Log ind

Brussilow-Offensiven Juni 1916 - IV

#

Af Kaptajn W. E. O. Lammtz.

(Fortsat).

IV.

Brussilows Angrebsplan. (Hertil Skitserne 2 og 3)*).

Da en Omgaaen a f Fjenden var umulig, kunde der kun være Tale om Gennembrud. Da Franskmændene og Englænderne ved samme Tid forberedte Gennembrudsslaget ved Somme, samlede de paa den Del a f Fronten, hvor det største strategiske Resultat kunde ventes, en Stødgruppe bestaaende a f 30 Divisioner paa en Front a f 35 km, som kun var besat a f 10 tyske Divisioner. De Allieredes store talmæssige Overlegenhed og den tætte Besættelse a f Fronten gjorde dette muligt. Brussilow s Divisioner skulde som nævnt hver holde en Fron t paa ca. 10 km; dertil stod han over fo r en jævnbyrdig Modstander. Han var derfor ikke i Stand til at samle en tilsvarende stærk Stødgruppe.. Den russiske Feltherre valgte sin egen Fremgangsmaade. Han lod alle sine 4 Arm éer foretage et eller flere Gennembrudsforsøg. Han siger selv herom om trent følgende: Tyskerne havde i 1915 med Held foretaget en Række Gennembrud a f den russiske Front, idet de koncentrerede store Masser a f tungt A r tille ri og Fod folk over fo r Gennembrudsstedet. De havde først ved en voldsom Artilleribeskydning sønderskudt den russiske S tilling og dræbt eller lammet Forsvarerne, hvorefter Fodfolket, støttet a f A rtille rie t, havde brudt den sidste Modstand. Men naar disse Gennembrud lykkedes, da skyldtes det udelukkende, at Russerne ikke havde været i Stand til at træ ffe Modforholdsregler og da især Russernes Mangel paa Ammunition. Men overalt, hvor Russerne havde faaet taget deres Forholdsregler og havde h a ft Ammunition, der var Tyskernes Gennembrud heller ikke lykkedes. A f samme Grund var Franskmændenes Angreb i Champagne og Tyskernes ved Verdun strandet — og saaledes gik det ogsaa ved Somme. Forberedelserne til Gennembruddet, Ophobningen a f A rtille ri, Amm unition og Tropper m. m. tog lang T id og kunde ikke skjules. Fjenden fik Tid til at træ ffe Modforholdsregler, og Forsøget var paa Forhaand dømt til at strande.

F o r at undgaa dette befalede Brussilow , at der ikke blot i en enkelt Armé, men ved alle Arméerne paa hans Fron t skulde forberedes et sæ rligt Angrébsa fsnit; og desuden skulde samtlige Armékorps -— hver inden fo r sit Omraade — straks begynde Angrebsforberedelser. „Saaledes“ , siger Brussilow , „vilde Fjenden paa 20 eller 30 Steder over m in Fron t opdage Forberedelser til Angreb, og selv Desertører vilde kun kunne meddele een Ting, nemlig at der i det paagældende Omraade udførtes Angrebsforberedelser.

