Log ind

Bombardement fra Luftfartøjer og disses Bekæmpelse (fortsættelse)

#

Af Premierløjtnant C. Raabye.

(Fortsættelse).

c. Flyverpilene.

Disse finder udelukkende Anvendelse mod levende Maal. De anvendes i stor Mængde, fordi Sandsynligheden for, at en enkelt skal træffe, er overordentlig ringe. Tyskerne regner saaledes kun med, at en Pil af 2000 vil give Træfning. Pilene vil paa Grund af dette Forhold hovedsagelig blive benyttet imod større, samlede Menneskemasser f. Eks. Opløb, bivouakerende eller marcherende Tropper og lignende. • Pilene bestaar som Regel af en massiv, tilspidset, som oftest ret tynd Staalstang, der i den ene Ende kan være forsynet med Udskæringer eller eventuelt et Messingrør, saaledes at denne Ende vil blive lettere og derfor give Pilen Styring gennem Luften. Angaaende de i forskellige a f de krigsførende Lande benyttede Flyverpile foreligger der følgende Oplysninger. I Frankrig har der været benyttet tre Modeller.

Den mindste af disse bestod af en fortil tilspidset Staalnaal, der er 100 mm lang, 1 mm tyk og vejer ca 1 g. Den oftest benyttede er en 125 mm lang, 8 mm tyk, rund og fortil tilspidset Staalstang, som vejer 22 g. Paa to Tredjedele af sin Længde er denne P il forsynet med et Styr, der dels gør den tungere fortil end bagtil, dels bringer den til at rotere om sin Akse. Den engelske Flyverpil er noget tungere end den franske. Tyskland har benyttet forskellige Flyverpile dels af Metal (?), noget tungere end de franske, dels Staalpile med Træskaft. Samme Type har været benyttet af Østrigerne. Disse Pile siges at have i alt væsentligt samme Virkning som Geværprojektiler.

De i det foregaaende omtalte Projektiler medføres paa forskjellige Maader i Luftfartøjerne. Flyverpilene og de lette Bomber medføres i stort Antal ofte i Magasiner, der er indbygget i Maskinernes Skrog, for de lette Bombers Vedkommende dog lige saa hyppigt hængende udvendigt paa Skrogets Sider udfor Førerpladsen eller Passagersæderne, saaledes at de kan naas fra et af-disse Steder og kastes ud for Haanden. De større Bomber ophængtes navnlig ved Krigens Begyndelse under Skroget eller Gondolen, som det er vist i Fig 10. De udløstes ved et Tovtræk eller lignende fra et a f Sæderne. Nu er Maskinerne derimod oftest indrettede saaledes, at Bomberne er ophængt i selve Skroget, hvorved Luftmod-

Skærmbillede 2022-05-27 kl. 11.14.45.png

standen mod Maskinen formindskes, og derved dens Hastighed b liver øget. Bomberne vil som Regel i dette Tilfælde være anbragt i et Magas in i vandret eller lodret Stilling som v ist henholdsvis paa Fig . 11 og F ig . 12. U d ­ løsningen sker i alt væsentligt paa samme Maade, hvad enten Ophængningen er den ene eller den anden. En middelstor Bombardementsmaskine vil gennemsnitlig medføre 5 å 10 Bomber med sam let Vægt 100 å 200 kg. Ved de største Bombardementsmaskiner kan Vægten dog gaa op til ca. 1000 kg. Paa Luftskibe af Zeppelintypen medførtes ifølge en fransk Opgivelse almindeligvis 25 Bomber.

Skærmbillede 2022-05-27 kl. 11.15.32.png

Det vanskeligste Problem ved Bombardementets U d ­ førelse er Bestemmelse af det rette Ø jeb lik for Bom ­ bens Frigørelse fra Mask inen samt a f den Kurs , M a sk inen maa have, for at en i det givne Ø jeb lik frig iven Bom ­ be skal træ ffe Maalet. Va lget a f dette Ø jeb lik er nem lig afhæ ng igt a f mange forskj ellige Omstændigheder, der kan sammenfattes i følgende Hovedpunkter: 1. M a sk in e n s Hastighed . Med Hastigheden vil Bombens Bane i Lu fte n ændres. E r Hastigheden relativt stor, maa Bomben slippes tidligere. Hastigheden kan a f F lyveren bestemmes i Forho ld til Jorden ved S igtn ing imod et P u nk t paa dennes Overflade, idet han maaler V inke lforske llen v j y (F ig . 13), hvorefter han paa Grund lag a f den fra Højdemaaleren kendte F lyvehø ide kan bestemme Længden a f S tykket P— Q. H a r han samtidig bestemt den T id , der er forløbet, imens Mask inen fløj fra P— Q, vil han heraf kunne bestemme Hastigheden.

