Log ind

Bemærkninger til Ritmester O. W. H. Michelsens Udarbejdelse: Et Fjernopklaringseksempel

#

I Militært Tidsskrift Nr. 10—12/1932 og 1/1933 har Ritmester O. W. H. Michelsen fremsat et Eksempel paa et Fjernopklaringskommandos Optræden, der i Tidsskriftets Januarhefte følges af 1. Del af en tilsvarende Behandling af Næropklaringsrytteriet.

Opgaverne tilstræber at give en Fremstilling af moderne Rytteris Optræden og Teknik i Opklaringstjenesten, et Emne, der er aktuelt i en Tid, hvor vort Rytteri arbejder paa at fastlægge Principperne for Anvendelsen af de nyopstillede Enheder og for Samarbejdet mellem Hestrytteri, Cyklister og Panservogne.

I „Et Fjernopklaringseksempel“ giver Ritmesteren en udmærket og meget omhyggelig Fremstilling af egne Enheders Organisation i alle Detailler og beskæftiger sig med en anerkendelsesværdig Omhu med alle Enkeltheder angaaende Ordreudgivelse, Jernbanetransport, Sikringsforanstaltninger, Patrouilleopgørelse m. v., og alt dette fungerer da ogsaa paa bedste Maade under de stillede Forudsætninger.

Det synes imidlertid, som om disse Overvejelser angaaende egne Styrker har optaget Interessen i saa høj Grad, at Behandlingen af Forudsætningerne angaaende Fjendens Organisation og Optræden er traadt i anden Linie, hvilket fører til, at Billedet i sin Helhed bliver mindre naturligt og kommer til at mangle Realitet. Herved gives Anledning til mindre rigtige Ræsonnementer og til en Overvurdering af vore Hjælpemidlers Ydeevne i den Form, hvori de opstilles i Opgaven.

Efter de Oplysninger, der ved Artiklens Fremkomst forelaa om moderne Troppers Organisation, Udrustning og Optræden i Udlandets Hære, maa man have Lov til at gaa ud fra, at en eventuel Modstander vil være fuldt moderne udstyret, ogsaa hvad angaar Flyvere, Panservogne og Motortropper, og at hans Optræden vil være ganske anderledes præget heraf, end angivet i den omhandlede Udarbejdelse.

I „Et Fjernopklaringseksempel“ angiver Grundlaget ganske vist, at Modstanderen bestaar af „Irregulære Tropper“, men naar Opgaven gaar ud paa at fremstille moderne Rytteris Optræden, synes det nok saa formaalstjenligt at undersøge dette interessante Spørgsmaal i en Situation overfor en moderne udrustet Modstander.

Forholdene for hele Opklaringsvirksomheden vil da utvivlsomt stille sig væsentlig anderledes.

I det følgende vil jeg søge at skitsere disse Forhold efter min Opfattelse af de Vilkaar, dansk Rytteri vil faa at arbejde under.

Efter moderne Opfattelse kan marcherende Kolonner kun rykke frem gennem en bevogtet Marchzone, der er renset for fjendtlige Tropper, og ikke uden at de er fuldtud dækkede af andre Styrker i Front og Flanker.

Selvom Modparten er svag, vil Tilstedeværelsen af blot et ringe Antal Panservogne kræve en saadan Fremgangsmaade, naar man ikke vil udsætte sig for alvorlige Overraskelser, der kan faa en betydelig reel og moralsk Virkning ved Begyndelsen af Fjendtlighederne.

Denne Bevogtning tilfalder i Hovedsagen lette Tropper d. v. s. Rytteriet i ny Forstand: Panservogne, Motorcykler og Motorskytter samt Hestrytteri, der vil være uundværligt, saa længe man har Tropper, der bevæger sig pr. Fodmarch.

Hvis Fjenden benytter Motorkolonner, da maa man forudsætte, at han ogsaa raader over moderne Midler til Dækning af disse, og til Gennemførelse af en Opklarings- og Sikringstjeneste, der nødvendigvis maa gaa forud for saadanne Transporter, Midler, der er hurtigere end Lastmotorvogne, d. v. s. Panservogne og Motorcykelstyrker.

