Log ind

Automatiseret efterretningstjeneste og overvågning - To fluer med et smæk?

#

Premierløjtnant B. Nielsen, Hærens Specialskole, redegør i denne artikel for en række eksisterende automatiske sensorsystemer og peger på muligheden for udvikling af et dansk baseret sensorsystem.

Indledning

En militær enhed skal under sin indsats i krig - hvad enten dette er til lands, til vands eller i luften - skaffe sig oplysninger om fjenden på to områder. I det af fjenden beherskede område for at give et beslutningsgrundlag for indsættelse af egne styrker og i eget rum for at bevare friheden til at føre disse beslutninger igennem. Disse opgaver løses i den aktuelle situation gennem taktisk efterretningstjeneste og gennnem overvågning. De midler, vi i dansk forsvar i dag råder over til løsning af disse opgaver, er begrænsede. Inden for den taktiske efterretningstjeneste er de tekniske hjælpemidler begrænsede således, at vi kun på enkelte områder og med begrænset kapacitet kan skaffe os oplysninger ud over den visuelle horisont. Dette er især udtalt for hærens vedkommende. Også specielt for hæren er det et udtalt problem, at løsning af den anden opgave - overvågning af eget rum - er særdeles ressourcekrævende i dag, hvor opgaven alene skal løses manuelt. Der er således et gab mellem, hvor meget vi rent teknisk og personelmæssigt kan dække og det område, vi ønsker oplysninger om. En brigade (BDE) vil således i den taktiske efterretningstjeneste have behov for oplysninger om placering af fjendens styrker, der kan indsættes over for denne. BDE vil således have behov for oplysninger om fjenden en dybde af op til 50 km bag kontaktlinien. Bortset fra enkelte felter såsom en begrænset signalefterretning, en vis mulighed for at stedfæste artilleri og morterer, når disse er aktive, og en vis indsigt med fjendens bevægelser i det område, der dækkes af jordovervågningsradar, er BDE indhentning af oplysninger begrænset til den visuelle dybde. Vi kan således kun få oplysninger om det, vi kan se med »eyeball MK 1«, d.v.s. i en dybde af i gennemsnit 2 km. Med hensyn til overvågningen af BDE rum skal det blot fremhæves, at dette ofte dækker 500 km^ eller mere, og at en enkelt post i langt de fleste tilfælde næppe har indsigt med mere end en del af terrænet inden for et areal på 1-2 km^. BDE egne enheder bruger en ikke ringe personelstyrke for blot at tilvejebringe en nærsikring, og i hele rummet anvendes et stort antal, f.eks. af hjemmeværnet, til overvågning. De her beskrevne problemer forekommer ekstra grelle, når man betænker, at der i dag findes tekniske systemer - enten færdigudviklede eller under udvikling - der kan effektivisere den taktiske efterretningsIjeneste og herunder forøge indhentningsdybdén samt effektivisere overvågningstjenesten - endog samtidig med, at der spares personel. Disse to opgaver kan endog løses ved anvendelse af et og samme system - de automatiske sensorsystemer.

Sensorsystemer

Automatiske sensorsystemer - systemer til overvågning og sikring - findes i dag i utallige udgaver. Primært på grund af den civile sektors behov for at effektivere overvågning og sikring har området tyverialarmer undergået en rivende udvikling i de sidste årtier - fra simple dør- og vindueskontakter til avanceret rum- og områdeovervågning med TV, mikrobølger eUer varmefølsomme sensorer. Disse systemer er primært udviklet til sikring og overvågning af stationære anlæg, og sådanne anvendes da også flere steder ved forsvarets faste installationer. Det er en nærliggende tanke at gøre disse systemer mobile og i militæret anvende dem til feltmæssig overvågning og sikring. Dette skridt er da også allerede taget for adskillige år siden. USA anvendte således feltmæssige overvågningssystemer i Vietnam, bl.a. til overvågning af HoChi-Ming-stien. Sådanne sensorsystemer kan være baseret på forskellig teknologi og virkemåder, men i princippet er aUe systemer bygget op over følgende model:

Skærmbillede 2020-04-02 kl. 13.53.20.png

Sensorerne kan være aktive, idet de udsender energi i eget følsomhedsområde og måler tilbagekastningen eller ændringer i det dannede energifelt (f.eks. en lysstråle, der brydes), eller de kan være passive, idet de registrerer ændringer i omgivelserne som følge af aktiviteten (f.eks. rystelserne i jorden).

b. Transmission

Denne kan ske ved

- Elektrisk kabelforbindelse

- Optisk kabelforbindelse

- Radioforbindelse.

