I Ingeniørofficerernes Tid ssk rift Aargang 1932 pag. 94 behandledes dette Emne, som Flyvevaabnets rivende U dvikling havde g jort aktuelt. Siden da har en ny Verdenskrigrystet Verden og til Overmaal bekræftet, at særlig Storbyernes Brandvæsen i et Lands Forsvar er en Faktor a f overordentlig Betydning, ikke alene fo r Befolkningens Modstandsk ra ft til at føre Kampen igennem trods de direkte Slag mod dens Leveforhold, men ligesaa fuld t fo r Hær og Flaades Kam pk ra ft gennem Sikring a f livsvigtige Organer fo r disse Værn. Det følger heraf, at en Nyordning a f Landets Forsvar ogsaa maa omfatte en Ordning a f Landets Brandvæsen med krigsmæssige Opgaver fo r Øje. Det er muligt, at en saadan Ordning kan gennemføres selvstændigt, men der synes dog Anledning til at pege paa, at Brandforsvaret vil lægge Beslag paa saa store Styrker, at disse næppe vil kunne afses til dette Form aal alene. Det er derfor a f Vigtighed, at der opnaas Klarhed over, hvilket Mandskab der frem tidig skal løse de forskellige Opgaver, og i dette Spørgsmaal maa de militære Myndigheder nødvendigvis være stærkt interesseret. De faste Brandkorps rekrutteres sædvanlig fra noget a f det bedste værnepligtige Mandskab, der derved berøves Hær og Flaade, idet dette Mandskab efter den nugældende Praksis fritages fo r Indkaldelse ved M obilisering. Med den Betydning, Brandforsvaret har faaet, maa denne Praksis sikkert ogsaa fortsætte ud i Frem tiden. Hvad derimod den Styrke angaar, hvormed det faste Korps under K rigsforhold maa suppleres, ligger Sagen noget anderledes. Under K rigen anvendtes hertil CB-Mandskab, saaledes at Brandvæsenet tildeltes flere Tusind Mand. Hele den opbyggede Organisation til Byernes Brandsikring kom im idlertid ikke paa alvorlig Prøve, men man tør dog sikkert paa Grundlag a f de E rfaringer, der i det mindre blev indhøstet, slutte, at det opbyggede Værn ikke var ringe. Spørgsmaalet er im idlertid slet ikke a fg jo rt dermed, thi derfor kunde en anden Ordning meget vel have været væsentlig bedre. Det mest fremtrædende Træk ved Luftangreb er, at det pludselig bringer en Bys normale Liv til Ophør, idet Angrebet fo r et Ø jeblik gør Byen til Krigsskueplads, medens Byen efter A n grebet glider tilbage til rolige Forhold fo r kortere eller længere Tid. Dette særlige Træk ved Luftangreb kræver, at de i Brandforsvaret deltagende Styrker til enhver Tid er paa Stedet, hvor de skal anvendes, saaledes at Byen øjeblikkelig kan stille om fra Fred til K rig . Rent teoretisk maa den ideelle Krigsbrandordning derfor være organiseret saaledes, at fornødent Mandskab i Nærheden a f Sprøjter, fordelt passende over Byen, samles ved Sprøjterne klar til Udrykning fo r saa efter Angrebet atter at optage det daglige Arbejde. En saadan Brandordning vilde dog næppe opnaa den fornødne Slagkraft. Der maa i de større Byer i alle Tilfæ lde med det faste Brandkorps som Rygrad organiseres en Hovedstyrke, der kan løse de store Brandopgaver. Denne Hovedstyrke maa i en større By under alvorlige Forhold nødvendigvis være mobiliseret til Stadighed og være en virkelig veluddannet Styrke. I det efterfølgende er der anstillet nogle nærmere Betragtninger over de Styrker, man under K rigen regnede med, ved fuld t Beredskab fo r K øbenhavns Kommune, samt over hvad man under de nuværende Forhold burde regne med ind til videre. Det v il heraf fremgaa, at man fra Brandvæsenets Side maa stille K rav om, at der tildeles det fornødent, kvalificeret Mandskab til Forøgelse a f Styrken under Krigsforhold, og fra m ilitæ r Side bør man under Hensyn til Brandforsvarets militære Betydning støtte dette K rav og medvirke til dets Gennemførelse. Men ogsaa i Brandforsvarets øvrige Organisation i den Del, der nødvendigvis maa varetages a f Borgerne selv, Borgerbrandværnet, som det vil være naturlig t at kalde denne Organisation, maa M ilitæ ret være interesseret og følgelig ogsaa i de Forslag, der paa dette Omraade fremsættes fra Brandvæsenets Side. Naar Justitsm inisteriet nu i Oktober 1945 har nedsat en større Kommission vedrørende Organisationen a f Brandvæsenet i Danmark, kan man kun hilse dette Initia tiv med Glæde. Man maa formode, at Kommissionen ogsaa skal tage Brandvæsenets forsvarsmæssige Opgaver op til Drøftelse, idet Indenrigsministeriet er repræsenteret i Udvalget ved en Kontorchef fra Statens civile Luftvæ rn, og man maa derfor haabe, at Kommissionen ogsaa vil søge Samarbejde med K rig sm inisteriet, saaledes at ogsaa dettes Interesse i disse Spørgsmaal kan blive iagttaget. Men hvorledes saa end Tilrettelæggelsen a f denne Side a f Landets Forsvar gribes an, vil det være a f Interesse at kaste et B lik tilbage og se, hvad der fø r Krigen blev foreslaaet, hvad der under K rigen blev gennemført, og hvad der efter Krigen kan tænkes anvendt videre frem i T iden. Det efterfølgende vil om fatte et saadant Tilbageblik fo r Københavns Kommunes Vedkommende, og selv om Forholdene i Landets øvrige Købstæder ligger noget anderledes, vil de anstillede Betragtninger dog form entlig fo r en Del ogsaa have Gyldighed fo r Købstæderne. Luftvæ rnsordningen fo r Storkøbenhavn om fatter alle Kommunerne indenfor Københavns Am tsraadskreds. Fo r Brandtjenestens Vedkommende betyder dette, at de omliggende Kommuners Brandvæsen er underlagt Brandchefen i København, der kan kalde disse til Assistance. Styrkemæssigt betyder det, at Københavns Brandvæsens Styrke kan forøges med ind til 50 %. I det efterfølgende er alene Forholdene i Københavns Kommune taget i Betragtning.
