Ved at skabe et Net af gode Kommunikationer, der dels fører fra Kysten ind i Landet og dels løber parallelt med Kysten.
Ved ligeledes i Fredstid at tilvejebringe gode Meddelelsesmidler, som hurtig kan forplante Meldinger og Ordrer.
For Russernes Vedkommende kan man med en vis Ret sige, at alle de Tropper, de havde staaende i Østasien i Virkeligheden kun havde til Opgave at imødegaa Landgangsforetagender. Der kunde næppe fra anden Side end fra Kysten ventes alvorligere Angreb.
Det var derfor principielt forkert, naar de russiske Garnisoner var lagt saa spredte, som de var. Og dobbelt stor blev Russernes Fejl, da de ikke raadede over ret mange gode Kommunikationer, ligesom den Omstændighed, at Telegraflinier kun forefandtes i ret sparsom Maalestok, burde have bevirket, at Tropperne havde staaet samlet i Grupper, hvor de hurtigt og let kunde have modtaget Ordrer.
Man ser ofte den Tanke fremsat, at Kvantung Besætningen allerede paa det første Stadium af II. japanske Armés Udskibning burde have grebet ind.
Denne Anskuelse er sikkert rigtig nok, men man maa dog indrømme, at der i dette Tilfælde er noget, der tjener til Forklaring paa Russernes Optræden.
Kvantungbesætningen følte sig bundet af Fæstningen Port Arthur, og frygtede en Landgang paa Kvantung, dersom de blottede den ved med større Styrker at gaa frem over Kintschou.
Der ligger en ikke ringe Fare for en opererende Hær ved at staa i Nærheden af en Fæstning, navnlig naar denne Fæstning har saa stor Betydning, som Port Arthur havde for Russerne. Føreren for en saadan Hærstyrke vil meget let blive bunden i sine Operationer af Frygt for at blive adskilt fra Fæstningen, og Hærens offensive Kraft er dermed tilintetgjort.
Langt uforklarligere synes General Kuropatkins Ubeslutsomhed ved Detachementet Sykows Tilbagekaldelse den 6. Maj. Omend det ikke er rigtig at fremsende en mindre Styrke for at kue et Landgangsforsøg, da man derved let udsætter sig selv for at lide et partielt Nederlag, er der dog al Grund til at antage, at General Sykows Detachement paa Grund af de for Japanerne særlig ugunstige Vejrforhold vilde kunne have gennemført sin Opgave, navnlig dersom det havde faaet nogen Understøllelse fra Kvantung.
Af særlig Betydning vil det være for Forsvareren, at vigtige Havneanlæg ikke falder i Angriberens Hænder, da dette vil lette ham Udskibningen i betydelig Grad.
Den rationelleste Maade at hindre Angriberen i at benytte saadanne Havneanlæg vil være at befæste disse Byer saavel til Søs som til Lands; men økonomiske Hensyn vil hurtigt sætte en Stopper for Befæstelsen af alle Havnestæder af nogen Betydning. Man maa derfor udvælge de eller den vigtigste.
Det kan derfor synes, at der vilde have været mere Grund
for Russerne til at befæste den opblomstrende, moderne Handelsstad Dalnij med dens rummelige Havn fremfor at bibeholde den gamle Fæstning Port Arthur. Men Sagen var naturligvis den, at Dalnij, da Planen for Forsvaret i Østasien blev lagt, endnu kun var en ubetydelig Landsby.
Med deres sædvanlige Evne til at træffe passive Foranstaltninger havde Russerne imidlertid søgt at berede Japanerne de størst mulige Vanskeligheder ved Benyttelsen af Dalnijs Havn.
Vi har set, at de havde udlagt talrige Miner i Talienwan Bugten, og at de havde ført meget af Dalnijs Havnemateriel til Port Arthur, medens de havde ødelagt Resten, saa snart der var Grund til at frygte en Landgang paa Kvantung.
Hvorvidt Russernes Ulejlighed i Virkeligheden har lønnet sig, er tvivlsomt. Japanerne kunde dog ikke have begyndt Transporterne til Dalnij, før de havde Kensan inde, og det fik de først, efter at Minerne i Talienwan Bugten var fjernede, og Havnekommandoen i Dalnij havde bragt delvis Orden i Havneforholdene.
Imidlertid er Princippet naturligvis rigtigt, man maa overlade sin Modstander saa faa Midlersom muligt, ved hvis Hjælp han vil kunne skade Forsvaret.