2. V in d e n s ln d v ir k n in g p a a Mask inen . I A lm inde lighed vil M a ­ skinens Symm etrip lan og dens Bevægelsesretning ikke falde sammen, idet V in ­ den vil give den en vis A fd r ift . Den V in ­ kel, som Bevægelsesretning og Symmetrip lan danner med hinanden, maa bestemmes ret nøje, dersom man skal give Mask inen den rette K u rs i Forho ld til Maalet. T il dette B ru g findes ret t ilfredsstillende Apparater.

Skærmbillede 2022-05-27 kl. 11.16.12.png

3. V in d e n s ln d v ir k n in g p a a Bom ben fra det Øjeblik, den forlader Maskinen. V indretn ingen og V in d s tyrken i de forskellige L u ft lag varierer som oftest stærkt, saa at det som Regel vil være F lyveren um u ligt at bestemme V indkorrektionen med videre stor N ø jagtighed.

4. M a s k i n e n s H ø j d e o v e r M a a l e t i U dk a s tn in g sø jeb lik k e t . Denne er ikke den paa Højdemaaleren angivne V æ rd i; men derimod denne Væ rdi -5- Maalets Højde over Havoverfladen, hvortil yderligere kommer en Korrektion for Maskinens N iveau forandring fra det Øjeblik, Bestemmelsen a f Elementerne for Udkastn ingen bestemmes, indtil Bomben slippes. Som man ser heraf, er Bombekastningen et meget indvik let Problem , der kræver Anvendelsen a f baade T a ­ beller, Kortp laner, Højdemaaler, Kurs ind ikator og et ret kompliceret Sigteapparat eventuelt forbundet med et Stoppeuhr. M a n forstaar, at den Mand, som skal foretage Udkastet, maa have stærke Nerver, en k lar H jerne og sidde inde med en betydelig Rutine, dersom Kastn in ­ gen overhovedet skal have U d s ig t til at give Resultat. Fremgangsmaaden er i Hovedsagen følgende, se F ig . 13.

M an vil fra en Flyvemask ine, der i et givet Ø jeb lik befinder sig i P, bekaste et M aa l ved A . Højdemaaleren angiver i det givne Ø jeb lik Maskinens F lyvehøjde over Havoverfladen, a f et Landkort bestemmer man Maalets Kote og finder ved at trække denne fra F lyve- ' [ ; højden over Havoverfladen den H ø jde over Maalet, i hvilken Mask inen vil befinde sig i Udkastn ingsøjeb likket, idet man m u ligvis yderligere maa ludføre en ringe Korrektion paa denne Størrelse, ford i Mask inen ikke under de givne Forho ld flyver ganske vandret, men eventuelt stiger eller daler. A f en Tabel med Indgangsværdierne Faldhøjde og Fa ld tid kan man nu bestemme den T id t, Bomben vil være om at gennemløbe Vejen fra Mask inen til Maalet.

Skærmbillede 2022-05-27 kl. 11.17.03.png

Ved Hjælp a f Sigteanordningen maaler man dernæst Vinklen v mellem Vertikalen i P og Sigtelinien til A. Naar Maskinen har flø jet Tiden t i Retning mod Maalet, vil den til Eksempel være naaet til Punktet Q. Man maaler nu atter Vinklen y mellem Vertikal og Sigtelinie og kan derefter a f en særlig Tabel eller muligvis ved Hjælp af særlige mekaniske Anordninger bestemme Længden a f Stykket PQ. Man skulde altsaa, naar der ses bort fra Vind og andre forstyrrende Paavirkninger, kunde ramme Maalet ved at nedkaste Bomben i Punktet M, idet M N = PQ. A f den sidst omtalte Tabel bestemmer man Vinklen z mellem Vertikalen gennem Maalet og Sigtelinien i Udkastningsøjeblikket, indstiller Sigteapparatet og slipper Bomben løs i det Ø jeblik, Maalet passerer Sigteapparatets Felt.

