Under Beleiringsøvelsen ved Graudenz i 1873 blev der tildelt Major Neumann af det preussiske Artilleri det Hverv, at give en Oversigt over, hvorledes denne Fæst ning i Virkeligheden skulde have været angrebet og for svaret. Da Major Neumann er bekjendt som en meget dygtig Fæstningsartillerist, der under Krigen 1870— 71 var ansat i Beleiringsartilleriets Stab ved Strasburgs, Neu Breisachs, Sclilettstadts og Belforts Beleiring, vil et kort Uddrag af det Foredrag, som han ved den ovenfor nævnte Leilighed holdt for de i Øvelsen deltagende Officerer, sikkert have Krav paa Opmærksomhed.
Efter først at have udtalt sin Beklagelse over, at Øvelsen paa Grund af mangfoldige Omstændigheder, saasom Kolera, Weicliselens lave Vandstand, der forhindrede Tilførselen af Kanoner o. s. v., ikke var bleven ført saaledes, at den kunde tjene som Ledetraad eller Mønster for en virkelig fremtidig Beleiring, vedblev Majoren om trent saaledes:
Almindelige Forskrifters Værd. Ingen vil nægte, at især i militære Anliggender bestemte Forskrifter ere nødvendige, og dette gjælder da ikke mindst for Fæstningskrigen. Men det er ogsaa en Sandhed, at sla visk Efterlevelse og ufornuftig Anvendelse af de bedste Forskrifter, er den største Feil, som man kan tænke sig i Krigen. Flere franske Fæstningers Forsvar i Krigen1870—71 har tydelig vist det, medens derimod Oberst Denfert-Rocherau i Gjerningen har givet et af de smuk keste Exempler paa, hvorledes man kan bringe Forskrif terne i Forbindelse med Omstændighedernes Krav.
Hvad lærer den gamle franske Skole med Hensyn til Angreb og Forsvar af Fæstninger?
Paa Grund af det lave Trin, hvorpaa Artilleriets Udvikling dengang stod, var hverken Angrebet eller Forsvaret saa meget afhængigt af de materielle Kræfter som nu, der var derfor mere Overensstemmelse imellem de forskjellige Beleiringer, saaledes at omtrentlig den samme Fremgangsmaade kunde bruges ved dem alle. Vauban gav ligesom en Katekismus for Fæstningers Angreb og Forsvar: For Angriberen, først Berendingen, saa Inde slutningen, dernæst Aabningen af Løbegravene, den regel mæssige Batteribygning og endelig Stormen eller Angrebet Fod for Fod; for Forsvareren, en uvirksom Venten indtil Fjenden var kommen ind under hans Rækkeevne, for der næst ved Udfald, Artilleriild og Ophobning af Forhindringer, at vanskeliggjøre Tilnærmelsen. Alle disse Forskrifter ere i Princippet fortræffelige, men ved nu at følge dem slavisk, uden at regne med Nutidens nye Faktorer, vilde baade Angriberen og Forsvareren tilføie sig selv den største Skade. Et Par Exempler fra sidste Krig ville oplyse det. Den første Beleiring, som forefaldt, var Strasburgs; og denne blev da ogsaa i Hovedsagen ført efter den gamle Skoles Katekismus; da Bombardementet ikke foranledigede Overgivelsen, gik man over til det regelmæssige Angreb. Og da Byen endelig faldt i vor Magt, da vi havde Leilighed til at lære vor Fjende at kjende, da kom jeg strax til det Resultat, at hvis man havde holdt noget mindre strengt fast paa den gamle Angrebstheori, vilde Byen umulig have kunnet holde sig saalænge. Og desuagtet er det mere end sandsynligt, at vi selv efter Strasburgs Fald ikke vilde have kunnet frigjøre os for Traditionen, hvis ikke Omstændighedernes Bydende imod vor Villie havde nødt os til at anvende de nye Principper. Belejringen af Paris var indirekte Midlet til at anvise os den rette Vei.
Alt Beleiringsskyts maatte nemlig gjøres disponibelt og sendes til Paris, og saaledes blev der for de Armeekorpser, som havde faaet det Hverv at erobre Fæstninger, ikke andet tilbage end enten at observere dem, eller ogsaa at vove et Forsøg paa at bemægtige sig dem uden en regelmæssig Beleiring, altsaa hovedsagelig ved Hjælp af Feltskyts. Man valgte det sidste Alternativ, og Erfaringen har klart vist mig, at en forstandig, efter Omstændighederne modificeret Anvendelse af Artilleriet i Belejringens første Dage virkelig er af meget stor Betydning.
