Log ind

Betragtninger over Grænseforsvar og over Føring i Almindelighed paa Grundlag af Operationerne i Østprøjsen i Verdenskrigens første Maaned

#

I. Operationerne i Østprøjsen.

a. Den tyske 8’ Armés Opmarch og Opgave.

Det fistprøjsiske Grænseomraade. 8' Armé smules mod den nissiske Njemen Armé.

Med Beslutningen om at lægge Tyngdepunktet i den tyske Hærs samlede Operationer mod Vest, om at stræbe mod en hurtig og fuldstændig Afgørelse ved at udføre Angrebet ind i Frankrig med et Højestemaal a f K ra ft, var Retningslinien givet for Tilnuialingen af de tyske Styrker, der kunde blive Tale om at sætte ind, paa Østfronten — nemlig saa lidt, som man paa nogen Maade mente at kunne forsvare, naar man tog de Opgaver i Betragtning, hvis Løsning man i de samlede Operationers Interesse ikke mente at kunne lade uænset. Disse Opgaver var først og fremmest at sikre Prøjsens Østgrænse og dernæst efter Evne at aflaste og lette det østrigske Hovedangreb fra Galizien ind i Sydpolen.

De her nævnte Opgaver skulde løses af den tyske 8' Armé, der kommanderedes af General Prittwitz, og som bestod af:

I, X V I I og X X Armékorps1),

I Reservekorps2),

3. Reservedivision'5),

1. Kavalleridivision4),

6. og 7. Landeværnsbrigade ’),

Hovedreserve Königsberg med 2. Landeværnsbrigade,

Besætningsreserver i Weichselfæstninger.

Under 8’ Armé hørte endvidere Landeværnskorps v. Woyrsch (2 Landeværnsdivisioner), der opmarcherede ved Posens og Schlesiens Østgrænse, og som skulde rykke ind i Sydpolen for direkte at støtte det østrigske Hovedangrebs venstre Fløj. 8’ Armés samlede Styrke var ialt 9 Divisioner, 1 Kavalleridivision og ca. 4 Divisioner Landeværn m. m. De Overvejelser vedrørende de russiske Hæres sandsynlige Opmarch og første Operationer, der dannede Grundlaget for 8’ Armés Opmarch, gik ud paa, at Russerne vilde sætte deres Hovedkræfter ind mod den østrigske Hær, at de vilde opmarchere med fo rholdsvis svagere Kræ fter mod Østprøjsen og baade mod dennes Øst- og Sydgrænse, medens de derimod næppe til en Begyndelse vilde sende stærkere Styrker frem i vestlig Retning gennem Polen mod Schlesien og Posen, d. v. s. ind mellem de sandsynlige, fjendtlige Opmarcher i Østprøjsen og Galizien. Som Følge heraf valgtes nedennævnte Opmarchrum for 8’ Armé, og de først indgaaende Efterretninger om Hovedlinierne i den russiske Opmarch bekræftede Rigtigheden af dette Valg. 8’ Armés Opmarch foregik uden Forstyrrelser af nogen Art.

Den 10/8 stod 8’ Armé i en ret spredt Opstilling og i alt væsentligt i to Grupper (se Skitse Nr. 1). Denne foreløbige Opstilling var begrundet ved Hensynet til Grænsebevogtningen og kan ikke opfattes som en egentlig Udgangsgruppering for selve Operationerne; hertil maatte Hæren drages snævrere sammen — alt efter Omstændighedernes Bydende:

— En Gruppe Nord for de masuriske Søer (Spirding Sø, Mauer Sø) og med Front mod Øst: 1 A. K. Øst fo r Gumbinnen, I R. K. ved Nordenburg, 1 K. D. Øst fo r Gumbinnen, 2’ Ldv.brig. ved Tilsit.

— En Gruppe Sydvest for de masuriske Søer og med Front mod Sydøst: X X A. K . ved Allenstein, X V II A. K. ved Deutsch Eylsiu, 70 Ldv.brig. ved Gosslershausen, 3’ R. D. og 6’ Ldv.brig. Sydvest for Thorn (mellem Thorn og Posen). I, X X og X V II A. K. havde Grænsebevogtningsstyrker langs Grænsen indtil Thorn; en senere Afløsning af disse Styrker ved Enheder a f 2' og 3’ Linie var forberedt.

Lad os for et Øjeblik se paa Termin- og Befæstning s forholdene ved Prøjsens Østgrænse. Grænsestrækningen Syd for Thorn kommer ikke Betragtning herved og skal derfor ikke omtales. Med Undtagelse af de masuriske Søer, der har en Udstrækning af c. 60 km, og hvor Feste Boyen (Lötzen) og nogle mindre Forter spærrer de vigtigste Gennemgange mellem Søerne, ligger den ca. 600 km lange prøjsiske Østgrænse fra Thorn til Østersøen aaben for fjendtligt Indfald; ingen stor Terrainhindring og intet omfattende Befæstningssystem skærmer den og byder paa alvorlige Vanskeligheder for Angriberens Fremrykning. Vestprøjsen Øst for Weichsel og Østprøjsen skyder sig som en ca. 300 km lang og ca. 150 km bred Bastion ind mellem Østersøen og Polen, hvorved der skabes gunstige, naturlige Vilkaar for et omfattende russisk Angreb fra Øst og Syd paa Landsdelen; Grænsens Bueform fra Syd for Søterrainet til Østersøen fremhæver yderligere dette. Mod Angreb fra Øst danner Angerapp med de masuriske Soer et Afsnit, der under visse Forhold kan faa sin store Betydning for Grænseforsvaret (ikke mindst gennem de Muligheder, som det kan give for at operere mod en Fjende, der maatte dele sin Styrke til Frem ­ rykning Nord og Syd om de masuriske Søer, eller som vilde trænge frem mellem disse) ; Afsnittets største Svaghed er dets udækkede og udsatte sydlige Flanke. Længere Vest paa danner først Alle med Deime og derpaa Passarge nye Afsnit, der begge har solid Støtte for den venstre Fløj, medens den højre Fløj og Flanke er aaben, og Forholdene i Fronten ikke er særlig gode. Grænsen mellem de masuriske Søer og Thorn er aaben i hele sin Udstrækning, og der findes ikke bag den noget TerrainafsnL, der kan være til nævneværlig Støtte for Grænseforsvaret. Der havde flere Gange været Tale om at beskytte Grænsen her ved Befæstningsanlæg, uden at dette dog var blevet til Virkelighed. Fæstningen Königsberg kunde i Nødsfald være Basis for en Hær, der kæmpede i Østprøjsen. Weichsel med Fæstningerne Thorn, Graudenz, Marienburg og Danzig danner den første naturlige Forsvarslinie, der spænder over hele Landsdelen — og denne Linie kan endda omgaas fra polsk Omraade Vest for Weichsel. Alt i alt kan. man betragte Østprøjsens Grænse som en aaben Grænse.

I de Direktiver, der fra Hærledelsen var givet 8’ Armé, siges bl. a. følgende: „Føreren for 8' Armé skal lede Operationerne mod Øst efter eget Skøn“ . Arméen har en „vanskelig Opgave“ at løse: Fo r det første skal den sikre de østlige Provinser mod russisk Indfald. Fo r det andet skal den støtte det østrigske Angreb fra Galizien ind i Sydpolen; den direkte Virken med dette sidste Hverv for Øje skulde udføres af Landeværnskorps v. Woyrsch, hvis Operationer dog ikke skal nærmere omtales her. Det planlagte østrigske Hovedangreb støttes forøvrigt mest virkningsfuldt, hvis det lykkes 8’ Armé at binde saa stærke Kræ fter som muligt af de nordlige og vestlige russiske Hære. Skulde Russerne rykke frem mod Østprøjsen med store Styrker, vil det med den almindelige Situation og især med det østrigske Hovedangreb for Øje ikke være ufordelagtigt. Forholder Russerne sig derimod til en Begyndelse afventende eller udpræget forsvarsvist over for Tyskland, kan kun et Angreb med 8’ Armé ind i Rusland binde stærke russiske Kræ fter og derved aflaste den østrigske Hær. I yderste Nødsfald maa man opgive Prøjsen Øst for Weichsel, indtil Arméen kan forstærkes ved Tilførsel af nye Kræfter. Ved Samtaler kort før Krigens Udbrud mellem General P rittw itz og General Moltke havde sidstnævnte understreget, at 8' Armé ikke maatte lad<‘ sig trænge bort fra Weichsel; hvis Løsning af den stillede Opgave ikke længere var mulig Øst for Weichsel, gjaldt det i det mindste om at bevare Arméen. General Moltke regnede dog med, at de ganske vist svage tyske Kræ fter ved behændig Føring vilde kunne klare sig Øst for Weichsel endog længere Tid over for en selv stærk russisk Overlegenhed. Just derfor maatte de ikke lade sig tvinge over i rent Forsvar, men skulde angribe. Saa sent som den 14/8 1914 lod General Moltke skrive til General P rittwitz : „Hvis Russerne kommer, da intet Forsvar, men Angreb, Angreb, Angreb".

Mulighederne for at løse den Opgave at forsvare Østprøjsen mod overlegent fjendtligt Angreb fra flere Sider var selvforstaaeligt grundigt gennemdrøftet i Fredstid ved Krigsspil, Generalstabsrejser m. m .; især mens Grev Schlieffen var Generalstabschef, var Tanker og Forestillinger om, hvilke Veje man burde slaa ind paa for at løse denne saa vanskelige Opgave, ledet ind i en ret bestemt Bane, der havde faaet sit Præg af denne Mands særegne, kraftige og dristige Opfattelse a f Føring, og det ikke mindst hvor det — som her — gjaldt om at klare sig med Underlegenhed mod Overmagt.

I 1898 havde Grev Schlief fem udtalt følgende ved Gennemgangen af en Opgave, der drejede sig om Fo rsvar af Østprøjsen mod tre fjendtlige Hære, der rykkede koncentrisk frem, og som tilsammen var Forsvareren meget overlegne: „Den tyske Armé, der trues fra tre Sider, kan ikke gøre noget bedre end at angribe den nærmeste Modstander, slaa ham, for derpaa at vende sig mod en a f de to andre. Men Sejren maa være en fuldstændig Sejr. Bindes Tyskerne derimod i tvivlsomme Kampe af een af de russiske Arméer, faar de øvrige Tid til at komme ind i Flanke og Ryg paa deres Modstander og knuse ham ved Hjælp af deres Overlegenhed. Troede den tyske Øverstkommanderende ikke paa Muligheden af at tilkæmpe sig en fuldstændig Sejr, gjorde han vel i — saa godt det nu kunde lade sig gøre — at trække sig tilbage bag Weichsel og opgive at løse sin Opgave". Senere foreslaar han som Løsning af en tilsvarende Opgave at indtage en Beredskabsstilling bag de masuriske Søer og her afvente, at Russerne kommer nærmere og deler deres Styrke til Frem rykning uden om Spærrebefæstningerne og Sørækken for saa at angribe og slaa den nærmeste af Modstanderne. Grev Schlieffen saa ikke noget betænkeligt i midlertidigt at opgive Forbindelsen med Weichsel og alene basere sig paa Königsberg. Alle hans Betragtninger hviler paa den sikre Tro, at Tyskerne altid sejrer, hvor de gerne vil sejre. 1 Forbindelse hermed siger Rigsarkivets Værk*): „Disse Tanker var Fælleseje for de Officerer, der var uddannet i Generalstaben. Men til at omsætte dem i Gerning krævedes et Mod og en Viljestyrke, som man ikke uden videre kunde vente at finde hos enhver Fører. Hvor let kunde han ikke under Udførelsen lade sig hæmme af den Tanke, at Arméen skulde bevares med de senere store Kampe for Øje" — og dette krævede jo Direktiverne.

Den tyske Generalstabs Formodninger om, hvilke Kræfter Kusserne straks efter en Krigs Udbrud vilde sætte ind mod Østprøjsen, gik i Aarene forud for Verdenskrigen nærmest ud paa, at disse Kræfter vilde være væsentligt stærkere end antaget i Grev Schlieffens Dage. I 1910 mente man, at Russerne vilde opmarchere ved Narew med en Armé paa ca. 5 Korps og ved Njemen med en Armé paa ca. 4 Korps. Holdt dette Stik, hvad indgaaende Efterretninger allerede tidligt lod formode, maatte man regne med, at Russerne talmæssigt set vilde være 8’ Armé mere end dobbelt overlegen. Medens Tyskerne regnede med, at tyske og russiske Enheder af samme Kategori i alt væsentligt havde sam- *) Med „Rigsarkivets Værk" menes her og i det følgende: 2’ Bind af Rigsarkivets Værk „Verdenskrigen 1914— 191S". iiie Kampva gik de med ret stor Sikkerhed ud fra, at deres førrngsmæssige Overlegenhed vilde gøre sig stærkt gældende og hjælpe til at bøde paa se! u betydelig Underlegenhed i Tal.

Den (1/8 udgav General Prittwitz til de kommanderende Generaler Direktiver, der fremhævede følgende .nspunkter som gældende for de forestaaende Operationer: at vinde Tid, indtil der kunde indledes store Operationer mod Øst, efter Forholdene at støtte den østrigske Hær ved Frem rykning og endelig at bevare Weichsel som Basis for Operationerne. Selv om Arméens Opgave indtil videre væsentlig er defensiv, kan denne Opgave dog ikke løses ved, at man bliver stauende. Om den Retning, i hvilken et Angreb med Arméen skal føres frem, kan der intet siges endnu. Disse Direktiver, nævner ikke udtrykkeligt den Opgave at beskytte Østprpjsen mod russisk Indfald, men forudsætter den vel.

For ret at kunne forstaa og værdsætte de vigtigere tyske Førerbeslutninger maa man holde sig den ejendommelige Vekselvirkning eller snarere Brydning for øje, der gør sig gældende mellem visse Faktorer af afgørende Betydning for hele Føringens Virken. Paa den ene Side den bestemt udformede og noget yderliggaaende Opfattelse af, hvorledes Opgaven „Østprøjsens Forsvar" skulde løses, som gennem Grev Schlieffens forberedende Arbejde, gennem hans mærkværdige E v ­ ne til at paavirke sine Elever og Medarbejdere havde faaet Traditionens, ja næsten Dogmets Magt over en Række af de Personer, der sad i betydende Stillinger. Paa den anden Side Hærledelsens Direktiver, der lader Tanken om 8’ Armées Virken inden for og dens Afhængighed a f de samlede Operationer træde stærkt frem, hvad der afføder Kravet om under alle Omstændigheder at bevare Arméen; heri ligger ogsaa Begrundelsen for, at Hærledelsen ikke kunde lade Valget mellem Tilbagegang til Königsberg og Tilbagegang mod Weichsel vilkaarligt fremgaa af selve Operationernes Forløb; Tilbagegangen mod Weichsel maatte være en Tanke, der aldrig blev tabt af Syne ved de afgørende Førerbeslutninger. Disse to Forhold — Tilbagegang mod Weichsel og Bevarelse a f Arméen — er General Moltkes Udtryk for, at 8’ Armé er Rygsikring for Angrebshæren i Frankrig, og vel at mærke en Sikring, der ikke maa falde ud, og som stadig maa bevare Muligheden for at kunne dæmme op mod russisk Frem rykning ind i Tyskland. Ved Betragtning a f 8’ Armés Operationer har det sin Interesse at holde sig Tidssammenhængen mellem de store Begivenheder ved denne Armé og paa Vestfronten for Øje; Slaget ved Tannenberg ligger ca. 10 Dage forud for Slaget ved Marne. General Prittwitz var bestemt paa at vende sig mod den russiske Armé, der først kom inden for Rækkevidde; viste dette sig at være Narewarméen, blev Risikoen for den anden russiske Armés Indgriben mod 8’ Armés Flanke og Ryg under Angrebet mindre, end hvis Njemen Arméen blev Maalet for det første Angreb; i sidste T ilfælde var Viden om, at Narew Arméen var tilstrækkelig langt tilbage, en Betingelse for at gennemføre A n ­ grebet. Hærledelsens Direktiver tillod desuden ikke, at man opgav Forbindelsen med Weichsel og gik tilbage paa Königsberg. Jo længere den russiske Armé, mod hvilken det første tyske Angreb blev rettet, var fremme i Forhold til den anden russiske Armé, jo mere den var besluttet paa alvorlig Kamp, desto større var Udsigterne for 8’ Armé til at naa, hvad den vilde naa. Allerede fra 9/8 ansaa General Prittwitz det for sandsynligt, at Njemen Arméen vilde blive det første Angrebsmaal; hans Tanke gik da ud paa at stille Størstedelen af 8’ Armé i Beredskab, saaledes at den fra Egnen om Angerapp Nord for Angerbung og under Udnyttelse af Søterrainet kunde rette et Slag mod denne; man antog først, at Arméen vilde opmarchere i Rummet Suwalki— Wirballen. Det fremhæves dog, at et saadant Angreb har som Fo rudsætning, at Østprøjsens Sydgrænse ikke er umiddelbart truet ved stærke russiske Kræfters Fremrykningmod denne. Naar Njemen Arméen var slaaet, vilde man alt efter Omstændighederne vende sig mod Syd. Der var altsaa ikke Tale om en Samling a f 8’ Armé bug de masuriske Søer — saaledes som det var anbefalet af Grev Schlief fen. Hensynet til Narew-Arméen satte ogsaa Grænser for, hvor langt mod Øst et A n ­ greb mod Njemen Arméen kunde føres frem, og udelukkede enhver Tanke om at opsøge denne paa russisk Omraade. Man maatte altsaa lade den komme passende nær og haabe paa, at den i bedste Fald vilde gaa frem til Angreb paa Angerapp eller Sørækken. Som et første Skridt mod Virkeliggørelsen af den forannævnte Tanke blev 3’ R. D. og 6’ Ldv.brig. fo rskudt fra Sydvest for Thorn til Lötzen, hvortil de ankom 13/8; I’ R. K. forstærkede Angerapp Stillingen i Tilslutning til de masuriske Søer. Under et Angreb paa Njemen Arméen krævedes solid Sikring mod Narew Arméen, saaiedes at man kunde bevare Forbindelsen med Weichsel; hertil vilde General Prittwitz lade X X A. K., 70’ Ldv.brig. samt Reserver fra Weichselfæstningerne (ca. 1 Division) blive ved Østprøjsens Sydgrænse. X V I I A. K. — af hvilket en Division den 12/8 og 18/8 i Opklaringsøjemed foretog et Fremstød mod Mlawa og besatte denne By, efter at stærkt russisk Rytteri var forjaget herfra — blev beordret klar til A fgang til Angerapp. A f Hovedreserve Königsberg skulde der opstilles ca. 1 Division ved Insterburg.