Som man ser, er de positive Erfaringer, der kan uddrages af Forsvarerens Optræden, kun meget sparsomme, hvorimod man i mange Tilfælde faar en Bekræftelse af tidligere Teoriers Rigtighed.
Angriberen.
Vi vil nu gaa over til at betragte Angriberens Forhold.
Som allerede paapeget udviser Krigshistorien, at langt de fleste Landgangsforetagender bliver heldigt gennemførte.
Aarsagen er den, at Angriberen har langt de største Fordele paa sin Side.
For det første kan han ligesom Japanerne vælge at overfalde sin Modstander og vil derved straks kunne bibringe ham en Svækkelse, som han maaske vanskelig senere forvinder.
Man maa efter det Præcedens, der er skabt gennem Japanernes Indledning af Fjendtlighederne, have Grund til at frygte, at en Krigserklæring før Fremtidens Krige vil høre id Sjældenhederne, man maa med andre Ord altid være forbeiedi paa et Overfald og maa træffe sine Dispositioner herefter.
Lykkes det imidlertid ikke Angriberen at komme overrskende, fordi der fra Forsvarerens Side vises for megen Agtpaagivenhed, har man dog altid i Angrebet den store Fordel at kunne vælge Angrebspunktet, ligesom man ved Skinforetagender kan vildlede Forsvareren med Hensyn til den virkelige Angrebsretning.
En Omstændighed, der særlig vil komme Angriberen tilgode, er, at Skibenes Hastighed i Løbet af den sidste Menneskealder er steget i en betydelig Grad. Det vil derfor være muligt med kort Varsel at optræde paa et vilkaarligt Punkt af den truede Kyststrækning.
Angriberen kan desuden, som Japanerne i Korea, allerede i Fredstid foretage Invasion ved at sende en Del af sin unge Arbejderbefolkning til det Land, hvor Invasionen agtes foretaget, og derved skabe sig Mulighed for allerede, for Landgangen finder Sted, at træffe Forberedelser til den.
Endelig maa det fremhæves som en Fordel, dersom Angriberen har Mulighed for at foretage de første Landsætninger i et neutralt og slet forsvaret Land som Korea. Han vil derved kunne danne sig sin forste Basis uforstyrret af Forsvareren.
Trods det at Angriberen saaledes har store Chancer for et gunstigt Forløb af sit Foretagende, maa han dog selvfølgelig ogsaa opfylde visse Betingelser for med Sikkerhed at turde regne paa et godt Resultat, ellers var vel næppe Napoleon den I.’s Landgangsforetagender imod England alle blevet opgivne. Det Napoleon manglede, var en tilstrækkelig storFlaade. Uden en Flaade, ja endog en meget kraftig helst Forsvareren overlegen Flaade, haren Angriber kun ringe Chancer for at kunne gennemføre et Landgangsforetagende.
Dette stod Japanerne klart lige fra Krigens Begyndelse, og de har stedse, det maa man lade dem, handlet konsekvent ud fra dette Synspunkt.
Imidlertid maa der ogsaa være det fornødne Transportmateriel til Raadighed. Vi har set, at Japanerne var ret gunstigt stillede med Hensyn til Antallet af Transportskibe. Det er dog ofte Vanskeligheden ved at tilvejeskaffe det til r trækkelige Antal Dampere, dersinkerstore Transporter og som vil kunne robederes Iværksættelse end nu før Afsejlingen. Dette medfører atter, som nævnt under Indskibningen, at der i Fredstid fra Militærledelsens Side holdes nøje Regnskab med i hvert givet Øjeblik til Raadighed staaende Antal Transportdampere. Der maa ligeledes skaffes saa nøjagtige Oplysinger som muligt om Fartøjernes Transportevne, ligesom der maa tilvejebringes Transportplaner for hvert enkelt Skib, der kan tænkes at være til Raadighed.
Desuden vil det være nødvendigt for at gennemføre en Indskibning saa ubemærket som muligt, at der træffes vidtgaa- ende Forholdsregler med Hensyn til Tilvejeskaffelse af det nødvendige Materiel til Indretning af Skibene med Transport for Øje, og at dette opmagasineres i de Havne, hvorfra Transporten skal udgaa.
Det utvivlsomt vanskeligste Punkt under hele Transporten vil i Almindelighed Landsætningen være.
