Log ind

Beregneruddannelsen ved Artilleriet

#

Foranlediget af Kaptajn Hilberts Artikel om Meddelelsestjenesten indenfor Artilleriet i September-Nummeret af »Militært Tidsskrift« skal jeg nedenfor fremsætte nogle Bemærkninger angaaende en anden Gren af Uddannelsen indenfor samme Vaaben: Beregnertjenesten. Indførelsen af det engelske Skyts i Hæren medførte specielt for Artilleriet en Omlægning af den skydetekniske Fremgangsmaade. E fter den tidligere Ordning bestod et Feltartilleriregiment af 4 Afdelinger, hver omfattende 3 Batterier og en Afdelingstrop. Batteriet blev betragtet som en skydetaktisk Enhed og optraadte ofte paa egen Haand, afgivet til Fodfolk. De anvendte Skydemetoder, der er velkendte for alle A r ­ tilleriofficerer, er reglementarisk gengivet i »Skydeinstruktion for Feltartilleriet«. Dette fremragende Reglement indeholder saavel den skydetekniske som den skydetaktiske Del af Artilleriets Virksomhed. Indførelsen af den engelske 25 p. Kanon i Artilleriet medførte samtidig en Æ ndring af saavel Organisation som af den skydetekniske Fremgangsmaade. E n engelsk Afdeling (Battery) bestaar af 2 Batterier (Troops), og her betragtes Afdelingen som en Enhed, saaledes at et enkelt Batteri meget sjældent optræder paa egen Haand. Idet 2 Batterier betragtes som en skydeteknisk Enhed, bliver Samarbejdet mellem disse og mellem hvert af dem og Afdelingen mere snævert end tidligere. E fter den engelske Organisation lægges der meget stor Vægt paa dette intime Samarbejde for derigennem at gøre Afdelingen saa hurtigt og saa sikkert virkende som muligt. Dette fordrer en ganske anderledes effektiv Træning af det Mandskab, der er udtaget til Beregnertjenesten end tidligere. E fter i IV2 A a r at have arbejdet i en Artilleriafdeling med Uddannelse af Beregnere efter engelsk Mønster skal jeg nedenfor fremføre nogle Erfaringer, jeg har gjort under min Tjeneste. Normalt begynder Beregnertjenesten først rigtig at komme i Gang efter 1. Klasses Slutning, maaske først i Midten af 2. Klasse. Dette er for sent, eftersom det Pensum, der skal læres, er meget omfattende ; f. Eks. kræver »Uddannelseshefte for Artilleriet Nr. 16« en meget omhyggelig Gennemgang samt megen T id til Oplæring af Beregnerne for at opnaa den nødvendige Sikkerhed. Foruden at Beregnertjenesten skal begynde saa tidligt som muligt, ser jeg det som en meget vigtig Ting, at alle A f ­ delingens Beregnere undervises samtidigt og af samme Lærer. Herved opnaar man, at Uddannelsen bliver fuldstændig ensartet indenfor Afdelingen. Stillingskommandørerne og Skydeofficeren har saa mange Opgaver at tage Vare paa, at disse Officerer maa have fuldt uddannede, veltrænede og sikre Beregnere, som kun skal kontrolleres. De ovennævnte Officerer kan ikke afse T id til selv at udføre noget af alt det manuelle Arbejde, der foregaar ved Beregnerbordet, men paa den anden Side skal de selv være saa perfekte, at de hurtigt kan afgøre, om der er begaaet en Fejl. E fter den engelske Organisation er en stor Del af det Arbejde, som tidligere blev udført paa Observationsstadet, flyttet ned paa Kommandostationen i Skytsstillingen. Bc. har derved faaet mere Bevægelsesfrihed og kan hurtigt skifte Observationsstade, samtidig med at han er i Forbindelse med Batteriet gennem Radio. Det forholdsvis store Apparat, der tidligere fandtes paa Observationsstadet, er nu erstattet af Bc. i en Carrier. Unægtelig et stort Fremskridt. Paa den anden Side er S K ’s Arbejde forøget ganske betydeligt. Alle