Ved Kaptajn F. C. Rantzau.
Feltartilleriet.
Tyskland.
Det saalænge omdebatterede Feltkanonspørgsmaal har nu endelig fundet sin Løsning, idet der som Bevæbning for det tyske Feltartilleri er adopteret en ny hurtigskydende Kanon, med hvilken der i Løbet af Aaret er afholdt omfattende Prøver ved Troppeafdelingerne. Allerede i 1893 blev der ekstraordinært bevilget 130 Millioner Mark til Anskaffelser vedrørende Artilleriet, og de ordinære Konti til Artillerimateriel ere fra 1891 forøgede med 17 Millioner aarlig. Da det maa antages, at en væsentlig Del af disse Summer er anvendt til Fabrikation af det nye Materiel, og da der endvidere for 1897— 98 er bevilget betydelige Summer til Artilleriet, kan man temmelig sikkert gaa ud fra, at det tyske Feltartilleri i en nær Frem tid over hele Linien vil være udrustet med nyt Skyts. Om dettes Konstruktion foreligger der endnu ikke udtømmende Oplysninger. Ifølge officielle tyske Angivelser er Kanonen forsynet mod horizontal Kile, der betjenes fra højre Side. I Kilen er indlagt Slagbolt, Slagfjeder og Aftrækker, Spændingen sker ved Mekanismens Lukning. Der trækkes af med Aftrækkersnor. Ved Aabning efter Skuddet besørger Udkasteren det tomme Patronhylster kastet tilbage. Projektil og Ladning ere ikke forenede, de indføres hver for sig i Kanonen. Ladningen indesluttes i et Metalpatronhylster, i hvis Bund Fænghætten er anbragt. Opsatsens Finbevægelse sker ved Snekke og Tandstang, større Opsatsforandringer ved Udløsning af Snekken og Forskydning af Opsatsstangen med Haanden. En Opsatsskyder træder i Stedet for de hidtil benyttede Opsatsplader, Retningsbuen er bortfaldet og erstattet af en med Opsatsen forbunden Libelle. Lavettens Taphøjde er 20cm mindre end ved den nuværende Lavet, Kanonen har en vis Sideretningsfrihed indenfor Lavetten. T il Begrænsning af Tilbageløbet tjener én Tovbremse, analog med den nuværende. Paa fast Jordbund, paa Skraaninger samt ved Hurtigskydning benyttes Sporen, der da klappes tilbage og fastholdes af Sporekæden. Naar Bremsen anvendes, foreskriver Reglementet Frembringning efter Skuddet. Ammunitionen medføres i Kasserne, emballeret i flettede Kurve, der hver indeholder 4 Skud, Projektilerne ere Shrapnels og Sprænggranater, der begge have dobbeltvirkende Rør. Shrapnelvirkningen gaar til 5000 , Skudvidde 8000m. Reglementet tillader, at der i Hurtigild afgives indtil 5 Skud i Minuttet pr. Kanon. Batteriets Sammensætning er, saavel hvad Kanonen som hvad Am munitionsvogne angaar, ikke undergaaet nogen Forandring. Man gaar altsaa ud fra, at den hurtigere Skydning ikke vil medføre noget væsentlig større Ammunitionsforbrug. Ifølge Meddelelser i Tidsskrifter er Kanonens Kaliber 77mi”, Projektilvægten 6,85 kg., Begyndelseshastigheden 530m. Granatkardæsken skal indeholde 300 Stkr. 10 gr. Kugler. Vægten af hele Køretøjet uden opsiddet Mandskab angives til 1720 kg.
Som anført i forrige Aarsberetning, har der i Tyskland hævet sig Stemmer for at gøre Overgangen til 4-Kanons Batterier samtidig med Indførelsen af det hurtigskydende Skyts; og dette Spørgsmaal har ogsaa i Aar været under Diskussion i tyske Fagblade. Sikkert er det, at en betydelig Forøgelse af Skudhastigheden gør Anvendelsen af mindre Skydeenheder ønskelig; og for at udnytte Fordelene ved den hurtigskydende Kanon maa man formentlig enten reducere Antallet af Kanoner i Batteriet, og altsaa forøge Batteriernes Antal, eller give Delingsførerne større Selvstændighed, saaledes at de i Kampmomenter, der kræve hurtig Ildafgivelse, selvstændig lede Skydningen med deres Delinger, efter at Batterichefen har fuldført den grove Indskydning, f. Eks. ved en Fløjdeling. For den delingsvise Skydning tager en Forfatter i Milit. Wochenbl. Ordet. Han hævder, at en vis Selvstændighed hos Delingerne bedre vil være i Samklang med den nye Kanons Egenskaber, end den nuværende Sammenkæden af hele Batteriets Skydning, hvor f. Eks. den 6te Kanon ofte maa rettes 6 Gange om, før den afgiver et Skud. Efter Forfatterens Mening vil den delingsvise Skydning give forøget Garanti for rigtig Indskydning, idet Fejl ved denne lettere opdages og rettes, naar flere Officerer selvstændig observere, end naar alt afhænger af en enkelt Mands Observationer. Ved at betro Delingsførerne en Del af Ledelsen fritages Batterichefen for udelukkende at optages af Skydningen, saa at han kan tage sig mere af de mange andre Opgaver, der ville foreligge, naar Batteriet er udsat for en virksom Beskydning.