Enkelte Vink for Angrebet og Forsvaret. Det er en stor Vildfarelse at ansee det for nødvendigt at vente med det kraftige Angreb paa Fæstningen, indtil Beleiringsparken er kommen tilstede.
Saasnart Fæstningen er bleven indesluttet , maa alt disponibelt Mandskab kommanderes til at forfærdige Batteribygnings- og Sape-Materialier, medens Feltartilleriet hurtigst mulig bringes i Batteri. Det er meget vigtigt, at dette Artilleri aabner sin Ild, alt eftersom det bliver skudfærdigt, ikke imod Fæstningens Kanoner, men imod selve Byen. Ved.Neu Breisach anviste jeg hver Piece, tiltrods for Forsvarernes heftige Ild, et bestemt Punkt i Byen som Maal. Der hersker aldrig større Travlhed i en Fæstning end i de første Dage, efterat en - Fjende har vist sig foran den; hele Befolkningen bevæger sig stadig langs enkelte bestemte Kommunikationer, disse maae først og fremmest gjøres usikkre. Der arbeides endvidere ivrig paa at blendere Magasiner, Brønde Kaserner og andre Bygninger; ogsaa saadanne Steder maae stadig beskydes; fremdeles hersker der i Nærheden af Telegrafstationen, af Kommandantens Bolig, af Raadhuset vedvarende den største Travlhed; det er paa disse Steder, at Angriberens Projektiler maae tilveiebringe Skræk og Forvirring. Paa denne Maade underkastes Befolknin gens og Befæstningens moralske Tilstand en haard Prøve, og man maa ikke glemme, at saalænge Forsvareren kan disponere over et tilstrækkeligt Antal veløvede Infanterister, vil han være istand til at udvikle stor Kraft; derfor maa denne Kraft hurtigst mulig svækkes. For den moralske Virknings Skyld maa det ogsaa anbefales strax at beskyde Krudtmagasinerne. Om jeg end var nok saa fast over bevist om, at Magasinerne vare godt dækkede, har jeg dog lige fra den første Dag af ladet dem beskyde. De Officerer imellem Forsvarerne, som kjende disse Bygninger en detail, ville under denne Beskydning forblive fuldkom men rolige; men der er i Fæstningen mange andre Personer, som ikke kjende Magasinernes Modstandskraft; jeg betvivler, at disse ville forblive ligesaa rolige under denne Beskydning. Desuden træffer maaskee efter en eller to Dages Forløb et Projektil en Del af Brystmuren, somstyrter ned, og jeg behøver neppe at sige Dem, at en saadan Begivenhed ikke bidrage til at berolige Befolkningen. «Et enkelt Skud kunde dog saa let gaae dybere,» tænker en Forbigaaende, «og da kunde det ødelægge hele Byen med det samme.»
Er endelig Angriberen saa heldig at sprænge et Forbrugsmagasin i Luften, saa vil Befolkningens moralske Tilstand faae et meget haardt Stød. Det er sandt,, der er altid rolige Personer, som atter kunne hæve Stemnin gen, ja ofte formaae to eller tre Indbyggere, som alt i Fredstid udøve en betydelig Indflydelse paa Borgerne og have deres Tillid, at give de Forsagte nyt Mod ved deres Exempel, men deraf følger med logisk Konsekvents, at netop saadanne Personer fortjene Beleiringsartillerietssærlige Opmærksomhed, og deres Boliger blive en ud mærket Skive. Et enkelt fordelagtigt Skud kan ogsaa ved Beleiringens Begyndelse have de vigtigste Følger; man paastaaer saaledes, at i Belfort et Projektil, som exploderede uden at gjøre synderlig Virkning i det forsamlede Krigsraads Lokale, var den første Anledning til, at denne Institution ikke senere traadte sammen; jeg Vil lade staae hen, om dette Projektil bragte enten Forsvarerne eller Belejrerne mest Nytte.