Ved I A. K. sker der nu noget meget mærkeligt, der fortjener nærmere Omtale. General v. Francois, der fra 1918 var Chef for I A. K. (Königsberg), havde i K ra ft af denne Stilling begribeligvis arbejdet en hel Del med Spørgsmaaljet om Forsvar af Østprøjsen og havde set sin fornemste Opgave i at beskytte denne Provins mod fjendtlige Indfald; han havde i Ny og Næ udtalt, at han vilde sætte hele sit Korps ind for at løse denne Opgave. Direktiverne for Sikringen a f 8’ Armés Opmarch paalagde ham det Hverv „at træffe de til Sikring af hans Korpsomraade nødvendige Foranstaltninger", ligesom de anbefalede korte Offensivstød frem over Grænsen. General Francois satte sig derefter det store Maal trods Grænsens betydelige Udstrækning at møde Russerne ved denne, at gaa lös paa dem, hvor de maatte vise sig, ja eventuelt at opsøge dem i deres eget Land. Da han midlertidig havde Befaling over de Tropper, der opmarcherede Nord for de masuriske Søer, mente han, at det nok kunde gaa an ikke alene at føre Størstedelen af sit Korps frem mod Grænsen, men endog at angribe Wirballen (se foran om de korte Offensivstød). General Prittwitz, der havde hørt om denne Plan, som han ikke kunde billige, da den iaa uden for 1 A. K.s Opgave, og som meget let kunde lede den endnu ikke samlede Armés Operationer ind i ikke ønskede og farlige Baner, havde i Direktiverne af 6/8 udtrykkelig forbudt Æ ndringer i den engang befalede Opmarch, havde den 7/8 givet 1 A. K. en særlig Ordre om „ubetinget at blive staaende ved Angerapp med Hovedstyrken" og havde yderligere den 10/8 Aften personlig telefoneret til General v. Fran cois: „Jeg forbyder indtil videre ubetinget Frem rykning med sluttede Afdelinger mod Grænsen ud over Linien Gumbinnen— Goldap." Men hvad skete: General v. Francois lod uden videre haant om alt dette, stod stejlt paa sit og begyndte at skyde hele sit Korps tæt frem mod Grænsen til L i ­ nien Goldap— Stalluponen. Kun eet Fodfolksregiment og noget A rtille ri holdt han tilbage som „Hovedstyrke". Angrebet paa Wirballen blev dog ikke til noget. Rigsarkivets Værk siger i Forbindelse hermed: „Beredskabsstillingen ved Angerapp og ved Gumbinnen— Insterburg prisgav efter hans Mening for meget tysk Land. Han fik sine Tvivl med Hensyn til, om Arméoverkommandoen senere vilde finde det rette Tidspunkt til at gaa over til Angreb fra denne Opstilling. Arméføringen, der efter hans Mening var for forsigtig, vilde han rive med sig ......"!

A t General v. Francois ikke meldte om sin Fremrykning til Arméen tilføjes blot for Fuldstændigheds Skyld; det kan jo efter det foran omtalte næppe forbavse. Først saa sent som den 17/8 fik Arméen at vide, at I A. K. var et helt andet Sted, end hvor det skulde være.

Indtil den 14/8 fik General Prittwitz følgende Indtryk a f Forholdene hos Fjenden:

— En russisk Frem rykning fra Narew kunde næppe ventes med det første.

— Den russiske Njemen Armé, hvis Styrke ansloges til ca. 4 Armékorps og 3 Kavalleridivisioner, syntes at have sin nordlige Fløj ved Kalwaria, hvad der kunde tyde paa, at dens Angreb vilde faa 4!etui ng ind mod Søterrainet.

Et russisk Fremstød over Grænsen Øst for Markgrabowa den 14/8 Morgen blev udlagt som Bekræftelse paa den sidstnævnte Antagelse, især da samtidig indgaaede Meldinger bestyrkede Formodningen om, at der kun var uvæsentlige russiske Styrker Nord for Kalwaria.

Det russiske Fremstød mod Markgrabowa hævede den sidste Tvivl hos General Prittwitz: 8' Armé samles til Virken mod Njemen Arméen:

Den 14/8 Form. beordredes XVII A. K. pr. Jernbane til Insterburg, hvorfra det skulde rykke frem til Darkehmen; herved kom Styrken til Angreb mod Øst op paa 9 Divisioner og 1 Kavalleridivision. Mod Syd overtog Detachement Unger (Fæstningsreserver, 70’ Ldv.brig. (ved Soldau og Mlawa) Grænsebevogtningen fra Nordøst for Thorn til Neidenburg og Besættelsen a f Mlawa, medens X X A. K. rykkede til Ortelsburg for alt efter Forholdene at imødegaa russisk Angreb Vest om de masuriske Søer eller gaa frem Syd om disse over Johannisburg. Den samlede Styrke til Sikring mod Syd var ca. 1 Divisioner.

General Prittwitz første Tanker om Operationen mod Njemen Arméen gik ud paa, at 8’ II. D. og 6’ Ldv.brig. skulde holde Sølinien,medens Resten af 8’ Armés Østgruppe i Egnen Nord for Sølinien skulde være klar til angrebsvis Brug efter Omstændighederne. Rykkede de russiske Hovedkræfter frem Syd om Romir.ten Ilede, hvad General Prittwitz antog, var der gode Vilkaar for fra den nævnte Opstilling at gaa frem til omfattende Angreb mod deres nordlige Fløj og Flanke; forlængede Russerne derimod deres Fremrykningsfelt til Nord for Rominten Plede, svandt Vilkaarene for omfattende Angreb og for en herved betinget fuldstændig Afgørelse i tilsvarende Grad, og Faren for en ren frontal Virken, for en Trykken Fjenden tilbage som Angrebets sandsynlige største Resultat rykkede nærmere. — Den 14/8 A ften havde 8’ Armé meldt til Hærledelsen, at de russiske Styrker, der var konstateret mellem Augustow og Rominten Hede, utvivlsomt var Njemen Arméen, som forberedte et Fremstød mod Sølinien. „Saa lidt man end kan betragte et saadant Frem ­ stød som forstandigt, anses det paa den anden Side ikke for usandsynligt efter det Kendskab, man her har til russiske Idéer" — og her tænkes vel særlig paa en Stræben efter nær Tilslutning til Narew Arméen. Hærledelsen mente — i Modsætning til 8’ Armé — , at Russernes Angrebsfelt vilde strække sig væsentligt længere mod Nord. Oplysninger om den russiske Opmarch, der indgik i Dagene den 15/8 og 16/8, gav fo rskellige Antydninger af, at russisk Frem rykning mellem Rominten Hede og Jernbanen Kowno— Wirballen — Gumbinnen, ja maaske endda Nord for denne, vist ikke var ganske udelukket — men disse Antydninger var dog ikke kraftige og umiddelbare nok til, at 8’ Armé hverken foretog nogen Forskydning mod Nord af den befalede Beredskabsgruppering eller opgav sin Antagelse om, at Fjendens Hovedkræfter snarest maatte ventes Syd for Rominten Hede. „Der kunde jo heller ikke ske os noget bedre", udtalte 8’ Armés Stabschef den 15/8 — og disse Ord forklarer jo ikke saa lidt.

b) De russiske Arméers Opmarch mod Østprøjsen; deres Opgave og første Operationer. ,,Nordvestfrontens Hærgruppe“ under General Shilinski, der var bestemt til Operationerne mod Tyskland, bestod af 1’ og 2’ Armé*) samt a f 9’ Armé, hvis Samling (ved Warschau) feirst kunde være tilendebragt saa sent, at den kun for enkelte Deles Vedkommende gor sig gældende ved de her omhandlede Operationer. 7’ Armé under General Rennenkampf bestod af III, IV og X X A. K. og 5(4 Kavalleridivision og opmarcherede ved Njemen fra Kowno til Syd for Olita (se Skitse Nr. 1). S Armé under General Samsonow bestod af 11, VI, XIII, X V og X X II I A. K. samt 4 Kavalleridivisioner og opmarcherede bag Bobr— Narewlinien fra Grodno til Lomsha (se Skitse Nr. 1). T il Arméerne hørte en Del Reservedivisioner, der først naaede frem senere. A f 9’ Armé regnede man med, at Garden og 1 A. K. vilde indtræffe i Warschau mellem den 11/8 og 22/8, XV III A. K. fra den 26/8, medens de øvrige Dele først vilde være raadige senere.

Angreb Tyskerne ikke, før den russiske Opmarch var endt, skulde de to russiske Arméer rykke frem til Angreb, 1’ Armé Nord om de masuriske Søer, 2’ Armé Syd om disse og med sin højre Fløj over -Johannisburg mod Sensburg. Den naturlige Tanke, ikke at indlede Operationerne, før Opmarchen i sin Helhed var tilendebragt (d. v. s. ca. 20/ 8), kunde ikke virkeliggøres over for Forbundsfællen Frankrigs indtrængende Henstilling om Frem rykning snarest muligt. Allerede den 8/8 fik General Shilinski Ordre til ved første Lejlighed at gaa frem til Angreb, dog saaledes at han maatte være sikker paa talmæssig Overlegenhed; Hærledelsen „regnede med", at Operationerne kunde paabegyndes den 13/8. En af General Shilinski udarbejdet Plan om straks at føre alle Kræ fter ad korteste Veje og tæt samlet frem mod Angerapp- og Sølinien med samtidigt Angreb paa denne i Front og Ryg for Øje, blev ikke billiget af den russiske ITærledelse, der den 13/8 udgav fdlgende Direktiver for Operationerne:

„Fjenden staar i Østprøjsen med Avantgarder ved Grænsen, Hovedkræfterne bag Sølinien. 1’ og 2’ Armé skal gaa frem til afipirende Anyreb for at slaa Fjenden tilintetgørende, afskære ham fra Königsberg og fra Weichsel. Fjenden skal samtidig omfattes fra Nord og Syd. 1’ Armé skal rykke frem fra Wirballen— Suwalki, overskride Grænsen med Rytteriet den 16/8, med Resten den 17/8, gaa frem Nord om de masuriske Soer mod Insterburg— Angerburg og efter Passage af A n ­ gerapp dybt omfatte Tyskernes venstre Flanke og a fskære dem fra Königsberg. Rytteriet skal søge ind i Ryggen paa Fjenden. Mod Lötzen stærk Sikring. 2’ Armé skal rykke frem fra Linien Augustow— Ohorshele, overskride Grænsen med Rytteriet og II A. K. den 18/8 ,med Resten den 19/8 for at gaa frem mod Lotzen— Orteisburg. II A. K. skal sikre den „overordentlig vigtige Fremrykningsvej mod Grodno", medens Hovedkræfterne over Rudczanny— Ortelsburg skal gaa mod Rastenburg— Seeburg ind i Flanke og Ryg paa Søerne. Under Angrebet maa man være betænkt paa en Trusel fra Allenstein." Den 12/8 og 13/8 foretages det tidligere omtalte tyske Fremstød mod M law a; dette lader General Shilinski formode, at Tyskerne har stærke Kræ fter længere mod Vest end hidtil antaget, ja at et stort tysk Angreb frem over Mlava maaske ikke er usandsynligt. Følgen heraf bliver en Forlængelse af 2’ Armés Vestfløj og en Forstærkning a f denne Armé med de først indtrufne Dele af 9’ Armé, idet I A. K. skydes frem fra Warschau til Zjechanow; senere skulde 1 Kavalleridivision og Garden følge efter, alt med Angreb mod Soldau for Øje. Hærledelsen billigede Tanken om den herved tilstræbte „dybere Omfatning", men bestemte dog, at Garden ikke uden særlig Tilladelse maatte rykke ud over Zjechanow. i rene indtil den 16/8 forskød 2’ Armés Korps sig ved besværlige og meget lange Marcher ad daarlige Veje mod Vest og Nordvest ti. Rum, hvorfra Indbruddet over Grænsen skulde finde Sted (se Skitse Nr. 1).

Ved 1’ Armé var Fremrykningen mod Grænsen i fuld Gang fra den 14/8, paa hvilken Dag en Ivavalleridivision foretog en voldsom Rekognoscering frem mod Markgrabowa (se Sp. 9) ; den 16/8 besatte Rytteri paa Arméens højre Fløj Schillehnen, og samme Dag stod Korpsenes Téter klar til Indbrud over Grænsen (se Skitse Nr. I), idet ialt 5 Divisioner og ca. 1 Kavalleridivisioner skulde rykke frem Nord om Rominten Hede, l 1/» Division og 1 Kavalleridivision Syd om denne. Den 17/8 skulde Korpsenes Hovedstyrker naa en Linie i Nord Syd over Stalluponen.

c. Kampen red Stalluponen den 17/8 191/. Det tyske 1 A. K. stod den 16/8 med 1 Division ved Vestranden af Rominten Hede, 1 Division ved Stalluponen og 1’ K. D. ved Pillkallen, d. v. s. over en Front af da. 60 km og ca. 10 km længere mod Øst end befalet a f Arméen, der ikke vidste noget herom (se Sp. 8), og som den 14/8 havde givet Befaling til X V II A. Iv.s Forskydning og nye Opstilling ud fra den Forudsætning, at 1 A. K. stod mellem Insterburg og Gumbinnen. Sent om Aftenen den 16/8 meldte Divisionen ved Stalluponen, at russisk Fodfolk fra Wirballen var rykket ind over Grænsen og havde udstillet Forposter paa tysk Grund; denne Melding, der ikke blev udlagt som Tegn paa nær forestaaende, større russisk Frem rykning over Grænsen (paa Grund af lidet sigtbart Vejr den 15/8 og 16 '8 havde Opklaringsvirksomheden kun givet sparsomme Resultater — dog vidste man, at der var stærk russisk Rytteri ved Schillehnen), bevirkede ikke nogen Æ ndring i et for den 17/8 planlagt Fremstød med 1’ K. D. og Divisionen ved Stalluponen mod det russiske Rytteri ved Schillehnen. Korpsets „Hovedstyrke" (se Sp. 8), der stod fordelt i en Dybde af 20 km, rykkede den 17/8 ud til Øvelse, og dens A rtilleris Stab afholdt taktisk Øvelsesridt. Den 17/8 Morgen angreb Russerne med stærke Kræ fter og over bred Front paa begge Sider af Vejen Wirballen— -Stalluponen. General Prittwitz, der nu var blevet klar over, at der var noget galt ved I A. K., forlangte om Morgenen Oplysning om Korpsets Opstilling og erfarede herved, at det alene befandt sig ca. 50 km foran de andre Korps, der endnu ikke var helt samlet; dette lagde et stort og uventet Faremoment ind i A r ­ méens Operationsplan; kom 1 A. K. i alvorlig Kamp, var det umuligt rettidigt at hjælpe det; endvidere vilde Russerne herved blive opholdt i et Rum, hvor Arméen var alt andet end interesseret i, at de blev opholdt. Ved Middagstide fik I A. K. Befaling til straks at gaa tilbage til Gumbinnen og ikke indlade sig i Kamp; var en saadan i Gang, skulde den afbrydes. Da General v. Francois fik Ordrea, lod han melde til Arméen, „at han for Tiden ikke var i Stand til at udføre Befalingen, la hele 1’ Division (ved Stalluponen) allerede var i Kamp". Dette var den første Melding, som Arméen :ik om Kampen ved Stalluponen. Henimod A ften var Stillingen der, at I A. K.s højre fløj havde sejret, at venstre Fløj var slaaet, og at 1’ v. D. for overlegent russisk Rytteri var gaaet ind bag Korpsets Front. General v. Francois tvivlede dog ikke >aa, at Situationen den følgende Dag kunde vendes til lans Fordel. Arméen havde imidlertid sendt en ny OrIre, der gik ud paa, at Kampen skulde afbrydes, selv •m man var Sejrherre. „Med tungt Hjerte adlød Geleral v. Francois om Aftenen denne Befaling og til- -raadte allerede om Natten Tilbagetoget. Fjenden var Ierre paa Slagmarken. Han kunde ikke andet end føle ig som Sejrherre" (Rigsarkivets Værk). 1 A. K.s T ilbagegang foregik uforstyrret af Fjenden, der om Naten besatte Stalluponen. General v. Francois Tro paa, at han ved en Fortsætelse a f Kampen den næste Dag kunde genoprette, hvad er var tabt den 17/8, hvilede paa en Fejlvurdering f Situationen. Han var ved Mørkets Frembrud i V ir ­ eligheden omfattet paa begge Fløje og vidste kun meet lidt om den Fare, der herigennem truede ham; tilled havde Russerne befalet Angreb over hele Linien or den 18/8 Kl. 4. Rigsarkivets Værk siger: „Man an ikke værge sig mod det Indtryk, at et saadant Anreb, delvis med friske Kræfter, vilde have bragt I A. 1. i en rigtig vanskelig Situation", hvilket maa udlæges : General P rittw itz’ energiske Indgriben reddede :ter al Rimelighed I A. K . fra en Katastrofe. Men Gemal v. Francois følte sig som Sejrherre.

d. Slaget ved Gumbinnen den 20/6 1014. General Prittwitz Beslutning om Tilbagegang mod Weichsel. Dagen den 17/8 gav 8’ Armé det Indtryk, at Njeen Arméen rykkede frem med 4— 5 Korps fra Rumet Augustow— Wirballen. Beslutningen om 8’ Armés imling bag Angerapp hvilede paa den Forudsætning, Njemen Arméen allerede den 14/8 var i Fremrykng over Grænsen og det Syd for Rominten Hede. en meget havde vist sig at være kommet anderledes: iemen Arméens Nordfløj var ikke Syd for Rominten de, men Nord for Banen Kowno— Stalluponen, Induddet over Grænsen var først kommet den 17/8 og te den 14/8, og den russiske Frem rykning var tilmed holdt og sinket ved General v. Francois selvbestalle Føringsvirksomhed. Var det herefter muligt at fatte Njemen Arméens Nordfløj, var der Tid til at memføre et afgørende Angreb paa denne Armé, *n at Narew Arméen gjorde det for farligt eller uligt — indgaaede Meldinger gjorde dens snarlige freb ind over Grænsen og en betydelig Forlængelse lens Fløj mod Vest sandsynlig. Nogen Ændring i 8’ Armés Plan fandt dog ikke Sted; selv den sene og langsomme og imod Arméens Hensigt opholdts russiske Frem rykning skabte ikke nogen Eeslutning om at gaa Fjenden i Møde; man vilde stadig lade ham løbe mod Angerapp Stillingen for derefter at angribe.

Den 19/6 Eftm. er 6' Armés Ordstilling som vist paa Skitse 1. I R. K. oi, X V I I A. K. forstærker stadig Angerapp Stillingen. 1 A. K. bliver staaende ved Gumbinnen, d. /. s. 10 km foran de øvrige Korps. „Hvilken Hensigt der ligger bag denne Opstilling, er ikke bekendt. Det ser næsten ud, som om man ikke nok en Gang har villet paalægge General v. Francois at gaa tilbage", siger Rigsarkivets Værk; man studser uvilkaarligt over ror den Begrundelse. F K. D., 2’ Ldv.brig. og Hovedreserve Königsberg var underlagt General Francois.

Den russiske Fremrykning den 19/8 førte til en Trusel om Om fatning a f 1 A. K.s nordlige Flø j General v. François forsøgte at dæmme op herimod ved at sende 2’ Ldv.brig. frem til Angreb mod Russernes nordlige Flanke; Angrebet mislykkedes, og Brigader maatte gaa tilbage bag Inster. For den 20/8 forberecte han da et kraftigere Forsøg paa at imødegaa den russiske Omfatning, ja paa at slaa den omfattende Flø j ved om Natten at forskyde den ene a f sine Divisioner ca. 8 km ud til Siden for herfra at lade den gaa frem mod Fjendens Fløj og Flanke. General François meldte Arméen denne Hensigt og bad om, at I R. K. og X V II A. K . maatte rykke frem til Angreb, da Situationen herfor nu var særlig gunstig; han mente at have ca. 1 [ Korps og o IKavalleridivisioner foran sig. General Prittwitz vilde dog først have større Klarhed over Fo rholdene paa de andre Dele af den samlede Front. Den 19/8 blev Dele a f Narew Arméen meldt under Frem rykning mod Grænsen med almindelig Retning mod Ortelsburg, d. v. s. ca. 100 km S. for Angerburg, medens II russiske A. K. var naaet til Lyck. Selv om der herefter ikke var Tale om en umiddelbar Trusel, var Spøgsmaalet om, hvorlænge det endnu gik an at blive staaende ved Angerapp og vente paa Russerne, blevet brændende. Kravet om en snarlig A fgørelse over for Njemen Arméen trængte sig paa. Der syntes ikke at være Fjender i Rominten Hede, medens der Syd for denne var meldt ca. 1 Korps om Goldap. Njemen Arméen gik øjensynligt frem Nord om Rominten Hede med en større Gruppe, der nu stod klods paa Livet af det forstærkede I A. K., og Syd om Roninten Hede med en mindre Gruppe, der var ca. 20 km fra Angerapp. „I denne Situation gav I. A. K.s Meldinger Udslaget. Man kunde ikke endnu en Gang lade Korpset staa alene over for Fjenden", siger Rigsarkivets Værk; dette „endnu en Gang" kan i alt Fald ikke lægges General Prittwitz til Last.