I Maj-Juni Heftet af Archiv f. d. Artillerie- und Ingenieurofficiere har Generalmajor Rohne offentliggjort en Afhandling, der har det Formaal at undersøge, om de i Tyskland gældende Skyderegier for Feltartilleriet frembyde tilstrækkelig Garanti for med Sikkerhed hurtig at opnaa tilstrækkelig Virkning. Undersøgelsen, der hviler paa et strengt videnskabeligt Grundlag, former sig til en ret skarp Kritik af de tyske Skyderegier. Som bekendt dannes ved Indskydning paa Afstande over 1500m en Gaffel paa 100m, hvorefter man uden Kontrol af den dannede Gaffel gaar over til temperet Ild, afvekslende paa de to Gaffelgrænser. Gaar man ud fra, at r1 = 25m og at 10% af Observationerne ere urigtige — en Forudsætning, som. General R. har udledet af et stort Antal Øvelsesskydninger, — vil Sandsynligheden for Dannelsen af en rigtig Gaffel paa 100m være 0,524, o: af 100 Gafler ere kun de 52 rigtige. Gaar man ud fra lutter rigtige Observationer, vokser Sandsynligheden til 0,707. Nu er Dannelsen a f en fejl Gaffel ikke ensbetydende med en mislykket Skydning. Da der kan ventes god Virkning af Shrapnels ved Intervaller fra -7- 130 til -7- 20m, vil man, idet der skydes afvekslende paa begge Gaffelgrænser, kunne vente god Virkning af Halvdelen af Skuddene, naar Maalet er 30m nærmere end den korteste eller 80m fjernere end den største Gaffelafstand, forudsat at Rørene brænde rigtigt. E r Gaffelen dannet mellem 2300 og 2400“ , vil man endnu kunne regne paa Virkning, naar Maalet staar mellem 2270 og 2480m. Sandsynligheden for at dette finder Sted er 0,79, o: i 21% Tilfælde vil man ikke faa tilstrækkelig Virkning, et Resultat der ikke taler til Gunst for Skyderegierne. De russiske, de ældre østrigske og franske Regler foreskrive Kontrol af Gaffelen, saaledes at der afgives 2 Skud paa hver Grænse. Har man med Opsats 2300 faaet 2 -7- og med 2400 2 -j-, vil Sandsynligheden for rigtig Gaffel være 0,7i> imod 0,52, naar der ikke anvendes Kontrol, og Antallet af mislykkede Skydninger vil være 11% imod 21% . Den nye franske Indskydningsmetode karakteriseres ved følgende Eksempel: 2200-=-, 2400-j-, 2300 —=— (—)—), 2400 -j- (2200 -7-). Denne Frerngangsmaade yder stor Garanti for rigtig Gaffel, og Antallet af mislykkede Skydninger maa anslaas til 12% mod 21% ved den tyske Metode. R . udtaler, at det ene Indskydningsskud, Franskmændene gøre mere end Tyskerne, er af største Betydning for Skydningens Godhed, medens Tidstabet derved næppe spiller nogen Rolle. A t Beregningerne stemme med Virkeligheden, beviser R. bl. a. ved følgende Eksempler: Ved 231 udførte Skydninger var Gaffelen rigtig i 57,7% Tilfælde. (Regningen giver 52,3%.) Skydningen med Shrapnels var i 23,4 % Tilfælde mislykket. (Regningen giver c. 21%). Som Konklusion udtaler R.: Jo mindre paalidelige Observationerne ere, og jo større Spredningen er, desto nødvendigere er Kontrollen. I alvorligt Tilfælde, og mod dette sigter dog alle Fredsøvelser, er selv med det fortrinligste Personel Iagttagelserne usikre og Spredningen stor. Derfor er en paalidelig Kontrol af Indskydningen ubetinget nødvendig.
I Schiessvorschrift f. d. Feltartillerio er der foretaget nogle Rettelser, der navnlig vedrøre Skydningen med temperede Sprænggranater. Tidligere indesluttedes den dækkende Maske i en Gaffel paa 50m, og man afgav derpaa progressiv lid paa den lavere Gaffelafstand og paa to andre Afstande, der henholdsvis vare 50 og 100m større. Ifølge de nye Bestemmelser foretages nøjagtig Indskydning mod den dækkende Maskes Krete. Den fundne Opsats forøges med 25m, og der afgives propressiv temperet Ild paa denne Afstand, samt paa 25 og 50"' større Afstande.