Saaledes vilde Fjenden være ude a f Stand til at samle alle sine K ræ fter paa samme Sted, og han kunde ikke vide, hvor Hovedstødet vilde ramme ham.“ Ulemperne ved Fremgangsmaaden er im idlertid iøjnefaldende. Angriberen splitter selv sine Kræ fter og mangler Reserver til at udnytte det eventuelle Gennembrud. General Alexejew var da heller ikke tilfreds med Planen, men anbefalede Brussilow at nøjes med eet Gennembrudssted og her opmarchere med den størst mulige Stødkraft. Brussilow blev lige til det sidste bestormet med velmente Raad fra kloge Folk — men han holdt urokkeligt fast ved sin Plan. Endnu Aftenen fø r Offensiven skulde begynde —- den 3. Juni — blev Brussilow ringet op a f Alexejew, der i den 11' Time bad ham ændre sin Plan og nøjes med een, men stærk Stødgruppe. Czaren selv ønskede denne Ændring, sagde Alexejew. Brussilow svarede med at forlange sin Afsked. A lt var forberedt til Offensiven, inden ændrede O rdrer naaede ud, vilde Artilleriforberedelsen være begyndt. Fodfolket stod rede til Frembrud. En Kontraordre vilde medføre, at Tropperne m istede Tilliden til Førerne. Alexejew vilde saa forelægge Sagen fo r Czaren, men da denne var gaaet i Seng, bad han Brussilow tænke over Sagen til den næste Dag. Nu blev Brussilow vred og sagde barskt: „Hvad kommer det mig ved, om Overgeneralen sover. Maa jeg faa Svar og det øjeblikkeligt.“ Og Alexejew svarede: „Naa ja, saa gør som De vil — og Gud være med Dem !“

Den østrigske Front Syd for Sumpzonen falder naturligt i 3 Afsnit6), nemlig:

1. Afsnit: Nord for Dubno.

2. Afsnit: Mellem Dubno og Dniestr.

3. Afsnit: Fra Dniestr til den rumænske Grænse.

Strategisk var 2. A fsn it det vigtigste. Her laa Jernbaneknudepunktet Lemberg ca. 100 km bag Fjendens Front. Et Gennembrud her lovede de største Resultater — men her var ogsaa den største Modstand at vente. Næ stvigtigst var 1. A fsn it med det ligeledes 100 km bag Fjendens Fron t liggende Jembaneknudepunkt Kowel. Her var dog Terrainet ugunstigt; Angrebet maatte tildels føres frem gennem Skove og Moradser og over Floderne Stochod og Styr. Det tredie A fsn it bød mindst Udsigt til militære Resultater. Det var indeklemt mellem Dniestr og Karpaterne og med faa og daarlige Kommunikationer. Derimod kunde en Sejr her bringe Rumænien over paa Ruslands Side. Brussilow bestemte følgende: Hovedstødet skulde føres a f 8. Arm é mod Kowel, det næstvigtigste Angreb a f 9. Arm é Syd fo r Dniestr, medens 7. og 11. Armé, der stod i det strategisk vigtigste A fsnit, kun skulde udføre sekundære Angreb. Hovedangrebsretningen: Luck— Kowel var beordret af Stawkaen; derved kom man bedst Ew ert til Hjælp. løvrigt ræsonnerede Brussilow saaledes, at det først og fremmest gjaldt om at opnaa et Gennembrud — og han satte derfor Hovedkræfterne ind der, hvor der var størst Mulighed fo r at komme igennem. Vidtgaaende strategiske Planer havde han ikke. Han siger selv: „Jeg tænkte kun paa at hjælpe Ewert. Længere saa jeg ikke —• thi Frem tiden var mig ukendt.“ Golowin giver Brussilow Ret, idet han siger: „Den Fører, der fo r at opnaa større strategiske Resultater stille r Tropperne en Opgave, som gaar over deres Evner, han risikerer at gaa Glip a f den taktiske Sejr, uden hvilken hans strategiske Planer bliver til intet.“ Det er de kendte Ord om, at det bedste er det godes Fjende —- og Brussilow valgte det gode.

K o rt efter Krigsraadet i Mohilew sammenkaldte Brussilow sine Arm échefer fo r at give dem sine Befalinger. Da General Scherbatchew vovede at fraraade Angrebet, erklærede Brussilow kort, at det ikke var noget Krigsraad, han havde sammenkaldt — han havde ladet Armécheferne møde fo r at meddele dem sine Planer og give dem sine Ordrer. Da General Kaledin senere ytrede T vivl om, at hans Angreb vilde lykkes, sagde Brussilow , at det vidste han bedre Besked med. Han havde selv ind til fo r faa Uger siden været Chef fo r 8. Armé, kendte Forholdene der og havde forberedt Foretagendet. Brussilow skal senere personligt have opsøgt Kaledin og fuldkommen have overbevist ham, ja begejstret ham fo r Planen. Endelig befalede Brussilow , at Angrebsforberedelserne senest den 23. M aj skulde være saa langt fremme, at de kunde iværksættes med en Uges Frist. Han sluttede Mødet med at lægge Armécheferne alvorligt paa Sinde, at denne F ris t skulde overholdes. Her g jaldt ingen Undskyldning.