Skærmbillede 2022-05-27 kl. 11.17.24.png

Som Eksempel paa en Sigteanordning til Brug ved Bombeudkastning skal her nærmere omtales G o e r z ’ S i g t e k i k k e r t 1). Denne (Fig. 14) bestaar a f en omtrent 1 m lang Kikkert, der er ophængt i et Cardanled, saaledes at den uafhængigt a f Flyvemaskinens S tilling kan holdes nøjagtigt lodret. Kikkerten udmærker sig ved stort Synsfelt 500 Tusindedele og ringe Forstørring 1,. X - I K ik ­ kertens nederste Ende er der indbygget et om Tapper drejeligt Prisme. Dette Prism e bevæges ved Hjælp af en Skive med Gradinddeling foroven paa Kikkerten. Retningen af de Lysstraaler, som af Prism et kastes ind i Kikkerten, vil med Kikkertens Længdeakse danne en lige saa stor Vinkel, som angives a f et Aflæsningsmærke paa Skivens Gradinddeling. Paa Skiven er der to Indstillinger, der er særlig markerede, nemlig den til 0 11 og den til 22 f b " svarende. Naar K ik ­ kerten er indstillet paa den første, vil Sigtelinien være lodret, er den derimod indstillet paa 22*/> °, vil Sigtelinien, som det fremgaar a f det foregaaende, hælde Vin klen 22y2 0 mod Vertikalen. Foruden de nævnte faste Inddelinger findes endnu en svarende til 5 °. En lille Løber kan forskydes langs Skiven og kan fastholdes til denne ved en lille Fjederpal eller lignende. Naar denne én Gang er indstillet, vil den, naar Skiven drejes, gribe ind i en Fordybning, hvorved Retteren bliver gjort opmærksom paa, at han i det givne Ø jeblik ser Jordoverfladen under den Vinkel, som svarer til Løberens S tilling paa Skiven. Naar man trykker lid t kraftigere end sædvanligt paa Skiven, vil Indstillingen atter blive udløst.

Noget under Midten i Kikkerten findes indvendig i denne en Libelle, hvis Vædske bestaar a f Vinaand. Libelleboblens Rand spejles paa en saadan Maade, at den vil vise sig som en mørk Kreds i Synsfeltet. Denne Luftblære maa, naar der sigtes, stadig holdes midt i Okularets Felt, idet Kikkertens Stilling i saa Fald vil være lodret.

Cardanledet gør det muligt at give Kikkerten en ubegrænset Hældning saavel til Siden som i Maskinens Længderetning. Bliver det derimod nødvendigt, at Kikkerten drejes om sin egen Længdeakse, hvilket vil finde Sted, naar Sigtelinien i Stedet for at falde i en lodret Plan gennem Kursretningen danner en vis Vinkel med denne, vil Kikkerten virke ind paa en Kurskorrektor, der er en elektrisk Anordning, i hvilken Modstande paavirker et meget følsomt Galvanometer. Dette er anbragt foran Maskinens Fører og viser ham, hvorledes han skal korrigere fo r Kursretningens Afvigelse fra den af M askinens Symmetriplan angivne Retning.

Apparatet anvendes paa følgende Maade: Nogle M inutter før Bomben agtes udkastet, bestemmer man Højden over Maalet. Derpaa indstiller man Løberen paa 22/G 0 paa den i Grader inddelte Skive og retter Sigtelinien imod et fremtrædende Punkt i Terrainet i Retning a f Maalet. Dette Punkt fastholdes i den af Libelleboblen dannede Kreds i Okularet, idet Prismet i Kikkertens nederste Ende stadig drejes. Naar Sigteliniens Hældning er blevet 22X °, vil dette for Retteren vise sig ved, at Løberen springer ind i sin Fordybning. I dette Øjeblik sætter Retteren et Stoppeuhr, der sidder ved Siden a f Okularet, i Gang. Hjælpepunktet fastholdes fremdeles, idet Prism et stadig drejes, ind til Løberen for anden Gang springer ind i sin Fordybning ved 0 °. I dette Ø jeblik standses Stoppeuhret. Af en Tabel bestemmes nu paa Grundlag af Flyvehøjde og Maskinens ved Hjælp a f ovenomtalte Maaling fundne Hastighed den Hældning, Sigtelinien bør have i Udkastningsøjeblikket. Lad denne V in ­ kel f. Eks. være 12 °. Man indstiller da Løberen paa 12 11 og sigter paa Maalet, idet Prismet stadig drejes. Naar Sigteliniens Hældning netop er 12 ", vil Løberen springe ind i sin Fordybning og derved angive det Øjeblik, i hvilket Bomben skal slippes. Det her beskrevne Apparat er form entlig det a f de under Krigen fremkomne Sigteapparater a f denne Art, der løser sin Opgave bedst, idet det giver et ret nøjagtigt Sigte og er let og enkelt at betjene.

(Fortsættes).

Artikel
Publiceret den 27. maj 1919
Kommentarer i denne artikel: 0

DEL

Tags

Relaterede artikler

Emner