Log ind

Befalingsmandsordningen

#

Med den allerstørste interesse har jeg læst de forskellige indlæg i Militært Tidsskrift angående befalingsmandsproblemet, og ikke mindst oberst Aage Jansens indlæg for pansertroppernes vedkommende giver mig anledning til at komme med et par be­mærkninger om korporalsproblemet i artilleriet.

Som geledsoldat med nogen kendskab til befalingsmandssko­ lerne må jeg give obersten ret i, at vi i dag med den 18 måne­ders tjenestetid ingen brug har for korporaler. Det lyder må­ ske noget hårdt, men det er ikke desto mindre rigtigt.

I artilleriet tilgår de værnepligtige befalingsmænd (sergenter og korporaler) enten 2 måneder før rekrutternes møde eller 4 må­ neder efter. I første tilfælde samles de som regel på en efterskole ved regimentet, hvilket kræver afgivelse af ældre, rutinerede be­ falingsmænd som instruktører. Korporalerne kan herefter kun an­ vendes i de første 6 måneder af den 18 måneders uddannelse.

I sidste tilfælde, hvor de tilgår 4 måneder efter rekrutternes møde, vil korporalerne have meget svært ved at hævde sig.

Erfaringen viser, at gennemsnitskorporalen af i dag ikke kan føre kommando, i alle tilfælde ikke over gamle soldater, og han afholder sig som regel også klogeligt derfra, såfremt han vil und­ gå ubehageligheder.

I alle tilfælde har afdelingen ingen korporaler i de sidste 6 måneder af uddannelsen.

Efter min mening bør man i løbet af 4 til 6 måneder efter rekrutternes møde — når sergenteleverne er udtaget og afgået til befalingsmandsskolen — udvælge indtil 10 % pr. underafdeling af de dygtigste og pålideligste folk. Disse folk skal ved afdelingen have en yderligere specialuddannelse nogle få timer pr. uge inden for deres fag. F. eks. for kanonmandskabets vedkommende under­ visning i kanonkommandørens pligter m. v. og tilsvarende for de øvrige kategorier.

Efter et par måneders forløb udnævnes de egnede til en eller anden grad (korporal, underkorporal el. 1.), de får et gradstegn på ærmet og en 25-øre mere om dagen. Men de forbliver i batte­ riet, spiser og sover sammen med kammeraterne. Disse folk skal være „sjakformænd“, og de vil have kammeraternes tillid, fordi de er de dygtigste. Svigter en mand på et eller andet område, skal afdelingen have bemyndigelse til at fratage liam gradstegnet og 25-øren og give det til en anden og bedre egnet.

Den lidet egnede korporal af idag, der skyder 100 streger galt med sin kanon, kan afdelingen nok straffe, men han forbliver dog i afdelingen som en dårlig korporal inde til hjemsendelsen.

Erfaringerne fra geleddet har gang på gang vist, at den tele­ fonvogn eller den kanon, der bliver kommanderet af den rette menige med en solid uddannelse bag sig, ikke er den ringeste i et batteri.

Ved den skitserede ordning ville man bl. a. opnå, at hoved­ parten af de disciplinære sager, vi i dag slås med, ville forsvinde, skolerne ville få fred til at uddanne virkelig gode sergenter, og afdelingerne ville ikke være blottet for korporaler det sidste halve år. Endelig vil den hidtidige tjenesteforlængelse på 6 må­ neder for sergenternes vedkommende bedre kunne motiveres, når disse alene får en egentlig skoleuddannelse.

Det må være en selvfølge, at de fra geleddet udnævnte korpo­ raler kan optages på en senere sergentskole, såfremt de måtte øn­ ske det.

Send os de fenrikker og andre faste befalingsmænd, der i dag er beskæftiget på forskole, korporalskole og „bagskole“, ud i ge­ leddet og lad os beholde de næstbedste folk (ham, der er nr. 6, 7, 8 o. s. v., som oberst Jansen skriver) og lad os selv udnævne vore korporaler; da vil meget være vundet.

P . Hedeager.