At en 3 km lang Motorkolonne ruller over Grænsen uden Sikring for allerede Kl. 10 at udlade i Haderslev maa derfor anses for mindre sandsynligt.

Snarere vil Billedet af en saadan Fremrykning udvise, og de første Meldinger angive:

At Panservogne — Del a — ( Hastighed ca. 50 km/Tm., Aktionsradius 400 km) har omgaaet Grænsespærringerne og er kørt mod N. ad Haderslevchausseen og Oksevejen, antagelig med Opklarings- og Foruroligelsesformaal. En Del af disse vil have til Opgave at ødelægge Jernbanelinierne og Telefon- og Telegraf midler længst muligt mod N., saaledes at en Fremføring af Styrker paa Jernbane ikke vil kunne paaregnes udenfor sikret Omraade. Det vil derfor være nødvendigt, at de Opklaringsstyrker, der skal have Føling med Fjenden, naar han begynder Fremrykningen, er sendt frem paa et tidligt Tidspunkt, og at der er truffet Foranstaltninger til, at de kan samarbejde med Sikringsstyrkerne længst muligt og med egne Flyvere under hele deres Færd.

At en anden Del (b), ledsaget af Motorcykelstyrker har overfaldet og fortrængt vore Sikringsstyrker, og er naaet frem til 1. Spring, der næppe vil være Søgaard—Bredevad (10 km), men snarere en Linie over Aabenraa—Rødekro (25 km).

At en tredie Del (c) kæmper med vore vigende Sikringstropper og gennemstrejfer Egnen N. f. Grænsen.

Naar al Modstand er slaaet ned, vil denne Del (c) etablere en effektiv Flankesikring mod Sundeved og mod Vest.

Den Kl. 6 paa Chausseen fra S. mod Krusaa holdende 2,5—3,00 km Motorkolonne — Lastvogne med højt Lærredsruf — vil ikke tillade sig en saadan uforsigtig Anbringelse. Den vil maaske holde rede, men skjult i Flensborg By. Vore Flyvere vil være i Luften, med mindre der har været overlegne fjendtlige Luftstyrker paa Vingerne. .Dette er sandsynligt, men der anføres ingen Oplysninger om fjendtlig Flyvevirksomhed den første Dag.

Først naar Omraadet indenfor det første Spring er afpatrouille- ret i hele sin Bredde og renset, naar det følgende Spring er forberedt ved Patrouillering af Panservogne og Motorcykler, naar Luftsikringen er i Orden, og naar Vejene er tilbørligt udbedrede, kan Motorkolonnen (kolonnernej kore frem til det forste Stop (Aaaben- raa—Rødekro), hvor den standser, medens Motorcyklisterne (af Del b) gaar frem til 2. Spring, antagelig Haderslevlinien (25 km), hvor de gaar i Stilling og afventer Motorkolonnen, medens 3. Spring (afhængig af Hensigten med Invasionen) forberedes af Panservognene (af Del b).

Foran Marchzonens Front ligger saaledes et Net af Panservogne og Motorcyklister, der spærrer Vejene og holder Stoppene besat i den længste Tid, medens Tiden til deres Stillingsskifte er minimal.

Flankesikringen (Del c) folger med og efterlader overalt af Motorcyklister (event. Motorskytter p. Special- eller Lastvogne) bevogtede Vejspærringer, der senere skiftes springvis.

I det sikrede og rensede Rum, der er dannet paa denne Maade, vil de nævnte Kolonner rykke frem med Rytterne som Næropklaringsrytteri, der afsøger Terrainet (hidtil er kun Vejene gennemsøgt). Fodfolket kan nu marchere til sit Maal med fuld Udnyttelse af sin Marchevne, idet Standsninger foraarsagede fra vor Side, nu er lidet sandsynlige, med mindre man raader over stærke Flyver- eller Panservognskræfter, der kan slaa igennem de opstillede Værn.