Det var et uhyre Ansvar, een Mand her havde paataget sig. Vestmagternes Hæ rførere var næsten altid flere om at træ ffe deres Beslutninger -— baade de franske, de engelske og de tyske Hæ rførere havde kun Modstand fra neden at bekæmpe. Men Brussilow havde ikke alene faaet sine Undergivne til at lystre — han havde fø rt sin V ilje igennem paa Trods a f sin foresatte, Overgeneralen — den selvherskende Czar. Følgerne a f et Nederlag maatte udelukkende komme over Brussilows Hoved — Æ ren fo r en Sejr maatte i første Række blive hans. Med Rette bærer Angrebet hans Navn.

Russernes Forberedelser begyndte straks og skred hurtig t og planmæssigt frem. Im idlertid havde Italienerne faaet Nys om Østrigernes Angrebsplaner i Tirol, og allerede den 12. M aj rettede den italienske Ministerpræ sident den første Henvendelse om Hjælp — og naturligvis til Russerne. Da Østrigernes Angreb var begyndt den 15. M aj og efterhaanden bragte Italienerne i en ret k ritisk Situation, blev de italienske Anmodninger om Hjælp ved Stawka’en mere og mere indtrængende. General Alexejew mente, at Italienerne med deres talmæssige Overlegenhed maatte kunne klare sig selv, ind til de russiske Angrebsforberedelser planmæssigt var fuld ført. De Allierede ved Somme forhastede sig ikke; de angreb ikke en Dag fø r den fastsatte Tid. H vorfor skulde Rusland altid ofre sig ved forhastede, daarligt forberedte Angreb? Im idlertid lovede Czaren efter en personlig Henvendelse fra Kongen a f Italien alligevel at hjælpe straks. Alexejew spurgte Brussilow , naar han tidlig st kunde være klar — og denne svarede 1. Juni, men stillede som Betingelse, at Ewert skulde angribe senest 10 Dage efter. Da Ew ert im idlertid først kunde angribe den 14., blev Brussilow s Angreb endeligt fastsat til den 4. Juni. Alexejew lovede at forstærke Sydvestfronten med V. sibiriske Korps fra Nordfronten. Stawka’ens Direktiver fo r Offensiven blev udgivet den Bl. M a j; de stemte med de i A p ril udgivne — dog med den Forskel, at Nordfrontens Angreb indskrænkedes til en Demonstration. Kuropatkin havde Alexejew aabenbart helt opgivet. Men allerede fø r Stawka’en havde Brussilow udstedt sin Befaling.