De brandmæssige Opgaver.
Før den sidste Verdenskrigs Udbrud var man klar over, at Luftangreb vilde medføre talrige Brande, og at denne Fare kun kunde imødegaas ved, at hele Befolkningen deltog i Brandforsvaret. Man var klar over, at det maatte være Befolkningen selv, der skulde slukke de mange smaa Brande, medens det maatte være Brandkorpset, der tog sig a f de store Brande. I denne Fordeling a f Opgaverne er der ikke sket nogen større Æ ndring ud over, at man maa tillægge Befolkningens Indsats en endnu større Betydning end nogensinde.
Den Hovedlinie, der har været fulg t ved Organisationen a f Brandtjenesten med Luftangreb fo r Øje, vil der derfor ikke, i Betragtning a f de under Krigen indhøstede Erfaringer, være Anledning til at fravige. E fte r denne Linie var Brandtjenesten organiseret med Hovedstyrken, der omfattede det store svære Materiel, store M otorsprøjter m. m. betjent a f en Styrke, hvis Kerne, var det faste Brandkorps, var paaregnet at sætte ind overfor de store Brande, Hjælpestyrken, der omfattede mindre Materiel, mindre Motorsprøjter, betjent a f CB-Mandskab under Ledelse a f enkelte Brandfolk, var paaregnet til Assistance fo r Borgerne, naar disse ikke selv magtede en opstaaet Brand, Borgerbrandværnet, der omfattede Hus vagtordning og Fabrikluftvæ rn, var paaregnet til at udføre det første Slukningsangreb. Ved en K rig s Udbrud kan man først og fremmest fo rvente Luftangreb mod ganske bestemte Maal, der har livsvig tig Betydning fo r Hær og Flaades Slagkraft, altsaa Havne, Trafikm aal og lign. Saadanne Angreb vil blive fø rt med Styrke og foranledige store Brande, som det utvivlsom t maa blive Brandkorpsets Opgave at sætte ind overfor, hvilket vil medføre, at Brandkorpsets Hovedstyrke først og fremmest maa være beredt til at gribe ind, naar der er Fare fo r krigsmæssige Forviklinger. Det første, man derfor maa gøre under en truende Situation, maa være at have Hovedstyrken beredt. Dette maa gøres, inden der mobiliseres, maaske endda inden der indkaldes Sikringssyrke eller paa anden Maade tages m ilitære Forholdsregler. Dette maa holdes fo r Øje som en uafvigelig Forudsætning for, at Brandkorpset skal kunne løse sin Opgave: K o rpsets Hovedstyrke skal hurtigt og let kunne sættes i Beredskab. Man maa dog ogsaa tage i Betragtning, at Luftangreb ved Krigsudbrud kan sættes ind som Terrorangreb fo r at lægge Pres paa Regeringen. Ved saadanne Angreb bliver det Borgerværnet, der først skal sætte ind og begrænse Brandene, og Brandvæsenets H jælpestyrker skal støtte denne Indsats, medens Hovedstyrken holdes tilbage, ind til Ledelsen har Overblik over Situationen og kan sætte ind paa rette Maade fo r at hindre Fladebrande og i det hele de store, omfattende Brande.
Faren fo r Terrorangreb kræver ligeledes, at Hovedstyrken er beredt, men iøvrig t at Befolkningens egen Indsats er organiseret saaledes, at den øjeblikkelig kan finde Sted. Befolkningens Indsats maa sandsynligvis i mangfoldige Tilfæ lde indskrænkes til blot at begrænse de opstaaede Brande til de angrebne Bygninger, altsaa til at hindre Antændelse i de omliggende, medens egentlig Slukning a f Brandene i de antændte Bygninger sikkert ofte maa opgives.
1. Kommandoordning.
Kommandoordningen fo r det storkøbenhavnske Luftbeskyttelsesomraade inddeler dette i 5 A fsnit, se F ig 1,
Københavns Kommunes Omraader om fatter, som det vil ses a f Fig . 2, ialt 7 Distrikter, hvis Omraade hver fo r sig udgøres a f den i D istriktet beliggende Brandstations Udrykningsdistrikt. Distrikterne betegnes ved Bogstaverne H, A, 0, F, T, V og N r. 21. Øverstkommanderende over samtlige Brandvæsener er Brandtjenestens Overleder, Brandchefen i København, der samtidig, som Luftværnschefens taktiske Stedfortræder, fører Overkommandoen over samtlige Tjenestegrene indenfor L u ftværnet i Storkøbenhavn. Afsnitcheferne er indenfor A fsnittet ene berettiget til at raade over samtlige Styrker, der hører til de Distrikter, der staar under vedkommende A fsnits Kommando, saaledes at der foretages Forskydninger fra ubelastede til belastede D istrikter, medens der ikke er opstillet nogen sæ rskilt Afsnitsreserve. Reserven fo r København maa nærmest siges at udgøres a f de Styrker, der er til Raadighed i A fsnittene IV og V, Nordre og Søndre Birk, der kan tilkaldes gennem Overledelsen. Distriktcheferne er indenfor Distrikterne berettiget til at raade over samtlige Styrker, der hører under vedkommende D istrikts Kommando, hvorefter Assistance rekvireres gennem Afsnitskommandoen. T il D istriktet indgaar M eldinger fra de offentlige Meldesteder, men desuden fra Fabrikluftvæ rn, Skoler og andre, der har Tilladelse til at melde direkte til Distriktet.