Forbindelsen kan være enten aktiv eller passiv. Oftest vil man tilstræbe, at såvel sensor som forbindelseslinie kun er aktiv i ganske kort tid for at nedsætte faren for, at sensoren spores.

c. Behandling af data

Denne kan opdeles i følgende trin:

(1) Afgørelse af aktivitetens relevans.

(2) Simpel typeklassification.

(3) Bestemmelse af bevægelsesretning og hastighed.

(4) Egentlig typeklassification.

Det første trin - afgørelse af aktivitetens relevans - er nødvendig for at nedsætte antallet af fejlalarmer f.eks. som følge af, at en sensor er blevet aktiveret af et dyrs passage, støj fra omgivelserne eller lignende. Denne fejlkilde er alene gældende ved simple sensorer, hvor man ikke ved hjælp af et billede kan se, hvad der forårsagede alarmen. Ved at konstruere aktivitetssensoreme på særlig vis eller ved at kombinere disse kan man opnå en vis simpel klassificering, f.eks. en opdeling i personel, hjulkøretøjer og bæltekøretøjer, ligesom der kan angives en bevægelsesretning for aktiviteten. En egentlig typeklassificering, f.eks. ved identificering af materiel eUer enhedstype, kan dog kun ske ved brug af en biUeddannende sensor.

d. Præsentation af data

Denne kan ske enten akustisk eller visuelt. I den simpleste form kan data præsenteres som en alarm - en lampe, der tænder, eller en hyletone i en højttaler - eller der kan gives mere detaljerede oplysninger om aktiviteten, f.eks. ved, at lyden i højttaleren angiver en klassificering af aktiviteten, som dette kendes fra jordovervågningsradaren. I sin mest avancerede form kan data præsenteres som et direkte billede, f.eks. på et TV. Mulighederne for at præsentere data mere eller mindre varierede afhænger selvfølgehg af sensorernes og det øvrige systems evne til at klassificere hændelserne.

Feltmæssige sensorsystemer

I det følgende gives en kort beskrivelse af nogle af de eksisterende sensorsystemer samt en omtale af udviklingstendensen.

1. CLASSIC (Covert LocalArea Sensor System for IntruderClassification)

Sensortyper:

- Seismisk.

- Passiv infrarødt.

- Mekanisk (snubletråd).

Transmission:

- Radio, rækkevidde 7 km

- kan forøges med automatisk relæstationer.

Databehandling:

- Kan klassificere aktiviteterne i to af de tre kategorier: personel, hjul- og bæltekøretøjer ved indstilling på sensorenheden.

Præsentation:

- Akustisk alarm.

- Visuel alarm ved hjælp af lysdioder.

- Muligheder for tilslutning af printer. Hver monitor kan tilsluttes op til 8 sensorer.

CLASSIC er primært udviklet til brug på delingsniveau til supplerende, sikring og til brug for patruljer. Det kan også anvendes til efterretningstjeneste på lavere trin.

2. PEWS (Platoon Early Waming System)

Sensortyper:

- Kombineret seismisk/magnetisk.

Transmission:

- Tråd.

- Radio, rækkevidde 1,5 km.

Databehandling:

- Klassificering i personel og køretøjer ved hjælp af den kombinerede sensor.

Præsentation:

- Akustisk alarm.

- Visuel præsentation ved taldisplay.

- Op til 10 sensorer kan tilsluttes pr. kanal med mulighed for op til 8 kanaler pr. monitor.

PEWS er udviklet til supplerende sikring til brug på delingsniveau, til patruljer, til baghold o.lign.

3. RAMS

Sensortyper:

- Seismisk.

- Passiv infrarødt.

- Magnetisk.

- Mekanisk (snubletråd, trykplade).

Transmission:

- Radio, rækkevidde 4 km med mulighed for forøgelse til 25 km med automatiske relæstationer.

Databehandling:

- Ingen mulighed for klassificering med de eksisterende sensorer.

Præsentation:

- Akustisk alarm.

- Visuel alarm med en lysdiode for hver sensor.