Brussilows A ngrebsbefaliny a f 25. M a j 1916 gik i Hovedsagen ud paa følgende: 8. Arm é skulde føre Hovedstødet7) i Retningen Luck-— Kowel og evt. videre mod Brest-Litow sk. Det skulde føres med 7 Divisioner, deraf 6 i første Linie, over en Fron t paa 26 km N. og S. fo r Landsbyen Olyka. Frontbredde pr. Division i 1. Linie godt 4 km. Sam tidig skulde det paa højre Flø j a f 8. Arm é staaende IV. Kavallerikorps (BH Kav.Div. støttet a f et Pa r Reserve Inf.Div.) bryde frem lige mod Vest med Kowel som Maal. Bag 8. Armés Centrum, ved Rowno, anbragte Brussilow sin Hovedreserve: 2 Infanteridivisioner. Medens Brussilow selv gav ret nøje O rdrer fo r 8. Armés Angreb, gav han de andre Arm éer frie re Direktiver og overlod det i Hovedsagen til Armécheferne at vælge selve Gennembrudsstedeme. 11. Arm é skulde kun angribe med det Form aal at binde Fjendens Kræ fter. Arméen forberedte to Angreb — det k ra ftigste med 2 Divisioner langs Banen Tarnopol— Lemberg mod venstre Flø j a f den tyske Sydarmé. E t svagere Angreb førtes med 1 Division ved Kremienic. 7. Arm é havde Ordre til at angribe med L / 2 Korps over nedre Strypa. Arméen besluttede at føre Stødet med li/ 2 D ivision i første Linie over en kun 2 km bred Fron t ved Byen Jaslowez. Det ramte den nordlige Flø j a f 7. østrigske Armé. 9. Arm é udførte det næstvigtigste Angreb mod højre Flø j a f 7. østrigske Arm é ved Okna umiddelbart Syd fo r Dniestr. Over den 16 km brede Angrebsfront stilledes 3 Infanteridivisioner i forreste, 1 i anden Linie, samt yderligere Reserver længere tilbage. 7. østrigske Arm é blev saaledes ram t a f to kraftige Angreb, Okna og Jaslowez, og General Pflanzer-Baltin fik den vanskelige Opgave sam tidig at afværge begge Angreb, der fø rtes mod 2 Steder, der laa i en A fstand a f 70 km fra hinanden. Foruden de nævnte forberedte Russerne over hele Fronten mindre Aflastningsangreb og Demonstrationer. Som det kunde forudses, var det ikke lykkedes fo r Russerne at tilvejebringe nogen større Overlegenhed paa Angrebsstederne. En Undtagelse er Jaslowez, hvor Overmagten dog kun var opnaaet paa Bekostning a f Angrebsfrontens Bredde, der kun var blevet 2 km. Ved Luck stod saaledes 7 russiske Divisioner mod 5 (i fo rreste Linie 6 mod 3). T il Sammenligning kan tjene, at de Allierede ved Somme den 1. Ju li 1916 raadede over 30 Divisioner mod 10 (i forreste Linie 17 mod 6). Angrebsfronten var ved Luck 26 km, ved Somme 35, hvilket giver følgende Frontbredder pr. Division i forreste Linie: Luck: godt 4 km, Somme: ca. 2 km. De Allierede havde altsaa ved Somme dobbelt saa meget Fod folk og, som vi senere skal se, 6— 7 Gange saa meget A r tilleri pr. km Angrebsfront som Russerne, og ogsaa. deres rent talmæssige Overlegenhed over Forsvarerne var langt større end Russernes. Paa den anden Side var jo de Stillinger, man vilde gennembryde, paa Vestfronten langt stærkere og den Modstander, man vilde slaa, farligere end paa Østfronten. Brussilow vidste — og regnede med — at Modstanderne meget hurtigt vilde kunne stille betydelige tyske Forstæ rkninger rede i Egnen ved Kowel. Selv kunde han kun vente de 2 Divisioner a f V. sibiriske Korps, men da de først skulde hentes fra Egnen ved Riga, vilde det tage Tid. Selv tog Feltherren Hovedkvarter i Rowno fo r bedre at kunne følge og dirigere Hovedangrebet. Han greb ogsaa stærkt ind i Operationerne ved 8. Armé, men gav de tre andre Arm échefer meget frie Tøjler.

7) Angrebsfronterne er fremhævede paa Skitserne 2 og S

Brussilow havde givet ret indgaaende Instruktioner om de enkelte Vaabens Opgaver, Taktik og Forhold fø r og under Angrebene.

