Svar paa Kaptajn Hermansens og Premierløjtnant Claussens Bemærkninger i Mil. Tidsskr. for henholdsvis 15. Juni og 1. Juli 1912.
Af Premierløjtnant Halvor Jessen.
Kaptajn Ilennansens Bemærkninger med Hensyn til Tildeling af nogle Byttere, Ildoverfald fra Flanken m. m. forekommer mig ikke i væsentlig Grad at afvige fra de Anskuelser, som kommer til Orde i Udkastet, og med Hensyn til Vejenes Godhed fremkommer Divergensen vel nærmest ved, al jeg har tænkt paa vore almindelige Amts- og Sogneveje m. m., medens Kaptajnen fæster Blikket navnlig paa Hedeveje. Kaptajnens Bemærkning om den absolutte Nødvendighed af Føringsstel paa Cyklen undrer mig; man kan med største Lethed hænge hegge Ammunitionslasker paa Styret af en almindelig Cykel (en paa hver Side af Forgaflen! og dog cykle bekvemt; paa denne Maade cyklede jeg Søndag den l(i. Juni fra Kjøbenhavn til Sollerød, d. v. s. 15 km, Tid: 4 Minutter pr. km; eller man anbringer den ene Taske paa Styret og binder den anden fast under Sadlen. Heller ikke forstaar jeg Kaptajnens Syn paa el Rekylkorps til Fods; med K. L. K. har jeg saaledes en Dag tilbagelagt 1500 m i spredt Orden tværs gennem Terrainet over bløde Pløjemarker og i et Træk. Og man maa netop ikke føle sig saa Stærkt bundel til sine Cykler og ikke være saa bange for spredt Orden. Under Tilbagegang vælger man selvfølgelig fortrinsvis de Stillinger, der tillader skjult Tilbagegang, og kan da have Cyklerne liggende læt ved Stillingen; men skal man fremad ad en bestemt Vej, da naar man intet 1tesidlal, hvis man lader den første den bedste lille fjendtlige Palrouille spærre Vejen for hele Korpset. Om muligt udvikles da kun saa meget, at Reserven kan følge efter med alle Cykler, men er det nødvendigt, udvikles hele Korpset, og der efterlades da eventuelt en svag Cykelvagt, som faar det efterfølgende Fodfolk til at køre Cyklerne frem til Korpset.
Hvad den sluttede Orden angaar, da er de anførte Formalioner saa simple og Kommandoordene saa enkelte, at Kaptajnen i Løbet af Vs—1 Time kan lære V. A. R. at formere Formationerne, ja at formere dem ordentligt. Min første Tanke var ogsaa kun at have Linie, Enkelt- og Dobbeltkolonne; men den anførte sluttede Eksercits visle sig at interessere Mandskabet og — hvad der var bestemmende for mig: den sluttede Eksercits virker disciplinerende. Og desuden ønsker jeg, at Korpset ikke fører sig alt for ubehjælpsomt, naar det er sammen med Hærens Afdelinger. Kommandoen: „Teten til højre (venstre)!“ har man meget ofte Brug for. („Teten helt til højre!“ er Kaptajnens egen Opfindelse.) Men man kan jo ogsaa sige „Svingning til højre!“ eller „Højre om sving!“ om det foretrækkes. At jeg ikke har fulgt Hærens Reglementer skyldes den særlige Inddeling i Sektioner paa 3 Mand. De i Punkterne 20—25 anførte Eksempler er typiske og giver Grundreglerne for Korpsets Optræden ved pludselige Sammenstød med Fjenden. Og jeg tillader mig at betvivle, at Kaptajnen kan anføre den Slags Eksempler i Tusindvis — jeg vil være taknemlig for at faa blot 5 typisk forskellige fra de af mig anførte. Med Hensyn til M a r c h h u r t i g h e d skal jeg blot anføre, at saaledes er K. L. K.s Erfaringer for Strækninger indtil 20km; jeg skal tilføje, at K. L. K. forleden Søndag tilbagelagde 80 km (Kbh.—Koge—Kbh.) og desuden afholdt Øvelse undervejs. Kaptajnen undrer sig over, at jeg for Fodfolkets Marchhurlighed har sat 15 (12) Minutter pr. km; det er Tallet 15, det er galt med. Som Svar skal jeg blot henvise til Felttjenesleinstruktionens Pkt. 230.
