Log ind

Bemærkninger til »De nye Premierløjtnanter« af Kaptajnløjtnant C. Baron Gyldenkrone

#

Det var ganske interessant at læse Kaptajnløjtnantens Artikel i Nr. 1, men desværre lidet logisk. Det vilde være meget farligt, om man paa Forhaand bestemte, at Artilleriet var noget himmelsk, som den stakkels Kornet paa Officersskolen kun kunde opnaa ved at bestaa i bedste Halvdel. Endelig er det jo ikke sikkert, at en Officer fra »bedste Halvdel« har netop saadanne Anlæg og Evner, at han er selvskreven til Artilleriet. Meget ofte viser det sig i det praktiske Liv, (derfor formentlig ogsaa blandt Artillerister), at Manden med den store Eksamen ikke klarer sig nær saa godt som Manden med den mindre Eksamen. En Mand faar daarlig Karakter i Fransk og Engelsk. Han gaar ned i Holdets »daarlige Ende« og kan nu ikke forvente at blive Artillerist — efter Hr. Kaptajnløjtnantens Konklusion —. Saa kunde man lige saa godt drive det dertil, at sidste Halvdel slet ikke blev udnævnt. Vi vender os til Hr. Kaptajnløjtnantens Skema og ser paa Aargang 1935. Af 27 Elever kom Nr. 1 —-8 — 13 — 14 — 18 og 23 til Artilleriet. Altsaa skulde Nr. 14 — 18 og 23 ikke have været der, medens derimod Nr. 13 lige klarer Frisag. (Han har maaske mindre i Krigskunst og Artilleri end Nr. 14, som til Gengæld er ringere i Sprog). Hvilken Uretfærdighed! Navnlig naar der samme Efteraar kun blev udnævnt 25 af ovennævnte 27! At man af en vordende Ingeniørofficer forlanger, at han skal have Begreb om Matematik, og at en Rytterofficer skal klare en Synsprøve, det er altsammen logisk, men derfra og til at selvforherlige et Hjælpevaaben er et stort Spring. Hr. Kaptajnløjtnanten maa endelig ikke fortvivle og tro, at Artilleriet er kommet i Miskredit. Vi stakkels Fodmænd fra den »tunge Ende« kender en Del til Artilleriet og dets Fordele. At kore eller at ride er nu behageligere end at gaa. Tænk blot paa Kantonnementerne, hvor Fodfolket ofte har store Marcher efter endt Øvelse for at naa til Kvartererne og efter faa Timer i Halmen atter lange Marcher, inden den egentlige Øvelse begynder. Men hvorfor gaar en Del vordende Officerer til Artilleriet, naar de oprindelig har været Fodmænd? Haanden paa Hjertet! Kan det ikke tænkes, at Kornetten har haft Kvaler med sin »lille Troppeføring« og saa griber Chancen til det »finere« Hjælpevaaben? At de fleste store Hærførere er kommet fra Fodfolket har sin naturlige Forklaring i følgende:

1. Fodfolket har altid været Hovedvaabnet og som Følge heraf haft det største Antal Officerer.

2. At Begrebet Troppeføring altid har været praktiseret specielt i Fodfolket, hvor man ikke har kunnet klare de opstaaede Vanskeligheder ved en simpel Sandsynlighedsberegning eller et Par Opslag i en Tabel.

Endelig beder jeg Hr. Kaptajnløjtnanten huske, at selv om Fodfolket er Hovedvaabnet, saa er det ikke »Brokkassen«, hvor alt gaar hen, som andre ikke kan bruge. En for alle og alle for en. Goderne maa fordeles. Men lad os bevare System i Sagerne. Tænk blot paa Bestemmelserne i 10’ Hefte for at kunne indtræde som Elev i Generalstabskursus! — Ogsaa for en Artillerist! Nej, lad os takke Bestemmelserne i 10’ Hefte og samtidig foreslaa som Konklusion paa Hr. Kaptajnløjtnantens Artikel at sætte: »bibringe Officerseleverne større Kendskab til Specialvaabnene ved at lade dem overvære forskellige Forelæsninger« — og slette Resten. Derimod kunde man her passende tilføje, at det var forstaaeligt, om der af en vordende Artillerist blev krævet et vist Antal Points i Matematik og i Faget Artilleri.

Chr. E. Nielsen.