Sker dette, vil Kolonnerne, der averteres af Motorordonnanser paa hurtige Solomaskiner, værge sig med deres Flyver- og Panser- modvaaben, der dels medføres i selve Kolonnen, dels af Side- og Bagsikringsstyrker, eventuelt paa let Lastmotorvogn eller Motorcykle. De nævnte Sikringsdele vil tillige medfore flyttelige Vejspærringer, der kan give Angriberen et kortvarigt Stop, medens Kolonnerne averteres.

Under saadanne Forudsætninger kan vort Fjernopklaringskommando 1 ikke gøre sig Haab om at faa Lov til at blive liggende i Hjerndrup midt i Fjendens Marchzone, for i en Afstand af 4—5 km fra Haderslevchausseen og Vamdrupvejen at observere forbimarche- rende Kolonner. Det vil blive kastet væk, eller omringet (se Skitsen i M. T. Nr. 11/1932, Side 438).

Skal det i en saadan Situation bevare sin Handlefrihed, maa det snarest, naar Fjendens Marchakser er konstaterede, soge ud i vestlig Retning, hvor det maa etablere sig i et Skjulested med gode Vejforbindelser, for herfra ved Sondestod med sine Panservogne mod Chausseerne at holde sig underrettet om, hvad der foregaar paa disse. Panservognene holdes i Gang, saa længe det er lyst. De stikker Følere frem overalt, unddrager sig Fjenden for at dukke op et nyt Sted. Paa dem bor Hovedvægten lægges.

Kommandoets Sammensætning er ikke heldig for Formaalet og ikke moderne.

Udsendt paa lange Afstande, bør et Fjernopklaringskommando være helt motoriseret og bestaa af Panservogne og Motorcykler (upansrede).

Saadanne Kommandoer vil kunne paaregnes opstillede efter Hærordningen af 1932.

Kan Kommandoet være fremme ved Fjendtlighedernes Begyndelse, da vil en Kombination af Heste og Panservogne være brugelig om ikke ideel, og den kan være nødvendig, naar Panservognenes Antal er ringe. En Halveskadron med 4 Rekylgeværer vil formentlig være passende.

Men Kommandoet maa have en Basis og Støtte i Form af en større Rytterenhed (1 Regiment paa 2—3 moderne udstyrede Underafdelinger), hvis det skal naa Resultater.

Cyklister er mindre anvendelige i Fjernopklaringstjenesten. De er for langsomme paa Veje og kan ikke færdes i Terrainet. De bliver let en Klods om Kommandoets Ben. Kommandoets x/2 Cyklisteskadron bør erstattes af 2 Delinger Motorcyklister hver med mindst 4 Rekylgeværer.

Panservognsdelingen maa være paa 3 Fjernopklaringsvogne og 1 pansret Radiovogn samt 2 Motorordonnanser. Til Delingen knyttes den ene Deling Motorcyklister.

Lastmotorvogne er vanskelige at sikre og bør kun medtages i ringe Mængde. En Motorvognskolonne paa 11 Vogne vil hæmme Kommandoets Bevægelsesfrihed i for høj Grad.

Kommandoet maa kunne klare sig med 3 Lastmotorvogne, hvor- paa føres 2 smaa Kanoner (det er Pansermodvaaben, der savnes), 1 S. M. B., Brevduer, Sprængamm., Benzin m. m. Det vil være nødvendigt, at Kommandoføreren har en Personmotorvogn til sin Raa- dighed.

Kommandoet udnytter ikke sine Panservogne i tilstrækkelig Grad og paa rigtig Maade. De nævnes ikke under Opholdet i Kolding, hvor de vil være af væsentlig Betydning for Kommandoets Sikkerhed under Udladningen og 1 Y> Times Ophold her — hvor Sikringen overlades til 3 Rekylgeværgrupper — og Spærringer ikke foretages — eller under den farlige March ad Chausseen til Vonsild. De sendes ikke frem mod Syd, eller til Kommandoets 1. Spring og savnes i Oversigten over Kommandoets Marchorden, der ikke yder nogen Sikring mod Panservognsoverfald.