Det russiske Fod folk var godt forberedt. Den sidste Maaned fø r Angrebet blev hver A fdeling trænet til sin specielle Opgave. Bag Fronten var der lavet Modeller a f de fjendtlige S tillinger, som Fodfolket uddannedeis i at angribe. De russiske Flyvere havde trods deres Faatallighed g jort et godt Arbejde. De fjendtlige Anlæg var systematisk luftfotograferede, saaledes at Russerne kendte Standpladsen a f hvert Ba tteri og hvert Maskingevær i Østrigernes S tillinger. Hver O ffice r a f Kaptajnsgrad og derover var forsynet med K o rt i Maalestok 1: 20.000 over de S tillinger, han skulde angribe. Da man ved 7. Arm é fangede en østrigsk Stabsofficer og paa ham fandt nogle K o rt over de østrigske S tillinger, viste det sig, at de russiske var nøjagtigere end hans. Ved selve Angrebet skulde forreste Træ fning formeres i 4 Bølger. lø v rig t minder Russernes Forberedelser til Angrebet meget om Preussernes i 1864 ved Dybbøl. Paa alle Angrebssteder udførtes omfattende Sapearbej der, Zigzag-Forbindelsesgrave og traverserede Paralleler førtes frem til højst 100 å 150 m fra Østrigernes forreste Grave. T il O pstilling a f Angrebsfodfolket indrettede Russerne i deres Gravsystem Vaabenpladser i Form a f Dækningsgrave, idet der regnedes 800 X 250 m pr. Regiment. Arbejderne udførtes navnlig om Natten. Da disse omfattende Arbejder selvfølgelig ikke kunde skjules, udførtes et meget stort An tal Grave som Skinanlæg til halv Dybde, mange Steder udførtes kun Skinanlæg. Golowin fortæller, hvad der næsten lyder fantastisk, at man flere Steder skuffede Fjenden ved at udsprøjte et Farvestof, der tegnede Anlæggene i Terrainet. Det var jo baade i Sløringens og i Lu ftobservationens Barndom ! A f A rtillerie t krævede Brussilow , at det skulde ødelægge de fjendtlige Kampanlæg, skyde Gennemgange i Bigtraadshegnene og følge Fodfolket under Angrebet — og opbyde alt for stadig at holde Forbindelse med dette. Det tunge A rtille ri formanede vel at ødelægge de fjendtlige Grave, men ikke Hulrummene. Det er betegnende, at den russiske Artilleribeskydning fø r Slaget ved Luck kun kostede Østrigerne nogle faa Hundrede Mand. Derimod lykkedes det det russiske Artille ri at holde Fjenden nede og at skyde Gennemgange i Pigtraadshegnene, ligesom Samarbejdet med Fodfolket overalt klappede fortrinligt.

Det russiske Artilleri var som nævnt svagt. Paa den 26 km Angrebsfront ved Luck raadede Russerne over:

