De tyske Lynangreb i 1940 i Frankrig, Holland og Belgien kunde ved en overfladisk B etragtning let give det Indtryk, at A rtilleriet havde udspillet sin Rolle, og a t denne v ar overtaget af Panserenheder og Flyvere. Om nogen Artilleriforberedelse i den Forstand, vi kender fra den forrige Verdenskrigs Stillingskrige, har der vel næppe været Tale i de første Faser af den nuværende Krig, idet M aalet — Gennembrydning af Modstanderens F ront — i Hovedsagen lykkedes ved en hensynsløs Masseindsats af de ovennævnte nye Kampmidler i Forbindelse med overraskende førte Angreb under Anvendelse af nye hidtil ukendte Kampmetoder. E t nøjere Studium af de enkelte Kam phandlinger vil dog vise, at R esultater i mange Tilfælde kun har kunnet naas efter en kortere eller længere lokal Artilleriforberedelse, og da Krigen i sine senere Faser periodevis antog K arakteren af Stillingskrig, er en grundig A rtilleriforberedelse, gennem ført efter den forrige Verdenskrigs Principper, atter kommet til Æ re og Værdighed, jfr. bl. a. en Udtalelse i Pressens Radioavis den 1/8 1944 om, a t Montgommery oftest angriber efter en lang, op til 24 Timers, Artilleriforberedelse. Det kan vel derfor næppe være uden Interesse at undersøge, hvorledes en saadan Artilleriforberedelse hensigtsmæssigt vil kunne planlægges, hvilket er gjort nedenfor paa Grundlag af franske og svenske Kilder.
Saafremt samtlige artilleristiske Opgaver kan opgøres før Angrebet, kan den hertil fornødne Ammunitionsmængde og derefter Varigheden af Artilleriforberedelsen, hhv. det fornødne Skytsbehov, beregnes enten paa Grundlag af de i forrige Verdenskrig gjorte Erfaring er angaaende Ammunitionsforbruget eller efter en svensk Metode, som senere skal omtales, og som bygger paa Sandsynlighedsregningens Grundlag.
Man har nemlig M = P. H. L,
hvor „M" er Ammunitionsmængden, der skal udskydes, „P" er det til Raadighed værende Antal Piecer, „H " Skudhastigheden pr. Time eller pr. Minut og „L" Artilleriforberedelsens Længde i Tim er eller M inutter, alt efter som „H" er angivet i Timer eller Minutter.
der svarer til de i Sverige for nogenlunde tilsvarende Skytstyper paaregnede:
75 mm F. K. 150
10 1/2 cm K. 90
15 cm F. H. 60
Nu lader Opgaverne sig i Almindelighed ikke forud nøje præcisere, bl. a. m aa der jo regnes med senere opdukkende eller ikke forud erkendte Maal. Der vil derfor ved de ofte længe forud (indtil M aaneder) før Angrebet stedfindende Beregninger blive regnet med en efter den fjendtlige Stillings Udbygning og T errainet erfaringsm æssig Tildeling. I F rankrig regnedes der saaledes ved forrige Verdenskrigs Slutning med nedenstaaende Tildeling af Skyts og Ammunition. Der skelnedes mellem stærk, normal og svag Tildeling. Med Henhold til Forelæsninger ved den franske Krigshøjskole ansaas s t æ r k T i l d e l i n g for nødvendig mod en forstæ rket og rigeligt bevæbnet Fjende i en fuldstændig organiseret Forsvarsstilling, hvor Overraskelse ikke kunde forventes, n o r m a l T i l d e l i n g mod en mere eller mindre overrasket Fjende, middelstærkt bevæbnet sam t i ufuldstændigt indrettet Stilling, og s v a g T i l d e l i n g ved en endnu gunstigere Angrebssituation. Indenfor de forskellige Skytstyper kunde Tildelingen ligeledes veksle mellem stærk, normal og svag, alt efter Terrainforhold, Manøvrehensigt og Oplysninger om Fjenden. Ogsaa fo r Divisionernes Vedkommende skelnedes mellem stærk, norjnal og svag Tildeling saaledes: S t æ r k T i l d e l i n g (undtagelsesvis): Indtil IV 2 Division ialt pr. km Front. Frontbredden for Divisionerne i 1. Linie i Begyndelsen af Angrebet varierende fra 1200 m (Hovedangreb) til 2200 m (sekundært A ngreb). N o r m a l T i l d e l i n g : 1 Division ialt pr. km Front. A ngrebsfront 2000 å 2500 m pr. Division i 1. Linie. S v a g T i l d e l i n g : 1 Division ialt pr. 2 km Frontbredde. A ngrebsfront gennemsnitlig 3 km pr. Division i 1. Linie. Nogle Eksempler vil bedst kunne belyse Forholdene. Hvis der saaledes tilstræbes en Overraskelse af Fjenden, og en saadan Overraskelse h ar U dsigt til at lykkes, kan man nøjes med normal eller endog svag Tildeling af Divisioner for at lette en h u rtig Igangsættelse og begunstige Hemmeligholdelsen samtidig med
— en svag Tildeling af A rtilleri til Ødelæggelse, svarende til en kort og koncentreret Artilleriforberedelse mod velvalgte Punkter,
— en stærk Tildeling af let Feltartilleri og A rtilleri til K ontrebatteriskydning for at sikre Angrebet en mægtig A rtilleristøtte og en fuldstændig Neutralisering a f det fjendtlige A rtilleri og efter Behov en Reserve a f lette B atterier, der er rede til Frem dragning.