Brandvæsenet.
Observationstjenesten.
For at Brandvæsenet skal kunne løse den førnævnte Opgave, vil den første Betingelse være, at dets Ledelse kan faa
Overblik over Situationen under og umiddelbart efter et L u ftangreb. Dette kan tænkes gennem ført ved Patruljer, der udsendes fra Ledelsen, men denne Ordning vil lide a f den Mangel, at den fo r det første kræver en M obilisering, fø r den er effektiv, idet Brandtjenesten ikke i Fredstid raader over Mandskab til saadanne Patruljer, og at der fo r det andet vil kræves et ret betydeligt Mandskab til denne Patruljetjeneste i en større By. En bedre Ordning synes det at være at inddele Byen i Omraader (Kvarterer), der hvert om fatter et vist Antal Husblokke, og saa i hvert Omraade at beskikke en Observatør med 1— 2 Stedfortrædere. Disse bliver da Brandvæsenets Øjne paa Stedet og skal indgive Meldinger om Situationen i Omraadet. Eksempelvis kan anføres, at fo r et Omraade som Københavns indre By vilde en Opdeling i ca. 30 mindre Omraader, som vist paa Fig. 3, være passende, og der vilde følgelig
fo r denne Bydel være Tale om at beskikke ind til 100 Personer som Observatører og Stedfortrædere. Det skulde vel ikke være særlig vanskeligt at finde et saadant Antal Personer, der var egnede til det paagældende Hverv; Observatørerne skal først træde i Funktion, naar der virkelig falder Bomber og sker Skader og vil være til Stede, uanset om der er mobiliseret eller e j; som ansvarshavende fo r et saadant Omraade vil Observatøren, hvis hans Interesse vækkes, kunne erhverve sig et vist Lokalkendskab til Ejendommene indenfor Omraadet, deres Brandfarlighed m. v. og saaledes paa mange Maader være nyttig fo l Brandvæsenet. Denne Ordning vil dog ikke ganske overflødiggøre Patruljer, men kan form entlig nedbringe disses Antal til en ringe Styrke, der vil være til skrækkelig.
Den eksterne Meldetjeneste.
Indmeldingen a f Skader indenfor et Luftværnsomraade har under K rigen været Genstand fo r mange Drøftelser. Vanskeligheden er, at en almindelig Indmelding pr. Telefon ikke kan gennemføres, idet dette vil medføre en Overbelastning a f Telefoncentralen og ogsaa a f Distriktkommandoen, hvortil Meldingerne skal afgives. Man har derfor gennem ført en Ordning med Meldesteder, saaledes at der dels kun vil indgaa een M elding om hver sket Skade, og dels at denne vil indgaa i en bestemt Form , der letter Oversigten sam tidig med, at alt a f Vigtighed meddeles. Ordningen kom dog ikke paa nogen alvorlig Prøve, som kan give et Erfaringsgrundlag at bygge paa. Denne Tjeneste er vel nok a f størst Betydning fo r Ambulance- og Rydningstjenesten. Disse Tjenestegrene vil paa Grundlag a f de indgaaede Meldinger kunne udsende Hjælpekolonner. Naar der sker Sammenstyrtninger, hvorved Mennesker saares eller spærres inde, er Skaderne sket med det samme, og Hjælpen maa sættes ind saa snart som muligt. Brandvæsenet kan derimod ikke disponere alene paa Grundlag a f disse almindelige Meldinger; det maa holde sine Styrker tilbage, til det paa Grundlag a f paalidelige Situationsmeldinger kan disponere med virkelig t Overblik, og disse Situationsmeldinger maa erholdes som anfø rt under Observationstjenesten fra sæ rligt egnede Observatører, enten disse saa udsendes som Pa truljer eller er bosiddende Personer i Kvarteret. Paa den anden Side vil Brandvæsenet have Mulighed for stadig at faa sine Situationsmeldinger frem , selv om det offentlige Telefonnet, paa hvilket Meldestedsordningen bygger, skulde svigte, idet Observatørernes Situationsmeldinger kan indsendes gennem Brandvæsenets særlige Ledningsnet.
Den interne Meldetjeneste.
Af allerstørste Betydning fo r Brandvæsenets Løsning a f dets Opgaver vil det være, at den interne Meldetjeneste mellem Brandvæsenets Ledelse og Slukningsstyrkerne foregaar saa hurtig t og sikkert som muligt. Ogsaa i Fredstid er dette a f stor Betydning, hvorfor der altid er lagt den største Vægt paa denne O rdreform idling, der er indøvet til meget stor Fuldkommenhed. Uafhængig a f det offentlige Telefonnet er Brandvæsenets Ledelse gennem et selvstændigt Ledningsnet i Forbindelse med sam tlige Brandstationer, som yderligere er ringforbundne, saaledes at et Brud paa enkelte Ledninger ikke vil sætte Stationerne ud a f Forbindelse med Ledelsen. Dette blev under Krigen yderligere udbygget, idet samtlige Brandvæsenets H jæ lpevagter blev tilsluttet, og der vil, selv om den offentlige Telefontjeneste helt eller delvis skulde svigte, stadig være stor Mulighed fo r at holde Forbindelsen mellem Ledelse, Stationer og Hjælpevagter, saaledes at Ordre til Slukningsstyrkerne stadig kan ekspederes. Sam tidig vil der, saafrem t Observatørerne som foran anført instrueres om at benytte denne Meldevej, naar den offentlige Telefontjeneste svigter, være Mulighed fo r at erholde de Situationsmeldinger, der maa være Grundlaget fo r Dispositionerne. Brandvæsenets Radiotjeneste, der ved Telefonforbindelse mellem Stationer og Køretøjer giver en yderligere Sikkerhed fo r Meddelelsestjenesten, blev under K rigen standset a f Tyskerne, der afhentede Radiomateriellet. Den bliver naturligvis atter udbygget, saa den kan yde yderligere Sikkerhed fo r Meddelelsestjenesten.