General Prittwitz besluttede at rykke frem med sine øvrige Korps. „Denne Beslutning, som man maa takke General v. François Tilskyndelse for, svarede — efter hvad der nu vides — saa meget mere til Situationen, som Russerne heller ikke den 20/8 vilde have vist sig foran Angerapp, men tidligst den 21’. De gav sig god Tid og var forsigtige. Var 8’ Armé blevet staaende længere endnu, var uerstattelige Dage gaaet tabt, og sluttelig havde Narew Arméen sandsynligvis foranlediget den til Tilbagegang, før den naaede til Slag", siger Rigsarkivets Værk. Ordene „som man maa takke General v. François Tilskyndelse for" fortjener Fremhævelse; General François Melding, der jo forøvrigt kun omhandlede Forholdene paa den lille Halvdel af Njemen Arméens Angrebsfront, var hans simple Skyldighed — intet mere. Beslutningen om Angrebet, der maatte have sin Begrundelse alene i en Vurdering a f Forholdene paa hele Njemen Arméens Angrebsfront, sammenholdt med Situationen ved Narew Arméen, tages under General Prittwitz Ansvar, maa dog være hans Beslutning. Endelig ligger det nær at spørge, hvilken A n ­ del Kampen ved Stalluponen havde i, at Russerne saa sent naaede frem mod Angerapp. Det bør ogsaa bemærkes, at General v. François om Eftermiddagen meldte, at Russerne maaske vilde angribe allerede om Natten. Russerne vilde imidlertid hverken angribe om Natten eller den følgende Dag. Saadanne Fejlskøn i Meldinger kan være farlige (se senere). General Prittwitz vilde slaa de russiske Styrker Nord for Rominten Ilede. X V I I A. K. skulde bringe Afgørelsen ved den 20/8 at angribe fra Darkehmen over Walterkehmen, sikret i højre Flanke over for de fjendtlige Kræ fter ved Goldap af I R. K. og 3’ R. D., der skulde følge echeloneret stærkt bagud til hejre; 6’ Ldv.brig. skulde forsvare Sprækken. Njemen Arméens Frem rykning indtil den 19/8 fremgaar a f Skitse Nr. 1. Fo r den 20/8 var der befalet ganske kort Frem rykning og Undgaaen af al alvorlig Kamp. Da det her især er Formaalet at trække de operative Hovedlinier i Begivenhederne frem, skildres selve Kamphandlingerne kun i grove Omrids, idet der stræbes mod at understrege de Forhold i Kamphandlingerne, der betinger og præger de umiddelbart efterfølgende Operationer. Begivenhederne indtil den afgørende Beslutning om 8’ Armés Angreb paa Narew Arméen behandles ret grundigt; de senere Operationer omtales derimod kun i grovere Træk. I. A. K. rettede den 20/8 med 1 Division et langt udgaaende omfattende Angreb frem over Mallwischken mod den russiske nordlige Fløj ; Angrebet havde god Fremgang til at begynde med, men gik saa i Staa. Paa Resten a f Korpsets Front opnaaedes kun enkelte Fo rdele; man stod her over for en stærk Modstand. 1’ K. D. red tidlig om Morgenen langt ind bag den russiske Front; ethvert Samarbejde mellem den og I. A. K. var herefter udelukket. Kavalleridivisionen var i egentlig Forstand væk i to Dage. X V II A. K., der skulde bringe Afgørelsen ved at angribe frem over Walterkehmen, havde ved Angrebets Begyndelse en meget anstrengende Nattemarch paa 25 km bag sig; dets Angreb, hvis Udformning blev paavirket i uheldig Retning ved en fejlagtig Melding fra General v. François om, at Russerne var i Tilbagegang, stødte paa kra ftig Modstand og strandede fuldstændigt. Korpset maatte med svære Tab (ca. Trediedelen af dets Styrke) gaa tilbage bag Rominte; kun Russernes Passivitet reddede det fra fuldstændig Opløsning.

I. R. Iv. blev, da det efter en anstrengende March — for en Del Nattemarch — naaede frem til Egnen om Gawaiten, overraskende angrebet i Flanken a f den russiske Styrke Syd for Rominten Hede. Korpset svingede resolut ind til Flanken og gik Fjenden i Møde; Kampen her var staaende Resten af Dagen. Sent paa Eftermiddagen blev 3’ R. D. beordret frem i Flanken paa den russiske Styrke, der stod over for 1’ R. K. ; Divisionen naaede først frem efter Mørkets Frembrud og stillede sig klar til Angreb ved Daggry. De Sejrsforhaabninger, som især I. A. K.s Meldinger om dets Fremgang tidligt paa Dagen havde skabt hos General Prittwitz, var svundet, og han stod nu over for Overvejelser af vanskeligste A rt; hen -paa E f ­ termiddagen den 20/8 rar hans Opfattelse af Situationen følgende: P K. D. maatte regnes over for sig at have ca. tredobbelt, fjendtligt Rytteri, der var ganske ubrugt. P A. K.s Angreb var gaaet i Staa, og Mulighederne for med dette Korps at naa afgdrende Resultater ikke lyse. X V I I A. K. slaaet og stærkt medtaget. I. R. K. og 3’ R. D. stod over for jævnbyrdig Modstander; selv om disse Enheder vandt betydelige Resultater den næste Dag, gav en saadan Sejr rent rumligt og afstandsmæssigt set kun ringe Betingelser for at kunne udnyttes til hurtigt at ramme Njemen Arméen som Helhed. Forholdene paa selve Kamppladsen tydede altsaa ikke paa lyse Udsigter for et snarligt og afgørende Resultat over for Njemen Arméen. Situationen ved Østprøjsens Sydgrænse lod Faren ved en Fortsættelse a f Kampen ved Gumbinnen træde stærkt frem. Narew Arméen, der efter opsnappede Radiomeddelelser i alt Fald talte 5 Korps, stod fra Friederichshof til Chorsele fremme ved Grænsen. Der meldt nye fjendtlige Kræ fter ca. 30 km Sydøst for vma, og den 20/8 Aften forelaa en Flyvermelding om ge Kolonner under Frem rykning over Zjechanow d Mlawa (Téterne ca. 10 km Syd for Mlawa) og tæt rd for Warschau. Narew Arméen var altsaa i fuld Frem rykning og ikte sig langt længere mod Vest end hidtil antaget, n kunde ikke regne med, at XX . A. K. længe kunde olde saa overlegne fjendtlige Kræfter. 8’ Armés Bang paa Weichsel var truet, Faren for at blive trængt age mod Königsberg var rykket overhængende nær. te maatte ikke ske. Hærledelsens Direktiver talte om tydelige Ord. General Prittwitz besluttede sig til :fbryde Kampen ved Gumbinnen og g aa tilbage med Vrmé Natten mellem den 20/8 og 21/8. I Arméstaben var Meningerne om Udsigterne til at e ved Gumbinnen stærkt delte; nogle mente, at NaArméen allerede nu gjorde en Tilbagegang til chsel uden Kamp umulig, og at man ved en saadan np var bedre stillet, naar Njemen Arméen først var et — det gjorde i alt Fald Ryggen fri. Men GeneP rittw itz blev staaende ved sin Beslutning, yderli- ; bestyrket ved Meldinger, der tydede paa Ankomst forstærkninger til Njemen Arméen. Rigsarkivets Værk siger om General P rittw itz’ Beding om Tilbagegang: „8’ Armé havde just naaet, i der maatte være det højeste Maal for enhver Opeon med underlegne tyske Kræ fter; den stod i isoleKarnp mod een a f de russiske Arméer. Vilde en li- .aa gunstig Lejlighed nogen Sinde forekomme," Jeneral P rittw itz troede ikke paa Sejren den 21/8. -'1 om Sejren og Faren for Ryggen virker Haand i nd. „Derfor kan der ikke — ud fra den Viden om ationen, som Arméoverkommandoen sad inde med iges noget til Beslutningen om Tilbagegangen", siRigsarkivets Værk, men tilfø jer saa: — efter at ha- •emhævet, at Tanken „ud af Omklamringen" havde t en saadan Magt, at der ikke var Rum for en anmaaske dristigere Beslutning, der saa mindre paa ;rne end paa Mulighederne for Sejr: „var Slaget it kæmpet igennem ......, da var der — efter hvad i kan sige næsten med Sikkerhed ud fra nøje Kendtil den virkelige Stilling — blevet vunden en Sejr 21’ August 1914"; der siges dog ikke „afgørende i eneral Rennenkampf følte sig som Sejrherre den og vilde ikke opgive Kampen, åget ved Gumbinnen var ikke kæmpet forgæves Armé; Virkningerne af det gjorde sig først segældende og har haft afgørende Betydning for ddige Udfald af de senere tyske Operationel'.

e. 8’ Armés Tilbagegang. Øverste Hærledelse griber ind. Chefsskiftet ved 8’ Armé.

Det var utvivlsomt General P rittw itz’ Tanke, at Weichsel maatte blive det umiddelbare Maal for Tilbagegangen; dette blev dog ikke nævnt i Befalinger eller i Meldingen til Hærledelsen; her var Vestprøjsen angivet som Maalet. Tilbagegangen fra Kamppladsen blev ikke forstyrret af Fjenden, og det gjaldt nu om at vinde Ilandleog Bevægelsesfrihed samt om at skabe forøget Sikring over for Narew Arméen; X X . A. K., der havde faaet Detachement Unger underlagt, var under ilsom Fo rskydning mod Vest (til Neidenburg) for at kunne opholde Narew Arméens venstre F lø j ; naar X X A. Iv. blev forstærket med I A. K., der skulde transporteres med Jernbane fra Königsberg over Marienburg til Graudenz, samt med 3’ R. D. og 6’ Ldv.brig., som skulde transporteres pr. Jernbane fra Angerburg til Deutsch Eylau, mente man herved at kunne opholde Russerne sa meget, at X V I I A. K., I R. K. og 1’ K. D., der skulde marchere tilbage, kunde komme i Sikkerhed, idet den almindelige Tilbagegangsretning for disse Styrker blev lagt saa nordlig som muligt. Hærledelsen saa med stor Bekymring paa 8’ Armés Tilbagegang og vilde sætte alt ind paa at holde Arm éen Øst for Weichsel, især fordi en For: ærkning fra Vestfronten næppe vilde være muh- foreløbig (endnu havde de første store Kampe i N ’ Hankrig ikke fundet Sted). Stod 8’ Armé først bag Weichsel, kunde Russerne nøjes med svagere Kræ fter her og frigøre betydelige Styrker til Brug over for den østrigske Hovedhær, der just nav de al A flastning behov, eller til Angreb paa Schlesien. Virkningerne af en Rømning a f Østprøjsen begrænsedes ikke til dette Omraade alene. Rigsarkivets Værk siger, at ikke kulturelle, nationaløkonomiske eller rent lokale Hensyn, men alene Hensynet til de tysk-østrigske Hæres Operationer som Helhed talte det afgørende Ord vedrørende Beslutningen om, at 8’ Armé skulde blive Øst fo r Weichsel; men dette var efter General Moltkes Mening kun mulig, naar man endnu engang vovede en afgørende Kamp mod en a f de russiske Arméer ; kunde Njemen Arméen ikke slaas, maatte man forsøge mod Narew Arméen; der blev rettet Henstilling herom til 8’ Armé. E t Angreb paa Narew-Arméens Østfløj — som Hærledelsen særlig tænkte paa — forekom dog 8’ Armé for farligt, da man næppe vilde faa tilstrækkeligt Forspring for Njemen Arméen. I Arméstaben var man kommen til den Erkendelse, at en Samling a f 8’ Armé til A n ­ greb paa Narew Arméens Vestfløj bød de bedste Udsigter. Inden disse Overvejelser var meddelt General Prittwitz, havde denne haft en Telefonsamtale med General Moltke, over for hvem han skildrede Stuationen i mørke Farver og end ikke turde paatage sig et Forsvar af Weichsel-Linien, hvilket General Moltke i alle Tilfælde ubetinget fordrede. Da Hærledelsen senere mente at faa bekræftet sin Opfattelse af, at General P rittw itz vilde føre 8’ Armé tilbage bag Weichsel, og at han maaske ogsaa overvurderede den Fare, der truede fra Narew Arméen, ansaa den det for paakrævet at betro Løsningen å f den saare vanskelige Opgave i Øst til nye Folk. Den 22/8 blev General Hindenburg udnævnt til Chef for 8’ Armé med General Ludender f f vom Stabschef.

Inden Meddelelsen herom naaede til 8’ Arm é’s Hovedkvarter, var der her sket følgende: Tanken om at samle 8’ Armé til afgørende Angreb (omtrent fra Rummet Thorn— Allenstein) mod Narew Arméens venstre Fløj havde vundet fast Skikkelse og trak alvorlige Overvejelser om samtidig at ramme denne Armés højre Fløj med sig. Natten den 21/8— 22/8 var man klar over, at hvis Fjenden trængte X X A. K. tilbage, vilde man efter Omstændighederne ogsaa g ribe flankerende ind mod ham fra Øst med X V I I A. K. og I R. K. Planen om en afgørende Operation mod NarewArméen forelaa altsaa inden Chefsskiftet; om dette var nødvendigt for at gennemføre Planen, faar staa hen.

f. 8’ Armé samles til Angreb g aa Narew Arméen. Slaget ved Tannenberg den 26/8— 30/8 191/. Den 23/8 Kl. 14 ankom General Hindenburg til 8’ Armés Hovedkvarter i Marienburg. Situationen ved 8’ Armé var da følgende: Det forstærkede X X A. K. vilde først have angrebet Narew Arméens Vestfløj, men opgav dette, da en rettidig Forskydning af selve X X A. K. fra Ortelsbui’g tilstrækkelig langt mod Vest ikke havde vist sig gennemførlig. Korpset stod fra 22/8 i en forstærket Stilling fra Gilgenburg til Lahna med Front mod Syd, med det udstrakte Skov- og Søterrain Øst for Ilohenstein i sin østlige Flanke. 3’ R. D., der var beordret udladet ved Allenstein, var underlagt X X A. K., som var stærkt betænkt paa at dæmme op for en fra Øst truende Om fatning ved at sende Divisionen frem gennem Skov- og Søterrainet til Angreb paa Fjendens Flanke. 6’ Ldv.brig. var efter ny Ordre blevet tilbage ved Lotzen til Sikring af Gennemgangene gennem Sørækken. I A. K.s Transport var ikke gaaet for sig uden Vanskeligheder. Korpset, hvis Udladning var lagt frem til Deutsch Eylau, kunde som Helhed tidligst naa frem den 25/8. Den russiske Narew-Armé var den 23/8 Formiddag over en Front a f ca. 60 km under Frem rykning over Linien Soldau— Neidenburg— Ortelsburg; dens Midte (ved Neidenburg) stod tæt foran X X A. K., medens dens Østfløj syntes at hænge tilbage. Russerne havde besat Johannisburg og følte frem mod Sprækken. X V I I A. K., I R. K. og 1’ K. D. var naaet tilbage Vest fo r Linien Insterburg— Nordenburg. Man vicste, at Njemen Arméens Hovedstyrke den 22/8 M orgen stod paa Kamppladsen ved Gumbinnen, at svage fremskudte Styrker var naaet frem over Angerapp, cg at der var Forstærkninger undervejs. Russerne maate altsaa nu være klar over, at Angerapp var rømmet, cg vilde vel saa rykke mere energisk frem. 8’ Armés Østgruppe havde imidlertid allerede nu vundet et Fo rspring paa en god Dagsmarch; paa Baggrund af den gennem de hidtidige Begivenheder bestyrkede Fredsformodning om Russernes operative Sendrægtighed cg ringe Evne til at udnytte en gunstig Situation betpd dette forøget Mulighed for at virkeliggøre dt n ledende operative Tanke — at udnytte de to russisre Arméers adskilte Opstilling til at ramme den eie Armé; først og fremmest gjaldt det om at søge at bevare denne adskilte Opstilling; herpaa beroede jo 3’ Armés Handlefrihed. Derfor maatte det forstærkede X X A. K. ophoMe Narew Arméen saa nær Grænsen som gørligt og I A. K. straks efter dets Ankomst eventuelt i samme Øjemed sendes frem paa X X A. K.s vestlige Fløj til A n ­ greb mod Russernes Flanke og Ryg. A lt hvad der pia nogen Maade kunde undværes i Weichselfæstninger re af Tropper maatte -samtidigt trækkes til. Fo r Østgruppens Vedkommende var Forholde le vanskeligere. Her trak Ønsket om i størst muligt Omfang at bruge denne til Angrebet paa Narew Armé an og Kravet om at holde Njemen Arméen paa Afstand hver til sin Side. Hvor meget vilde der — udover Hovedreserve Königsberg med 2’ Ldv.brig., som var bestemt til Forsvar af Denne- og Pregelstillingen — kræves til at løse den Opgave at holde Njemen Arn éen paa Afstand? Løsning af denne Opgave begynde naturligt i det ca. 60 km brede Rum mellem Sprækken og Pregel. Endnu kunde der ikke gives Svar herpaa; dette afhang ganske a f Njemen Arméen. 1’ K. D. var særlig egnet til Opgaven, men kun under meget gi listige Forhold tilstrækkelig; krævedes der mere, maatte dette naturligt først blive X V II A. K. eller Dele a f dette. Man maa her huske paa, at selve Gennemførelsen af et Angreb paa Narew Arméen maatte paa regnes at tage flere Dage. De første Befalinger til Østgruppen foregreb intet. 1’ K. D. trak sig ned mod M dten af Rummet mellem Sørækken og Pregel, ind mellem de to Korps og Fjenden. I R. K. blev ved March mod Sydvest over Bischofstein trukket over ad N arrw Arméen til og forstærket med 6’ Ldv.brig. fra Lötzcn; Besætningen her maatte klare sig paa egen Haand.

X V I I A. K. beordredes foreløbig tilbage over Alle ved Friedland for alt efter Omstændighederne at støtte 1’ K. D., at drages mod Syd til Afgørelsen mod Narew Arméen — eller begge Dele. Da 8’ Armé blev klar over, at Njemen Arméen den 24/8 kun var rykket et kort Stykke mod Vest, gav den straks Forberedelsen af I R. K.s og X V I I A. K.s Indsættelse mod Narew Arméen en herefter a fpasset mere udpræget Form; Korpsene fik almindelig Retning mod Allenstein, d. v. s. mod Narew A r ­ méens østlige Fløj og Flanke, og for den 25/8 henholdsvis Seeburg og Bartenstein (ved Alle) som Marchmaal; herved havde man ikke sluppet Tanken om, at Dele af X V II A. K. i Tilknytning til Alle-A fsnittet kunde bruges til at opholde Njemen Arméen. 8’ Armés Gruppering fik saaledes gradvis Form a f en til det yderste drevet Stræben mod at samle alt, hvad samles kunde, til det afgørende Angreb, d. v. s .: — Til at opholde Njemen Arméen ca. 1 G Division (Hovedreserve Königsberg) og 1 Kavalleridivision. — T il afgørende Angreb paa Narew Arméen: 111/) Division. Skulde dette Angreb mislykkes, var det General Hindenburgs Mening alligevel at forsøge at hævde sig Øst for Weichsel for at holde Vejen frem over denne Flod aaben for ankommende Forstærkninger. Med dette for Øje rekognosceredes en Brohovedstilling i L inien Graudenz— Deutsch Eylau— Elbing; til Udbygning heraf skulde bruges Civilarbejdere.