N aar Angrebet støttes af talrige Kampvogne, maa det tunge, la n g trækkende A rtilleri, som skal beskytte dem, være stæ rkt, det tunge kortrækkende A rtilleri, som er bestemt til Ødelæggelsesopgaver, kan derimod gøres svagt. N aar Terrainprofilet er kuperet, maa der forlanges et stæ rkt Krumbaneartilleri. E r Terrainet paa en betydelig Bredde af Fronten fladt og aabent i flere km Dybde, er det vanskeligt paa et tidligt Tidspunkt af A ngrebet at bringe Hovedmassen af de lette B atterier frem ad; man maa i saa Fald forøge A ntallet af mellemtunge B atterier med større Rækkevidde og tildele Divisionsartilleriet dem. I Overensstemmelse med disse Synspunkter v ar Grundlaget for A rtilleritildelingen i de sidste A ar af Krigen 1914— 1918 følgende:
Let Feltartilleri:
S t æ r k T i l d e l i n g : 1 Kanon pr. 14 m F ront med 2400 Skud pr. Kanon.
N o r m a l T i l d e l i n g : 1 Kanon pr. 18 m F ront med 1800 Skud pr. Kanon.
S v a g T i l d e l i n g : 1 Kanon pr. 25 m F ront med 1200 Skud pr. Kanon. Disse Tildelinger svarer til henholdsvis 18, 14 og 10 B atterier pr. løbende km Angrebsfront.
Tungt Artilleri til Ødelæggelsesopgaver:
Dette omfattede 155 mm k. Kanoner og 220 og 280 mm M orterer. Den opgivne Ammunitionsforsyning svarer kun til den 155 mm k. Kanon.
S t æ r k T i l d e l i n g : 1 Piece pr. 25 m F ront med 900 Skud pr. Kanon.
N o r m a l T i l d e l i n g : 1 Piece pr. 35 m F ront med 750 Skud pr. Kanon.
S v a g T i l d e l i n g : 1 Piece pr. 50 m F ront med 750 Skud pr. Kanon. Disse Tildelinger svarer til henholdsvis 10, 7 og 5 B atterier pr. løbende km Angrebsfront.
Tungt Artilleri til Kontrebatteriskydninger (105 mm og 155 mm tunge langtrækkende Kanoner):
Det tunge langtrækkende A rtilleri er først og frem m est bestemt til Kontrebatteriskydninger, men bruges tillige til Beskydning af Balloner, Hindreskydninger og Foruroligeskydninger paa store Afstande. Ved Beregning af dette A rtilleri regnedes med en Forlængelse af Fronten ud over de to Fløje, for a t de fjendtlige B atterier, som var anbragt uden for det egentlige Frontafsnit, men kunde virke mod Angrebet, ogsaa kunde tages under Behandling. Der regnedes med følgende Tildeling:
Disse Tildelinger svarer til henholdsvis 8, 6 og 5 B atterier pr. løbende km a f den forlængede Angrebsfront. Ved Beregninger over Mindstebehovet af tungt A rtilleri til Kontrebatteriskydninger regnedes med 1 H alvbatteri pr. fjendtligt Batteri. Der regnedes iøvrigt med, a t det tunge kortrækkende A rtilleri (155 mm) kunde deltage i K ontrebatteriskydninger.
