Wolfgang Schneider: Hitlers Hjemmefront. Tysklands Kvinder fra 1933–1945. Værløse 2002. 236 sider. Illustreret. Kr. 258,–
Anmeldt af major Claus E. Andersen.
Den tyske historiker og forfatter Wolfgang Schneider har med denne bog kastet sig over en historisk beskrivelse af de tyske kvinders dagligdag i årene 1933-1945. Bogen er inddelt kronologisk i afsnittene førkrigsårene 1933-1939; lynkrigsåre- ne 1939-1941; verdenskrigsårene 1941-1943 og krigsafslutningsårene 1943-1945 – desuden afsluttes bogen med en 38 sider lang kronologisk oversigt, som opregner vigtige begivenheder gennem alle årene. Det er forfatternes intention gennem mange forskellige eksempler at belyse det nazistiske kvindesyn. Bogen dækker forskellige områder såsom familie og arbejde; social- og sundhedsvæsen; handel og forsørgelse; kultur og uddannelse; ferie og fritid; ungdom og sport; fester og højtideligheder samt undertrykkelse og modstand. Forfatteren viser, at nationalsocialisterne trods den store mangel på arbejdskraft ikke ville indføre tjenestepligt for piger og kvinder i krigstid begrundet i den patriar- kalske nationalsocialistiske ideologi, som det skete i de fleste andre krigsførende lan- de. Kvinderne overtog dog til sidst vigtige opgaver såsom konduktør-, kontorar- bejde o.m.a. på den mere og mere arbejdskrævende ”hjemmefront.” Den national- socialistiske minister Albert Speer opkastede efter krigen den tese, at ”hvis der var blevet anlagt den samme målestok vedrørende kvinders arbejde som i England og USA. [ville] Ca. fem millioner kvinder havde stået til rådighed for rustningsindustri- en, og Hitler havde med tre millioner soldater yderligere kunnet opstille talrige divi- sioner, som ville være fremragende bevæbnet som følge af merproduktionen” (side 103). Hvor råstoffer til en sådan produktion skulle komme fra, anførte Speer beteg- nende nok ikke noget om. Schneider har, som ovenfor nævnt, delt sin bog op i fire hovedafsnit og end- videre efterfølges hvert af disse afsnit af et dokumentarafsnit. Derved får bogen præg af at være en lidt ”overpædagogisk” gymnasial lærebog, og til overflod gen- tages mange citater tillige endnu en gang i dokumentarafsnittene (se bl.a. side 108 f. og 122). Desuden er det forholdsvis uigennemskueligt efter hvilke kriterier forfat- teren har valgt netop de valgte citater/dokumenter. Bogen er uden al tvivl historisk interessant og oplysende, men det forekommer fra mit synspunkt alligevel vovet af forlaget at udgive en bog - oversat fra tysk - om tyske historiske forhold - oven i købet om tyske kvinder under det nationalsocialis- tiske regime. Har bogen overhovedet et dansk publikum - eller er bogen primært rettet mod gymnasieelever, som forlaget også udgiver bøger til?