E fte r Slaget ved Gumbinnen brugte den russiske /' Armé den 21/8 til Udhviling og Ordning af Enhederne; da General Rennenkampf den 22/8 fik at vide, at Angerapp Stillingen, hvor han havde ventet ny Kamp, var rømmet, antog han, at 8’ Armé vilde gaa tilbage til Weichsel, maaske med Arriéregarder bag Alle. Formodningen om, at Tyskerne vilde optage en Kamp ved Angerapp, fik alvorlige Følger, idet II A. K., der hidtil havde hørt til 2’ Armé, og som skulde rykke frem over Johannisburg mod Vest, blev underlagt 1’ Armé og dirigeret mod Angerburg. Den 23/8 naaede 1’ Armé med Rytteriet paa højre Flø j til Inster og med de forreste Dele af sine Hovedkræfter til Linien Sydøst for Kraupitschen— Darkehmen; II A. K. var 20 km Øst for Lötzen. A f 2' Armé naaede de forreste Dele først Grænsen den 20/8 og ikke som befalet den 19/8. Imidlertid havde det tyske Landeværnskorps v. Woyrschs Frem rykning i Sydpolen skabt Ængstelse for Warschau og for Sikringen a f den her planlagte Opmarch; dette bevirkede, at a f de Dele a f 9’ Armé, der oprindelig var bestemt til at virke sammen med 2’ Armé, blev Garden ved Warschau, medens I A. K. ikke maatte rykke ud over Soldau.

A lt i alt blev 51/2 Division og 31/2 Kavalleridivision holdt tilbage i Polen til Løsning a f en Biopgave, medens 2’ Armé rykkede frem til afgørende A n ­ greb. General Shilinski regnede med, at 1’ og 2’ Armé i sig var overlegne nok til at gøre det af med Tyskerne, som efter hans Opfattelse havde lidt Nederlag baade ved Stalluponen og Gumbinnen. 2’ Armé, der havde 4 Korps i første Linie (Front ca. 80 km), rykkede langsomt fremad den 21/8 og 22/8, ikke som oprindelig befalet i Retning mod Rastenburg og Seeburg, men mere mod Nordvest; Aarsagen hertil ligger dels i Fjendens Tilbagegang fra Gumbinnen, dels deri, at Jernbanen Warschau— Mlawa øvede en vis Tiltrækning. Tropperne var stærkt udmattede efter de lange forudgaaende Marcher, og det saare vejfattige Terrain skabte store Vanskeligheder for Bevægelserne og Føringen. Den 23/8 skulde Fløjkorpsene blive staaende ved Ortelsburg og Soldau, medens Midtekorpsene skulde naa Linien Jedwabno— Nord for Lahna— Koslau, hvad der maatte føre til Kamp med det tyske X X A. K.

Den 23/8 blev X X A. K.s venstre Fløj angrebet af overlegne russiske Kræfter, der dog kun naaede at fravriste Korpset en ganske uvæsentlig Terrainvinding. Tanken om saavel at foretage Modangreb i Fronten som at sende 3’ R. D. frem til langt udgaaende Flankeangreb blev med den hele Situation for Øje og efter en Paamindelse fra Arméen om „at holde Hus med Kræfterne" opgivet. I Stedet for unddrog man sig den fra Øst truende Om fatning og Faren fo r en isoleret afgørende Kamp ved X X A. K. ved den 24/8 at trække Korpsets venstre Fløj tilbage til Linien Gilgenburg— tæt Øst og Nord om Tannenberg, hvor den blev forlænget med Detachement Unger, der blev trukket til fra dets tidligere Stilling Syd for Gilgenburg. 3’ R. D. Reserve bag venstre Fløj. Korpset fik Ordre til trods den russiske Overlegenhed at holde den nu indtagne Stilling, indtil I A. K.s Hovedstyrke kunde gribe ind, hvilket paa Grund a f Transportfriktion først kunde ventes i Løbet af den 26/8; et enkelt Regiment var ankommet den 25/8 og underlagt X X A. K. Paa Korpsets højre Fløj naaede 5’ Ldv.brig. (trukket til fra Sydvest for Thorn) den 25/8 til Lautenburg. Den 25/8 forløb uden Kamp ved X X A. K. Ud paa Dagen den 24/8 bliver General Hindenburg klar over, at Narew Arméens højre Fløj — saavidt bekendt V I K. og 4’ K. D. — har skilt sig ud fra Hovedstyrken og fra Ortelsburg taget Retning mod Nord mod Bischofsburg, muligvis for tættere Vest om Sørækken at naa til Samvirke med Njemen Arméen, der denne Dag, efter en ganske kort March, naaede frem tæt Vest fo r Angerapp. Der bød sig her en Mulighed for at slaa Narew Arméens højre Fløj isoleret ved at lade 8’ Armés østgruppe bøje a f mod Syd og angribe den — og M uligheden blev resolut udnyttet. I It. K. og 6’ Ldv.brig. beordredes den 25/8 frem over Seeburg for at angribe Fjenden, hvor han maatte findes, idet de dog skulde søge at komme til at kæmpe med Ryggen mod Vest. X V I I A. K. skulde følge efter for med sin sydlige D ivision at virke sammen med I R. K.; den nordlige Division skulde følge Bevægelsen sydpaa, idet man dog maatte være betænkt paa eventuelt at holde den raadig til Brug over for Njemen Arméen sammen med 1’ K. D., der ved Gerdauen skulde tilsløre Bevægelsen mod Syd. Ved vældige Marcher lægger 8’ Armés Østgruppe den 25/8 stærkt forøget Rum mellem sig og Njemen A r ­ méen og naar ind paa Livet a f V I russiske A. K., der ved Bischofsburg staar ca. 40 km fra nærmeste egne Tropper. Om Aftenen naar I. R. K. til Seeburg og X V II A. K. dybt grupperet til Rummet Bischofstein— Øst for Bartenstein. Beslutningen er dristig, Farerne ved den kunde blive store. Frem rykning med Njemen Arméen havde al Udsigt til . bringe hele Østgruppen i en saare vanskelig Stilling.

8' Armés Opstilling cle-n 25/8 Aften (se Skitse Nr. 1). Narew Arméens Bevægelser, der mere og mere fo rmede sig som en stor Svingning mod Vest om Usdau som Svingningspunkt, lod Mulighederne for med I’ A. K. at ramme Fjendens Flanke svinde; man maatte tage et frontalt Angreb her med i Købet; Operationens Tyngdepunkt laa nu ved I. A. K., hvis paatænkte A n ­ grebsretning over Usdau mod Neidenburg førte dybt ind i Flanke og Ryg paa den Fjende, der stod over for X X A. Iv. Men Angrebet maatte begynde den 26/8, og det selv om I A. K. ikke til den Tid var helt samlet. Faren for Sammenbrud af XX . A. K.s Front og Faren ved Njemen Arméens Frem rykning tillod ingen Udsættelse. Saa sker der noget meget mærkeligt. Den 25/8 opfanger Tyskerne en Befaling fra Njemen Arméen, der siger, at denne Armé den 26/8 skal naa Linien Gerdauen— Allenburg— Wehlau, hvilket ikke var ugunstigt for Udsigten til en uforstyrret Gennemførelse af 8’ A r ­ més Angreb paa Narew Arméen. K o rt efter opfanges ogsaa en Befaling fra Narew Arméen, der for den 25/8 fastsætter Linien Gimmendorf — 5 km Syd om Hohenstein — 10 km Øst fo r Gilgenburg som Maal fo r M id ­ tekorpsenes Hovedstyrker (XIII, XV , U X X II I A. K., fra Øst mod Vest), medens V I A. K. ved Bischofsburg skal sikre højre Fløj, I. A. K. venstre Fløj. I Befalingen var endvidere nævnt Linieri Allenstein— Oste'ode, efter al Rimelighed det Maal, der herefter skulde : træri es mod. Den sidst opsnappede Befaling gav Tillid til, a1 X X A. K.s Front ikke vilde bryde sammen, før Hjælpen kom, og her laa i Øjeblikket Brændpunktet i den hele tyske Operation. Slaget ved- Tannenberg udkæmpes paa Grundleg af en saa sikker Viden om Fjenden, som sjældent en forekommet i Krig. General Hindenburgs Befaling for den- 26/8 giv ud paa, at I. A. K. med 5’ Ldv.brig. skulde angribe mod Usdau, idet det grupperede sig stærkt i Dybden paa sin udvendige Fløj. Det forstærkede X X . A. K. si ulde ved Angreb med sin højre Flø j støtte I. A. K., iømrigt holde sine Stillinger og alt efter Omstændighecerne være rede til i sin Helhed at gaa over til Angren og da med Tyngdepunktet paa højre Fløj. Befalingen til Østgruppen er tidligere nævnt.

I Stedet fo r — som oprindelig befalet — at lykke frem mod Rastenburg— Seeburg var 2’ Armé (Nirew Arméen) af tidligere nævnte Grunde slaaet ind p?a en mere nordvestliggaaende Retning. General ShiLnski var til at begynde med betænkelig herved, men da han den 23/8 fik at vide, at Fjenden var gaaet tilbage fra Angerapp, og regnede med hans Tilbagegang til 'Weichsel, fandt han den nye Retning begrundet i den a mindelige Situation og befalede energisk Frem rylning mod Linien Sensburg— Allenstein. Da General Sæmsonow efter Kampen den 23/8 fik det Indtryk, at Fjenden (XX . A. K.) gik tilbage mod Nordvest, mod Osterode, og da han endvidere vidste, at Angerapp-Liniea var rømmet, vilde han lægge Arméens Bevægelse mere over ad Weichsel til og angav derfor Egnen Osterode— A llenstein som Maal, idet han herved tidige tilstræbte en Sammentrækning af Arméen mod dens venstre Fløj. Med dette for Øje skulde det højre Fløjkorps (VI) trækkes ind mod Allenstein; efter General Shilinskis Indgriben blev dette dog ændret derhen, at Korpset skulde blive ved Bischofsburg for at sikre mod Lytzen. Korpset fik dog ny Ordre om den 26/8 at marchere til Allenstein. De Maal, som Arméens Midtekorps skulde nai. den 25/8, er allerede nævnt. En Henstilling fra Gaieral Samsonow om at maatte tilstaa den stærkt udmattede Armé en Hviledag, blev besvaret med, at dette først kunde tilstedes, naar Egnen Osterode— Allensteim var naaet. General Shilinski regnede ikke med, at der- var nævneværdig Modstand over for 2’ Armé. Ruserne var i disse Dage lige saa slet underrettet om Sitiaiionen paa Fjendens Side, som Tyskerne var vel i*nlerrettet herom. I Løbet af den 25/8 faar General Samsonow den Opfattelse, at det tyske X X A. K. staa« ved Allenstein— Osterode, og at der forøvrigt er betydelige, fjendtlige Styrker under Samling mod 2’ Armé, samt at Faren især truer fra vestlig Retning; han faar herefter fuld Raadighed over i A. K., der sammen med en Division a f X X II I A. K. og de 2 Kavalleridivisioner paa venstre Fløj i Egnen om Usdau skal afværge det tyske Angreb, man venter fra Vest. Om det tyske X X A. K.s Stilling fra Gilgenburg til Miihlen synes man at have været helt uvidende, og man var dog kun nogle faa Kilometer fra den (Se Skitse Nr. 1). Fo r (len 26/8 skal 2' Armés Midte (2\é Korps) na« Linien Reirhcnau— Kellaren, d. v. s. almindelig Bevægelsesretning omtrent lige mod Nord og frem i Rummet mellem 8’ Armés to Grupper, hvorved den bogstavelig talt kommer til at glide op langs den nordlige Del af det tyske XX . A. K.s Stilling. Medens 2' Armés Midte udfører denne Bevægelse. remmes begge dims Fløje (det forstærkede I. A. K. og VI. A. K.), der er noget af sondrede, af de to tgske Gruppers Angreb. Ved 1’ Armé var der ikke Tale om at bruge det stærke Rytteri (5 Divisioner) til Forfølgning af F jenden, som man mente var slaaet; det enten klæbede til Fronten eller blev brugt paa den nordlige Fløj. I Dagene den 23/8— 26/8 rykkede 1’ Armé vestpaa i Dagsmarcher a f ca. 20 km Længde — men samtidig marcherede det tyske I. R. K. og XV II. A. K. indtil 50 km pr. Dag og vandt derved den Handlefrihed for 8’ A r ­ mé, som muliggjorde Slaget ved Tannenberg.

Den 26/8 (se Skitse Nr. 2).

I. A. K. vilde — trods Arméens kraftige Henstillinger om Angreb hurtigst muligt — have alle Kamptropper frem, før det angreb; i Løbet a f Dagen naar det derfor kun at tage Føling med Fjendens Stilling ved Usdau; det egentlige Angreb opsættes til den 27/8. X X . A. K. skulde egentlig hjælpes frem ved I. A. K.s Angreb; men da det trak ud hermed, byttedes Rollerne om, og XX . A. K. gik ud paa Eftm . frem til A n ­ greb med sin højre Fløj og Midte, ramte LI X X II I mssiske A. K. i Flanken, kastede det og naaede frem til Linien Ganshorn — Øst for M iihlen; Korpsets venstre Fløj stod i sin hidtidige Stilling fra Miihlen mod Nordvest og bag den 3’ R. D. som Reserve ved Ileichenau. Den 25/8 Eftm . besluttede General Ilindenburg at lade 1’ K. D. alene opholde Njemen Arméen og det russiske II A. K., medens I R. K. og X V I I A. K. skulde deltage i Angrebet paa Narew Arméen og begge vende sig med hele deres Styrke mod Fjenden ved Bisehofsburg. Det russiske V I A. K., der ved denne By var Plankesikring for Narew Arméen, skulde den 26/8 rykke til Allenstein, men angribes denne Dag i Egnen Nord for Bischofsburg af X V I I A. K. og I. R. K. med 6’ Ldv.brig. og kastes tilbage i sydlig Retning (Kampen ved Gr. Bössau). De to tyske Korps hvilede om Natten paa Kamppladsen og var besluttet paa den 27/8 at angribe Fjenden, som man ventede i Stilling S. for Bischofsburg; 6’ Ldv.brig., der var haardt medtaget af Kampen den 26/8, skulde være Rygsikring ved Lautern.

Den 27/8.

I. A. K. (i nogen Grad forstærket fra XX . A. K.) angriber ud paa Formiddagen med Tyngdepunkt over Usdau, kaster den russiske vestlige Fløjgruppe og svinger selv ind med Front mod Sydøst mod Soldau til Forfølgning af den slagne Fjende; Hensynet til denne syntes ikke at gøre det muligt for Korpset indtil videre at rykke frem mod det oprindeligt angivne M a a l: Neidenburg. X X . A. K. var utryg for sin venstre Pløj (fra M iihlen mod Nordvest), hvor russisk Angreb truede, og gav derfor ikke Angrebet med sin højre Fløj særligt Eftertyk. Men blot det at Tyskerne viste sig foran (/•> X X II I russiske A. K. var nok til at faa dette til at søge tilbage mod Frankenau og Neidenburg. Paa XX . A. K.s venstre Fløj ved og Nordvest for Mühlen angreb Russerne (XV . A. K.) ud paa Eftm . med stærke Kræ fter fra Hohenstein. 3’ R. D. sættes ind her, ja væsentlige Dele a f Korpsets Styrke Syd for Mühlen trækkes ud til venstre Fløj. Til Udførelsen af en Ordre fra Arméen om, at XX . A. K. skal foretage en Svingning mod Nord for at afskære den Fjende, der angreb fra Hohenstein mod Mühlen, blev kun den sydlige Division raadig; denne rykkede nu V. om Kownatken Sø mod Waplitz, men naaede paa Grund af Udmattelse og Viden om fjendtlige Styrker i sin højre Flanke (ved PTankenau — se foran) kun til Sydenden af Mühlen Sø. Russerne havde ingen nævneværdig PTemgang ved Miihlen, men begyndte sent paa Dagen at omfatte XX . A. K.s venstre Fløj (i Egnen om Reichenau). Farerne ved en Fortsættelse af I. R. K.s og X V I I A. K.s Bevægelse mod Syd efter Kampen ved Gr. Bössau kunde blive store. Man vidste, at det russiske II A. K. fra Angerburg gik mod Rastenburg, at Njemen Arméen var naaet til Linien Wehlau— Gerdauen; den svage 1’ K. D., som den 26/8 stod i Schippenbeil, var desuden alene om at opholde baade Njemen Arméens Sydfløj og II A. K . ; hvis de lige nævnte russiske Styrkers Operationer videreudvikledes med nogen K ra ft og Energi, kunde Østgruppen komme i en meget vanskelig Stilling. Men General Ilindenburg gav trods alt sit Minde til Gruppens Angreb den 27/8; det kom dog ikke til Kamp her denne Dag, da Fjenden ikke — som ventet — stod i Stilling Syd for Bischofsburg, men var i fuld Tilbagegang mod Ortelsburg. General Ilindenburg haabede stadig paa engang at kunne lade Østgruppen svinge ind mod Narew Arméens Flanke og Ryg. Udsigten til at virkeliggøre dette syntes nu — efter det russiske VI. A. K.s Nederlag — at være til Stede. Derfor fik Østgruppen allerede den 27/8 Morgen Ordre til, saa snart den havde skaffet sig Fjenden ved Bischofsburg fra Livet, at rykke mod S. V. i Retning a f Jedwabno. Den 27/8 A ften var I. R .K. naaet til Patricken for alt efter Forholdene at gaa mod Allenstein eller mod Syd, medens X V I I A. K. stod i Rummet Mensgut— Bischofsburg. Paa samme Tid veg 1’ K. D. tilbage til Bischofsstein, medens det russiske II. A. K. med de forreste Dele naaede Rastenburg, og Nljemen Arméens Sydfløj nærmede sig Schippenbeil.

Paa russisk Side havde man ikke opdaget den tyske Østgruppes March mod Syd. For den 26/8 skulde 2. Armées Midte fortsætte mod Allenstein— Osterode og forstærkes med V I A. K., som man vilde trække til fra Bischofsburg. X X II I A. K.s uheldige Kamp den 26/8 og de iøjnefaldende Forberedelser til større tyske Angreb paa Usdau ændrede ikke ved Planen om Angreb mod Nord, saa meget mere som General Samsonow ikke vidste noget om VI. A. K.s Nederlag og Tilbagegang mod Sydøst, eller om hele det tyske X X A. K. Tilstedeværelse tæt i Angrebets venstre Flanke. Fo r den 27/8 regnede han med Angreb paa Linien A llenstein— Osterode med VI, X III og X V A. K., sikret i venstre Flanke a f I. A. K. ved Usdau og af /'> X X II I A. K., der skulde blive Sydøst for Muftien. Den 27/8 svinger X V A. K. gradvis ind mod Vest mod det tyske XX . A. K.s Stilling fra Muftien mod Nordvest. X III A. K. naar Allenstein og faar Ordre til at marchere til Hohenstein og hjælpe XV . A. K., idet begge Korps herefter skulde angribe med almindelig Retning over Gilgenburg— Lautenburg ind i Flanke og Ryg paa den Fjende, der stod over for I. A. K. og !/> XX1I1 A. K.. Melding om I. A. K.s Tilbagegang fra Usdau til Mlawa ændrer intet væsentligt ved denne Plan, der trods alt er Udtryk for en betydelig Beslutsomhed og Dristighed; det maa her erindres, at General Samsonow mente med dette Angreb at ramme Fjendens Hovedstyrke — og det endda i en meget virkningsfuld Retning. Den 27/8 er begge de russiske Fløje .dåret, og Hovedstyrkens Angreb i Fronten i alt væsentligt mislykkedes. De Farer, som den paatænkte Fortsættelse af Angrebet rummede, kunde General Samsonow ikke overse, da han endnu hverken vidste noget om VI. A. K. (som han antog var under Frem rykning mod Allenstein) eller om den tyske Østgruppes Tilstedeværelse i hans Flanke.

Den 28/8.