Slukninysatyrkerne.
Størrelsen a f den Styrke, Brandvæsenet bør raade over under K rigsforhold, er det vanskelig at fastsætte. Den Plan, der fø r Krigen blev udarbejdet a f Brandvæsenets Ledelse med Luftangreb fo r Øje, krævede en betydelig Udvidelse a f Brandkorpsets Styrke, dels ved Forøgelse a f det faste Brandkorps’ Personel og det a f det betjente Materiel, der kan betegnes som Brandvæsenets Hovedstyrke, dels ved O pstilling a f en Hjælpestyrke bestaaende a f frivillig e med mindre Sprøjter til Raadighed. Brandvæsenets Plan — den saakaldte C-Brandplan — blev ikke gennemført, men efterhaanden gennemførtes en Række Udvidelser, der ved Krigens A fslu tning var samlet i den saakaldte reviderede b-Brandplan. Som det vil ses a f nedenstaaende Oversigt, imødekom denne Plan til en vis Grad Brandvæsenets Ønsker.
Hovedstyrken, 26 store Sprøjtekolonner, var efter bBrandplanen paaregnet placeret paa Byens 7 Brandstationer og paa 7 i Nærheden a f disse i Skoler og lignende oprettede Annex-Brandstationer. Hjælpestyrken, 85 smaa Sprøjtekolonner var paaregnet placeret paa 85 Hjælpevagter i Skoler, Hospitaler og større offentlige Institutioner. Brandvæsenets Forslag til Forøgelse a f den faste Brandmandsstyrke blev, som det ses, dog ikke fuldt ud imødekommet. Derimod forøgedes Hjælpebrandfolksstyrken mere end forudsat ved den oprindelige C-Plan. Dette var en Følge af, at man blev klar over, at man fo r at udnytte Hovedstyrkens M ateriel maatte forøge Betjeningsstyrken ved dette, og endvidere at man i højere Grand end oprindelig tænkt maatte regne med en vis A fløsning og Reserve. Denne Forøgelse a f Hjælpebrandfolk-Styrken voldte ikke saa store Vanskeligheder, idet der var tilstræ kkelig mange CB-pligtige at tage af, men det er et Spørgsmaal, om der i Forbindelse med en frem tidig Forsvarsordning vil være Mulighed fo r at stille saa store Styrker CB-Mandskab til Raadighed fo r Brandslukningstjenesten.
H eri er includeret 10 % fo r syge, men ingen Reserve fo r saarede og døde, idet det paaregnedes, at der ogsaa vilde ske A fgang i M ateriellet som »saaret« eller »dødt«. Ved denne Oversigt fæster man sig sæ rlig ved den betydelige Styrke, der udkræves til Betjening a f Hjælpestyrkens Materiel. Dette M ateriel paaregnedes efter Brandvæsenets oprindelige C-Brandplan betjent a f frivillig e . Bedre v il det dog sikkert være, om denne Styrke udpeges blandt de i det paagældende Kvarter boende, saaledes at der ikke kræves en M obilisering, fø r M ateriellet kan betjenes. Det skulde ikke synes umuligt at finde den Snes Mand, der er nødvendig til hver a f disse Vagter i det omliggende Kvarter. T il Telefonbetjening paa Hjælpevagter maa kunne anvendes Kvinder og til Ordonnanser ungt Mandskab under den værnepligtige Alder. Depotmandskab maa kunne antages som alm indeligt Arbejdsmandskab. Tilbage bliver en Styrke til Supplering a f den faste Brandmandsstyrke, der skal betjene Hovedstyrkens Materiel. T il Brandvæsenets Meddelelsestjeneste og Hovedstyrke (efter en revideret C-Brandplan) skønnes der alt i alt at kræves en Styrke paa ca. 1.700 Mand, heri includeret det faste Brandkorps, som nedenfor nærmere angivet. Dette Mandskab kan næppe være Mandskab udenfor den værnepligtige Alder i Betragtning a f de Krav, der vil blive stillet til det.
Tilvejebringelse a f denne Styrke vil være et a f de vig tigste Punkter i en frem tidig Luftvæ rnsordning fo r Brandtjenesten. Den v il altsaa bestaa a f det faste Brandkorps og en Reserve. Fo r Købstæderne, hvor det faste Brandkorps bestaar a f en lille Styrke a f Erhvervsbrandmænd og en større fast Reserve, v il Forholdet blive et lignende; ogsaa der maa der skabes en yderligere Reserve, saaledes at der kan etableres en tilstræ kkelig stærk Hovedstyrke. Hvorledes denne Reserve skal tilvejebringes og uddannes, er saa det store Spørgsmaal. Man kan tænke sig flere Veje. Der kan udskrives en vis Styrke aarlig, der uddannes som CBU-Kolonner, og som efter Hjemsendelse faar Mødepligt, ligesom m ilitæ rt Mandskab ved et Brandvæsen. Ved Brandvæsenerne maatte der da holdes »Efteraarsmanøvrer«, hvor Mandskabet mødte til Efterindkaldelser. Man kan tænke sig Reserven tilvejebragt ved ligefrem Ansættelse a f en Reserve mod et mindre aarligt Honorar. Dette vilde være en bedre, men ogsaa en dyrere Ordning. De paagældende maatte fritages fo r M ilitæ rpligt.