Spørgsmaalet om Ophævelsen af Korpsartilleriet og dettes Fordeling til Divisionerne er paany blevet aktuelt. F ra forskellige Sider hævdes, at det nu mere end nogensinde vil være af Betydning, at alt Artilleriet indordnes under Divisionerne, saavel i Krig som i Fred. Udsondringen af en Artillerireserve indenfor Armékorpset er en Overlevering fra Fortiden, men svarer ikke til moderne Kampforhold, der kræve hurtig Udvikling af den størst mulige Artilleristyrke. Under Marcher og i Renkontrefægtninger er Artilleriets organiske Forbindelse med Divisionerne af stor Vigtighed. Ordregivningen lettes, en bedre Indkvartering og Forplejning er mulig, og navnlig begunstiges Udviklingen paa et tidligt Tid spunkt af en stærk Artilleristyrke, hvorved Divisionskommandøren bliver i Stand til, selv overfor overlegne Kræfter, at føre en henholdende Fægtning, indtil den anden Division naar frem.
Fo r at fremme Feltartilleristernes videnskabelige Indsigt i deres Vaaben er der fra 1. Oktober — foreløbig som Forsøg — oprettet et højere Kursus paa D'/s Maaned ved Artilleri- og Ingeniørskolen, hvori 20 Lø jtnanter af Feltartilleriet ere indtraadte som Elever. Samtidig gennemgaa 30 andre Løjtnanter et saakaldet lavere Kursus ved samme Skole. Antallet af Officerer ved Feltartilleriet, som gennemgaa det 2 Maaneders Kursus ved det tekniske Artilleri, er forøget.
Frankrig.
Efterretningen om Antagelsen af den nye tyske Feltkanon har vakt stor Bevægelse i Frankrig, og for at indvinde det Forspring, Tyskerne faktisk have faaet, sætter man nu størst mulig Kraft paa Fabrikationen af nye Feltkanoner, hvis Konstruktion længe skal have været færdig og antaget i Princippet. Ifølge franske Blade er i Oktober et Antal nye Kanoner blevet forevist for en Del højere Officerer i Lejren ved Ghalons, og kort efter er man begyndt at lade Artilleriregimenternes Personel efter T u r afholde Betjeningsøvelser med det for Haanden værende færdige Materiel. Kanonen skal være af 75mm Kaliber og meget langtrækkende, Reculen ganske ubetydelig. Skudhastigheden angives til 10 Skud pr. Minut. Ved Materiellets Fabrikation har man i stor Udstrækning lagt Beslag paa Privatindustrien. Staalværker i Midt- og Sydfrankrig levere Kanonemnerne, der bores, rifles og færdiggøres i Artilleriværkstederne i Bourges og Puteaux. Projektilleverancerne ere overdragne Fabrikker i Nordfrankrig og i Loireegnen; den laboratoriemæssige Færdiggørelse besørges udelukkende af Artilleriet. Ifølge „Pavenir militaire“ vare dog Forsøgene med de Hemningsmidler, der skulle ophæve Reculen, endnu ikke afsluttede, da Materiellet blev forevist i Ghalons. Ved Øvelserne dersteds haabede man at kunne gøre Hemningsmidlerne til Genstand for de afsluttende Prøver.
Af den nye „Instruction pratique provisoire sur le service de Partillerie de Campagne“ anføres følgende med Hensyn til Artilleriets Anvendelse. Der forbeholdes ikke Artilleriet nogen særlig Plads paa Kamppladsen, da det næsten altid kan skyde ud over eget Fodfolk; forøvrigt fordeles det, saaledes at det under de gunstigste Betingelser kan gribe ind i Kampen. Skydning over egne Tropper er uden Fare, naar disse befinde sig mindst 500m foran Kanonerne, eller naar de, idet Artilleriet skyder med temperede Granatkardæsker, befinde sig mindst 500m paa denneSide af det beskudte Maal. Med perkuterende Projektiler kan Artilleriet vedblive at skyde, indtil eget Fodfolk har nærmet sig den fjendtlige Stilling paa 250m. Forstærkning af en Artillerilinie sker i Keglen ved Forlængelse; Batterier bør aldrig indskydes mellem and re , der ere i Kamp. Under visse Omstændigheder kan der, naar Terrainet tillader det, anvendes Opstilling at' to Artillerilinier bag hinanden. Instruktionen udtaler sig udførlig om Valg og Rekognoscering af Stilling. Den lægger særlig Vægt paa en tidlig Indgriben af Artilleriets Gros. I Reglen bør der kun skydes mod ganske bestemte Maal; Spredning over Terrainfolder bør kun finde S ted , naar det bestemt kan afgøres, at fjendtlige Tropper holde sig skjulte i et snevert, begrænset Rum . Der anvendes da enten „tir progressif“ eller „tir échelonné“ . Af Instruktionen fremgaar det, at de 120mm korte Kanoner ikke normalt henhøre til Korpsartilleriet, men tildeles specielt til en Armé for at anvendes efter don Øverstkommanderendes nærmere Bestemmelse.
De store franske Artillerimanøvrer og Skarpskydningsøvelser ved Chalons vare i 1897 mindre ensidig anlagte end tidligere, idet baade Fodfolk og Rytteri deltoge i Øvelserne, ganske vist kun med smaa Styrker. Artilleriet mødte med 20 Batterier, 6 Artilleri- og 2 Infanteriammunitionskolonner, altsaa med en til et Armékorps svarende Styrke.