General Hindenburgs Plan for den 28/8 gaar ud paa at indkredse Narew Arméens Midte. F jenden ved Hohenstein— Allenstein skal angribes fra Vest og Syd af X X A. K., fra Nord a f Ldv.div. v. der Goltz, der lige er ankommet til Kamppladsen (ved Biessellen), fra Øst af I R. K . og Dele a f X V I I A. K. I A. K. og Resten af X V II A. K. skal fortsætte med deres Virken mod de fjendtlige Fløjgrupper og mod Fjendens Ryg. En paatænkt Fremskydning a f en Styrke a f X V II A. K. fra Passenheim til Kurken— Schwedrich for at besætte Passerne her i Ryggen paa Fjenden kom ikke til Udførelse paa Grund af Befalingsfriktion. Som tidligere berørt skulde XX . A. K.s sydlige D ivision, der stod ved Sydenden a f Mühlen Sø, Øst om denne Sø angribe ind i Ryggen paa den Fjende, der kom fra Hohenstein; først naar det mærkedes, at D ivisionen havde Fremgang, skulde Korpsets Hovedstyrke rykke frem. Divisionens Angreb, for hvilket de almindelige Forhold laa ret fortvivlede, mislykkedes fuldstændigt, og kun Russernes mærkelige Passivitet reddede Divisionen fra Tilintetgørelse. Imidlertid rykker XX . A. K.s Hovedstyrke frem, ikke fordi Korpset vil angribe endnu, men fordi 3. R. D. ikke vil vente iængere med at angribe. Det russiske X V A. K. kastes tilbage, og Tyskerne trænger indtil Middag fra Vest frem til Hohenstein, der samtidig angribes fra Nord af Ldv.div. v. der Goltz. Da naar Dele a f det russiske X III A. K., der kommer fra Allenstein, frem paa Kamppladsen, vinder nogle Fordele over for Landeværnsdivisionen, men bringer ingen Æ ndring i den almindelige Situation. Da den russiske venstre Fløj var gaaet uventet hurtigt tilbage fra Soldau, blev det muligt at sætte I. A. K.s Hovedstyrke frem mod Narew Arméens Ryg som oprindelig paatænkt. Medens alene 5’ Ldv.brig. bliver tilbage ved Soldau som Sikring mod Syd, rykker I. A. K. Øst paa med almindelig Retning mod Neidenburg, idet dog en Del a f Korpset gaar mod Rontzken for at støtte X X A. K.s slagne sydlige Division og forhindre et Gennembrud her. H X X II I russiske A. K., der staar i Linien Neidenburg— Frankenau, naar uden væsentlig Modstand tilbage, da den „føler sin Flanke truet," — og blotter herved venstre Flanke for Narew Arméens Hovedstyrke; Vejen Neidenburg— Willenberg laa nu aaben for I. A. K. Ved. Midagstid den 28/8 havde 8’ Armé det Indtryk, at Fjenden ved Hohenstein var under Tilbagegang mod Sydøst, at det russiske X V A. K.s Skæbne snart vilde være beseglet, og at X III A. K.s Indgriben intet vilde ændre heri; Arméen gav da ud paa Eftermiddagen Ordre til Forfølgning med I. A. K. i Retning mod W illenberg, med X X A. K. frem over Linien Lahna— Kurken.

I R. K. ved Patricken vilde vente paa X V II A. K., før det rykkede frem mod Allenstein, og' forsinkes herved en hel Del. Da Arméen ud paa Dagen faar Melding om, at Allenstein kun er svagt besat af Fjenden, faar I. R. K. Ordre til ad korteste Vej og hurtigst muligt at rykke frem over Stabigotten— Grieslinen mod F jenden fra Allenstein (X III A. K.), der formodedes at være marcheret mod Hohenstein. I R. K. naar den Dag kun til Darethen. X V I I A. K., der er trukket vestpaa til Egnen om Wartenburg, skal ved stærke Marcher skyde en Del af sin Styrke frem til Jedwabno for at afskære de russiske Tropper, der maatte søge Øst ud a f Skovterrainet, medens Korpsets Hovedstyrke fortsætter Forfølgningen mod Syd, med stærkt Tryk mod Ortelsburg. Korpset faar 1 Brigade af 1’ K. D. underlagt. Tanken om at lade I. A. K. og X V II A. K. række hinanden Haanden bag om Narew Arméen behersker nu 8’ Armés Dispositioner.

Den 28/8 havde General Samsonow opgivet Kampen og befalet Tilbagegang den paafølgende Nat med almindelig Retning mod Chorsole— Janowo; Tilbagegangen skulde sikres af Y> X X II I A. K. i Linien Rontzken— Neidenburg (se foran). Arméen var allerede nu saa medtaget, saa trængt, at en ordnet Gennemførelse a f Tilbagegangen gennem det vanskelige Terrain ikke viste sig gørlig.

Den 29/8. I. R. K. angriber over Stabigotten— Hohenstein, der samtidig er Maal for Angreb fra Sydvest (Dele af XX . A. K.). De russiske Arriéregarder her tages til Fange eller flygter; Forfølgning finder Sted frem over Hohenstein til Schwedrich. De sydlige Dele af XX . A. K. gaar samtidig paa begge Sider af Miihlen Sø frem mod Schwedrich— Orlau. I. A. K. echelonnerer sig om Vejen Neidenburg— YVillenberg (med Hovedstyrken ved Muschaken og Griinfliez) for at spærre af for den russiske Tilbagegang. X V I I A. K. naar frem til Linien Passenheim— Kannwiesen med Front mod Vest og sætter saa godt som hele sin Styrke ind her, medens svage Kræ fter sikrer ved Ortelsburg mod det russiske V I A. K. I A. K. og X V I I A. K.s indvendige Fløje staar nu tæt op ad hinanden, ja er næsten filtret ind i hinanden — og det uden at de ved noget derom. Narew Arméens Midte var nu helt omringet, stærkt opløst, uden Føring, uden Kam pkraft og uden M ulighed at bryde Ringen om den, og det til Trods fo>', at denne Ring mange Steder var endog meget spinkel. Samtidig med at Indkredsningen den 29/8 fuldbyrdedes, kunde 8’ Armé af de Angrebsstyrker, der under de sidste Kampe fra mange Sider var strømmet sammen i Egnen om og Sydøst for Hohenstein og her bogstavelig talt blev trykket oven i hinanden, udskille ca. 3 Divisioner og 11 Landeværnsdivision som Reserve — og fik herved en Sikringsstyrke over for Njemen Arméen. Om denne Armé er det tilstrækkeligt at sige, at dens Operationer i disse Dage ikke nødvendiggjorde en eneste gennemgribende Æ ndring i de Dispositioner, som 8’ Armé tog under Slaget ved Tannenberg.

Den 30/8. General Shilinski havde allerede den 28/8 befalet, at F Armé skulde komme 2’ Armé til Hjælp; den 29/8 naaede de to sydligste Korps af F Armé Linien Pr. Eylau— Bartenstein— Bischofsstein, medens Resten af Arméen var længere tilbage; da nu 2’ Armé gaar tilbage, bliver der holdt igen paa F Armé for ikke at løbe unødig Risiko. Herved vinder 8’ Armé Tid til Gennemførelse af Indkredsningen. Natten til den 30/8 befaler General Shilinski fo rskellige Undsætningsforsøg for 2’ Armé; F Armé var for langt borte til for Alvor at kunne virke med hertil ; et befalet „Rekognosceringsfremstød" med uens Rytteri mod Passenheim— Allenstein førte ikke til noget. De før nævnte sydlige Korps a f F Armé gik tilbage til Linien Friedland— Schippenbeil— Rossel. Til Undsætning blev kun tilbage det forstærkede I A. K., der skal støde frem over Neidenburg, og VI A. K., der skal angribe over Ortelsburg. Det kommer herved den 30/8 til Kamp om Neidenburg og ved Ortelsburg, hvor Dele af det tyske I A. K. og X V II A. Iv. afviser de russiske Angreb, der dog ikke føres med særligt Eftertryk, og som senere befales indstillet af General Shilinski, hvorefter Angrebsstyrkerne trækkes tilbage. Hermed opgives det sidste Haab om at befri de omringede Korps. Ved 8’ Armé vakte især Fremstødet mod Neidenburg Betænkeligheder, fordi man her maatte regne med russiske Forstærkninger fra Warschau. Arméen, hvem det nu er alt om at gøre at sikre sig det vundne Resultat, at sørge for, at Indkredsningen fører til Overgivelse, sender resolut en væsentlig Del af, hvad den har af raadige Reserver ved Hohenstein, og som især var tænkt som Sikring mod Njemen Arméen, mod Fjenden ved Neidenburg for — i Forbindelse med Dele af I A. K. samt 5’ Ldv.brig. ved Soldau — at angribe ham samtidig fra Nord, Øst og Sydvest. Inden dette Angreb kan naa til Udførelse, er Fjenden gaaet tilbage. Russerne mistede i Slaget ved Tannenberg foruden ca. 50,000 døde og saarede 92,000 Fanger og 350 K anoner. 8’ Armés Tab var ca. 12,000 døde og saarede.

g. 8' Armé forstærker og opmarcheret- til Angreb paa Njemen Arméen. Slaget ved de masuriske Søer. Russerne drives ud af Østprøjsen. Den samlede Situation efter Slaget ved Tannenberg tillod ikke en fortsat Frem rykning med 8' Armé over Narew til A flastning for den i disse Dage haardt trængte østrigske Hær; dette krævede som Forudsætning et alvorligt Opgør med Njemen Arméen, der derfor maatte blive 8’ Armés naturlige næste Maal; Arméen a fventede Ankomsten af Forstærkninger fra Vestfronten — XI A. K., Garde-Reservekorpset*) og 8’ K. D. — og brugte den mellemfaldende Tid til haardt tiltrængt Udhviling. Om Njemen Arméen, der var blevet forstærket, vidste man, at den var gaaet tilbage til en Stilling fra de masuriske Søer og videre mod Nord bag Omet, Alle og Deime til Ivurisches H a ff (se Skitse Nr. 3). Over for Østprojsens Sydgrænse regnede man — foruden Resterne af Narew Arméen — med nye russiske Kræ fters Opmarch ved Narew samt ved Grodno. Russerne agtede paa deres Side at gaa over til A n ­ greb henimod Midten af September Maaned, naar de havde faaet samlet de fornødne Kræ fter i Nordpolen, men vilde indtil da holde sig til Forsvaret og sætte sig fast i den lige nævnte Stilling. General Rennenkampf var mere bekymret for sin højre Fløj (Frygt for tysk Angreb over Kurisches H a ff eller over Østersøen) end for sin venstre Fløj, som han øjensynlig har ment tilstrækkelig sikret dels ved Søterrainet, dels ved Tilstedeværelsen af de russiske Kræ fter i Nordpolen, og holdt sin Reserve (ca. 4 Divisioner) i alt væsentligt bag sin højre Fløj. 1 Fronten stod ca. 8 Divisioner i det ca. 80 km brede Rum mellem Kurisches H a ff og A n ­ gerbu rg, mens 1 stærk Division var venstre Flankesikring ved Snævringerne mellem de smaa Søer Øst for Mauer Sø. Man regnede nærmest med et tysk Frembrud over Lotzen, men derimod ikke med en Frem rykning Syd om de masuriske Søer. Det stærke Rytteri var i det væsentlige inde bag Fronten. 8’ Armés Overvejelser vedrørende det forestaaende Angreb paa Njemen Arméen førte til Beslutning om samtidigt Angreb paa Fjendens Front og hans sydlige Fløj og Flanke, idet Kræftefordelingen paa de to Angreb blev 2/3 og 1/3. E fter de foreliggende Oplysninger maatte den omfattende Angrebsstyrke regne med Indgriben af russiske Styrker fra baade Øst og Syd. Til Sikring af Østprøjsens Sydgrænse skulde foreløbig efterlades ialt ca. 3 Divisioner (hvoraf 2 Divisioner Landeværn); Flankebeskyttelsen skulde forme sig som Angreb paa og Forfølgning af den Fjende, ) Forkortet til G. R. der var slaaet ved Tannenberg; senere Brug af Dele af de her nævnte Styrker under det egentlige Angreb var paatænkt.

Den 6/9 var 8’ Armé opmarcheret som vist paa Skitse 3, i ca. 30— 10 km Afstand fra Fjendens Fo rsvarsstilling. 1 Løbet a f den 8/9 tager Korpsene i Fronten Føling med den russiske Forsvarsstilling, medens den omfattende Angrebsstyrke (X V II A. K., 1 A. K. og 3’ Ib D.) arbejder sig frem gennem og Syd om Søtevainet, og den 9/9 bryder den russiske venstre Fløjs Modstand (se Skitse Nr. 3). 3’ R. D., der virker som Flankesikring, kaster den 9 9 og om Morgenen den 10/9 Vest for Lyck fremrykkende russiske Styrker tilbage over Grænsen. Da Forholdene langs Østprøjsens Sydgrænse ikke giver Anledning til særlig Bekymring, trækkes Ldv.div. v. d. Goltz frem til den omfattende Angrebsstyrke, naar den 10/9 Lyck og virker herefter sammen med 3’ R. D. Hermed er det i det væsentlige Slut med saadan russisk Indvirkning fra Syd, som faar nogen Betydning for Operationernes Fortsættelse; dette er især begrundet i, at Resterne a f Narew Arméen ikke angriber med Eftertryk, og at de øvrige russiske Styrker i Polen ikke er operationsklar. I Fronten finder der den 9/9 en Del Artillerivirksomhed Sted, medens der derimod ikke foretages nogen kraftigere Indsættelse a f Fodfolk med det Formaal for Alvor at binde den russiske Front. Man ventede paa, at Omfatningen skulde gøre sig gældende, vilde den 10/9 beskæftige Russerne paa samme Maade som den 9/9 for derefter at gaa frem til Storm den 11/9. . Natten til den 10/9 gik Njemen Arméen tilbage fra den forberedte Stilling, i hvilken den ikke turde tage en alvorlig Kamp, især fordi man tvivlede om rettidigt og med tilstrækkelig Virkning at kunne dæmme op for den overraskende og allerede ret stærkt udformede tyske Overfløjning, og det saa meget mere som der ikke havde vist sig at være nævneværdig A flastning at vente fra de russiske Kræ fter i Nordpolen (det russiske Fremstød over Lyck). Da 8’ Armé bliver klar over, at Fjenden er gaaet tilbage, angiver den Vejen Gumbinnen— Kowno som almindeligt Maal for Forfølgningen i det Ilaab at naa at lægge sig i Vejen for den russiske Tilbagegang; Rytteriet paa højre Fløj skal støde dybt ind i Ryggen paa Fjenden. Korpsene i Fronten holdes til at begynde med af Forsigtighedshensyn noget tilbage og kommer først den 11/9 i fuld D rift fremefter. Den omfattende Angrebsfløj tager med sine Hovedkræfter Retning Vest om Rominten Hede, sikret i højre Flanke af 3’ R. D. og Ldv.div. v. der Goltz, som gaar mod Suwalki. Russerne gør intetsteds Modstand for Alvor, ej heller iværksætter de Modangreb i større Stil, men det lykkes dem dog at holde sig fri af Fjendens Forsøg paa at afskære Dele af Arméen. Tilbagegangen virker stærkt opløsende paa de russiske Enheder, og her gør Indtrykkene af Begivenhederne ved Tannenberg sig nok saa stærkt gældende som selve Forfølgerne. De almindelige Forfølgningsretninger for 8’ Armés Korps samt disses Stilling den 11/9 og 12/9 Aften fremgaar af Skitse 3. Russernes Tilbagegang gik mod Kowno; deres Tab under selve Slaget og under Tilbagegangen angives til ca. 100,000 Mand, deraf 15,000 Fanger. Njevnen Arméen var foreløbig ikke egnet til afgørende Operationer.

Den 14/9 standsede den tyske Forfølgning, efter at den var ført frem over Østprøjsens Græns0- Indfaldet i denne Provins var afværget.

Skærmbillede 2021-02-25 kl. 11.37.30.png

II. Betragtninger.

a. Direktiver og Opgaver for 8’ Armé. Almindelig Karakteristik af Operationerne.

Paa Østfronten giver Tyskerne til at begynde med Initiativet fra sig, omend med det bestemte Forsæt ved første Lejlighed at søge atter at tilrive sig det; men at skønne rigtigt om denne „første Lejlighed" var just det store Usikkerhedsmoment, den iøjnefaldende Vanskelighed i 8’ Armés første Virken. Den Enkelthed og Bestemthed, som kan præge et Direktiv for en A n ­ grebsoperation, hvor Maalet og Kræfternes Hovedretning er noget forud givet, vil altid i større eller mindre Grad savnes, hvor Operationen som her til at begynde med skal staa i Afventningens Tegn, hvor den saa at sige skal søge sit Hovedmaal frem af de første Begivenheders Forløb. Ilærledelsens Direktiver ti! 8’ Armé kunde — som Landet nu engang laa paa østfronten — ikke undgaa at tage flere foreliggende M uligheder i Betragtning, og Arméens første Opstilling maatte blive præget heraf; dette kunde vanskeligt være anderledes, hvis man vilde handle paa Grundlag af en passende Viden om Fjenden og ikke alene ud fra forudfattede Meninger.

Hovedopgaven for 8' Armé var efter Direktiverne: „Sikring af de østlige Provinser mod russiske Indfald; den almindelige Situation, der maatte foreligge efter endt Opmarch, kan alene afgøre, hvorledes Sikringen skal forme sig." Dernæst skulde 8’ Armé „støtte det Angreb, som Østrig har planlagt". Den første Opgaves Løsning maatte være en Betingelse for en videregaaende direkte Udformning af den sidste Opgave. Fredsovervejelser om de sandsynlige russiske Operationer havde ført til den Antagelse, at der straks vilde blive sat saa betydelige Kræ fter ind mod Tyskland, at 8’ Armé maatte ventes at faa nok at gøre med at værge sig mod dem, og at det tyske Landomraade Øst for Weichse! vilde være Fjendens første M a al; skete det her nævnte, maatte 8 'Armés Hovedopgave være løst, før Arméen for Alvor kunde tage fat paa den Opgave direkte at støtte det østrigske Angreb; opmarcherede Russerne derimod kun med svagere Kræ fter over for den tyske Østgrænse, eller forholdt de sig her afventende eller forsvarsvis, løste Hovedopgaven sig saa at sige af sig selv; i saa Fald skyder den anden Opgave sig frem i Forgrunden og kræver Angreb med 8’ Armé ind i Rusland. Gik Russerne mod al Forventning frem mod Vest gennem Polen til Angreb paa Posen og Schlesien, var et tilbagevigende Forsvar over for dem i Fronten og et Angreb fra Øst- eller Vestprøjsen ind i deres nordlige Flanke et naturligt og virkningsfuldt Modtræk. 8' Armés Opmarchgruppering maatte fastsættes saaledes, at man fra den naturligt kunde indlede Operationer i den Retning, som man efter en passende A f ­ klaring af Situationen maatte betragte som den afgørende. Opmarchgrupperingen (se Skitse Nr. 1), der som nævnt er afpasset efter Grænsebeskyttelsen, er vel noget spredt, men tillader dog inden for en rimelig Tidsfrist en passende Sammendragning af Hovedstyrken mod Østprøjsens Øst- eller Sydgrænse eller til Frem rykning ind i Polen; for det sidste Tilfælde er Arméens Front vinkelret paa, ja har snarere Retning ind i Ryggen paa den russiske Hovedangrebsfront.