BILLEDE HER

Brussilow , der selv var Ryttergeneral, raadede over et godt og stærkt Rytteri — 16 Kavalleridivisioner med 60.000 Sabler under tapre og dygtige Førere som Keller, Gillenscbmidt, Krasnow og Mannerheim. Det østrigske Rytteri var helt og holdent sat ind i S tillingskrigen og havde efterhaanden været saa længe i Skyttegravene, at det kun kunde bruges som Fod folk — i hvilken Egenskab det forøvrig t sloges fo rtrinlig t. Det russiske var kun tildels sat ind i S tillingskrigen og havde bevaret Karakteren a f Rytteri. Det er med Urette, General Litw inow beskylder det for Sløjhed; som vi skal se, gjorde det russiske Rytteri sin Plig t, men det blev ikke overalt rig tig t anvendt. General Gillenschmidt, Chefen fo r IV. Kavallerikorps, fik direkte fra Brussilow Ordre til at bryde frem mod Kowel og fremkalde Fo rvirrin g i Ryggen paa Fjenden. Da denne (Kavallerikorpset Hauer) stod i udbyggede S tillinger, maatte disse først gennembrydes. Terrænet bag Fjendens S tilling var sumpet, fyld t med Vandløb og altsaa lidet egnet fo r Rytteri. 8. Armé, hvis Chef General Kaledin selv var Ryttergeneral, lod fo r at spare Fodfolk til Gennembruddet V. Kavallerikorps blive i sine Grave og holdt kun 12. Kavalleridivision (Gen. Mannerheim) rede til Udnyttelse a f Gennembruddet. 11. Armé, hvis Chef General Sacharow liged es var Ryttergeneral, stillede den transamurske Rytterdivision i Beredskab ved Tarnopol. E fte r evt. Gennembrud skulde Hovedstyrken bryde frem mod de fjendtlige Banestrækninger og anrette saa megen Ødelæggelse og Fo rvirrin g som m uligt i Ryggen paa Fjenden, medens en mindre Styrke skulde overfalde og n edhugge Overkommandoen fo r den tyske Sydarmé i Brzezani. Det maa meget beklages, at Gennembruddet ved Tarnopol mislykkedes. Det havde ellers været interessant at se, hvorledes det russiske R ytteri havde klaret denne sidste Opgave. 7. Arm é holdt 6. Don-Kosakdivision rede bag Angrebsstyrken, II. Kavallerikorps længere tilbage. 9. Arm é befalede General K eller med III. Kavallerikorps at forsvare Stillingerne langs P ru th og holdt kun 2 Kosakdivisioner parat bag Angrebsfronten. Der har været rettet en ikke ubegrundet K ritik mod Brussilow og Armécheferne fo r deres Anvendelse a f Rytteriet. T ildels kan det dog forklares derved, at store Dele a f Rytteriet i Forvejen stod som Stillingsbesætning, og at der ikke raadedes over Fod folk til at frigøre det. Men det ser mærkeligt ud, at der bag det sekundære Angrebssted ved Jaslowez stod 3 Kavalleridivisioner rede, medens der ved Hovedangrebsstedeme Luck og Okna kun raadedes over henholdsvis 1 og 2.

Alt i alt maa man im idlertid give det østrigske Generalstabsværk Ret i, at den russiske Sydvestfront gik til Angreb bedre forberedt end nogensinde tidligere en russisk Armé.