I Rusland fortsættes Forsøgene med nyt Feltskyts, uanset at der er indført væsentlige Forbedringer ved den nuværende Feltkanon , hvis Skudhastighed derved er bragt op til ca. 4 Skud pr. Minut. Ved Aarets Begyndelse er der truffet Bestemmelse om en betydelig Udvidelse af Feltartilleriet. Der formeres 1) 2 lette Gardebatterier for Gardeskyttebrigaden, der tidligere ikke havde Artilleri, 2) 3 lette Grenaderbatterier med Nummere 7, 8 og 9, hvilke tildeles 1ste Grenader-Artilleribrigade, 3) GI lette Batterier, hvoraf 24 benyttes til Formering af 4 nye Artilleribrigader, der faa Nummerne42, 45, 46 og 47. Af de 61 nye Batterier afgives 34 til 17 af de bestaaende Artilleribrigader, der saaledes hver faar ialt 8 Batterier. Herved bringes om trent Halvdelen af Artilleribrigademe paa 8 Batterier. Endelig tildeles 3 lette Batterier til kaukasiske Afdelinger. Af de nydannede Batterier formeres fra 1. Jan. 1898 25 Artilleriafdelinger— eller som de i Rusland benævnes Feltartilleridivisioner. De 8 Afdelinger, hvoraf de nye Artilleribrigader dannes, faar hver 3 Batterier, de øvrige 17 hver 2 Batterier. Ved den nye Organisation vil Halvdelen af Artilleribrigaderne i europæisk Rusland komme til at bestaa hver af 3 Afdelinger, hvoraf 2 paa 3 Batterier og 1 paa 2 Batterier. Formentlig ville de øvrige Artilleribrigader i en nærmere Frem tid ligeledes blive forøgede hver med en Afdeling å 2 Batterier, hvorved et russisk Armékorps vil komme til at raade over 16 Batterier med ialt 128 Kanoner, hvilket vil betyde en Forøgelse af Feltartilleriet med 33% . I Rusland findes der som bekendt intet Korpsartilleri, saa at altsaa Divisionsartilleriet vil komme til at raade over 64 Kanoner.
I Østrig forholder man sig ligesom i Rusland afventende overfor Feltkanonspørgsmaalet. Fo r at afpasse det nuværende Materiel efter de Fordringer, der nu stilles til hurtig Skydning, har man, efter hvad Revue d’Artillerie meddeler, forsynet Feltlavetten med en Reculspade, elastisk forenet med Lavetsvansen, hvorved Reculen reduceres til 20 ä 30cm. Kanonen skal endvidere være bleven forsynet med et Sikkerhedsapparat, der hindrer Affyring i Utide.
England.
Ved Feltkanonen er der foretaget nogle mindre Ændringer. For at hindre, at det røgfri Krudt hurtig udbrænder Fænghullet, er der anbragt en Fængrørslaas til gastætte Fængrør. Ved Affutagen og de øvrige Køretøjer ere Bremserne bortfaldne og erstattede med Hemsko. Den for et Par Aar siden approberede 6,8 kg. Shrapnel er erstattet med en ny af Vægt 6,38 kg., hvilken indeholder 200 13 gr. Kugler. Forsøg med Shrapnels indeholdende 240 11 gr. Kugler ere i Gang. Englænderne have fulgt det af Frankrig givne Eksempel og indført Haubitser i Feltartilleriet. To Modeller ' ere antagne, en let og en sværere, hvis Kalibre ere henholdsvis 5" og 5,4”. Den 5" ( 127mm) Haubits er ca. 10 Kalibre lang, vejer 483 kg. og er forsynet med en Skruemekanisme med plastisk Tætning. Den er affuteret i en Feltlavet med 1, 0 0 m Ildhøjde og 1,5m Sporvidde. Selve Kanonen rekulerer i en med Tandbue forsynet Vugge. Tilbageløbet liemmes af en hydraulisk Bremse, og efter Skuddet føres Kanonen frem af en Frembringerfjeder. Vægten af den afprodsede Haubits er 1165 kg., altsaa ikke saa lidt mindre end den franske, der vejer 1475 kg. Forstillingen, der medfører 21 Skud, vejer i pakket T ilstand 1120 kg. Det paaprodsede Køretøj vejer altsaa uden opsiddet Mandskab 2285 kg. I Ammunitionsvognen medføres 45 Skud. Den pakkede Vogn vejer 2280 kg. A f Projektiler haves en Støbejernsgranat med Sprængladning af Krudt og en Staalshrapnel med Bundkammerladning. Ladningen af Gordite bestaar af en 107 gr. Hovedladning og 3 Tillægsladninger à 72 gr. Maksimumsladningen giver det 22,7 kg. Projektil en Begyndelseshastighed af 248m, Skudvidden udgør kun 4500m. Paa Krigsfod bestaar Batteriet af 5 Officerer, 194 Underofficerer og Menige, 28 Ride- og 129 Trækheste, 6 Haubitser, 9 Ammunitionsvogne samt 7 andre Køretøjer. Ammunitionsudrustningen er 339 Granater, 162 Shrapnels og 30 Kardæsker, ialt 531 Skud.