Forsvarets Opgave fremgaaer af det ovenfor Udviklede. Jeg har allerede berørt, hvorledes en godt øvet, talrig og uforfærdet Infanteristyrke er Hovedbetingelsen for et kraf tigt Forsvar. Ved at anvende den med Omsigt i Forterrainet, vil det ofte lykkes Forsvareren at gjøre Fjenden Besiddelsen deraf stridig med saa megen Haardnakkethed, at han ikke kan opstille sine Kanoner paa de Punkter, hvorfra den foreløbige Beskydning vilde gjøre størst Virkning, uden efter store Opoffrelser og efter en Kamp paa flere Dage eller Uger; men Vinding af Tid er for ethvert Forsvar af den allerstørste Betydning. Enhver Time, som Angriberen forhindres i at aabne sin frygte lige Ild, giver Forsvareren Ledighed til at indskrænke denne Ilds Virkning ved Bygningen af Blenderingsrum m. m. I saa Henseende kan der ikke gjøres nok i en Fæstning. Jeg veed nok, hvorledes man ofte har paastaaet, at mange dækkede Rum svække Besætningens moralske Tilstand; men jeg kalder alle Tilstedeværende til Vidne paa, om ikke i Fæstningskrigen i Længden den Soldat, som veed, at han stedse har Leilighed til atdække sig mod Ilden, medens han forretter sin Tjeneste, og derved bliver roligere, d. v. s. forretter sin Tjeneste bedre, ikke er langt mere værd, end den mest uforfærdede Kriger, som vistnok en Tid lang kan trodse de største Farer med Dødsforagt, men som ogsaa, naar han endelig, hvad der er uundgaaeligt, er bleven physisk og moralsk udmattet, ender med at blive om ikke modløs, saa dog aldeles ude af Stand til at udrette Noget.
Forsvaret af Forterrainet giver Forsvareren desuden endnu den indirekte Fordel, at hans Tropper have mindre at lide af den fjendtlige Ild, dels derved, at Forsvars arealet bliver større, og dels ved, at Forterrainet som oftest paa mange Steder yder langt større Dækning end selve Fæstningen. Ogsaa i den Henseende er Belforts Beleiring mere veltalende end alle mulige Bevisgrunde.
Forsvarerens Opgave maa fremdeles være at sørge paa bedste Maade for en Sikkring af Kommunikationerne og at indrette alle dertil egnede Bygninger til bombesikkert Opholdssted.
Hvorledes disse bombesikkre Dækninger skulde ud føres, skal jeg ikke dvæle ved, det er mere Ingenieurernes Sag, og desuden findes fuldstændige Oplysninger desangaaende i de om Beleiringerne 1870—71 udkomne Værker. Jeg vil tillige henlede Deres Opmærksomhed paa, at det er mere nyttigt til Studeringen af Fæstnings krigen, nøie at sætte sig ind i en enkelt Beleiring end at blive staaende ved abstrakte Betragtninger; jeg gjentager det atter her: et Angreb paa en Fæstning er altid forskjelligt fra det ene Tilfælde til det andet, og et af de bedste Midler til at studere det, er Fæstningskrigsspillet, som ved Artilleri- og Ingenieurskolen i Berlin giver for træffelige Resultater.
Anvendelse paa Graudenz (see liosfølgende Skizze PI. V). Jeg antager, at Fæstningen er godt provianteret, og at Besætningen og Bevæbningen tilfredsstille alle billige Krav.
Besætningens Størrelse er:
Armeringen bestaaer foruden af Morterer og Flankeringsskytset af:
Ved Beleiringens Begyndelse har Forsvareren besat den i c. 4000 Alens Afstand fra Fæstningen liggende Plateaurand, hvis Forsvar støttes ved et Antal Feltværker. Ved Opstemning er der tilveiebragt Oversvømmelser i Ossa- og Trinkedalen; til at beskytte Opstæmningsmidlerne er der fremskudt Detachementer til Ossa-Krüge og Ober mühle.. De Feltværker, som anlægges, maae ikke bygges efter de foreskrevne Regler, men saaledes, som Forholdene byde det. Især maa Artilleriet stadig kunne skifte Plads og søge god Dækning, hvortil det bølgeformede Terrain henimod Ossa-Krüge og Klein-Tarpen er meget vel skikket. Ogsaa Fodfolket maa stadig optræde over raskende; naar det engang er Angriberen bekjendt', at større Infanteri-Afdelinger ere forenede paa bestemte Punkter, saa koster det ham kun faa Skud, for at tilføie disse meget følelige Tab. Jeg vil blot minde Dem om Fortet Bellevue foran Belfort, ud af hvilket en Bataillon blev fuldstændig fordreven i Løbet af faa Timer ved Ilden fra 2 Kanoner.