De anvendes ikke, for der Kl. 3,30 den følgende Dag udsendes en Panservognspatrouille paa 2 Vogne i en snæver Bue (5 km Radius) udenom Kommandoets Opholdssted for Natten (Hjerndrup). Det ses ikke, hvorfor den 3. Vogn ikke følger med, og uden den kan Delingen vanskeligt fungere. Senere benyttes en enkelt Panservogn. Det er et anerkendt Princip, at en Panservognsdeling ikke maa brydes som Enhed, bl. a. fordi den da ikke kan sikre sig og let falder i Baghold.

Der er al Grund til at anvende Panservognene saa meget som muligt, da de er Kommandoets bedste Middel til at faa noget at se. De anvendes her i Hovedsagen til smaa lokale Opgaver, hvilket ogsaa er anført i Opgørelsen over Kommandoets Resultater (Side 497. Under c).

Panservognene bør snarest sendes frem mod Fjenden for at faa Føling. Ikke ad Haderslevchausseen, hvor der er størst Mulighed for, at de kan blive standsede, men ad Parallelvejen V. f. denne: Vonsild —Frørup—Hjerndrup—Moltrup mod Haderslev og videre udenom denne By.

Undervejs bor Panservognene foretage Sondestød mod Haderslevchausseen ad Transversalerne ( Ødis—Forslet, Brænore—Taps, Højrup—Christiansfeld, Hjerndrup—Seggelund—Bjerning K.), saa- ledes at de stadig er klar over, hvad der passerer paa Chausseen og med Mellemrum sender Radiomelding til Divisionens Meldingssamlingssted og Motorordonnans til Kommandoet, indtil dettes S. M. B. kan fungere.

Møder Panservognene alvorlig Modstand, maa de søge tilbage, eventuelt til Kommandoet, for atter at støde frem et andet Sted.

Kommandoets Marchvej bør snarere gaa vestud af Kolding, for hurtigst at komme fri af Chausseen, derpaa over Seest—Hjarup— Ødis—Bramdrup—Højrup til Kommandoets 1. Stop f. Eks. Togerup (3 km V. f. Stepping), hvortil Motorcykelafdelingen sendes frem i Spring.

Ankommet til Togerup — dækket af Nørreaa, hvis Overgange besættes og spærres, vil Kommandoet kunne etablere sig her en kort Tid, indtil det faar et Indtryk af Situationen. Det vil danne Rygstød for Panservognene og det vil udsende enkelte Rytterpatrouiller, der vejledet af Panservognenes Meldinger kan holde Foling med de opgivne Maal og supplere de forste Meldinger ved Brevduemeldinger.

Hjerndrup, hvor Kommandoet i Opgaven opholder sig uantastet den første Aften og Nat, ligger paa den naturlige Marchvej for Side- sikringsdele, udsendt af de Styrker, der marcherer paa Hovedfremrykningslinien — Haderslevvejen. Kommandoføreren indrømmer iøv- rigt selv, at dette Sted er farligt. (Side 433, Linie 5). Bjerndrup, hvortil Kommandoet flytter den følgende Morgen, og hvor det forbliver til Kl. 10)t, ligger paa Chausseen Haderslev—Vamdrup, en naturlig Fremrykningslinie for Fjenden, naar han fortsætter fra Haderslev.

Grad Kommandoets Optræden (Togtransport, Telefonbenyttelse m. v.), hvis det kunde have været vidende herom.

Det er sikkert under Paavirkning af denne Tanke, at Ritmesteren under Udarbejdelsen er blevet fort til at tilrettelægge Betingelserne for Kommandoet under saa gunstige Vilkaar.

Det er utvivlsomt nødvendigt, at vi vænner os til at regne med de betydelige Forandringer, som Panservogns- og Motoriserings- sporgsmaalet har foraarsaget, og at vi afpasser vor Optræden i Opklarings- og Sikringstjenesten saaledes, at vore Midler udnyttes fuldtud.

Efter min Mening rummer det en Fare at fremføre et saa konkret Eksempel under Forudsætninger, der ikke er baserede paa disse Realiteter, idet man let faar det Indtryk, at vi med vore Midler vil kunne opnaa Resultater, der overfor en moderne udstyret Modstander næppe vil være saa letkøbte.