Den 5,4” ( 137mm) Haubits ligner i alt væsentligt den 5”. Vægten af den paaprodsede Affutage er 2685 kg. Forstillingen rummer 24, Ammunitionsvognen 48 Skud. Projektilvægt 27 IT kg., ro = 240ra. Haubitsen lider ligesom den 5" af den Mangel kun at føre sit Projektil ud paa en forholdsvis kort Afstand, 4400m.
Italien.
Sidst i Juni har Parlamentet vedtaget en Lov. hvorved Hærens fremtidige Organisation fastslaas i Hovedtrækkene, medens det overlades Krigsministeren at ordne Sagens Detailler. For Artilleriets Vedkommende fastsætter Loven følgende Organisation: 4 Artilleriinspektioner, 1 Direktion for Forsøg, 8 Artillerikommandoer, 14 Artilleridirektioner, 24 Regimenter Feltartilleri med 186 Batterier og 86 Trainkompagnier, 1 Regiment ridende Artilleri med 6 Batterier og 4 Trainkompagnier, 1 Regiment Bjærgartilleri med 15 Batterier, 22 Batailloner Kystog Fæstningsartilleri samt 5 Haand værkerkompagnier. Den ældste Artilleriinspektør varetager Forretningerne som Generalinspektør for Artilleriet.
Et nyt Reglement for Tjenesten i Felten angiver, ifølge Revne d’Artillerie, følgende Regler for Amm unitionserstatningen. Ammunitionsvognene opstilles i 2 Echeloner, hvoraf den første holdes nær Kanonlinien, medens den anden danner en Park, ca. 800ra tilbage. Divisionsparkerne og 1. Sektion, af Armokorpsparkøn holdes ‘S— 4 Kilometer bag Ildlinien. Saa snart 1. Echelons Vogne ere tømte, erstattes de med Vogne af 2. Echelon. Do tomme Vogne erstattes atter fra Divisionsparken. Forstillingernes Ammunition betragtes som en Reserve, der først benyttes, naar det ikke længer er muligt, tilstrækkelig hurtigt at erholde Forsyning fra de bagved værende Led. En til Divisionsstaben afgiven Artilleriofficer angiver Parkerne de Pladser, de skulle indtage ved Fægtningens Begyndelse, foreskriver Stedforandringer efter Omstændighederne og opgiver til Brigadechefer og A r tilleriafdelinger de nøjagtige Opstillingspunkter.
Sverrig.
I 1886 stillede Artillerikomiteen Forslag til nye Skyderegier, der prøvedes ved Afdelingernes Skydninger. Paa Grundlag af de fremkomne Udtalelser er det forcslaaede Udkast omarbejdet og foreligger i ny Redaktion i Artilleri-Tidsskriftet. Skyderegierne have stor Lighed med de tyske. Ligesom ved disse anvendes der ikke Kontrol paa den til Grund for Shrapnelskydningen liggende Gaffel, og der skelnes mellem Skydninger paa Afstande over og under 1500“ . Paa de større Afstande dannes Gaffel paa 100“ , og den lavere Gaffelgrænse benyttes ved den temperede Ild. Under den paafølgende Gruppeskydning berigtiges Intervallet ved Parallelkorrektioner, indtil der i en Omgang kun forekommer et Plusskud. Naar Intervallet er berigtiget, kan der foretages Kontrol af Sprænghøjder. Paa Afstande under 1500m dannes 200m Gaffel, og der skydes fløjvis eller kanon vis paa den kortere Grænse.
Ogsaa Spanien har vedtaget nye Skyderegier. Disse høre ligesom de svenske til den Kategori af Skyderegier, der tilstræbe saa hurtig som mulig at opnaa Virkning ved temperet Ild , og som for at naa dette Maal give Afkald paa en foreløbig Kontrol af den ved perkuterende Projektiler dannede Gaffel. Paa Afstande over 1500m gaas til Gaffel paa 100m. Ved Gruppeskydningen berigtiges først Temperingen, saaledes at man i 6 Skud faar 5 Sprængninger i Luften og 1 i Nedslaget, derefter verificeres Intervallet, der betragtes som rigtigt, naar man har 5 mod 1 - f. Paa Afstande under 1500 nøjes man med en Gaffel paa 400m, hvorefter der anvendes echelonneret Ild med tempcrede Piør paa den lavere Grænse samt paa en 50 eller 100m større Afstand. Ejendommeligt for de spanske Regler er ordinær Anvendelse af Salver paa 2 å 3 Skud under Indskydningen. Det kan noteres, at de spanske Feltkanoner ere udrustede med nogle Kasteladninger.
Belejrings- og Fæstiiingsaitilleriet.
Tyskland.
