Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse ni, 1 Forsvarets Arkiver, Vejledning og oversigt. Bd. 1: Hæren 1660-1980, u. red. af V. A. Petersen, ca. 225 s., ilL, indb., kr. 152,50. København 1984.
»Når man skriver af efter 10 bøger, er det plagiat, men skriver man af efter 1000 bøger, er det forskning!!!«. Den gamle, lidt syrlige aforisme om historiske arbejder rinder måske en i tankerne, når man hastigt gennemblader den omfattende bog eller registratur, som Rigsarkivets 3, Afdeling, også benævnt Forsvarets Arkiver, netop har udsendt, og som oplyser læseren om, hvad der eksisterer af materiale i arkiverne, gennem generationer kaldet Hærens Arkiv. Interessen for historie, specielt vor egen nations, er støt stigende i vort land på trods af en mere eller mindre progressiv folkeskoles massive forsøg på at myrde den blandt vore børn i 1970’erne. Samtidig med, at menneskeheden hovedkuls er på vej ind i fremtiden og det uendehge rum, er horisonten bagud også udvidet kendeligt. Mennesket er i stigende grad blevet sig bevidst og interesseret i sin egen fortid. Kendskabet til den første menneskelige civilisation er også år for år blevet flyttet længere bagud. Også kendskabet til vor hærs historie er blevet gjort væsentlig lettere tilgængelig ved udgivelsen af nærværende værk, som her skal recenseres. Bogen har forsvarets sekretariater og alle historisk interesserede ventet på i mange år, og den udfylder da også et behov, som rækker langt ud over de tjenstlige myndigheder samt de egentlig militærhistorisk interesseredes kreds. Forsvarets Arkiver - utvivlsomt det bedst ordnede og registrerede blandt alle landets arkiver - rummer ikke mindre end 20.000 meter arkivalier, protokoller, dokumenter, breve og dagbøger, segl og medaljer, kort, tegninger og fotografier fra forsvarets myndigheder og afdelinger samt et specialbibHotek. Der er her tale om et enormt, i høj grad endnu uudforsket materiale. For hærens vedkommende rækker samlingerne tilbage til 1600- tallet, til 1848 for søværnet og til 1951 for flyvevåbnet. Imedens et bibliotek som bekendt opbevarer den trykte litteratur, er arkivet altså hjemsted for alt det utrykte materiale, altså det, der betinger og muliggør den videnskabelige (og uvidenskabelige!) forskning af vort forsvars historie, den forskning, der før 2. verdenskrig var naturlig for forsvarets officerer, men som disse siden 1945 stort set har vendt ryggen. Forsvarets Arkiver er ikke et sterilt herbarium for visne, duftløse, gulnede og skjoldede dokumenter, men et levende, arbejdende arkiv af stor betydning i dansk historieforskning. Arkivet spænder naturligvis vidt. Her er oplysninger om forsvarets materiel, øvelser og anlægsarbejder. Ikke mindst arkivaherne om de slesvigske krige 1848-51 og 1864 samt sikringsstyrken 1914-19 er omfattende. Til decideret militær- og krigshistorie knytter der sig imidlertid talrige emner, som arkiverne også har information om. Især tidligere - under enevælden - indtog forsvaret en altdominerende stilling i samfundet, men også efter værnepHgtens indførelse 1849, hvor de fleste unge mænd kom i kontakt med etaten, haves materiale, som kan benyttes til forskning af fx slægts-, kultur-, våben-, skibs- og arkitekturhistorie og ikke mindst den i det sidste slægtled så stærkt øgede interesse for lokalhistorie. Fx er Forsvarets Arkiver et af de bedste findesteder for viden om helbredstilstand, ernærings- og uddannelsesforhold samt levevilkår og retstilstande i ældre tid.
For første gang fås her systematiske oplysninger om enhedernes oprettelsestidspunkt og senere ændringer, suppleret med talrige litteraturhenvisninger. Dykker man ned i substansen, overvældes man ved at konstatere, hvor meget vidtfavnende materiale arkiverne rummer, og hvor beskeden ens personhge militærhistoriske viden er. Hvem kender noget til fx Jydske Skarpskyttekorps, Grenaderkorpset, Fyenske geworbne Infanteriregiment, Holsteenske Lanseneerregiment o.s.v. Her er - afdeling for afdeling - forbilledligt ordnet og registreret alt, hvad nuværende og nedlagte enheder og myndigheder har aflejret af arkivalier til brug for eftertiden. Selve den faglige udformning af bogen er glimrende, og det »forfatterteam«, som under major V. A. Petersens kyndige redaktion har besørget det store arbejde, har vidst, hvad det lavede. Holdet består af chefen for Forsvarets Arkiver, overarkivar, cand. mag. Hans Chr. Bjerg, registrator E. Borgstrøm og oberstløjtnant E. C ondil. Bogen er meget overskueHg komponeret og meget nem at finde rundt i, ligesom det meget smagfulde lay out krydres af en række glimrende illustrationer, en foreteelse, man normalt ikke er forvænt med ved trykning af mere eller mindre aseptiske aktstykkesamlinger og kildeskrifter. At bogen bør forefindes på alle militære tjenestesteder samt alle civile og militære biblioteker og arkiver, Hgger Hge for, ligesom den bør stå i reolen bag hver sekretariatsofficer i forsvaret. Mange store opgaver vedr. vort forsvars historie - der samtidig vil være værdifulde facetter af landets historie - ligger stadig og venter på deres forfattere. Disse opgaver kan ikke løses uden gennem et udstrakt samarbejde med Forsvarets Arkiver. Må den bog, som her er holdt over dåben, forhåbentlig blive en velkommen inspirationskilde til, at bl.a. det danske officerskorps kommer ud af det militærhistoriske dødvande, det - i modsætning til andre landes officerskorps - har befundet sig i, siden Generalstaben udgav sin sidste publikation om Frederik VTs hær i 1948. Denne udgivelse udtømte åbenbart denne fine, gamle institution så meget, at der - trods en øget uddannelse i krigshistorie på Hærens Officersskole i de senere år - siden ikke er blevet udgivet nogen større publikation vedr. den danske hær. I bogens forord giver overarkivar Bjerg tilsagn om, at nærværende udgivelse påregnes fulgt op af tilsvarende arbejder vedr. søværnets, flyvevåbnets og Hjemmeværnets arkivalier. Alle læsere af bogen vil på de to værns og Hjemmeværnets vegne glæde sig til, at disse to publikationer ser dagens lys.
E. O. A. Hedegaard.