De her omtalte Tilfælde danner dog delvis en Undtagelse fra denne Regel, fordi Japanerne knn havde de slette Vejrforhold, Tidevandet og Kystens uheldige Beskaffenhed at kæmpe imod. Men de havde dog forberedt sig paa at mode en kraftig Modstand dels fra den russiske Flaade og dels fra Kystforsvarstroppernes Side.
Deres Flaade ydede saaledes under hele Krigen en virksom Støtte saavel middelbart ved Port Arthur og Wladiwostok som umiddelbart ved Eskortering og Hjælp under Landsætningen.
For at kunne gøre denne Støtte saa meget mere effektiv, dannede de Flaadelandgangskorpset, der, som vi har set, ikke alene hjalp med ved selve Landstigningen, men som ogsaa under de første Operationer ydede Hæren en værdifuld Støtte.
Det japanske Flaadelandgangskorps har da ogsaa fundet Efterligning i Europa, idet Frankrig har indført særlige Land- gangskompagnier. Ethvert Linieskib eller Krydser paa mindst 8000 t er saaledes i Stand til at udskibe et Landgangskompagni paa 3 Delinger Infanteri og en Maskingeværdeling. Desuden vil 2 Delinger, naar de skal virke i Fællesskab, blive udstyrede med en Deling 65 mm Kanoner.
Af aller største Betydning for Angriberen vil det under normale Forhold sikkert ogsaa være straks at kunne landsætte en Forsvareren overlegen Styrke.
Gør han ikke det, risikerer han, dersom hans Modstander er i Besiddelse af den fornødne Energi, at den først landsatte svage Styrke kastes tilbage.
Dette fremgaar som lejlighedsvis nævnt heller ikke klart af Erfaringerne fra Krigen i Østasien. Japanerne begik i Virkeligheden en meget stor Fejl ved at udskibe saa srnaa Kommandoer som deres Arméer hver for sig og paa saa spredte Steder, som de gjorde det. At denne Fremgangsmaade ikke straffede sig, skyldes udelukkende Russernes ubestemte Optræden.
Man tør derfor nok regne paa, aten Landgang under europæiske Forhold vil blive foretaget med saa stor en Kraftudfoldelse paa eet Sted, at Angriberen her bliver sin Modstander overlegen i Tal.
Afsluttende Bemærkninger.
Skal man i Korthed paapege det vigtigste i de Begivenheder, der her er skildrede, kan man maaske udtrykke det i denne Sætning:
Saavel Landgangsforetagenders Udførelse som deres Bekæmpelse kræver et gennemført Samvirke mellem Hær og Flaade.
Det vil som Folge deraf for ethvert Land med en udstrakt Kyst være nødvendigt allerede i Fredens Dage at have de to Værn forenede underen fælles Kommando, da i modsat Fald Organisationen af en saadan ved Krigsudbrud vil volde unødig Friktion.
Betingelsen, for at der kan skabes det tilstrækkelige Grundlag for et saavel strategisk som taktisk Samvirke, vil være, a t der hos de ledende inden for hvert Værn hersker Forstaaelse af det andet Værns Betydning og Opgaver under «Krig. Men dette kan kun opnaas igennem et indgaaende fælles Arbejde under Fredsforhold. Man maa derfor allerede i Fredstid samle de fornødne Erfaringer angaaende Samvirket for at kunne lægge Planer for den fælles Ledelse i Krigstid.
De Midler der findes hertil er mangfoldige. Der bor saaledes i udstrakt Grad afholdes fælles Øvelse mellem Hær og Flaade.
Ligeledes maa der igennem Generalstabs- og Flaadestabs rejser gives Officerer af de to Værn Lejlighed til i Fællesskab at studere Sporgsmaal af Vigtighed for Samvirket.
Endvidere kan nævnes Afholdelsen af strategiske Krigsspil under den fælles Overkommandos Ledelse, og i hvilke de ledende med deres Stabe fra de to Værn deltager.
Det vil ogsaa have Betydning, at der hyppigt fra det ene Værn kommanderes Befalings mænd for kortere Tid til det andet, ligesom der ogsaa gennem den teoretiske Undervisning kan skaffes Officererne af de to Værn Kendskab til det andet Værns Kampmaader og Kampmidler.
Efterhaanden vil der derved sikkert kunne skabes en inderlig Forstaaelse og et godt Samarbejde imellem de to Værn.