For Fodartilleriet er der fastsat en ny Skydeinstruks. Ligesom i de fleste andre nyere tyske Reglementer overlades der forholdsvis stor Handlefrihed til den Kommanderende, der indenfor visse Grænser frit kan vælge de Midler, han skønner bedst egnede til Løsning af den foreliggende Skydeopgave. I Afsnittet om Skytsets Virkning anføres blandt andet: Brisantgranaten kan anvendes enten som Perkussionsprojektil eller med temperet Brandrør. I begge Tilfælde virker den navnlig veddet store Antal Sprængstykker; anvendt perkuterende tjener den tillige til at ødelægge modstandsdygtige Maal. Springer den i Nedslaget, kastes en Del af Sprængstykkerne indtil 20m bagud. Virkningen mod Maal et afhænger meget af Jordbunden; er denne blød, anrette Sprængstykkerne liden eller ingen Skade. Brisantgranaternes Virkning mod Jord er navnlig ved de smaa og middelstore Kalibre mindre end Krudtgranaternes. Overfor Materiel er Virkningen stor, mod Staaltraadshegn ere Projektilerne kun lidet virksomme, og til Bortrydning af Forhug kunne kun de 21cm anvendes med Fordel. Mod permanent overdækkede Konstruktioner benyttes Perkussionsrør med Forsinkelse. Naar Brisantgranaten bringes til Eksplosion i Luften, kaster den sine Sprængstykker næsten lodret nedad og til Siderne, Sprængkeglevinklen varierer mellem 70° og 150°. Ved Skydningen tilstræbes et Interval lig Nul samt lave Sprænghøjder. Kun ved Afgivelse af et stort Antal Skud kan der regnes paa tilstrækkelig Virkning. Et Afsnit af Instruksen omhandler Skydemetoderne. Ved Indskydning mod fast Maal anvendes den sædvanlige Gaffelmetode med paafølgende Skydning i Grupper å G Skud. Der bør ikke anvendes mindre Korrektioner end saadanne, der medføre en virkelig Forbedring af Indskydningen. Naar enkelte Pjecer stadig skyde for langt eller for kort, korrigeres særlig for disse; dog bør saadanne Korrektioner først foretages, efter at Pjecen har gjort 6 Skud med samme Elevation. Ved Shrapnelsskydning dannes, naar det gælder om hurtig at faa Virkning, Gaffel paa 100m, hvorefter der skydes med temperede Projektiler paa den lavere Grænse; under den paafølgende Gruppeskydning foretages til nøjagtigere Bestemmelse af Banen Parallelkorrektioner paa 50m. Er Elevationen nøjagtig bestemt ved en forudgaaende Skydning med perkuterende Projektiler, korrigeres alene paa Sprænghøjden ved Ændring af Rørenes Brændetid. Kan Maalets Beliggenhed ikke nøje bestemmes, anvendes progressiv Skydning, idet man gaar frem eller tilbage med Spring paa 50, 100 eller 200m. Instruksen lægger idelig Vægt paa hurtig Afgivelse af Ilden, da man derved bedst er i Stand til fysisk og moralsk at lamslaa Modstanderen. Den fløjvise Ild er Reglen ; ved forceret Skydning kan der anvendes kanonvis eller delingsvis Ild.
I det tyske Fodartilleri er indført en 6 cm hurtigskydende Kanon af Krupps Konstruktion.
Frankrig.
I Henhold til Lov af 25. Juli 1893 angaaende Fodartilleriets Organisation har Republikkens Præsident, efter at der i 1896 var oprettet 3 af de i Udsigt stillede Batterier, bemyndiget Krigsministeren til Oprettelse af yderligere 4 Batterier.
Firmaet Hotchkiss har konstrueret en ny automatisk Mitrailleuse, der er baseret paa Anvendelse af K rudtgassen til Mekanismens Funktionering. Gennem et Hul, der er boret i Piben i en Afstand fra Mundingen af omtrent Vs af Pibens Længde, føres Krudtgassen ind i en under Piben liggende og med denne parallel Cylinder, hvor den udvider sig og virker paa et Stempel, der gennem sin Stang overfører Bevægelsen paa en Række Mekanismedele og derved bringer de Operationer til Udførelse, der kræves til Affyring, Aabning, Udkast, Lad ning og Fødning. Stemplets Tilbagevenden til den oprindelige Stilling besørges af en stærk Skruefjeder, der sammentrykkes under Stemplets Tilbagegang. Fedningen sker ved Patronbaand som ved Maximmitrailleusen, kun at Hotchkiss anvender Metalbaand i Stedet for Baand af Lærred. Skudhastigheden angives til 5 à 600 Skud pr. Minut. Tanken at benytte Krudtgassen til automatiske Vaaben er forøvrigt ikke ny, men er tidligere bragt i Anvendelse bl. a. af den østrigske Opfinder Odkolek.
Rusland.