 Hvorledes reagerede nu Østrigerne overfor de russiske Angrebsforberedelser, som ikke kunde undgaa at vække deres Opmærksomhed ? Østrigerne vilde jo midt i M aj begynde Angrebet i Tirol. Da man havde jævnbyrdige Styrker overfor Russerne, var der al Grund til at anse Ryggen mod Rusland fo r forsvarlig t dækket — ja, det maa egentlig forbavse, at den østrigske Arm éoverkommando ikke havde overført større Styrker fra den russiske til den italienske Front. Den stod netop i Begreb med at gøre det, da Angrebet kom. Allerede i sidste Halvdel a f A p ril var Russernes A k tivitet kendeligt tiltaget. Om Russernes Styrke og Gruppering var Østrigerne ganske godt underrettet, og ogsaa en stor Del a f Forandringerne blev iagttaget, skønt Troppeforskydningerne væsentligst foregik om Natten. Man var klar over, at Olyka og Okna, hvor Sapearbejderne var stærkest, vilde blive Hovedangrebsstederne. Fo r at være helt sikker, inden Angrebet i Italien begyndte, spurgte Hærledelsen den 13. M aj 4. og 7. Arm é om, hvorledes de bedømte Situationen. 4. Arm é var klar over, at der forberedtes et Angreb i stor S til mod dens Front, og at dette kunde komme allerede i 2. Halvdel a f M aj. Hovedstødet ventedes ved Olyka, hvor Russerne haardnakket og uden Hensyn til Tab allerede havde drevet 5 Paralleler frem . 7. Arm é mente, at et russisk Angreb Syd fo r Dniestr ikke var udelukket. Der var iagttaget Sapearbejder, Forøgelse a f A rtille ri og Troppesamlinger. General Pflanzer tilføjede, at han ved Beredskabsstilling a f stærke Reserver havde tru ffe t de fornødne Modfanstaltninger. Den østrigske Arméoverkommando følte sig herefter fuldt beroliget fo r 7. Armés Vedkommende, men forstærkede 4. A rmé med 1 Fodfolks- og 1 Kavalleridivision. Derefter mente A rméoverkommandoen med god Grund at have sørget fo r tilstræ kk e lig Rygdækning og at kunne hellige sig det store Angreb i Tirol. Generaloberst v. Linsingen inspicerede personlig i Slutningen a f M aj Stillingerne ved Olyka og erklærede sig tilfreds, og hans Stabschef, Generalmajor v. Stolzmann udtalte den 27. Maj overfor den østrigske Arméoverkommando, at hvad Stillingen Øst fo r Luck angik, ansaa han det fo r udelukket, at Russernes Angreb skulde lykkes. Im idlertid fortsatte Russerne deres Sapearbejder. N at fo r N at skød de deres Paralleler nærmere. Forgæves søgte Østri- •gerne ved A rtille riild og mindre U d fald at sinke dem. Paralleleme naaede frem til Østrigernes Pigtraadshegn, flere Steder begyndte en Minekrig. Selv General P flanzer blev nu betænkelig og trak alle disponible Reserver, ogsaa Grænsevagterne ved Moldaus Grænse frem bag det truede A fsnit. F ra Slutningen a f M aj øgedes ogsaa det russiske A rtille ris Virksomhed. Ilden fra enkelte langt fremdragne Feltkanoner generede Østrigerne, medens det russiske Fod folk arbejdede om Natten. Ved Luck tra f 4. østrigske Arm é en Række Forholdsregler. Nogle mindre paalidelige polske Regimenter i forreste Linie blev ombyttede med gode ungarske. Den østrigske Hærledelse trak 25. Infanteridivision ud a f 1. Armés Fron t og stillede den som Reserve i Skillelinjen mellem 1. og 4. Armé. I de sidste Dage a f M aj var Russerne kommet saa nær ind paa Livet, at det var tvivlsom t, om den østrigske Spærreild vilde naa at virke. Ligesaa tvivlsom t var det, om Fodfolket rettidig t vilde komme op a f Hulrummene, fø r Russerne var over dem. Noget maatte der gøres. En Korpschef ved 4. Arm é foreslog at lægge Hovedforsvaret tilbage til 2. S tilling , i Arméstaben var der Planer om ved et større U d fald at krydse Russernes Angrebsplaner. Inden man fik bestemt sig, kom det russiske Angreb.

Den 4. Juni Kl. 4 om Morgenen begyndte Russernes A r tille riild paa hele Fronten fra Kulikowicz ved Styr til Czernowitz ved Pruth. Samme Morgen modtog 4. østrigske Arm é 2 Telegrammer. Det ene var fra Generaloberst v. Linsingen. Generalobersten ventede, at Arméen vilde „tilintetgøre Russernes elendige Angreb“ , og han betonede, at Reserverne ikke maatte sættes stykkevis ind, men skulde anvendes planmæssigt samlet til Modangreb. Det andet var et Telegram fra Brussilow ; det blev a flyttet a f Østrigerne. „Tiden er inde“ , saaledes tilraabte den russiske Feltherre sine Soldater, „ til at fordrive den æreløse F jende. A lle Arméerne paa vor Fron t angriber samtidigt. Jeg er overbevist om, at vor Jernhæ r v il vinde fuldstændig Sejr.“ Brussilow-Offensivens første Face falder naturlig t i 2 Afnit:

1 ) 8. Armés Angreb (Slaget ved Luck) i Forbindelse med 11. Armés Angreb.

2) 9. og 7. Armés Angreb (Slagene ved Okna ogJaslowez).

(Fortsættes).