S k y t t e g r a v s m o r t e r e r (58 mm, 15 cm og 240 mm) : Ved Beregning af Behovet medregnedes ikke de Dele af Fronten, der laa uden for M orterernes Rækkevidde, eller hvorimod der skulde anvendes Kampvogne. Paa Resten af Fronten, et passende Stykke forlænget ud over Fløjene, regnedes med følgende Tildeling: S t æ r k : 1 Piece pr. 25 m eller 3,5 B atterier pr. km. N o r m a l : 1 Piece pr. 35 m eller 2,5 B atterier pr. km. S v a g : 1 Piece pr. 50 m eller 2 B atterier pr. km. (B atterierne à 12 Piecer). Dette svarer til henholdsvis 42, 30 og 24 M orterer pr. løbende km Angrebsfront.
T i l d e l i n g a f d e t t u n g e s t e A r t i l l e r i (A rtillerie lourde à grande puissance) : Mængden og Ai-ten af dette A rtilleri afhang a f Opgaverne med Hensyntagen til de specielle Forhold paa den paagældende F ront (normal- eller smalsporede Jernbaner, Sikringsmuligheder o. s. v.). Man skelnede mellem følgende Tildelinger: S t æ r k : 1 Piece pr. 150 m eller 6 à 7 pr. km. N o r m a l : 1 Piece pr. 250 m eller 4 pr. km. Nedenfor skal gives nogle Eksempler paa A rtilleritildelinger under Verdenskrigen 1914—1918.
E k s e m p e l l . Den 18. Juli 1918 udførte X franske Armé et Modangreb mod den vestlige Flanke a f Lommen ved Château— T hierry; den havde over for sig en ikke særlig agtpaagivende Modstander, hvis Stillinger kun var middelmaadigt udbyggede og lidet modstandsdygtige. Der regnedes med Overraskelse. Arméen raadede over et stort A ntal Kampvogne. Der skulde ikke udføres nogen Artilleriforberedelse. Mulighederne fo r Forstæ rkning med A tilleri var begrænsede, da det v ar nødvendigt a t afstive Arméerne i Champagne, som den 15. Juli v ar blevet heftigt angrebet a f Tyskerne. X Armé fik under disse Forhold tildelt: L e t A r t i l l e r i : Lidt mere end 12 B atterier pr. km, d. v. s. midt imellem normal og svag Tildeling. T u n g t A r t i l l e r i : 8 B atterier (langt- eller kortrækkende) pr. km, hvilket er mindre end svag Tildeling.
E k s e m p e l 2 . Den 28. September 1918 m aatte IV franske Armé paa Champagnefronten angribe en Modstander, der var rystet, men paa sin Post. Muligheden for Overraskelse v ar meget ringe. Fjendens Forstæ rkningsarbejder var meget fuldkomne, en alvorlig Artilleriforberedelse var nødvendig. Samtidig var imidlertid forlangt Forstæ rkninger paa talrige andre Frontafsnit, saa A rtilleriet var allerede stæ rkt optaget. Arméen modtog: L e t A r t i l l e r i : 16 B atterier pr. km, d. v. s. mellem stærk og normal Tildeling. T u n g t A r t i l l e r i : 15 B atterier (langt- eller kortrækkende), hvilket svarer til lidt mere end normal Tildeling. Arméen fordelte dette A rtilleri saaledes, at 9. Armékorps fik en noget større end stærk Tildeling a f let A rtilleri (19 B atterier pr. km) og en stærk Tildeling af tungt A rtilleri (18 B atterier pr. km). E k s e m p e l 3 . Den 27. Maj 1918 angreb Tyskerne de allieredes stærke Stilling ved Chemin des Dames. Overraskelse v ar tilstræbt, men lykkedes kun delvis. Det angribende tyske A rtilleris Styrke beløb sig til 30 å 32 B atterier pr. km, hvoraf om trent Halvdelen lette (77 mm Kanoner og 105 mm H aubitser) og Resten mellemtungt og tungt Skyts, d. v. s. midt imellem den franske stærke og normale Tildeling.