For Belejrings- og Fæstningsartilleriet er adopteret en ny 6" lang Staalkanon af Vægt 3270 kg. Den udskyder et 41 kg. Projektil med en Begyndelseshastighed af G10m, hvorved der opnaas en Maksimumsskudvidde af ']0,700m. Paa en Afstand af 2000m er den virksom overfor Pansertaarne. Den nye russiske Kanon staar i balistisk Henseende en Del over den for et Par A a r siden indførte tyske 15cm lange Staalkanon, hvis 42 kg. Projektiler udskydes med Begyndelseshaslighed af ca. 500m, og den er for Tiden den kraftigste 15cm Kanon , der findes i noget Belejringsartilleri. Russerne have endvidere indført en meget kraftig 6" Haubits, der skønt den kun vejer 10G5 kg. — det samme som den nye tyske 15cm llaubits — udskyder sit 41 kg. Projektil med en Begyndelseshastighed af 305m. Den staar saaledes i balistisk Henseende langt over de andre Stormagters Haubilser af tilsvarende Kaliber. I Rusland har man ligesom i Tyskland indsat Staaltuber i en Del Bronzeskyts for at gjøre det skikket til at anvende Lad ninger af røgfrit Krudt. Denne Krudtsort er nu indført til alle Belejrings- og Fæstningsartilleriets Staalkanoncr og til det tuherede Bronzeskyts. Forsvindingsaffutager til 42'" (10,i3cm) og G" Kanoner ere konstruerede og prøvede; Forsøgene skulle have givet fuldt tilfredsstillende Resultater. En automatisk Mitrailleuse af Maxim.s Konstruktion, indrettet til at udskyde den 3"' Geværpatron, er prøvet og indført som Flankeringsskyts i Landbefæstninger.
I Belejringsparkernes Sammensætning er der foretaget Ændringer, der gaa ud paa en Forøgelse af Kastepjecernes Antal, for at man i størst mulig Udstrækning kan anvende indirekte Ild saavel med Shrapnels som med Sprænggranater. Endvidere har man stræbt at opnaa den størst mulige Bevægelighed af Belejringsskytset, hvis sværeste Pjece er bragt ned til en Vægt af 200 Pud = 3270 kg. Brisantgranater ere under Indførelse til de 8" og 9" lette Morterer, til de 6" og 8" korte Kanoner samt til den G" Feltmortér.
I England er der til Brug for Belejrings- og Fæstningsartilleriet indført en 6" 13 Kaliber lang Ilaubits af Vægt 1303 kg. Den monteres enten i Haubitslavet eller i Morteraffutage; i begge Tilfælde skydes fra Brisk. Lavettens Ildhøjde er 1,36m; til Begrænsning af dens Tilbageløb benyttes en Fjederbremse, befæstet dels til Lavetakslen dels til en i Brisken fastgjort Pivottap. Skal Pjecen bruges som Mortér, aftages Hjulene, og Lavetten anbringes paa en Slæde. Granaten, der har en Vægt af 53,8 kg., forefindes i 2 Modifikationer, dels forfærdigede af støbt usmedet Staal med Sprængladninger af Krudt, dels af smedet Staal, hvilke sidste erc forsynede med 6,5 kg. Sprængladninger af Lyddit. Granatkardæsken vejer 45,5 kg. og indeholder 518 32,5 gr. Kugler. Kardusen, der er sammensat af Elementer, tillader Anvendelse af 5 forskellige Ladningsvægte, hvis tilsvarende Begyndelseshastigheder gaa fra 188 til 237m. Som Følge af den ringe Maksimumshastighed er Haubitsens Skudvidde kun kort, nemlig 4750ra, hvorved den bliver mindre egnet til at løse de Opgaver, der i Fæstningskrigen tilfalde de 15cm Haubitser.
Belgien.
Paa Verdensudstillingen i Bryssel v a rd e t belgiske Fæstningsskyts fyldig repræsenteret. A f nye Pjecer skal nævnes en af den kongelige Kanonfabrik konstrueret 8,7cm hurtigskydende Haubits, bestemt til Anvendelse i Fæstningskrigen. Baglademekanismen er Horizontalkile, der aabnes fra højre Side. Et Sikkerhedsapparat forhindrer Affyring, før Kanonen er fuldstændig lukket. De for Feltkanonen reglementerede Projektiler benyttes til Haubitsen, og Kardusen er forsynet med en Metalbund, der besørger Tætningen mod Krudtgassen og indeholder Fænghætten. Haubitsen rekulerer uafhængig af Lavetten under Paavirkning af en hydraulisk Bremse med Pieaktionsfjeder. Lavetten er forsynet med Spadebremse. Vægten af det afprodsede Skyts er 521 kg. Tappeaksens Højde l,o im, Sporvidde 1,2 m, størst Eleva tion 43°, Begyndelseshastighed 220m. Størst Skudvidde 3000”.
Kystartilleriet.
England.