Da saa indløbende Meldinger bekræfter Antagelserne fra Fredstid om stærke russiske Kræfters Opmarch mod Østprøjsens Øst- og Sydgrænse, bliver Fo rsvaret af Landomraadet Øst fo r Weichsel — og ikke af de østlige Provinser — eneste Opgave for 8’ Armés Hovedstyrke; nu først kan der være Tale om en Sammendragning a f Arméen med Løsningen af denne Opgave for Øje, det være sig til Beredskabsstilling bag Sørækken, som af Grev Schlieffen foreslaaet, eller til Beredskabsstilling bag Angerapp, som a f General Prittwitz valgt, eller til noget helt andet. I Forbindelse hermed skal siges nogle Ord om Lander ærnskorps v. Woyrschs Fremrykning fra Vest ind i Polen, der er et saare vel beregnet og virkningsfuldt operativt Træk. Foruden at give nogen Støtte for det østrigske Hovedangrebs venstre Fløj lægger Korpsets Frem rykning en dyb, sikret Zone foran Provinserne Posen og Schlesien (det schlesiske Industriomraade) og binder ved sin Trusel mod Warschau stærke Kræfter, som Russerne bittert maatte savne i Slaget ved Tannenberg; Landeværnskorpset har sin ikke ringe Andel i denne Sejr. 8' Armés Operationer i Østpr øj sen har altsaa rent umiddelbart til Maal at forsvare denne Provins eller i alt Fald at gøre det muligt for Arméen at hævde sig Øst for Wecihsel; Operationerne former sig som et orer for en overlegen Angriber heldigt gennemført Grænseforsvar eller maa ske rettere afværget Indbrud over en Grænse, i hvilket det operative Moment, d. v. s. den gennem Bevægelse og Manøvre skabte Mulighed for i hvert enkelt Tilfælde at kunne samle og virke med et Højestemaal a f K ra ft paa det afgørende Sted, cr det altbeherskende Træk i Føringen og det, der mere end noget andet betinger de opnaaede Resultater. Ser vi de omtalte Begivenheder i Østprøjsen paa Baggrund af Operationerne paa Østfronten som Helhed, da fremtræder de og gør Fyldest som en Virken med det Maal for Øje at binde saa stærke russiske Kræ fter som gørligt for at holde dem borte fra det afgørende Sted. V i har set, at Hærledelsens bestemte Tagen Afstand fra General P rittw itz Tanke om efter Slaget ved Gumbinnen at føre 8’ Armé tilbage bag Weichsel især var begrundet derved, at Russerne i saa Fald vilde faa Mulighed for at binde Arméen med svage Kræ fter og saaledes frigøre betydelige Styrker til Brug over for det østrigske Hovedangreb eller mod Schlesien eller Posen. Man løb da Fare for, at 8’ A r ­ mé faldt ud som en umiddelbart virkende Del af østfronten. Betragter vi Operationerne i Østprøjsen — og forøvrigt paa hele Østfronten — paa Baggrund a f det tyske Hovedangreb mod Vest, der skulde bringe Afgørelsen, da tjener de det Fo r maal at være Rygsikring for dette Angreb; det er allerede nævnt, hvorledes dette Hensyn betinger General Moltkes Krav om, at 8’ Armé ikke maa opgive Forbindelsen med Weichsel og ikke maa sættes over Styr; Arméen maa stadig kunne virke som Sikring fo r Østgrænsen, lad det saa end være en svag Sikring.

Man ser altsaa, at Hensynet til de samlede Op< rationer paa Østfronten som paa Vestfronten stiller visse Krav til 8' Armé vedrørende Retning for og Udstrækning af en eventuel Tilbagegang. „Slaget ved Tannenberg" som et af Verdenskrigens mest iøjnefaldende, mest omtalte og i Tide og Utide mest misbrugte Eksempler paa en Virkeliggørelse af det schlieffenske Føringsideal eller Føringsdogme — nemlig Stræben mod at naa afgørende Resultater, ja helst Fjendens Tilintetgørelse ved omfattende Angreb, ved Virken mod hans Flanke og Ryg, der sluttelig fører til Indkredsning — behersker med et Slagords Magt næsten helt og holdent den almindelige Opfattelse af, hvad de første tyske Krigsbegivenheder paa Østfronten var, er saa at sige blevet til eet med disse; som Følge heraf overses det alt for ofte, at Slaget ved Tannenberg ikke er egnet til i Almindelighed at karakterisere de her omtalte tyske Operationer, hvis Særkende langt snarere er deres meget varierende Ytringsformer: Taget i sin Helhed er de Operationer paa de indre Linier, og i deres videre Udformning har ce det operative Gennembruds Virkning. Det første Angreb paa Njemen Arméen (Slaget ved Gumbinnen) er nærmest frontalt; Angrebet paa Narew Arméen (Slaget ved Tannenberg) udformes til dobbelt omfattende Virken over for en Del af den fjendtlige Hær (dens Midte) ved Tilbagetrykning a f de fjendtlige Fløje og ved disses fuldstændige Given op. Ved det andet Angreb paa Njemen Arméen (Slaget ved de masuriske Søer) er dennes ene Fløj støttet til Kurisches H a f f ; den tyske Operation munder her ud i Angreb paa Fjendens Front og hans ene Fløj og Flanke, med stærk Stræben mod Overfløjning, men hvad Kræftefordelingen angaar med en overordentlig stærk Indsættelse af Tropper i Fronten.

b) I Grænseforsvaret i Østprøjsen er det operative Moment — Manøvre, Bevægelse — det fremherskende. Operationer paa. de indre Linie)'. Stræben mod at samle Kræfterne til Brug, til Virken paa det afgørende Sted. Princippet om Kræfternes Økonomi. Ved hvilke Midler løser 8’ Armé sin Hovedopgave: A t forsvare Østprøjsen, at afværge det russiske Indfald i denne Provins? Ikke ved rent Forsvar; vi har hørt, at baade Moltke og Prittwitz, for ikke at tale om Schlieffen, var paa det rene med, at den Vej kunde ikke føre til Maalet; her var jo ingen stor Naturhindring, intet sammenhængende og kra ftig t Befæstningssystem, til hvilket et Forsvar med rimelige raadige Kræ fter kunde knyttes, og i hvilket det kunde finde sin Begrundelse. Grænsen var som Helhed aaben, og Forholdet mellem dens Længde og 8’ Armés Styrke var et saadant, at Tanken om det rene Forsvar, om at lægge væsentlige Dele, ja maaske Størstedelen af A r ­ méen fast i, at binde dem til vilkaarlige og forudvalgte, vidtudspændte og derfor saare spinkle Stillinger langs Grænsen straks blev afvist a f alle. Man maatte gaa andre Veje.

8' Armé løver sin forannævnte Hovedopgave ved at manøvrere, red at operere — og dens Virken former sig som Operationer paa de indre Linier mod de to angribende russiske Arméer. Bortset fra Beslutningen om, hvilken af de to russiske Arméer 8’ Armé først skulde vende sig imod, stod Føringen over for følgende afgørende Bestemmelse : Hvor mange Kræ fter kan der samles til et afgørende Slag mod den Armé, der først skal rammes, og hvor faa Kræ fter kan man nøjes med at efterlade over for den anden Armé, saa at denne holdes borte fra A f ­ gørelsen ? Da General Prittwitz besluttede sig til at samle 8’ Armés Hovedstyrke mod Njemen Arméen, efterlod han X X A. K. og Detachement Unger ved Østprøjsens Sydgrænse over for Narew Arméen, der ved sin Frem rykning kunde komme til alvorligt at true 8’ A r ­ més Tilbagegang fra Angerapp og derfor eventuelt maatte opholdes; der er her i alt Fald Tale om en Sikring over fo r den fjendtlige Armé, der ikke skal angribes; ganske vist maa Sikringsstyrken lpse sin Opgave over for stor fjendtlig Overmagt, som tilmed virker paa en betydelig Front, men Opgaven løses (vi skal senere se hvorledes). Begivenhedernes Udvikling tillader ikke at s .’ække denne Sikring til Fordel for Angrebet paa Njemen Arméen — men lader tværtimod Tvivl om dens T ilstrækkelighed faa en stadig mere fremskudt Plads i General P rittw itz Overvejelser vedrørende en eventuel Fortsættelse af Slaget ved Gumbinnen den 21/8 eller Tilbagegang. Saasnart Beslutningen om 8’ Armés T ilbagegang den 20/8 A ften er taget, er Arméen naturligt først og fremmest betænkt paa at forøge Sikringen over for Narew Arméen, at forstærke X X A. K. (med bl. a. I. A. K . ) ; det gælder nu om at holde Vejen tilbage aaben for Arméens Hovedstyrke, og Narew A r ­ méen trykker paa. Der er en karakteristisk Forskel mellem 8’ Armés Stilling under det første Angreb paa Njemen Arméen og under Angrebet paa Na rev: Arméen — og denne Forskel begrundes ved den ikke angrebne russiske A r ­ més operative Muligheder, der saa afgjort er de største, de farligste i det første Tilfælde; et Blik paa Kortet viser dette med al Tydelighed. I første Tilfælde fremtræder desuden Truselen mod 8’ Armé i stadig skarpere Form, eftersom Afgørelsen stunder til; i sidste Tilfælde aftager den tilsvarende. I første Tilfælde skaber Narew Arméens uventede Griben langt ud mod Vest forøget Fare for 8’ Armé; i sidste Tilfælde betyder Njemen Arméens Trykken sig op mod Pregel formindsket Fare for 8’ Armé. Disse Forhold maa tages i Betragtning, naar man vil forstaa den Beslutning, som 8’ Armés Fører stod over for Aftenen efter Slaget ved Gumbinnen, en Beslutning, der føringspsykologisk set saa afgjort er den mest interessante, som Operationerne i Østprøjsen byder paa.

Under de Bevægelser, ved hvilke 8’ Armé indleder Samlingen mod Narew Arméen, har vi set, hvorledes Skøn om Njemen Arméens almindelige Virkemuligheder og Viden om dens langsomme Frem rykning og om Retningen herfor gradvis lader Faren for denne A r ­ més Indgriben svinde, lader den tyske Førings Haab om en uforstyrret Gøren op med Narew Arméen vokse tilsvarende Grad — og alt dette ændrer lidt efter lidt den tyske Førings paatænkte Fordeling af Kræfterne og udnyttes maalbevidst til at sætte den størst mulige Styrke ind til det afgørende Angreb. A f de Kræ fter (udover Hovedreserve Kønigsberg), som det efter Føringens Skøn den 23/8 A ften kunde blive nødvendigt at bruge mod Njemen Arméen, glider først ca. Halvdelen af I. R. K. ud, saa Dele a f X V I I A. K., saa hele X V II A. K., der alle kommer til at spille en afgørende Rolle i Slaget ved Tannenberg; alene 1. K. D. bliver tilbage, og den maa endda den 29/8 afgive en Brigade til X V II A. K. A t 6’ Ldv.brig. paa det Tidspunkt var efterladt ved Lautern, vidste Arméen intet om. Nu er der ikke Tale om en Sikring over for Njemen Arméen, men snarere om en Breden et Slør ud for den, et elastisk, bøjeligt Slør, der viger ud for haardt Tryk, men som dog ikke lader Russerne se, hvad der foregaar bag det (disse opdagede saaledes ikke, at I. R. K. og X V II A. K. bøjede a f mod Syd). I det forannævnte træder den tyske Førings kraftige Vilje til Sejr, dens maalbevidste Stræben mod at faa alt, hvad samles kan, med til den afgørende Virken os i Møde i saare udpræget Form. Heri ligger den egentlige Begrundelse for det store Resultat, der naas ved Tannenberg; her er den vægtigste Lære, som denne Manøvre byder paa. Nu skal det indrømmes, at Beslutningen om at sætte bogstavelig talt hele 8’ Armé ind til Angreb paa Narew Arméen for en væsentlig Del er begrundet ved en ret sikker Viden om Njemen Arméen; dette gør maaske ikke Beslutningen saa yderliggående dristig, som man ellers vilde være tilbøjelig til at kalde den; man maa trods alt lade den gælde som et Vidnesbyrd dels om en betydelig Dristighed, dels om en fremragende Evne til resolut og helt at udnytte gunstige Vilkaar, der frembyder sig, og dels om en sikker Tro paa, at man har værdsat sin Modstander rigtigt. Hvor mange Førere vilde ikke have efterladt en betydelig Styrke mellem Sørækken og Pregel eller bag Alle? Hver Troppedel, der kan spares ved Løsningen af en sekundær Opgave (her: at opholde Njemen Arméen), betyder forøget Udsigt til Sejr paa det afgørende Sted (her: Angrebet paa Narew Arméen), d. v. s. forøget Mulighed for i sin Helhed at løse den foreliggende Opgave (her: Østprøjsens Forsvar). Og vi møder Gang paa Gang denne Stræben hos Føringen: at være karrig, gnieragtig, naar der skal afses Tropper til B iopgaver; at hobe Tropper sammen, hvor man vil naa afgørende Resultat, — og her at bruge disse Tropper energisk, kraftigt, hensynløst. V i har set, at Weichselfæstningerne plyndres for Tropper, der kæmper med ved Tannenberg. V i har set, at 6’ Ldv.brig. efter Slaget ved Gumbinnen først faar Ordre til at gaa tilbage fra Lotzen og forstærke XX . A. K., der skal dække den almindelige Tilbagegang; da saa Tanken om Angrebet paa Narew Arméens østlige Fløj antager fastere. Form, tiltager Kravet om Flankesikring mod Øst — ved Sørækken — i Betydning: 6’ Ldv.brig. skal derfor blive ved Lotzen. Men da Afgørelsen mod Naiew Arméen saa stunder til, da Kravet om hej' at bruge hver en Bataillon, hvert et Batteri, der paa nogen Maade kunde undværes andetsteds, bliver det bestemmende, faar 6’ Ldv.brig. Ordre til trods alt at støde til I. R. K. og er med i Kampen ved Gr. Bossau den 26/8, hvor den russiske højre Fløj slaas. Man ligesom mærker Føringens Ængstelse for, at Brigadens 6 Batailloner skal staa uvirksomme, til ringe eller ingen Nytte ved Sørækken, medens Afgørelsen falder i Kampen mod Narew Arméen. Var Brigaden blevet staaende ved Lotzen ,var dens Indsats i disse Dages samlede Operationer blevet uden nogen Betydning; nu kæmper den med ved Gr. Bossau og yder i Dagene herefter en saadan Rygsikring for X V II A. K., som lader dette Korps med større Tryghed sætte alt ind paa Løsningen af dets Hovedopgaver.

Fra selve Slaget ved Tannenberg kan nævnes andre Eksempler: I. A. K. efterlader den 28/8 alene 5’ Ldv.­ brig. over for den Modstander (forstærkede russiske I A. K.), der er slaaet ved Usdau og gaaet tilbage over Soldau, mens hele Korpset sættes ind til Virken i den Retning, der nu er afgørende, d. v. s. Retningen østpaa over Neidenburg ind i Ryggen paa Narew Arméens Hovedstyrke. X V II A. K. nøjes med en svag Sikringved Ortelsburg over for det russiske V I A. K. m. m., med 6’ Ldv.brig. over for det II russiske Korps og svinger med Korpset som Helhed ind med Front mod Vest, til den afgørende Virken mod Narew Arméen. Alle disse Eksempler viser os en af stor Virket' eng. Handlekraft og Dristighed præget Anvendelse af P rin ­ cippet om Kræfternes Økonomi — saa sandt som dette Princips egentlige Kærne maa være en Stræben mod at virke med sine Kræfter, at bruge dem og at faa den størst mulige Nyttevirkning af dem og derfor saa meget som gørligt at sætte dem ind paa det afgørende Sted, i den afgørende Retning. Princippet om Kræfternes Økonomi, om at naa det størst mulige Udbytte af den samlede Virken, kræver af de enkelte Led i Helheden dels en Underordnen sig det almindelige Formaal, dels en utrættelig Virken i det heles Interesse; der vil i Forbindelse hermed være et ofte stort Spillerum for Initiativ, Handlekraft og selvstændig Optræden fra de enkelte Leds Side, og dette kan ikke undværes, er oftest en Forudsætning for Helhedens bedst mulige Virken — vel at mærke, naar riet tjener Helhedens Interesse. Hvor der syndes herimod, brister det naturlige Grundlag for al Føring.

Vi skal nu se lidt nærmere paa de. to fremskudte Korps under de første Operationer ved 8’ Armé, paa X X .4. K. og I A. K., og paa disse Korps’ Forhold til A rméens Hovedstyrke. XX. A. K. havde saa langt den vanskeligste Opgave og var jo indtil videre overladt til sig selv — Korpset skulde værne Østprøjsens Sydgrænse, opholde og hinde den flerdobbelt overlegne Narewarmé, saaledes at 8’ Armé kunde faa Tid til først at forsøge et afgørende Slag mod Njemen Arméen, dernæst at samles, at opmarchere til Angreb paa Narew Arméen. X X A. K. er til at begynde med udpræget en strategisk Avantgarde. X X A. K.s Opgave blev ikke forsøgt løst ved at lægge Korpset eller dettes Hovedstyrke fast i en Stilling langs Grænsen — og en saadan Stilling maatte jo ogsaa blive saare udstrakt og saare spinkel. En heldig Løsning af Korpsets saa vanskelige Opgave syntes afgjort betinget ved, at man brugte de raadige Kræ fter paa en saadan Maade, at der kunde sættes haardt imod haardt, hvor Fjenden trængte paa; at der kunde gives efter, kæmpes tilbagevigende, hvis Fjenden var for stærk; at der kunde spinkes og spares, hvor Fjenden ikke kom, eller hvor hans Frem rykning i Øjeblikket ikke rummede nogen Fare; at man ikke bandt Tropper til Uvirksomhed paa Steder, hvor de gjorde ringe eller ingen Gavn — kort sagt, at man opererede med sine Kræfter, brugte dem, udnyttede deres Virkeevne, og det saaledes, at man i det givne Øjeblik havde dem der, hvor der var størst Brug for dem. Som det karakteristiske Træk i Korpsets Føring i disse Dage kan man fremhæve en Vekslen i Gruppering og i Valg a f Kampmaade, der lader Korpsets Virken som Helhed smidigt tilpasse sig efter Fjendens Optræden, efter den stillede Opgaves Krav og derigennem efter det heles Interesse. Ved Opmarchens Slutning finder vi X X A. K. ved Allenstein. Da de første Meldinger om Narew Arméens Frem rykning tyder paa, at denne vil tage Retning tæt Vest for de masuriske Søer mod Nord. bliver det XX . A. K.s Opgave at hindre Fjenden i ad denne nærmeste Vej at gribe ind i den afgørende Kamp-mod Njemen Arm éen; Korpset gaar da frem til Egnen om Ortelsburg, medens Detachement Unger længere vestpaa bevogter de vigtigste Veje, der fører ind over Grænsen ; uden at klemme sig tæt op ad Grænsen, hvad der i lige Grad er uheldigt for Opklaringstjenesten, for Korpsets Handlefrihed, for dets Betingelser for i T ilfælde af et overraskende fjendtligt Indbrud over Grænsen at kunne naa at stille sig i Vejen med sin Hovedstyrke paa det Sted, hvor Situationen gør dette paakrævet, lægger det Haand paa en Række af de vigtigste Veje, der fører ind over Grænsen i det Terrainomraade, der nu er det vigtigste; desuden vinder Korpset et passende Rum for en tilbage vigende Kamp. Meldinger i Løbet af den 20/8 om, at den russiske Opmarch strækker sig langt mere mod Vest end hidtil antaget, skaber i Forbindelse med 8’ Armés Tilbagegang en helt ny Situation for X X . A. Iv. Nu er Narew Arméens venstre Fløj den farligste — og den vigtigste Opgave er at hindre denne Fløj i at angribe bag om 8’ Armé, at lægge sig i Vejen for Arméen. Russisk Frem rykning mod Nord tæt Vest om Sørækken spiller nu en mindre Rolle; den fører foran 8’ Armé. Tyngdepunktet i XX . A. K.s Gruppering man derfor a f Hensyn til Arméens fortsatte Operationer hurtigt lægges mod Vest; en første Tanke om at kaste Narew Arméens venstre Fløj tilbage eller i alt Fald standse det ved et — helst vestfra omfattende — A n ­ greb maa opgives, da Tiden ikke tillader den nødvendige Forskydning; den 28/8 finder vi da Korpset, der er forstærket med Fæstningstropper m. m. og med 8’ R. D., i en ca. 30 km lang forstærket Stilling i Egnen om og Øst for Gilgenburg (3’ R. D. dog Reserve bag venstre Fløj ved Allenstein), saa det kan dæmme op for fjendtlig Frem rykning over Soldau, Neidenburg og Øst om denne By. Korpset er nu ikke længere Sikringfor den tilbagegaaende 8’ Armé, men skal sikre Arméens Samling til afgørende Angreb paa Narew Arméen, hvis Frem rykning nu mere og mere udpræget synes at tage Retning ind mod XX . A. K.s Front og venstre Fløj og Flanke. Selv om Fjendens Overmagt naturligt henviser Korpset til forsvarsvis Optræden, er denne Tendens dog ikke mere ensidig, end at Korpschefen paatænker at imødegaa Fjendens stadig mere iøjnefaldende Omfatningsforsøg ved at lade 3’ R. D. fra A llenstein angribe ned gennem det store Skovbælte Syd for denne By og ind i Fjendens Flanke. Tanken virkeliggøres dog ikke — og med Føje. Situationen ved det forstærkede XX . A. K. er for alvorlig til, at noget kan sættes paa Spil. V i ser her en Avantgardes Hævden sig i en saare vanskelig Situation som det Grundlag, paa hvilket en stort anlagt Manøvre bygges op. En yderligere Tilbagetrækning a f Korpset som Helhed var af Hensyn til Afstanden til Njemen Arméen ikke ønskelig; overlegne fjendtlige Styrker var truende nær, Hjælp af Værdi ikke lige ved Haanden. Det russiske Angreb den 23/8 rammer næsten alene Korpsets venstre Fløj, giver ganske vist kun en uvæsentlig Terminvinding, men gør det tvivlsomt, om Fløjen kan staa for fornyede Angreb og skaber en forøget Følelse af Utryghed vedrørende den venstre Flanke; man har jo her det store Skov- og Søterrain lige foran sig — og foruroligende Meldinger om, hvad der foregaar i det. Det er Korpsets første alvorlige Kamp; Tanken om ved Modangreb at fravriste Fjenden hans Terrain Ånding, om at kunne naa til at sige, at Fjendens Angreb er helt afslaaet, er fristende; men tjener Virkeliggørelsen a f en saadan Tanke det Heles Vel, er den forenelig med Korpsets Hverv som Avantgarde. Næppe — desuden maner Arméen til Økonomi med Kræfterne (især hvad angaar 3’ R. D.), saa intet unødigt sættes paa Spil, før Hjælpen kan være der; Korpset beslutter derfor at trække sin stærkt engagerede og truede venstre Fløj tilbage over Muftien; derved tvinges Ang riberen til ny Opmarch, Korpset vinder Tid, bedre Kampvilkaar, forøgede Muligheder for at gøre Fyldest, indtil I. A. K. kan aflaste det, indtil dets Hverv som Avantgarde er endt, — og det er det eneste, som det her kommer an paa. Den nu indtagne Stilling faar Korpset Ordre til at hævde sig til det sidste, indtil dets Deltagelse i Arméens almindelige Angreb begynder. I selve Slaget ved Tannenberg har vi set, at XX . A. K. i Virkeligheden opfanger de russiske Midtekorps Angreb og ved Forsvar, ved Angreb frontalt som flankerende, binder og opslider disse Korps, saa deres Flanker og Ryg lægges blot for de tyske Fløjstyrker.