Nedenfor skal gives en Oversigt over den ønskelige A rtilleritildeling for et Armékorps efter de ovennævnte franske Synspunkter (normal og svag), idet der er regnet med en A ngrebsfront paa 4 km som Norm for et enkadreret Armékorps med 2 Divisioner i 1. Linie. Til Sammenligning er anført den virkelige franske Tildeling i 1937.
Den organisatoriske Tildeling i Fredstid er altsaa kun henholdsvis 2/5 og ca. 1/2 af den normale og svage Tildeling, der regnes med under Krig.
Naar Artilleristyrken (P) er bestemt, og Ammunitionsforbruget (M) er opgjort, hvilket t. Eks. kan gøres paa Grundlag af de i Skydeinstruktion for Feltartilleriet indeholdte Opgørelser over Ammunitionsforbruget mod forskellige Maal, opstillet paa Grundlag af E rfarin g er fra Verdenskrigen 1914—1918, kan Artilleriforberedelsens Varighed (L) findes a f det førnævnte U dtryk som
Slet saa simpel, som det ser ud, er Udregningen dog ikke, idet den m aa opgøres særskilt for de forskellige Piecetyper under Hensyn til det vekslende Piecetal, Typernes varierende Skudhastighed og Antal og Omfang a f de Opgaver, der stilles de enkelte Piecetyper. I Sverige bruges ved saadanne Opgørelser en Metode, som i Modsætning til foranstaaende ad E rfaringens Vej bestemte Ammunitionsforbrug bygger paa Sandsynlighedsregningens Grundlag og giver en Antydning af den Virkning, der kan ventes opnaaet. F ørst udregnes, i hvor mange Batterim om enter der skal skydes, idet der ved et Batterim om ent forstaas den Tid, et B atteri skal anvende for med normal Skudhastighed at tilføje levende ubeskyttede Maal af Størrelse 0,4 m2 50 % Tab inden for et Omraade af 1 ha. Batterim omentets Længde bestemmes som Forholdet mellem den een Gang for alle beregnede Ammunitionsindsats (L ag/ha) for Opnaaelse af 50 % Virkning og den normale Skudhastighed, hvorved faas for
Regnes der med anden Tabsprocent, eller e r Maalene helt eller delvis under Dækninger, fordres en anden Ammunitionsindsats, som kan udtrykkes i Batterim om enter som angivet i nedenstaaende Tabel:
N aar Momenterne saaledes ansættes til 7 M inutter med normal Skudhastighed, betyder dette ingenlunde, a t Ilden afgives med normal Hastighed, men a t Tiden for Ildafgivelsen + Ildpause tilsammen udgør . 7 M inutter (f. Eks. 2 M inutters Skydning + 5 M inutters Ildpause), og a t der i et saadant Moment afgives følgende Antal Lag pr. B atteri:
7 cm Piecer 20 Lag,
10,5 og 10 cm Piecer 12 Lag og
15 cm Piecer 6 Lag.
For at undgaa Skem atisering kan Momenternes Længde varieres i Ildplanen.
Naar Antallet af Batterimomenter er gjort op, kan Artilleriforberedelsens Varighed findes af Udtrykket
Et Eksempel vil vise Anvendelsen: 5. R. skal efter Artilleriforberedelse storme en fjendtlig Stilling mellem A og D med Tyngden mellem B og C (se nedenstaaende Skitse). Det til Raadighed værende A rtilleri om fatter 2 75 mm A rtilleriafdelinger (I og III/A . 4) og en 15 cm Afdeling (IV /A . 6). Mod de paa Skitsen angivne Omraader Gi—Gi ønskes 50 % Virkning mod udækkede Maal. Inden for Gi tillige mod Tropper under sprængstykkesikre Dækninger. Der raades over ialt 9 B atterier.
Den ovennævnte Form for Ildplan synes mig at give bedre Overblik, end der faas ved Udfyldelsen af de herhjemm e gennem flere A ar anvendte trykte Blanketter. Det turde derfor være et Spørgsmaal, om man ikke burde ændre disse, evt. helt afskaffe Brugen a f trykte Blanketter til dette Form aal, hvorved vilde opnaas en større Frihed i Udtryksform en i det enkelte Tilfælde.
E. Prebensen.