Som det vil fremgaa a f foranstaaende, er der med Henblik paa Luftvæ rnet ikke taget Standpunkt til, hvor stort det faste Brandkorps bør være, men kun til, hvor stor den samlede Hovedstyrke, der skal betjene Brandvæsenets store Materiel, bør være. Det er ganske klart, at jo større den faste Styrke bliver, des stærkere vil den hele Ordning være. Man kan næppe vente ved en frem tidig K rig at faa en Ventetid, hvor man, som det skete under Krigen, faar Tid til at uddanne 150 Mand til det faste Korps Udvidelse. Det faste Korps maa i Fredstid have en saadan Styrke, at det kan danne Rammen fo r en Udvidelse til ialt 16— 1700 Mand. Sam tidig maa det fremhæves, at Forudsætningen for, at det faste Korps holdes nede paa en mere begrænset Styrke, vil være, at den Reserve, der skal supplere det, bliver a f en helt anden Kvalitet end den CB-Styrke, der blev uddannet under Krigen. H vorvidt den her angivne Hovedstyrke baade med Hensyn til M ateriel og Personel vil være tilstræ kkelig, vil der med større Sikkerhed kunne dømmes om, naar fyldigere Oplysninger er indhentet fra de krigshærgede Lande, men man tør dog alene paa Grundlag a f de her i Landet indhøstede E rfa rin g e r fastslaa, at mindre kan den i alle Tilfæ lde ikke være. Dette Spørgsmaal er ikke et internt kommunalt Spørgsmaal, hvilket bekræftedes ved, at det var et indenrigsministerielt Magtbud, der under K rigen foranledigede Brandvæsenets Hovedstyrke forøget saavel m aterielt som personelt. Det maa siges at være et Spørgsmaal a f største Betydning fo r Landets Forsvar, altsaa reelt et m ilitæ rt Spørgsmaal, der maa løses ved Samarbejde mellem den militæ re og den brandmæssige Sagkundskab.
Beredskabet.
Som foran an ført maa det være en u fravigelig Betingelse at Brandvæsenets Hovedstyrke, saasnart der vil være den mindste Fare fo r Luftangreb, holdes i Beredskab. Som det vil fremgaa a f det foran anførte maa Brandvæsenets Hovedstyrke, de store M otorsprøjter m. v., betjenes a f det faste Brandkorps og en Reservestyrke, der maa indkaldes. Ved den fo r Brandkorpset gældende Vagtordning under Fredsforhold vil kun noget under Halvdelen være paa Vagt, medens Resten befinder sig spredt over hele Byen. Den første og simpleste Maade at forøge Beredskabet paa vil derfo r være at indkalde hele det faste Brandkorps til fortsat T jeneste. Dette vil im idlertid kræve, at der paa Brandstationerne er Plads til Indkvartering a f hele Korpset, saaledes at den Halvdel, der ikke er til normal Tjeneste, kan ligge i Beredskab. Bliver Situationen truende, eller sker der Angreb, maa Reserven indkaldes til Supplering og Afløsning. Ved Brandvæsenets oprindelige Luftvæ rnsplan, den saakaldte C-Brandplan, var der paaregnet opført 4 nye Brandstationer, der vilde have m uliggjort at holde et Beredskab efter den angivne Linie, som med de -Torhaandenværende Stationsforhold i Realiteten er uigennem førligt. Den angivne Beredskabsordning vil kræve, at Brandkorpset selv sørger fo r S tyrkens Forplejning, hvilket ogsaa først vil være m uligt paa betryggende Maade, naar Stationsforholdene er blevet tilfred sstillende. Man kan derfor fastholde, at en forsvarlig Luftværnsordning, ved hvilken der under en truende Situation kræves forhøjet Beredskab, maa omfatte Opførelse a f nye Stationer og snarest mulig Ombygning eller Afløsning a f de ældre, saaledes som allerede foreslaaet a f Brandvæsenets Ledelse fø r den sidste K rig . E t Beredskab, saaledes som det under K rigen var opretholdt, ved hvilket Hovedstyrkerne ikke var ved fuld Styrke, medens en Del Hjælpestyrker var til Raadighed, var med Henblik paa de Opgaver, der kunde forekomme, urim eligt svagt. Tilm ed var det kun opretholdt om Natten, skønt der var al mulig Sandsynlighed for, at Angrebene vilde komme om Dagen. E t stærkere Beredskab vilde im idlertid, da man ikke havde fulg t Brandvæsenets Forslag om Opførelse a f flere Brandstationer, have været vanskeligt at gennemføre og vilde have belastet det faste Brandkorps meget stærkt. Selv om der opføres nye Brandstationer, vil disse dog ikke, saafrem t der skal opretholdes fuld t Beredskab, kunne give Plads til hele Hovedstyrken paa Brandstationerne, men det vil være nødvendigt at oprette Annex-Brandstationer i disses Nærhed i Skoler eller lign., hvilket yderligere understreger Nødvendigheden af, at de nævnte nye Stationer opføres, saaledes at Brandkorpset faar de nødvendige Baser for Forplejning, Slangetørring, U dskiftning a f M ateriel m. v. til Raadighed.
Borgerbrandværnet.