Cemeringskorpset antages at bestaae af:
16 Batailloner Fodfolk,
2 Regimenter Kavalleri og
6 Feltbatterier,
hvilket Korps senere bliver forstærket med 3 Afdelinger Fæstningsartilleri og til Slutning kan disponere over 60 Kanoner nemlig:
10 15 cm. ringede Staalkanoner.
20 15 cm. korte Kanoner.
15 12 cm. korte Kanoner.
10 9 cm. Kanoner.
5 21 cm. riflede Morterer.
Ved en forstandig Anvendelse af denne forholdsvisringe Artilleristyrke, vil Fæstningens Modstand snart være overvunden. Som jeg allerede har paavist, yder Forterrainet Forsvareren store Fordele, men saasnart dette er gaaet tabt, ville disse Fordele komme Angriberen til Gode. Desuden vil Terrainet omkring Fæstningen udøve en meget uheldig Indflydelse paa Forsvaret, thi den domineres meget stærkt fra tre Sider nemlig i NO fra Bingsberg, i SO fra Pfaffenberg og i NV fra Fløtenau Høiderne. Jeg forud sætter, at Angriberen ikke strax har Midler til at gaae over Weichselen og derfor anlægger sine første Batterier paa Bings- og Pfaffenberg (Nr. 1 og 2). I Begyndelsen armerer han dem med Feltskyts for at beskyde Forsvare rens fremskudte Positioner, det øvrige Artilleri bringes i Virkning mod Skandsen V. for Swierkoczin, hvorpaa han ved et overlegent Angreb trænger Forsvareren tilbage til Centralpositionen ved Neudorf. Er dette lykkedes, saa maae Feltbatterier fra Swierkoczin tage denne Position under Ilden. Imidlertid ere de først ankomne ringede 15 cm. Kanoner bragte-i Batteri paa Bingsberg, ikke paa Toppen af Bakken, men saameget tilbage, at Kammen yder Dækning, medens Skuddene observeres fra en fremskudt Post. Hvis det er muligt at bringe 15 cm. Kanoner op paa Pfaffenberg, armeres Batteriet her lige ledes med dette Skyts. Men er dette ugjørligt paa Grund af de steile Skraaninger, maa den svære ringede 12 cm. Kanon træde istedet, en Piece, hvis Indførelse i Beleiringsparken vil være et stort Skridt fremad.
Saavel for Angriberen som for Forsvareren er det nu af allerstørste Vigtighed, at der i hvert Batteri tildeles hver enkelt Piece et bestemt Maal. De 3 ringede 15 cm. Kanoner blive saaledes opstillede i Fæstningen, at de kunne rettes mod forskjellige Punkter af Angriberens Stillinger, hvorved følgende to Hovedregler ubøielig maae fastholdes:
1. En Kanon maa aldrig beskyde et fjendtligt Bat teri, som retter sin Ild imod denne Piece. Denne Ild maa besvares fra andre Piecer paa Fæstningen eller fra fremskudte Batterier; Forsømmelsen af denne Grundregel var efter min Formening en af de største Feil, det franske Artilleri begik under Strasburgs Beleiring.
2. Forsvareren maa saavidt muligt skaffe sig at vide, hvor Angriberens Parker og Kommunikationerne til Batterierne ligge, samt hvornaar de forsynes med Ammunition; Kjendskabet til disse tre Punkter maa være Basis for Fæstningsartilleriets Virkemaade.
Den største Vanskelighed, hvormed Angriberen har at kjæmpe, er Dækningen af Parkerne og af Forbindelserne fra disse til Batterierne. Jeg kan saaledes erindre, at ved Schlettstads Beleiring maatte Parkerne for at unddrages den fjendtlige Ilds Virkning anlægges 9550 Alen fra Fæstningen. Til at opbevare Krudtet bestemte jeg et katholsk Kapel, som laa 2380 Alen fra det nærmeste Batteri, og da jeg anviste den kommanderende Officeer dette Sted, frygtede han for, at Beboerne vilde beskylde os for at krænke det Hellige; jeg blev saaledes nødsaget til at lægge Magazinet endnu 3180 Alen længere tilbage.