de, der har arbejdet med det engelske Maalebord, vil sikkert give m ig Ret, naar jeg siger, at dets Anvendelse er simpel, men kræver lang Tids Træning af Mandskabet, for at den ønskede Sikkerhed og Hurtighed kan opnaas. De Soldater, der er egnede for Beregnertjenesten, udtages paa et tidligt Stadium og udtages saaledes, at det til sin T id ikke bliver alle dem, der forlader Afdelingen for at blive Elever paa Befalingsmandsskolen. E fter de Erfaringer, jeg selv har gjort, er et gennemtrænet Hold af sikre Beregnere lige saa uomgængeligt nødvendigt for en Skydnings heldige Gennemførelse, som dygtige Telefonister og Radiofonister. Naar alle Afdelingens Beregnere er uddannet (dette fa lder uden Tv iv l sammen med det Tidspunkt, hvor det Mandskab, der har været Elever paa Centralskolen for Meddelelsestjeneste, vender tilbage til Afdelingen), kan »Afdelingsøvelserne« begynde. Heri deltager: S K ,, S K 2, SO., SAS. og alle Beregnerne samt Telefonisterne fra de to Batterier og A fdelingstroppen. Øvelsernes Leder er den Lærer, der har uddannet Beregnerne. Nu begynder en rationel Træning i »team work«. Alle de Skydninger, der udføres af hele Afdelingen, trænes, og den fornødne Sikkerhed opnaas kun ved Gentagelse og Gentagelse. Ved disse Øvelser udfyldes samtlige Skemaer, Telefonjournaler m. m. Hele Materialet samles sammen efter Øvelsens Slutning, og efter at være blevet rettet, gennemgaas den næste Time af Læreren. Foruden Afdelingsskydningerne som f. Eks. Kædeskydning, Røgskydning, Indplanskydning, Ildkoncentration og »Linko« skal de gamle danske Skydemetoder trænes gennem Øvelser med saavel Beregnere som Meddelelsesfolk. Senere skal de to S KO .’er fra Batterierne deltage i Øvelserne, idet deres Uddannelse skal være af en saadan Art, at de kan erstatte S K .’erne. Desuden skal alle de samme Øvelser tages igennem en Gang til, idet nu Meddelelsestjenesten foregaar pr. Radio. Ved at gaa frem som ovenfor beskrevet, opnaar man et intimt Samarbejde mellem Befalingsmænd — Beregnere — Meddelelsesfolk, et Samarbejde, der er en Betingelse for en Skydnings heldige Gennemførelse. Ved Uddannelsen af Beregnerne maa det anbefales at arbejde mindst 2 Timer samlet, event, med en Pause midt i Lektionen. M in egen E rfa r ing viser, at Arbejdet ved Maalebordet er saa afvekslende og fanger Interessen i saa høj Grad, at Træthedsmomentet først indtræder langt senere, end T i lfældet er med de øvrige teoretiske Fag. Læreren. Hvem skal forestaa denne vigtige Uddannelse? Gennem Kaptajnløjtnant Veggers interessante Artik ler i »Militært Tidsskrift« om engelske M ilitærforhold kan vi faa et Fingerpeg. E n dygtig Prem ierløjtnant eller en anden egnet Officer af lavere Grad kan forestaa Undervisningen, saaledes at han har denne og kun denne Opgave. Man opnaar herved, at Læreren har den fornødne T id til en ordentlig Forberedelse og Tilrettelæggelse af Stoffet, Formulering af Opgaver og Øvelser. Denne Gren af Uddannelsen ved Artilleriet er saa vital, saa den ikke kan passes a f f. Eks. en Officer, der samtidig er Næstkommanderende i et Batteri. T il Slut skal jeg kort resumere:

1. Beregnerne udtages paa et forholdsvis tidligt Tidspunkt af Uddannelsen.

2. Alle Afdelingens Beregnere uddannes samlet.

3. Samlet Beregningsøvelse med SO. (SAS.), S K ’er og Meddelelsesfolk (først med Telefonister senere med Radiofonister).

4. Læreren bør være en Officer, der som eneste Opgave har at lede denne Undervisning og Uddannelse.

Jan Pilegaard Hansen.