Den Del a f de brandmæssige Opgaver, der maa løses a f Borgerbrandværnet, er a f saa omfattende Karakter, at alle Kræ fter maa forenes efter en forud lagt Plan, hvis der skal kunne opnaas Resultater. F ra Brandvæsenets Side var der allerede fø r Krigen peget paa, at Husvagtordningen maatte udbygges til langt større E ffektivite t, end Tilfæ ldet blev, og at dette nu tilrettelægges med Fremiden fo r Øje maa være en Forudsæning fo r en Luftvæ rnsordning fo r Byen. En Storby som København viser im idlertid saa store F o rskelle i de enkelte Omraaders Bebyggelse, at dette i nogen Grad maa indvirke paa Organisationen a f Borgerværnet i de forskellige Omraader. A f saadanne særlige Omraader skal fremhæves:
De militære Omraader.
Statsbanerne.
Den indre By.
Slotsholmen.
Fabrikskvartererne.
Havneomraaderne.
De militære Omraader om fatter dels Holmen med Flyvebaadsstationen, dels Hærens Vaabenarsenal, Ammunitionsarsenal, Kaserner m. m. Disse Omraader maa anses fo r at være ganske særlig udsatte, og de Slukningsforanstaltninger, der træ ffes fo r disse Omraader, bør uden Tvivl være væsentlig stærkere end de Foranstaltninger, der inden K rigen blev tru ffe t fo r disse Omraader. Det maa staa den militære Ledelse klart, at de militære Objekters Brandværn ikke kan blive saa stærkt, at det kan hvile i sig selv. Det maa derfor indgaa som Led i Byens samlede Brandværn, og som alle andre Brandkolonner være underlagt Brandvæsenets Kommando under en Brandsituation, og ved en frem tidig Nyordning bør der derfor etableres det snævrest mulige Samarbejde mellem Brandvæsenets Ledelse og de militæ re Myndigheder. Statsbanernes Omraader maa ligeledes anses fo r særlig udsatte. Ved den hidtidige Ordning har Statsbanernes Omraader udgjort et selvstændigt Hele, direkte underlagt T ra fikm inisteriet. Det maa anses fo r uomgængeligt nødvendigt, at der knyttes et langt intimere Samarbejde med Brandtjenesten, end Tilfæ ldet hid til har været fo r disse Omraaders Vedkommende. Den indre By udmærker sig ved, at den overvejende Bebyggelse om fatter Bygninger, der kun i ringe Grad anvendes til Beboelse, men hovedsagelig til større og mindre Virksom heder a f o ffen tlig og privat Natur. Som Følge heraf er der organiseret 224 Fabriklu ftvæ rn og 547 udvidede Husvagtordninger indenfor dette Omraade, medens næppe mere end ca. 30 % om fatter Bebyggelse, der hovedsagelig anvendes til Beboelse, hvilket medfører, at det vil være meget vanskeligt at sikre denne Bydel mod et pludseligt Luftangreb. E fte r A r bejdstid vil der kun i en ringe Del a f Ejendommene i dette Omraade være det fornødne Antal Personer til at holde Bygningerne under Observation endsige til at organisere en virk som Brandtjeneste, der straks kan gribe ind. Den eneste M ulighed fo r at skabe nogen Sikkerhed vil være a f de indenfor Omraadet bosiddende Personer at skabe Kolonner, der kan varetage Observation og foretage det første Indgreb mod opstaaet Brand.Den indre By kan passende inddeles i ca. 30 Kvarterer. M ulig t vil der ikke være tilstræ kkeligt Mandskab alene a f de bosiddende, og man maa da som første Sikkerhedsforanstaltning paabyde, at mindst een Vagt er tilstede i hver Ejendom. Derimod maa Fremmøde ved Lu ftalarm i en By som København anses fo r ret værdiløs som Sikringsforanstaltning mod et overraskende Luftangreb. Slotsholmen maa betragtes som et fo r Luftangreb meget udsat Omraade, idet den er Hovedsæde fo r Centraladm inistrationen. Der kan a f det fastboende Personale form entlig kun bestrides en Observationstjeneste, og de Brandkolonner, der maa være til Stede til hurtig Indgriben, maa følgelig etableres som faste Vagter. Under Krigen var saadanne Hjælpevagter oprettet om Natten bestaaende a f CB-Mandskab. Om der frem tidig kan afses CB-Mandskab hertil er vel tvivlsom t og synes ogsaa urim eligt, idet der er 3.500 Personer beskæftiget paa Slotsholmen. A t dette Omraade iøvrig t maa betragtes som en Enhed og være underlagt een Kommando synes saa naturligt, at nærmere Begrundelse maa anses fo r overflødig.