Vi guar nu over til I. A. K.

Havde Njemen Arméens Angreb i det væsentlige formet sig som ventet a f General Prittwitz, maatte 1 A. K. alt efter Forholdene naturligt blive enten Flankesikring eller en Del af 8’ Armés Hovedangrebsstyrke. Som Begivenhederne udviklede sig, blev det Korpsets Opgave at sikre Arméens Opmarch mod Njemen Arméen. Naar Korpset stod ved Gumbinnen, d. v. s. i ca. 35 km Afstand fra Grænsen, havde det baade et passende Rum foran sig til Opklaring, en rimelig Handlefrihed i Tilfælde af overraskende russisk Angreb frem over Grænsen, d. v. s. Tid og Rum til at gruppere sig, til at handle efter Omstændighederne; Afstanden til Hovedstyrken gjorde dennes rettidige Indgriben mulig fra det Øjeblik, da X V II A. K. var naaet frem til Insterburg (Darkehmen). Muligheden for heldigt at forsvare Grænsen, for at nerne Østprøjsen mod Njenwn Arméens Indfald ornatte ligge i, at 8' Armé som en Helhed, som en Enhed horn til at virke mod denne Armé; I. A. K. skulde under risse Forhold sikre dette, under alle Forhold virke med hertil. 1 K ra ft af visse, allerede omtalte Foreteelser, der er højst usædvanlige i Krig, staar 1 A. K. den 15/8 (altsaa paa et Tidspunkt, da X V II A. K. endnu er undervejs til Insterburg), ikke ved Gumbinnen, hvor det havde Ordre til at være, men klods op ad den russiske Grænse (de nærmeste Dele (Øst for Stalluponen) 3— 1 km fra denne), med sine Hovedkræfter og den underlagte 1. K. D. spændt ud over en ca. (50 km lang Front og med den alvorlige Hensigt at ville standse Russerne ved Grænsen. T il Angerburg, hvor I. R. K. staar, er der 70 km, til Insterburg, hvor X V II A. K. skal udlade, er Afstanden 55 km, d. v. s. at I. A. K. er isoleret; Arméen ved intet om I. A. K.s lige nævnte Opstilling.

Korpset, hvis Plads ved Gumbinnen var afpasset efter Arméens Mulighed for at virke som Helhed i det forestaaende Angreb, ja som i givet Fald maatte faa til Opgave at sikre Arméens Handlefrihed, har her egenmægtigt, paa Trods af en endda tre Gange gentaget Befaling kompromitteret denne M ulighed, denne Handlefrihed. Napoleon har engang sagt følgende: „Hvad der end kan ske i K rig — det maa aldrig føre til, at en Soldat ikke adlyder en Befaling". Lydighed er al Førings uundværlige Forudsætning, og for General v. Francois' Laden haant om givne Befalinger kan der vel næppe findes nogen Undskyldning. De lige nævnte Forhold leder uvilkaarligt Tanken hen paa visse føringsmæssige Egenmægtigheder, der ved Begyndelsen af Krigen 1870— 71 førte til, at flere af de første store Kampe indlededes og udviklede sig imod den tyske Hærledelses Hensigter; disse Egenmægtigheder udsprang altid a f en Trang til at gaa paa, til at angribe trods alt — og man gav efter for denne Trang og glemte herunder ganske, hvad Hensynet til Helheden krævede. Følgerne blev dengang ikke -aadanne, at der blev raabt Vagt i Gevær over for slige Føringsforeteelser; de Kampe, der var indledet paa den her nævnte Maade, blev Sejre, idet den store tyske Overlegenhed, det Held, der fulgte Tyskerne, og den passive franske Føring bar ud over alle de nævnte føringsmæssige Fejlgreb, der endda nærmest blev Genstand for en Slags Forherligelse. Tiden efter Krigen 1870— 71 har i Tyskland ført til en noget ensidig Fremhævelse, næsten til en A r t Afgudsdyrkelse af visse Sider af Føringen — af Angrebet i Almindelighed, af Angrebet mod Fjendens Fløje, Flanker, mod hans Ryg i Særdeleshed. I 1’ Bind a f Rigsarkivets Værk om Verdenskrigen siges der saaledes: „Naar Krigen engang brød u d ------ --------gaves der kun een Vej til Sejr: Man maatte slaa Modstanderen ned i Angreb ved korte og hurtige S la g ---------- mod dette Maal blev ogsaa Hærens Uddannelse indstillet. Den Angrebsaand, der præger den tyske Soldat, blev — selv med Fare for on vis Ensidighed — bevidst fremmet og udviklet til sin højeste Form ." Sligt kan være og har i saare mange Tilfælde været en Styrke, men det kan nemt skyde Vildskud, og det er et saadant Vildskud, vi staar overfor i General v. Francois egenartede Førervirksomhed i Østprøjsen. Det er tidligere sagt, at Forsvaret a f Østprøjsen, Afværgelsen af det russiske Indfald her, maatte fremgaa som Resultatet af 8’ Armés Operationer som Helhed, og at baade X X A. K. og 1 A. K. var Sikringsstyrker, med Sikringsstyrkers Opgaver, Pligter og Afhængighed af Hovedstyrken. Spørgsmaalet om, i hvilken A f ­ stand fra Grænsen Tyngdepunktet i Forsvaret skal lægges, maa alene afgøres under Hensyn til Arméens samlede operative Virkemuligheder i det givne Tilfælde — og kan ikke bestemmes af Ønsker, forudfattede Meninger eller lignende.

I A. K. laver imidlertid Grænseforsvar ganske paa egen Haand, uden Hensyn til Arméen, til Helheden — og Arméen uafvidende. Rent bortset fra Egenmægtigheden giver Korpsets stærkt fremskudte Opstilling ingen eller ringe Mulighed for Opklaring og stor Udsigt til at blive overrasket; den store Front og den ringe Dybde gør i Forbindelse med foranstaaende al Føring vanskelig; Faren for et Enkeltnederlag er meget stor og skulde synes umiddelbart indlysende. „Historiske Eksempler gør alting klart og har desuden i Erfaringsvidenskaber den bedste Beviskraft. Dette gælder i Krigskunsten mere end andetsteds", siger Clausewitz — og det maa indrømmes, at Begivenhederne her ikke var længe om paa den mest overbevisende Maade at lægge Faren ved hele I A. K.s Fremgangsmaade og Stilling klart for Dagen. General v. Francois tager ikke den 16/8 Varsel af forskellige Tegn paa forestaaende russisk Frem rykning og har den 17/8 hele Njemen Arméen overraskende og uventet over sig. Kampen ved Stalluponen aabner ikke General v. Francois Øjne for den truende Fare (det være sagt i Parantes, at Generalen saa godt som aldrig var i sit Stabskvarter, men næsten altid ude ved A fdelingerne), rokker ikke hans Tro paa, at en Fortsættelse af Kampen den 18/8 helt og fuldt skal gdre ham til Sejrherre — og han vil fortsætte. Den 18/8 havde da efter al Rimelighed bragt Katastrofen over I A. K. og dermed forskertset M ulighederne for heldigt at gennemføre et Forsvar af Østprøjsen. General v. Francois er en Mand, der i mangt og meget har Heldet med sig. I 1’ Bind af Rigsarkivets Værk om Verdenskrigen læser man følgende: „Den 17’ August indtraf (i det store Hovedkvarter i Coblenz) den første Sejrsefterretning fra Østprøjsen. I A. K. havde ved Stalluponen tilkæmpet sig et smukt Begyndelsesresultat over for overlegne russiske Kræ fter". I Coblenz er General v. Francois altsaa blevet prist som Sejrherren i den første Kamp mod Russerne; et Par Dage efter blev han forfremmet til General der Infanterie. Til alt Held for 8’ Armé saa General Prittwitz klart i Situationen den 17/8, og hans bestemte Indgriben afværger Faren for et Enkeltnederlag for I A. K., hvis Følger for de forestaaende Operationer kunde blive saare alvorlige. General v. Francois vilde rive den aftn- hans Opfattelse for forsigtige Arméledelse med til Angreb — og bringer i dette Øjemed sit Korns ind i en meget kritisk Situation. Saa mærkelige Resultater har den ensidige Angrebsdyrkelse kunnet føre til.

Skulde man med et enkelt Ord betegne, hvad der især præger de tyske Operationer i Østprøjsen og muliggør de store Resultater, maatte man sige — Mauorrc; herved menes den Stræben mod Mangfoldiggørelse af de raadige Kræfters Ydeevne, som søger sit væsentligste Virkemiddel i en intensiv Udnyttelse a f Troppernes Bevægelighed og den deraf betingede Mulighed for overraskende Indsættelse af overlegen Ildkraft paa afgørende Steder, snart her, snart der, og i en saa overraskende hurtig Rækkefølge, at det saa at sige laminer Modstanderen. Taget i sine grovere Omrids vil „Manøvre" sig" — at 8’ Armé først kæmper mod Njemen Armeen, saa slaar Narew Arméen ud og derpaa besejrer N jemen Arméen, — at X X A. K. først lægger sig i Vejen for Narew Arméens højre Fløj, mens Faren især truer her, for derpaa — da den almindelige Situation ret pludselig gør samme Armés venstre Fløj til den farligste — ved ilsomme Marcher at sætte alt ind paa at opholde denne Fløj, at lægge sig i Vejen for den; — at I A. K. i Slaget ved Tannenberg først slaar den russiske venstre Fløj og dernæst resolut angriber med næsten alle sine Kræ fter ind i Ryggen paa de russiske Midtekorps og ved stærke Marcher lader fremskudte Styrker bore sig tværs igennem de russiske Forbindelseslinier helt over til Willenberg, for sluttelig — under sejg Fastholden ved sin Hovedopgave: at spærre Vejen tilbage for Narew Arméens Midtekorps — kraftigt at vende sig mod den russiske venstre Fløj, da denne gaar frem til A n ­ greb den 30/8. V i finder ogsaa Manøvrens Væsen udtrykt deri, at X V II A. K. i Dagene 19/8— 29/8 har marcheret 310 km og kæmpet baade ved Gumbinnen, Gr. Bossau og Ortelsburg, at I A. K. bogstavelig talt har være; i uafbrudt Bevægelse fra 10/8— 14/9 og af disse 36 Marchdage har ikke mindre end 23 Kampdage.

Manøvre vil for en stor Del sige Overraskelse og bygger lige saa meget paa de Betingelser, som man selv søger at skabe sig for at kunne slaa haardt og overraskende, hvor man vil slaa haardt og overraskende, som den regner med de Betænkelighedel', den Forsigtighed og Nølen hos Modstanderen, der fremgaar af Følelsen af at staa over for en Fjende, som manøvrerer, og overfor hvem man aldrig ved sig sikker, aldrig synes at kunne sikre sig tilstrækkeligt eller at kunne vælge Fremgangsmaader, der er forsigtige nok — og over for hvem man derfor faar saa vanskeligt ved at naa frem til beslutsom, kraftig, hel Handling. Naar man ved Betragtning af krigshistoriske Begivenheder saa ofte vil finde en Begrundelse for opnaaedc store Resultater deri, at Manøvre har virket mod Ikke- Manøvre, Beslutsomhed mod Ubeslutsomhed, maa man ikke helt overse, at den passive og ubeslutsomme Optræden ofte or en direkte Følge, et virkeligt Resultat af Manøvren og Beslutsomheden. Lad være at General Rennenkampf ikke har været nogen særlig dristig og foretagsom Fører — men man tager sikkert ikke fejl i at antage, at hans saa mærkelige Mangel paa Driftighed efter Slaget ved Gumbinnen (der jo ikke kan begrundes ved hans Fejlvurdering a f Situationen) for er. Del finder sin Aarsag i selve dette Slag, i de lidte Tab og ikke mindst i de Indtryk af Modstanderen, som det har paatvunget ham, og som har virket med den første afgørende Kamphandlings hele Umiddelbarhed — Indtryk af Modstanderens rent taktiske Overlegenhed, af de resolutte, kraftige og overraskende Angrebshandlinger, som Slaget byder paa (I A. K.s Angreb paa Malwischken, F K. D.s Fremstød ind bag de russiske Linier; I R. K.s resolutte Modangreb). Saadant virker stærkt paa en Fører med Hang til Forsigtighed, og Modtageligheden for Indtryk a f den A rt er utvivlsomt samlig fremtrædende i en K rig s første Dage. A t General Rennenkampf mente at have sejret ved Gumbinnen, ændrer intet ved det forannænvnte, thi en forsigtig General, der har sejret, vil altid blive ved med at fare med Lempe for ikke at sætte det ved Sejren vandne over Styr. Manøvrens, d. v. s. Overraskelsens og den kraftige Handlings Indvirkning paa fjendtlige Føreres Psyke er et af de Resultater, som den, der manøvrerer, regner med, og som han efter al krigshistorisk E rfa ring har Grund til at regne med. D ristighedens, den dristige Førings ofte saa forbavsende Resultater i K rig finder sin væsentligste Begrundelse her, 4. v. s. især i en rigtig Vurdering af, hvad man kan tillade sig over for Modstanderen. V i har set. at hvad del angaar havde Tyskerne det videste Spillerum over for Russerne — og de regnede med det og udnyl lede det af al Evne. „Den tunge russiske Masse og Natur kom man bedst til Livs gennem Føringens Bevægelighed og Fantasi", skriver General Groner. Den tyske Generalstab havde før Krigen givet sin Opfattelse af Russerne følgende Udtryk: „Russiske Hærbevægelser foregaar langsomt og tungt. H urtig Udnyttelse af en gunstig operativ Situation er ikke at vente fra Kussernes Side. Derimod kan tyske Førere ved Sammenstød med dem driste sig til Bevægelser, som de ikke vilde kunne tillade sig over for en i Føring jævnbyrdig Modstander. ... Overraskende, energisk Angreb tvinger nemt Russerne over i Forsvar ... Paa Grund af Føreres og Troppers Ubehjælpsomhed vil overraskende Modangreb for det meste lykkes." Operationerne i Østprøjsen har ikke gjort denne Værdsættelse til Skamme. Dristigheden er cn ganske egenartet Faktor i Føringen. Clausewitz siger om den: „Dristigheden har i Krigen endda særlige Forrettigheder. Udover Resultatet af Værdsættelsen a f Rum, Tid og Styrke maa der tilstaas den visse Procenter, som den i de Tilfæ lde, hvor den viser sig overlegen, tilskriver sig paa den svages Regning. Den er altsaa en virkelig skabende K ra ft." Finder disse Ord ikke en stadig Bekræftelse i, hvad der skete under Operationerne i Østprøjsen, og maaske mest, naar vi ser, hvor svag Sikring man tør nøjes med over for en Modstander, der dog baade er stærk og kan betyde en stor Fare, men som ikke i Øjeblikket er den afgørende Modstander (I A. K. og X V II A. K.s Sikring mod henholdsvis Syd og Øst under de sidste Dage a f Slaget ved Tannenberg) ? Møder vi ikke næsten til Stadighed den her udtrykte Tanke som et bevidst, et villet Led i al tysk Føringsopfattelse og -overvejelse, f. Eks. i alle Planer om resolut, overraskende, ofte langt udgaaende Indgriben mod Fjendens Flanke? V il man forstaa de tyske Operationer i Østprøjsen, maa man ikke glemme den betydelige Andel, som den dristige Føring — og det paa alle Trin — har i de opnaaede Resultater.

