporteres alle de 15 km til Sliestorp-Slesvig.

— Det har maaske Interesse at se mine Resultater til D ato: 1. Den nyere danske Forskning har fastslaaet, at Danevirkes Voldlinier ikke havde Grav foran, og man erkender først Graven i Middelalderens Befæstningsanlæg i Norden. Paa disse Paastande har man opbygget en hel Vurderingsteori. —- Jeg har hævdet, at dette ikke var rigtigt, og at alle Danevirkes Volde (maaske „Ringvolden“ undtaget, der er bygget efter et ældre System) har haft Grav. — De tyske Udgravninger har helt givet mig Ret, idet det nu er konstateret, at baade Halvkredsvold, Forbindelsesvold og „Belejringsvold“ har haft Grav. Jeg nærer ingen Tvivl om, at man vil komme til samme Resultat, naar Godfreds øvrige Volde gennemgraves. 2. Den nyere danske Forskning har paastaaet, at Halvkredsvold, „Belejringsvold“ og Forbindelsesvold var byggede til forskellige Tider, ja, at Halvkredsvolden endog skulde være opført a f en indtrængende Erobrer og altsaa fra første Færd have staaet i Modsætningsforhold til Godfreds Vestervolde. — Jeg har paavist, at Halvkredsvold, „Belejringsvold“ , Forbindelsesvold og Godfreds Nordvestvold fra Sliengene til Danevirke Sø maatte høre sammen i deres oprindelige Grund, maatte være een stor C entr al fæstning, uafhængig a f alle fjendtlige Gennembrud paa Voldstrækningen vest fo r Danevirke Sø. — De tyske Udgravninger har nu fastslaaet, at Halvkredsvold, „Belejringsvold“ og Forbindelsesvold er opførte samtidig ved deres oprindelige Anlæggelse. Tilbage er Godfreds Nordvest-vold, der, i Følge Meddelelse til mig fra Direktør, Dr. G. Schwantes, Kiel, vil blive undersøgt ad Aare. 3. Den nyere danske Forskning har fastslaaet, at „Belejringsvolden“ var en Angrebsvold rettet mod Halvkredsvolden og rejst a f Svend Tveskæg, da denne angreb Slibyen. — Den tyske Forsker, Meisner, og jeg har hævdet, at den var et Forværk fo r Halvkredsvolden. — De tyske Udgravninger har nu konstateret, at „Belejringsvolden“ har haft Grav paa den Side, der vender fra Halvkredsvolden, og Dr. G. Schwantes, Kiel, har erkendt, at den ikke kan have været Angrebsvold, men derimod maa opfattes som et Forværk fo r Halvkredsvolden. 4. Den nyere danske Forskning har godkendt en Historie fra ca. 1800 om at „Stormhullet“ , en Gennemgang i den sydvestlige Del a f Halvkredsvolden, var brudt gennem Voldlegemet a f en sejrrig Angriber for at Indmarchen i den besejrede Fæstning kunde blive saa storslaaet som mulig. — Jeg har paastaaet, at „Stormhullet“ kun kunde være en a f Forsvaret skabt Genvej, saa Forsvarerne hurtigere kunde nua ud til Forværket, „Belejringsvolden“ , naar der allarmeredes.

— Dr. Schwantes mener her — ligesom med „Belejringsvolden“ — , at det ikke kan være lavet a f en Angriber. 5. Forskningens Meninger om Forbindelsesvolden er et Virvar. A. D. Jørgensen antog den rejst a f Margrete Fredkulla, Sophus Müller mener, at den er bygget a f Harald Blaatand, og Vilh. la Cour holder paa Svend Tveskæg. — Jeg har forlængst hævdet, at ingen a f disse kunde være den oprindelige Bygmester, thi hele Forsvarssystemet mellem Haddeby Nor og Danevirke Søs Østside maa være et samlet Hele og udgaaet fra Halvkredsvolden. Jeg har derfor ment, at Forbindelsesvolden var skabt i Tilknytning til Halvkredsvold og „Belejringsvold“ som Sikring a f de første 3 km a f Handelsvejen over mod Hollingsted. — Under 2 vil man se, at den er bygget samtidig med Halvkredsvold og „Belejringsvold“ i sin første og ældste Skikkelse. — Dr. Schwantes, Kiel, siger sidste E fteraar i „Kieler neueste Nachrichten“ bl. a .: „---------- Man har fo r det meste antaget, at denne Vold var opstaaet efter at Haithabu var erobret a f en dansk Konge .------------- Meget sandsynligere er den Tydning, at Forbindelsesvolden strax sammen med Byvolden og Kastellet er frembragt som Haithabus fremragende Befæstningsanlæg, anlagt som Beskyttelse for Handelsvejen, der fra Byen lededes vestpaa til Nordsøen — ------“