Fabrikskvartererne kan til Dels sidestilles med den indre By, men i disse Omraader vil det være endnu vanskeligere at tilvejebringe en Sikring mod pludselige Luftoverfald, idet der i disse Omraader saa godt som ingen bosiddende findes, der kan indgaa i Kolonner. Der v il i disse Omraader kun være Mulighed fo r at skabe en Sikringstjeneste ved at holde faste Vagter i Virksomhederne, og der vil derfor altid fo r disse Kvarterers Vedkommende være Fare for, at det fornødne Paabud om saadanne Vagters Etablering vil komme fo r sent. Den fordelagtigste Løsning fo r Sikringen a f disse Kvarterer vil form entlig blive, at der organiseres Fælleskolonner med Mandskab fra Kvarterets Virksomheder. Omraader a f denne A rt findes indenfor Københavns Kommune, hvor de er opdelt i 10 mindre Kvarterer indenfor hvert a f hvilke det vil være rimelig t at organisere en Fælleskolonne. Som den første Sikkerhedsforanstaltning maa da disse Vagter mobiliseres. Under K rigen havde man fo r en Del Virksomheder etableret Døgnvagt a f Brandkolonnen. Denne Foranstaltning ydede, naturligvis nogen Sikkerhed, men var en meget generende Byrde fo r Virksomhederne og gav Anledning til megen Gnidning mellem Virksomhedernes Ledelse og Arbejdere og Funktionærer. Sam tidig var Foranstaltningen lidet rationel. I Fabrikskvartererne ligger -større Virksomheder med Fabriklu ftvæ m Side om Side med mindre, der kun har udvidede Husvagtordninger. Der maa kunne etableres en Ordning, hvor Virksom hederne, store som smaa, indenfor et passende Antal Karréer organiserer en Fælleskolonne, i hvilken alle participerer med Mandskab, medens det offentlige bør stille M ateriellet til Raadighed. Havneomraaderne maa ligeledes betragtes som særlig udsatte Omraader. Paa Grund a f den store Udstrækning kan disse Omraader ikke med Fordel underlægges en enkelt Kommando, men de opdeles i et An tal Kvarterer, der indgaar under de ordinære Luftvæ rnsdistrikter. Ved den fo r Københavns Havneomraader senest udarbejdede Plan inddeltes Omraaderne saaledes i 20 Underdistrikter (Kvarterer), hvor i hvert a f disse en Ledende staar i direkte Kontakt med Distriktkom mandoen. Den øvrige By om fatter Bebyggelse, hvor almindelige Beboelsesejendomme indgaar som den væsentlige Bestanddel, selv om der ind imellem findes Industri, Institutioner og meget andet. Krigens E rfa ring e r maa vel nærmest siges at gaa ud paa, at Slukning a f Brand i bomberamte Bygninger ikke sjældent maa opgives, medens alle Kræ fter maa forenes om at hindre Ildens Udbredelse til ikke ramte Bygninger. Dette kræver, at de enkelte Ejendommes Luftvæ rn, enten disse er almindelig Husvagtordning, udvidet Husvagtordning eller Fabrikluftvæ rn, sammensluttes i Karré-Luftvæ rn (Blokluftvæ rn) under en fælles Karré-Leder. Man kan vel gaa ud fra, at en Karréleder ikke kan undgaa at blive opmærksom paa skete Skader i Karréen, og at der derfor ikke er Anledning til at tænke paa særlig M elding til ham, men at han a f sig selv kan tage Initia tiv til Indgriben med Husvagter fra Ejendomme i Karréen, i hvilke der ikke er sket Skade. I de særlige Omraader, Fabrikkvartererne, indre By, Havnen, vil det være naturligt, at der i hvert Kvarter, hvori disse Omraader opdeles, findes et Meldested, hvor Kvarterlederne sam tidig kan have Kommandocentral. Om en lignende Ordning med Fordel kan gennemføres fo r den øvrige By var vel værd at undersøge nærmere. Men selv om man ikke v il skride til at sammenslutte de enkelte Karréduftvæ rn i K varterlu ftværn under en Leder, der gives Kommandomyndighed, bør der, som foran under Observationstjenesten anført, organiseres Kvarterobservatører, der uafhængigt a f Husvagternes M eldinger indgiver selvstændige Meldinger om Situationen i K va rteret. Under K rigen var der organiseret Oprettelse a f 60 H jæ lpevagter (Brandvæsenets Hjælpestyrke), der passende kunde benævnes Kvartervagter, med en mindre Motorsprøjte betjent a f CB-Mandskab til Støtte fo r Befolkningen i det paagældende Kvarter. Disse Sprøjter maa form entlig, som foran anført, frem tidig betjenes a f Borgerne, boende i det paagældende Kvarter; og M ateriel fo r Fælleskolonner i Fabrikkvarterer, hvor der ikke har været paaregnet slige Vagter, bør stilles til Raadighed a f det offentlige. Det vil form entlig dreje sig om Oprettelse a f ialt 10 Fælleskolonner. Opgøres det Antal Motorsprøjtekolonner, som Borgerbrandværnet, Virksomhedernes Luftvæ rn, raader over, vil Antallet fremgaa a f nedenstaaende Oversigt.
a. Tilflugtsrum.
Disse bør form entlig som hid til indrettes a f Ejendom mens E jer, og Udgifterne alene bæres a f Ejeren, uanset om Ejendommen om fatter Beboelse og Virksomheder eller begge Dele.
b. Materiellet.
I enhver Ejendom bør frem tidig Brandvagten raade over en Haandsprøjte, men iøvrig t vil man fo r rene Beboelsesejendomme kunne blive staaende ved de hidtidige Krav. Saasnart Ejendommen ikke er en ren Beboelsesejendom, bør dens M ateriel fastsættes a f Luftvæ rnschefen som ved de udvidede Husvagtordninger. Fordelingsreglerne fo r Udgifterne til M ateriel bør fo rmentlig revideres. Grænsen mellem en »Ejendom hovedsagelig til Beboelse« og en »Ejendom med dels Virksomheder og nogen Beboelse« vil altid være udflydende. En Ejendom med Butikker i Stuen, men ellers Beboelse, vil form entlig falde ind under den 1. Gruppe, hvor altsaa E je ren bærer Udgifterne, og Butikslejerne gaar fri. En E jendom med Butikker i Stuen og en Del Virksomheder oppe i Huset og Beboelse i de øverste Etager kan komme ind under Gruppe 2, og da vil Butikslejerne komme til at participere i Udgifterne. Det eneste rationelle er uden Tvivl at lade Ejerne i alle Ejendomme have Ret til at fordele Udgifterne til Materiel paa samtlige Lejere, subsidiært at Ejeren bærer Beboelseslejlighedens Part, men altsaa kan fordele en Del paa Butikker og andre i Erhvervsøjemed lejede Lokaler, Garager, Skure m. v. (Dette er der forsaavidt Hjemmel til, efter de nugældende Bestemmelser, blot Husvagtordningen godkendes efter § 12 i Bekendtgørelse a f 4. August 1944), men saafrem t dette skal praktiseres, maa Statens civile Luftvæ rn form entlig tilkendegive dette.
c. Hjælpetjenesten.