- Op til 5 sensorer pr. monitor.

RAMS er udpræget et sensorsystem overført fra den civile sektor. Det er primært udviklet til brug som supplerende nærsikring.

4. TOBIAS

Sensortyper: 

- Seismisk.

Transmission:

- Tråd op til 1000 m.

Databehandling:

- Manuel klassificering ved monitorens angivelser.

Præsentation:

- Akustisk alarm.

- Visuel angivelse af sensorpåvirkningen ved viserinstrument.

- Op til 4 sensorer pr. monitor.

TOBIAS er udelukkende udviklet til brug som supplerende sikring til poster o.lign. Klassificering af aktiviteten kan ske manuelt, men kræver en øvet operatør.

5. PSID (Patrol Seismic Intrusion Detector)

Sensortyper:

- Seismisk.

Transmission:

- Radio, rækkevidde < 1000 m.

Databehandling:

- Ingen klassificering.

Præsentation:

- Akustisk alarm, hvor hver sensor angives særsMlt.

- Op til 4 sensorer pr. monitor.

PSID er som TOBIAS udelukkende tænkt anvendt til supplerende nærsikring.

6. REMBASS (Remotely Monitored Battlefield Sensor System)

Sensortyper:

- Kombineret seismisk/akustisk.

- Passiv infrarødt.

- Magnetisk.

Transmission:

- Radio, rækkevidde 15 km, kan øges til 100 km med relæstationer.

Databehandling:

- Afhængig af sensortype kan der skehies mellem personel, hjul- og bæltekøretøjer, og bevægelsesretning kan angives, ligesom hastigheden kan beregnes.

Præsentation: - Håndbåren monitor med alfanumerisk display, primært til brug under udlægningen.

- Køretøjsmonteret monitor med display og indbygget printer og regneenhed.

REMBASS er under udvikling i USA bl.a. på baggrund af erfaringerne fra Vietnam. Påregnes indført i 1985 eller senere. Sensortyper, der kan leveres fra fly, helikopter og artilleri, er under udvikling. REMBASS er tænkt udviklet som et egentligt efterretningsindhentningssystem til brug på divisionsniveau o.lign. Andre lignende systemer er under udvikling i flere lande.

Udviklingen

Som det fremgår af denne gennemgang af eksisterende sensorsystemer, er det svageste led selve sensorerne og disses evne til at skelne mellem forskellige typer af aktivitet - først og fremmest mellem væsentligt og uvæsentligt for at eliminere fejlalarmer, og dernæst mellem personel, hjul- og bæltekøretøjer. Det er da også inden for dette område udviklingskræfterne i dag koncentreres. En nærliggende metode til at omgå dette problem ville som før nævnt være at anvende en billeddannende sensor. Med fremkomsten af Low Light Level Television (LLLTV) og Charge Couple Device- (CCD) kameraer i små dimensioner er dette muligt også under dårlige lysforhold. Dette udstyr er dog kostbart, hvorfor den enkelte sensor bliver dyr, hvilket er uhensigtsmæssigt, da sensoren i et efterretningssystem naturnødvendigt skal placeres i et af fjenden behersket område eller efterlades i terrænet før egne styrkers tilbagetrækning.

I de kommende år kan der dog forventes dels en billiggørelse af disse sensorer, dels en yderligere udvikling af de øvrige sensortyper henimod en bedre og sikrere klassificeringsevne.

Et dansk sensorsystem?

Indførelsen af et af de allerede eksisterende sensorsystemer i forsvaret - og vel primært i hæren - vil helt klart kunne aflaste og effektivisere de kræfter, der i dag anvendes til sikring og overvågning og vil også kunne anvendes i den taktiske efterretningstjeneste med forbedrede indhentningsmuligheder til følge. Som det fremgår af det foregående er egentlige efterretningssystemer netop i disse år under udvikling dels i militære kredse, hvor kravene til disse udformes, dels i industrien, hvor nyudviklingen for at opfylde disse krav finder sted. Netop derfor vil dansk forsvar have muligheder for - ved at gå aktivt ind i denne proces f.eks. i samarbejde med den danske højteknologiske ipdustri - at påvirke udviklingen og sikre tilvejebringelsen af et dansk baseret sensorsystem, der er bedst muligt tilpasset danske behov og andre af forsvarets automatiserede systemer.