Hvad Kaptajnen skriver om at „gabe for højt“, kan jeg fuldt ud underskrive; men hvis jeg havde affattet Reglementet saaledes, at Rekylkorpset ikke turde og efter delte ikke kunde optræde selvstændigt, og saaledes at jeg lod den ofte gældende Anskuelse træde frem, at en Cyklist (en Rekylskytte) ikke maa blive skudt i Krigen, da vilde jeg anse det for meget uklogt. Et Korps, der er uddannet til hurtig og sikker selvstændig Optræden, skal ogsaa nok vise sig flinkt, naar det optræder sikret af Rytteri eller i Forbindelse med Fodfolk. I Anledning af Drøftelsen af Rekylgeværets Ildkraft kan jeg bl. a. henvise til General Samsonows Rapport om Slaget ved Nanlscliend i Mandschuriet den 8. Juni 1905 (Kriegstechnischc Zeitschrift 6. Hæfte 1907). Her modstod G Rekylgeværer, hvoraf endda de 2 holdtes i Reserve, i 3 Timer alene Angrebet af ca. 1 japansk Infanleriregiment og 1 Batteri, der forsøgte at omgaa Russernes venstre F lø j; Japanerne naaede ind paa en A fstand af 300 m, men derefter blev alle deres Stormangreb afslaaet, og de trak sig tilbage, efterfulgt af 2 russiske Dragonregimenter, hvis Skytter i Begyndelsen af den 12 Timer lange Kamp havde haft Stilling mellem Rekylgeværerne, men saa var blevet tvunget tilbage til en Oplagestilling, særlig paa Grund af den japanske Artilleriild. Rekylgeværernes Opstilling var følgende: 2 Rekylgeværer i Centrum med en indbyrdes Afstand af 100 m og 1 Rekylgevær paa hver af Fløjene med en Afstand af 100 m fra Centrum, samt 2 Rekylgeværer i Reserve. Der blev af de 1 Rekylgeværer i Løbet af de 12 Timer fra 8Va Form.—8(4 Eftm. afgivet følgende Antal Skud:
Rekylgevær Nr. 44 (venstre Fløj) ca. 2600 Skud.
— - 45 (Centrum) - 27000 —
— - 46 (Centrum) - 4700 —
— - 47 (højre Fløj) - 4000 —
Ialt 38300 Skud.
Og Rapporten slutter saaledes: „Samtlige Geværers Funktionering var god.“ Det paagældende Terrain var opfyldt af smaa Høje og rigt paa Sten, mellem hvilke Rekylgeværerne havde en udmærket skjult og dækket Stilling. Som Tegn paa den Respekt, Japanerne under Krigen fik for det danske Rekylgevær, kan anføres, at de efter Krigen har tildelt hvert af deres Fodfolkskompagnier 2 Rekylgeværer. Geværet er af japansk Fabrikat, men en tro Kopi af det danske Rekylgevær, som i Slaget ved Mukden blev japansk Krigsbytte. Jeg skal dernæst gaa over til Spørgsmaalet:
Rekylgeværer contra svært Maskinskyts.
Prudt. Claussen udtaler saa tillidsfuldt, at jeg ikke deler de Anskuelser, som næres af mange Mennesker paa Fyen; men jeg kan forsikre Premierløjtnanten, at er der Tale om Indførelse af Maskinskyts i en Hær og særlig i den danske Han-, og der stilles et bestemt Beløb til Raadighed, da betænker jeg mig ikke et Øjeblik paa at anbefale det danske Rekylgevær frem for Udlandets svære Maskinskyts. Naar Prmlt. Claussen fremsætter Paastande som, at den af mig anførte Sammenligning er misvisende, at Rekylgeværet i Sammenligning med svært Maskinskyts er som vort Fodfolksgevær i 64 var over for Zundnadelgeværet, og at Rekylgeværer paa ingen Maade kan erstatte egentlige Maskingeværafdelinger, saa burde han vedlægge Reviser for saadannc Paastande. Prmlt. Claussen „har hørt, at et Rekylkorps skal have udtalt sig“ (!) nedsættende om den automatiske Ilds Virkning; jeg hidsætler i den Anledning de nedenfor anførte Skydninger, som er udført af et frivilligt kjøhenhavnsk Rekylkorps Lørdag den 22. Juni paa Amager Fælled paa Afstande og mod Maal, der ikke kan kaldes gunstige for Rekylgeværet. Afstanden mellem de opstillede Figurer var overalt V2 Meter.
Ovenstaaende Tal er i flere Henseender meget illu strerende, og jeg skal anbefale Prmlt. Claussen al sammenholde ovenstaaende Resultater med den Virkning, som svært Maskinskyts opnaar under lignende Forhold. Hvorledes tør endelig Prmlt. Claussen anbefale Bangs Selvlader til de frivillige Korps? Endnu er Meksiko den enesLe Stat, der har dristet sig til at indføre et Selvladegevær, og Resultatet er her faldet meget daarligt ud. Hvorvidt Rangs Selvladegevær krigsmæssig set er brugeligt, derom foreligger der endnu intet, og det er vel ikke Meningen, at vore frivillige Korps skal eksperimentere for Hæren? Nej lad os følge Japans Eksempel! Lad os tildele hvert af vore Fodfolkskompagnier 2 Rekylgeværer; Udgiften til disse 400 Rekylgeværer overstiger ikke Prisen paa 15 Stykker svært Maskinskyts, og lad det ske hellere i Aar end til næste Aar! Der kræves hertil ingen Ændring i Hærloven, og der er vel ingen, der vil paastan, at 15 Stykker svært Maskinskyts blot tilnærmelsesvis kan erstatte 400 Rekylgeværer.