Den U vilje, der er kommet til Udtryk mod Deltagelse i Hjælpetjenesten, har vel nok hovedsagelig ha ft sin Rod i, at der ikke skete noget. »Fremmøde under Luftalarm « er en Sikkerhedsforanstaltning a f tvivlsom Værdi, som indebærer Muligheden fo r utallige Gnidninger. Under en frem tidig K rig vil Forholdene paa dette Omraade sikkert komme til at ligge helt anderledes. Derimod kan man forudse, at der under en tilspidset Situation, inden de krigsmæssige Handlinger indledes, vil komme en Periode, hvor Luftvæ rnet maa være mobiliseret. Med de Erfaringer, man under denne K rig har gjort, bør man søge at undgaa Frem møde under Lu ftalarm og søge at basere sig paa fast Vagt. T il Støtte fo r en betryggende Ordning a f dette Forhold kan form entlig Organisationen a f Blok- og Kvartervagter tjene.
Blokvagterne.
Blokvagterne, dette nye Begreb, kan tænkes alene som en Organisering a f Hjælpetjenesten indenfor de enkelte E jendomme til et Samarbejde under en »Blokleder«, der dels har Rede paa, hvad der findes i de forskellige Ejendomme, dels har Kommandoret over samtlige Vagter og saaledes kan samle dem, der er til Raadighed, i en særlig truet Ejendom, men denne Kommandoret maa være en absolut Betingelse, hvis Blokvagten skal have nogen Værdi. Blokvagten kan ogsaa tænkes som en yderligere organiseret Kolonne med sæ rligt Materiel.
Det vil sikkert være mest form aalstjenligt, at der gives Luftvæ rnschefen ret frie Hænder til at stille de Krav, der vil være mest form aalstj enlige. Saaledes at Luftvæ rnschefen skal udpege en Blokleder, der beskikkes til dette Hverv, og denne fremsender en Luftvæ rnsplan fo r Blokværnet til Godkendelse. Som fo r Ejendomme med udvidet Husvagtordning kan Luftvæ rnschefen da kræve en Ordning, der kan varieres fra »Simpelt Samarbejde« a f Husvagter til Organisation a f en Blokkolonne med passende Materiel. Under Forudsæ tning a f Appel til Statens civile Luftvæ rn vil man være sikret mod urim elige K rav fra Luftvæ rnschefens Side, og visse Retningslinie r maatte form entlig kunne gives til Luftvæ rnschefen til Støtte fo r dennes Afgørelser. Saafrem t Blokvagter organiseres paa rette Maade, særlig i Kvarterer med mange udvidede Husvagtordninger og F a brikluftvæ rn, kan man m uligt i nogen Udstrækning organisere en Blokvagt a f »tilstedeværende Personel« (eller med ganske kort »Mødevej«), saaledes at et vist Beredskab kan sikres under truende Forhold uden at træ ffe altfor drastiske Fo rholdsregler, som, hvis Beredskabet skal opretholdes gennem længere Tid, uden at der sker noget, erfaringsmæssigt vil volde Gnidninger. Gennem Beskikkelse a f Blokvagtledere vil der sam tidig være skabt et Konsulent-System, som vil sikre, at der over hele Byen findes Personer, der kan vejlede Befolkningen, og som sam tidig vil være et Instrument, som Myndighederne under Evakuering o. s. v. paa m angfoldig V is kan drage Nytte af. Ved den foran skitserede Ordning fo r et Borger-Brandværn v il det meste mobile Mandskab blive medvirkende ved dette, og saafrem t Hærens Rammer udvides, hvad jo alt tyder paa vil finde Sted, vil Spørgsmaalet blive, hvorledes frem skaffes Mandskab til andre Opgaver som Bevogtning mod Sabotage, Hjemmeværn m. m. Saadanne Opgaver maa sikkert løses ved det samme Mandskab. Det bør derfor overvejes, om der ikke kan skabes en fælles Organisation, der kan løse de forliggende Opgaver, om der altsaa kan organiseres et Borgerværn eller Borgervæbning, der kan varetage disse Opgaver under eet. N aturligvis er der Muligheder for, at eksempelvis Sabotagehandlinger kan blive iværksat under et Luftangreb, og saadan Mulighed maa derfor tages med i Betragtning, men alligevel vil der vel være Grundlag fo r Opbygning a f en Organisation, der kan løse Opgaverne under een Ledelse.
Resumé.
Som Hovedpunkter i de frem førte Betragtninger over Brandtjenesten under Luftangreb skal sluttelig fremhæves: Brandvæsenets Hovedstyrke maa bestaa dels a f det faste Brandkorps, dels a f en Reserve a f 1’ Klasses værnepligtigt Mandskab, der fritages fo r Indkaldelse til Hær og Flaade. Brandstationernes An tal maa forøges og de ældre Stationer fornyes, saaledes at Beredskab, Forple jning og Fo rsyningstjeneste sikres. Brandvæsenets Hjælpestyrke og Borgerbrandværnet maa hvile paa Borgerne, der ikke indkaldes til Hæren, og organiseres med Kvarterobservatører, Hjælpevagter, Fælleskolonner, Fabrikluftvæ rn og Blokluftvæ rn i nær Kontakt med Brandtjenestens Ledelse. Samarbejde mellem M ilitæ rets Ledelse og Brandtjenestens Ledelse om Organisationen a f Opgaver, som Borgerne maa lø se: Den primære Brandslukning, Sabotagesikring, Ordensog Ambulancetjeneste m. v.
H. Lindhard.