— Dette er jo netop min Tydning, fremsat allerede i 1928, 22. og 23. Februar, i „Dagens Nyheder“s K ronik og gentaget i min Oversigt: „Danevirke i ny Belysning“ . Kastellet, Ringvolden paa Højden ved Haddeby Nor. er dog sikkert a f endnu større Ælde og den allerførste Fæstning ved Slien. Dr. Schwantes siger som den nyere danske Forskning: Haithabu (= Hedeby). Jeg siger, indtil jeg overbevises: det ældste Slesvig. 6. F ra Kurborg til Hollingsted løber i Forlængelse a f Godfreds Vestervold et Jorddige, ca. 22 m bredt ved Foden paa flere Steder, og dette, siger Sophus Muller og Vilh. la Cour, er en Forsvarsvold. Da dette Jorddige, der jo er bygget paa Mo-

Skærmbillede 2020-11-26 kl. 14.12.09.png

se, under de fortifikatoriske Arbejder i 1861 blev gennemgravet paa flere Steder, stødte man i Digets Midte paa et „Træunderlag“ , der var ca. 3 m bredt, og som laa umiddelbart paa Mosejordens Overflade. Dette „Træunderlag“ har Kornerup og Hamann maalt og beskrevet, og her vedføjes Kornerups Tegning, hvor man ser det skraat fra neden. Underst ligger een svær Egeplanke paa Højkant i Digets Længderetning, ved Indsnit er indfældet deri ca. 3 m lange Egeplanker paa tværs a f Underliggeren; derover er lagt lange Rundholter i Længderetningen og derover igen 3 m lange Rundholter paa tværs. Dette „Træunderlag“ , hævder Sophus Müller og Vilh. la Cour ,er lagt i Mosen fo r at forhindre „Forsvarsvolden“ i at synke.

H a r nogen set et saa mærkværdigt Ingeniørarbejde? E t saadan 4 Lags, solidt og fin t udført, „Træunderlag“ , der kun er 3 m bredt, anbragt i Midten a f en ca. 22 m bred Vold for at hindre denne i at synke ned i den bløde Mose! Det er næsten for naivt, thi selvfølgelig var Oldtidens Bygmestre ikke Taaber, og det vilde være et Udslag a f Taabelighed, at de skulde have lavet saadan noget, som de her beskyldes for. Naturligvis drejer det sig om en veritabel Træbro, hvorpaa Færdselen mellem Kurborg og Hollingsted er foregaaet i den ældste Tid; senere, da Broen er blevet ujævn, maaske nedsunket i Moradset, har man efterhaanden opbygget Jorddiget, hvorpaa Færdselsrejen saa er gaaet. Oprindelig har ingen Forsvarsvold. været nødvendig her, da Landet i alt Fald mod Syd, har været rent Uføre. „Riesenbriicke“ , som Befolkningen kalder dette Jorddige, dækker altsaa fortræ ffeligt det virkelige Forhold. Allerede Tacitus omtaler (Aarbøger I, 63) lignende Broer i Frisland, og flere Steder i Tyskland er fundet Træbroer over Mosestrækninger, bl. a. to over samme Mose i Holsten, men med saa stor Aldersforskel, at den ældste forlængst har været glemt og dækket under Tørvelaget, da man anlagde den anden. Broen mellem Kurborg og Hollingsted har jo netop den nødvendige Bredde — ca. 3 m — for at to a f Datidens Køretøjer kunde mødes. De to holstenske Broer er ikke nær saa brede, men der havde man ogsaa Oversigt over Broen i hele dens Længde.

„Riesenbriicke“ mellem Kurborg og Hollingsted er ikke den eneste Bro, der har været i Tilknytning til Danevirke. I Sommeren 1929 fandt man jo en Bro a f en anden Karakter, nemlig en Forbindelsesbro — bygget paa Pæle — over Danevirke Sø; denne er udgaaet fra Mellemrummet mellem Godfreds Nordvestvold og Dobbeltvolden, ført ud i Midten a f Søen — naturligvis for Sikkerhedens Skyld — og lander ost for „Borgvold“ , hvor den ad en lang Rampe, der nærmest Søen synes at have været a f Træ og højere oppe a f Jord, føres op til Fæstningen vest for Søen. — A f det foran frem førte vil man se, at det er et helt andet Danevirke, der fremtræder for os end det, som den nyere Forskning har overleveret os. Jeg har forlængst paavist, at i alle Danevirkes Volde — Kovirke undtaget — findes Kong Godfreds Vold som den første — underste — Kærne, og Udgravningerne har givet mig Ret. Det Danevirke, som jeg har draget frem, er naturligere end det, vi tidligere kendte, og det er med Glæde, at jeg har fastslaaet, at det i sin Oprindelse er helt dansk, hvilket den nyere Forskning havde ført os langt bort fra.

Sorø, 19. Januar 1931. Niels P. Larsen.