Manøvre har Dristighed som Forudsætning og faar sit egentlige Præg herigennem. „A t der ved den samme Grad af Indsigt forskertses Tusind Gange mere i K rig a f Forsigtighed end a f D ristighed, behøver vi sikkert kun at nævne for at være sikker paa vore Læseres Bifald", siger Clausewitz, der jo har sin store Andel i det Præg, som moderne tysk Føringsopfattelse har faaet. Det kan jo heller ikke nægtes, at Russernes Forsigtighed, deres Passivitet forskertser mange Ting for dem, (i Flæng skal nævnes: de store — men ikke udnyttede — Muligheder for ganske at sætte X V II A. K. ud a f Spil i Slaget ved Gumbinnen, hvor Korpsets Nederlag var en Ting, man dog ikke kunde undgaa at være klar over. Njemen Arméens Forhold efter Slaget ved Gumbinnen. De russiske Flø jkorps for forsigtige Trækken-sig-ud-af-det-hele efter Kampene ved Usdau og Gr. Bossau — og disse Korps havde endda saare vigtige Sikringsopgaver at løse. 1 ._> X X III A. K.s for tidlige Tilgagegang over for det tyske I. A. K.s Angreb den 28/8. Det saa overlegne russiske Rytteris Optræden under hele Felttoget). E t passende Fond af Dristighed er en nødvendig Betingelse for al Føl in g, om denne skal give betgdelige Resultater. A t Dristighed kun maa gøre sig gældende inden for den befalede Operations Ramme, ikke maa føre til Selvtægt, til Egenmægtighed behøver næppe at fremhæves nærmere.

c. Forholdet mellem Efterretningsgrundlag og Forerbeslutningcr, Held. og TJheld. Under Operationerne opfangede Tyskerne en Mængde russiske Befalinger m. m .; herom siger Rigsarkivets Værk følgende: „De opfangede russiske Radiomeddelelser er kommet den tyske Føring til gode, skønt de i mange Tilfælde ligefrem har vildledt og vakt ubegrundede Betænkeligheder. Man maa heller ikke overse, at det nøje Kendskab til Modstanderens langt overlegne Styrke den 2-1/8, umiddelbart før Paabegyndelsen af det tyske Angreb ved Tannenberg, ligefrem kunde blive en Fare og nemt kunde faa en mindre viljestærk Føring til at vakle i sin Beslutning om at levere Slaget. Men i det store og hele har den tyske Føring dog betragtet de opfangede Radiomeddelelser som en højst kærkommen Efterretningskilde". Det fremhæves herefter, at de for Slaget afgørende Beslutninger og Befalinger „efter alle Deltagernes overensstemmende Udsagn" var taget uafhængig af Kendskabet til de russiske Befalinger, og at der ikke er nogen Grund til at antage, at Slagets Forløb var blevet et andet, selv om man ikke havde kendt disse Befalinger. Naar Rigsarkivets Værk i Omtalen af Føringens Andel i de opnaaede Resultater siger: „Sikkert og vist har Mangler i Fjendens Føring, og især under Slaget ved Tannenberg, lettet Opgaven for den tyske Arméledelse. Det uhyre Resultat havde næppe været muligt uden Fejl og Svigten fra Russernes Side", forklarer dette ikke saa lidt om, hvad de opfangede fjendtlige Befalinger har betydet, idet en ikke ringe Del af Aarsagen til den bristende russiske Føring maa søges deri, at General Samsonow var endda usædvanlig slet underrettet om Forholdene paa Fjendens Side, ja nærmest ganske i Vildrede med disse; han famler i Ordets egentligste Forstand rundt i en Uvishedens tætteste Taage, lige til Ringen er sluttet om ham. Den gensidige Virken under hele Tannenberg Manøvren minder ikke saa lidt om en Fægter med Bind for Øjnene, der kæmper mod en Fægter uden Bind for Øjnene. Lad os forestille os, at General Samsonow den 25/8 havde faaet Viden om alt vedrørende sin Fjende, om XX . A. K., der stod lige i venstre Flanke paa hans Hovedstyrkes Fremrykning, hvad han ikke anede, om I. R. K. og X V II A. K., hvis Tilstedeværelse i hans højre Flanke han heller ikke anede ; og om det vigtigste, at hans Hovedstyrkes Angreb var uden Maal, og at han havde hele 8’ Armé tæt paa Livet af sig, hvad han altsammen kun vidste lidt om; og lad os saa dertil lægge Viden om 8’ Armés Angrebsbefaling. Men ikke nok hermed. De a f 8’ Armé opfangede Befalinger kaster jo ikke pludseligt Lys over en ellers taaget og uklar Situation, tværtimod — hele 8’ Armés Virken under Tannenberg-Manøvren bygges fra første Færd op paa en meget sikker Viden om Fjenden. „Men de opfangede Befalinger var dog velkomne som en Bekræftelse paa Arméens hidtidige Opfattelse af Situationen", siger Rigsarkivets Værk. Og man maa ikke glemme, at Njemen Arméen , hvad V iden om Fjenden angaar, ikke var bedre faren end Narev Arméen. Der er sikkert al Grund til at tro, at et mere lige Parti, hvad Oplysninger om Fjenden angaar, havde ladet mangt og meget af Begivenhederne forme sig mindre tragisk for Russerne. V il man mene, at de opfangede Befalingers nøje Angivelse af Fjendens Styrke „ligefrem kunde blive en Fare" derved, at de lagde en Dæmper paa Dristigheden, maa det ikke glemmes, at de samme Befalingers Oplysninger om Fjendens Fordeling og Hensigter bød paa alle Vilkaar for at give det tyske Angreb dels en Retning, hvor et stort Resultat kunde ventes, dels en Sikring, der kunde a fbøde Fjendens Modtræk; og saadant kan jo nok opfordre til dristig Handling.

Endelig gælder det vist, at lige saa lidt som nogen Fører har klaget over at have for mange Tropper, lige saa lidt har man hørt eller vil man komme til at høre Klage fra nogen Fører over, at han ved for meget om Fjenden. Selv om man maa indrømme, at de to russiske A r ­ méer ikke har faaet meget ud a f deres saa overlegne Rytteri i Opklaringstjenesten, forklarer dette ingenlunde alt om deres saa ringe, saa fejlagtige Viden om Fjenden. Her spiller et helt andet Forhold ind — nemlig Spørgsmaalet om Held, Uheld og Tilfældigheder, der i Krigen har et saare vidt Tumlefelt. I sin Bog „Grev Schlieffens Testamente" kalder General Groner det A fsnit, der omhandler Operationerne mod Narew Arméen, for „Lykken ved Tannenberg" og siger: „I Oldtiden gjaldt Lykken som Kongernes og Gudevennernes Forrettighed", og da General Hindenburg og General Ludendorff den 23/8 indtraf i Marienburg for at overtage Kommandoen over 8’ Armé „kom med dem Lykken"; og det kan ikke bestrides, at fra denne Dag — men ogsaa først fra denne Dag — begunstiges A r ­ méens Operationer af en lang Kæde af sjældent heldige Omstændigheder. I Flæng skal nævnes: Njemen Arméens og General Shilinskis Fejlvurdering a f Situationen efter Slaget ved Gumbinnen, deres Tro paa, at 8’ Armé var slaaet og i fuld Tilbagegang mod VVeichsel; dette burde opfordre Njemen Arméen til stadig Bevarelse af snæver Føling til energisk Forfølgning, men har mærkværdigvis snarest den modsatte Virkning, saa at Arméen i egentlig Forstand udgaar af de kommende afgørende Operationer; og her skulde den dog spille en Hovedrolle. Den samme Tro paa, at man har med en slagen Fjende at gøre, paavirker Operationerne ved Narew Arméen i uheldig Retning. Grundet paa en fejlagtig Formodning udgaar IL A. K. af Narew Arméen lige før Afgørelsen. Overdreven russisk Ængstelse for Warschau binder stærke Kræ fter her, og det paa ringe Foranledning. A t Narew Arméens Fløjkorps fuldstændig svigter maa ogsaa i nogen Grad henregnes til de heldige Omstændigheder — thi eet er, at de bliver kastet tilbage, et andet er, at de fuldstændig giver op og lader Arméens Hovedstyrke i Stikken. De opfangede Befalinger m. m. „Der gives ingen menneskelig Virksomhed, der er i saa stadig og almindelig Berøring med Tilfældet som Krigen", siger Clausewitz — og Tilfældet fordeler ofte Held og Uheld paa saare ulige Maade. Tænker man sig en Del a f de heldige Omstændigheder, der begunstigede 8’ Armés Operationer, borte, da indføres naturligt visse Reduktioner i de Resultater, som disse kunde ventes at føre med sig, saa de næppe havde faaet det meget store Omfang, som de fik — men der er dog ikke Grund til at tro andet, end at Resultaterne alligevel var blevet efter Omstændighederne betydelige; derfor vilde saavel den tyske Førings saare høje Standard som Troppernes store Kampdygtighed og deres næsten utrolige Udholdenhed være en Borgen.

Just Krigens første Tid giver os et stærkt Indtryk af Heldets og Uheldets Lunefuldhed i Krig. Lad os for et Øjeblik se paa følgende tre for Føringen saa afgørende Fak to rer: Det foreliggende Grundlag af Efterretninger om Fjenden, det heraf udledte Skøn om Fjendens Gruppering og Hensigter og sluttelig Førerens Beslutning paa Grundlag af de to forannævnte Ting. Det er nu engang Krigens Væsen, at den er et Uvishedens, et Usikkerhedens Element, hvor det Grundlag, paa hvilket der skal handles, altid i større eller mindre Grad er hyllet i Mørke, i Tange. I Krigen faar en Fører aldrig paa nær den Viden om Fjenden, som han kunde ønske sig. 8’ Armé i Slaget ved Tannenberg kan her kun blive den Undtagelse, der bekræfter Reglen. Fra det foreliggende Efterretningsmateriale, der ofte vil være saare spinkelt, at kunne naa til et rigtigt Skøn om Hovedlinierne i Fjendens Virken er vanskeligt, og begribeligvis særlig vanskeligt ved en Krigs.Begyndelse; de første overvældende stærke Indtryk af Krigen, Ønsker, Forventninger og Forhaabninger samt Fantasi og Overdrivelse gør her deres Indflydelse gældende i et Omfang, der næppe vil forekomme, raar man er naaet frem til større Fortrolighed med K rigens særegne Forhold og Vilkaar, men som paa den anden Side gør det til en ufravigelig Plig t for enhver rø rer just i en K rigs første Dage at være paa sin Post over ror sig selv, saa Følelser og Stemninger ikke Kommer til at fylde saa meget i Føringsovervejelsur og -beslutninger, at de skyder den faktiske, nøgterne Værdsættelse i Baggrunden; og i æt dette g riber nu lield og Uheld ind og har endda et særlig vidt virkerum og spiller ofte en afgørende Rolle. Rad os tage nogle Eksempler fra Operationerne i østpi øjsen til Belysning af foranstaaenae. Dut russiske Fremstød mod Markgrabowa den 11, 8, hvis Formaal er Rekognoscering, fortolkes som en Bekræftelse paa 8' Armes Antagelse om, at Njemen A r ­ meen vil rykke frem mod Sørækken, en Antagelse, som man ikke rigtig kan finde Begrundelse for, men som indtager en fremskudt Plads i Ønskerne; Fremstødet saa at sige udløser Befalingen til 8’ Armés Samling til Angerapp, til den Opstilling, der skal give gode Muligheder for omfattende Angreb mod den „bebudede" fjendtlige frem rykning mod Sølækken. Men det russiske Angreb ikke alene kommer et andet Sted, det saa at sige snubler over Chancen for en Begyndelsessejr, fordi I. A. K. er et andet Sted, end hvor det skulde være. Det tyske Fremstød mod Mlawa den 12/8, der foretages i Opklaringsøjemed, virker stærkt paa den russiske Føring; det maner straks Billedet frem af stort tysk Angreb over Mlawa mod Warschau, skaber Æ ngstelse for denne By (se Spalte 21),. trækker Narew Arméens Fløj længere Vest paa og fører til, at den forstærkes, alt sammen Ting, der senere skaber Vanskeligheder for 8’ Armé. 1 det forannævnte ser vi i og for sig mindre betydende Begivenheder, der straks udlægges som sikre Varsler om umiddelbart forestaaonde større Begivenheder — men som ikke er det. Det modsatte finder vi ogsaa Eksempler paa. Da General v. Francois den 16/8 Aften faar Melding om russisk Fremrykning over Grænsen og Forpostudstilling paa tysk Omraade, lægger han ingen særlig Vægt paa dette — og næste Morgen er hele Njemen Arméen under Angreb frem over Grænsen. Da I. A. K. ikke i disse Dage meldte til Arméen, var denne jo udelukket fra at skønne om, hvad Begivenhederne den 16/8 kunde betyde. Den 17/8 Aften ser General v. Francois fortrøstningsfuldt paa Situationen, og den var nærmest faretruende; den 20/8 bliver en begrundet russisk T ilbagegang i hans Meldinger til en almindelig Tilbagegang, hvad der giver Vanskeligheder for X V II A. K.s Angreb og hos Arméen skaber et ikke begrundet Lyssyn.

Medens General Prittwitz afgørende overvejer, om han skal fortsætte Slaget ved Gumbinnen eller ej, faar han Melding om en Kolonne, der marcherer fra Syd mod Pilkallen, d. v. s. efter ethvert rimeligt Skøn fjendtlige Forstærkninger, og dette virker med til at bestyrke hans Beslutning om at gaa tilbage. Kolonnen var temmelig sikkert 1’ K. D., om hvis Plads man ikke havde sikker Viden. General Shilinskis og N jemen Arméens Fejlskøn om Fjenden efter Slaget ved Gumbinnen, deres Overvurdering af de vundne Resultater og de skæbnesvangre Følger, dette faar, skal blot antydes; det er jo det samme, som vi træ ffer ved den tyske Hærledelse paa Vestfronten efter Grænseslagene. De nævnte Eksempler vil give et Indtryk af, hvor stærkt l'beregnelighedsmomentet gør sig gældende i Krig, ogsaa hvor det gælder den Værdsættelse af de foreliggende Efterretninger om Fjenden, paa hvilken Føreren skal træffe sin Beslutning. Men saadant hører nu engang Krigen til og maa tages med i Købet. Det er under Krigens stærke Paavirkninger en stor og vanskelig Ting at kunne melde rigtigt, at kunne lade enhver indsendt Melding — især om en Kampsituation og om en Vurdering af den — være et Sandhedsvidne over for Føringen, men det er en langt større og vanskeligere Ting fra det foreliggende E fterretningsmateriale med alle dets Ufuldstændigheder og Brist, og af dem er der altid nok, at kunne slutte sig til, ja at kunne føle, at kunne ane Sandheden vedrørende Hovedtrækkene i Fjendens Optræden frem bag de ofte mere end spinkle Konturer, som de faktiske Oplysninger kan ridse op. Og Førerens egentligste Indsats bliver at kunne tage afgørende Beslutninger, at kunne handle resolut og helt trods den Uvishedens Tange, der dækker alt det, som han gerne vilde vide bedre Besked om, trods en nok saa spinkel Viden om Fjenden. Tro paa sig selv, Tro paa sin Evne til at skønne rigtigt om Forholdene hos Fjenden samt Handlekraft og Dristighed er her at tælle blandt de nødvendige Forudsætninger, om et stort Resultat skal naas — og Handlekraften og Dristigheden, og gennem dem Overraskelsen, hjælper i saare mange Tilfælde med til at fange visse Former af Heldet ind som tro og virkningsfulde Forbundsfæller, og bliver Føreren herudover betænkt med nogle af de Former for Held, som Skæbnen eller Tilfældet saa at sige strør i Grams — da saa meget bedre.

d. Virken mod Flanke og Sikring a f Flanke. Felttoget i Østprøjsen viser os i en lang Række af dets Begivenheder, større saavel som mindre, den tyske Førings stadige og maalbevidste Stræben mod at ramme Modstanderens Flanke eller Ryg, hvor der er nogen Mulighed herfor; og dette Maal søges ofte naaet ved Bevægelser, Manøvrer, der bærer Præg af en meget stor Dristighed. Begivenhederne viser, at denne Maade at manøvrere paa svarede Regning over for Russerne, der føringsmæssigt set ikke evnede at møde den med lige Midler — og dertil kom saa, at den tyske Overlegenhed paa taktisk Omraade var saa udpræget, at den i Feltogets Forløb viste sig at kunne tilsvare tilsyneladende urimelige operative Krav. Som allerede nævnt regnede den tyske Føring med dette ved K r igens Udbrud; men de første Begivenheder syntes a fgjort at pege paa, at man hvad dristig Føring angik kunde tillade sig endda mere, og man tog sig denne E rfa ring til Indtægt. Tyskerne ikke blot kendte deres Modstandere, men de forstod ogsaa tilfulde at udnytte dette Kendskab. Den almindelige tyske Opfattelse af Angrebets Væsen i den noget yderliggaaende schlieffenske Udformning i Forbindelse med de lige nævnte Forhold blider da den Jordbund, af hvilke en Række saare dristige Forsøg paa at ramme Fjendens Flanke og Ryg skyder frem og det under Krigens samlede Forløb i et saadant Antal, at de i stor Grad sætter deres Præg paa hele den tyske Føring paa Østfronten. Blandt de Begivenheder, vi her beskæftiger os med, er maaske det omfattende Angreb under Slaget ved de masuriske Søer det mest karakteristiske; Manøvrens Dristighed fremgaar her især af den langt udgribende Bevægelse og den russiske Trusel i højre Flanke. Nogenlunde tilsvarende laa Landet for den Division af XX . A. K., der den 28/8 skulde angribe Øst om Mühlen Sd ind i X V russiske A. K.s sydlige Flanke og Ryg, og som herunder havde Dele af U X X II I russiske A. K. staaende tæt i sin højre Flanke; paa denne Flanketrusels Virken, saa passiv den end var, strandede A n ­ grebet. Ved de masuriske Søer lykkedes det at holde den fjendtlige Trusel mod det omfattende Angrebs Flanke ude. Vi ser i Tilfældet med Divisionen af XX . A. K. Omfatningen spændt saa vidt, at den brister; ved de masuriske Søer hviler dens Muligheder paa et ret spinkelt Grundlag, men holder dog. A t skønne rigtigt om, hvor Grænsen for omfat Lende Virkens Muligheder ligger i det enkelte Tilfælde, bliver Føringens vanskelige Hverv. Den hyppigste og største Fare ved Omfatningen, ved Virken mod Fjendens Flanke ligger egentlig udtrykt i det gamle O rd : „Den der omgaar, bliver selv omgaaet", og vi ser da ogsaa Tyskerne, naar de selv trues med Omfatning, bevidst udnytte dette Om fatningens mest iøjnefaldende Faremoment; de møder Gang paa Gang omfattende Angreb med omfattende Angreb — og er Forholdene end ikke altid til at virkeliggøre dette, kan man temmelig trygt gaa ud fra, at de kun over for meget tvingende Aarsager har givet A fkald paa det. V i har set, at 2’ Ldv.brig. før Slaget ved Gumbinnen sendes frem til Angreb ind i Flanken paa den omfattende russiske Nordfløj, og at 1. A. K.s ene D ivision den 20/8 Morgen faar sin Angrebsretning angivet ud fra en tilsvarende Betragtning. ?>’ R. D. bruges i Slaget ved Gumbinnen paa lignende Maade. I XX . A. K.s Virken møder vi et Par Gange den samme Tanke, og endda under ret dristige Former (se foran). I Slaget ved de masuriske Søer ser vi, at 3’ R D. kaster sig over Fjenden ved Lyck, der truer den omfattende Angrebsstyrkes Flanke, at Grænsesikringen ved Østprøjsens Sydgrænse, saa svag den er, ogsaa skal stræbe mod at løse sin Flankesikringsopgave angrebsvis. Hvor der ikke ligefrem gaas til Angreb paa F jenden for at afbøde hans Virken mod en Flanke, ser man ofte en Stræben mod fremskudt, fremadechelonneret Flankesikring, hvorved der lægges Rum mellem den Fløj eller Flanke, der skal sikres, og F jenden; Sikringsstyrken faar herved Mulighed for tidligt at tvinge Fjenden til Udvikling, for længst muligt at holde Fjenden borte fra Indgriben mod selve Fløjen eller Flanken, for tilbagevigende Kamp, alt i alt bedre Vilkaar for at gøre Fyldest, end hvis den begynder i en tilbageechelonneret Opstilling i Forhold til Fløjen. Selv hvor det drejer sig om relativt svage Sikringsstyrker, ser vi dem ofte skudt meget langt frem i den farlige Retning; det giver større Betryggelse for den Styrke, der skal sikres, men stiller store Krav til Sikringsstyrkens Fører. Om den Dristighed, med hvilken Tyskerne lader svage Styrker sikre over for langt overlegne Modstandere og herved opsparer Kræ fter til Indsættelse paa det afgørende Sted, er talt andetsteds. De russiske Korps paa Narew Arméens Fløje, hvis fuldstændige Given op faar saa alvorlige Følger for Arméen, lader Betydningen af den for alle Sikringsled gældende Regel, at de er til for det hele og eventuelt skal ofre sig for det hele, træde skarpt frem.

V. Bjerregaard.

Skærmbillede 2021-02-25 kl. 11.42.55.png

Skærmbillede 2021-02-25 kl. 11.43.03.png