I Batterierne paa Bings- og Pfafifenberg maa hver Piece have et bestemt Punkt af Fæstningen anvist som Maal, og medens disse Batterier fremkalde Skræk og Forvirring indenfor Hovedvolden, vedbliver Feltartilleriet med at beskyde Positionen ved Neudorf. Efter faa Dages Forløb vil Opholdet her blive saa vanskeligt for Forsvareren, at han, saasnart et kraftigt Angreb bliver ført imod Stillingen, vil være nødsaget til at trække sig tilbage og er engang Forterrainel opgivet, vil Modstanden heller ikke længe kunne fortsættes med Kraft. Angriberen bygger nemlig med den størst mulige Hurtighed to Batterigrupper; den første dannes af Batterierne 3, 4 og 5, af hvilke Nr. 3 og 4 armeres med 12 cm. K., Nr. 5 med 15 cm. K., og den anden af Batterierne 6, 7 og 8, hvoraf Nr. 6 og Nr. 7 ligeledes armeres med 15 sm. K., medens i Nr. 8 de disponible 21 cm. Morterer opstilles. Istedetfor de traditionelle Ricochet-, Enfiler-, Demonter- og Breche- Batterier træde altsaa disse Batterigrupper, hvori hverPiece har sit eget Maalj, og som dækkes imod offensive Bevægelser fra Forsvarernes Side ved Hjælp af Fodfolk og Feltartilleri. Lykkes det Angriberen at komme med Artilleri over paa den venstre Weichselbred, saa ville først nogle Feltbatterier og dernæst Batterierne 9 og 10 i Forbindelse med de øvrige Batterier ved deres Ild kunne tvinge Forsvareren til efter faa Dages Forløb at overgive sig. Ved Schlettstadt blev der daglig kastet 2000 og ved Neu-Breisach 4000 Projektiler ind i Fæstningen; imod en saadan Ild er intet Forsvar længe muligt.
Er det nogenlunde gjørligt, vil Angriberen staae sig ved at koncentrere sine Kræfter imod den Del af Fæst ningen, som ikke er en sandsynlig Angrebsfront; om end en saadan Front er stærkere i fortiflkatorisk Henseende, saa er den i Reglen mindre godt armeret, og vil For svareren afhjælpe denne Mangel, maa han transportere sit Skyts under Angriberens vedvarende Ild, hvilket vil koste ham mange Folk og derved svække Besætningens moralske Kraft.
Hvad Forsvareren angaaer, da kan jeg ikke noksom gjentage det, at han først Fod for Fod maa opgive Terrainet foran Fæstningen: i denne maa han have saa meget bombesikkert Rum som muligt, og endelig maa han sørge for at kunge afgive en kraftig lid til alle Sider. Det er min faste Overbevisning, at kun naar den her skizzerede Angrebsmaade har vist sig at være uvirksom, — Noget som maa ansees for høist usandsynligt — er det berettiget at tye til det regelmæssige Angreb med dertil hørende Anlæg af Paraleller og Batterier.
Vi gjengive ovenstaaende Foredrag uden at ledsage det med Bemærkninger, da enhver tænkende Militær vil være fristet til selv at anstille saadanne. Navnlig maa det falde i Øinene, at Forfatteren har en meget stærk Tro paa Angreb sartilleriets altformaaende Virkning, men det maa ikke glemmes, at ogsaa Forsvarsartilleriet kan frembringe en Iigesaa stor Virkning; og er Fæst ningen vel udrustet, forsynet med bombesikkert Rum til en stor Del af Besætningen, forsvaret af gode Tropper, medens en energisk, vel oplyst Kommandant har Villien til at forsvare sig til det Yderste, vil Kampen sikkert stille sig en Del anderledes, end saaledes som Major Neumann ovenfor har skildret den. Endelig maa det vel erindres, at der lier er Tale om Angrebet paa en lille Fæstning, som kan beskydes fra alle Sider, altsaa om noget helt Andet end Angrebet paa et Fort i en større Befæstningslinie, under hvilket en saadan koncentrisk Beskydning ikke er mulig.