Revne d’Artillerie meddeler i en Række Artikler om det engelske Kystartilleri bl. a. et Uddrag af et nyt Reglement for Fægtningstjenesten i Kystbefæstninger. Formaalet for Tjenestens Ordning er hurtig Koncentration af en virksom Ild fra de forskellige Forter og Batterier mod Mani, der paa kortest mulige Maade angives af den Kommanderende. Befæstningen er delt i Sektorer, Afsnit, Batterier og Grupper. Sektorchefens Funktioner ere nærmest af administrativ Art, han giver kun almindelige Direktiver og behøver ikke at være Artilleriofficer. Den artilleristiske Ledelse paahviler „the fire commander“ , Afsnitskommandøren. Han søger snarest at orientere sig angaaende de angribende Skibes Antal, Type, Pansring, træffer Bestemmelse om Forsvarets Ledelse, om visse Dele af hans Afsnit foreløbig skulle holde deres Ild tilbage, han angiver de ham underlagte Chefer deres Maal og Tidspunktet for Skydningens Begyndelse; han skal have fuldt Kendskab til Minelinierne og til de Foranstaltninger, der af Felttropperne ere trufne for at sikre hans Afsnits Flanker og Ryg. Ilan er i telefonisk Forbindelse med Sektorchefen og med de ham underlagte Chefer. Hans Station er udstyret med Distancekikkert, Søkort, Tegninger af og øvrige Oplysninger om Skibe, Kvadratkort over Farvandet med Værkernes Skudlinier. Hans Stab bestaar af en Officer, en Observator ved Distancemaaleren, Telefonister, Signalmandskab og Ordonnanser. Den egentlige Ledelse af Skydningen paahviler „the battery commander“ . Hans Befalingsomraadc kan strække sig over cd helt Værk, en Del af et Værk, over Pjecer med adskilte Placementer udenfor Værkerne. Hans Station er i telefonisk Forbindelse med Afsnitskommandøren og med de under ham sorterende Gruppekommandører og Telemeterofficerer. Under Kampen bestemmer han Skudmaade og Skudorden, befaler Projektilsort, er ansvarlig for Skydningens nøjagtige Udførelse og har Overledelsen af Ammunitionserstatningen. Maalet betegnes ordentligvis af Afsnitskommandøren ved Angivelse af det Kvadrat, hvori det i Øjeblikket befinder sig. Naar Gruppeofficeren faar opgivet Kvadratnummeret, bestemmer han hurtig ved et Tableau Azimut og Distance; rettes Kanonen eller Distancemaaleren med det givne Azimut og Afstand, vil Maalet let erkendes. For at lette Valget af Projektilsort ere Krigsskibene inddelte i Klasser, betegnede med Bogstaver A, B . . . J. Et Tableau, der findes hos Batteri- og Gruppekommandører angiver Projektilsorten, naar Bogstav og Afstand ere kendte. Angivelsen af Kvadratnummer og T.ypebogstav er altsaa tilstrækkelig til Bestemmelse af Maal og Projektil. Under Skydningen faar Gruppekommandøren kontinuerlig opgivet Distancer og Azimuter til det sig bevægende Maal, hvilke overføres ved elektriske Meddelelsesmidler fra Telemeterstationen, og aflæses paa en Skive med Viser. Korrektionerne bestemmes af „the battery commander“ . Gruppeofficerens Opgave er at angive Kanonerne de fornødne Retningselementer samt paase, at Ordrerne efterkommes, og Disciplinen opretholdes. Pivis Distancemaalere eller Meddelelsesmidler svigte, betragtes han som uafhængig og leder Skydningen efter sine egne Observationer. Télemeterofficeren er nærmest at betragte som en Tekniker, der er nødvendig paa Grund af Maaleinstrumenternes komplicerede Konstruktion. Ammunitionstilførslen ledes af en dertil befalet Officer. For hver Gruppe findes et Udleveringsmagasin, eventuelt med Mellemdepoter. Udlevering fra Hovedmagasinerne foregaar i Pauser, om Natten, overhovedet udenfor den egentlige Kamp. Afsnitskommandørens Indflydelse paa Ledelsen falder navn lig i den første Periode af Kampen, medens Skibene endnu ere paa længere Afstande. Naar disse komme nærmere, griber han kun ind, naar det er af Vigtighed at koncentrere Ilden, f. Eks. paa et stærkt medtaget Skib. Under Kampens videre Forløb overlades fuld Handlefrihed til Batterikommandørerne. Afsnitskommandøren er kun Herre over de Batterier eller Grupper, hvis Ild han har reserveret. Eftersom Skibene nærme sig, tabe Afstandsmaalerne mere og mere deres Betydning, og paa klos Hold bliver det udelukkende Gruppekommandøren, hvem Ledelsen tilfalder. Dog bør denne Decentralisation først ske i yderste Øjeblik.
Arsenalet i Woohvich har til Kystartilleriet leveret et Antal 9,2" (23,4om) Kanoner. De adskille sig fra Marinens tilsvarende Pjecer ved kun at være forsynede med Traadbevikling paa en Del af Længden. Kanonens hele Længde er 48,5 Kaliber. Forsøg med nye panserbrydende Projektiler fra Hadfielcls Staalværk ere udførte ved Shoeburyness. Projektilerne gennembrøde 457mm Kompoundplade med 2,4m Egetræs Bagklædning og 75mm Indcrhud og trængte ind i en 32m bag Pansermaalet værende Jordvold.
Tidsskriftet „Engineer“ omtaler en ny automatisk Opsats for høje Batterier, foreslaaet. af Kaptain Gaynor. En til venstre Rappertvæg fæstet Støtte danner foroven Lejer for Omdrejningsakslen til en som Opsats fungerende Vinkelvægtstang, hvis ene Arm bærer Sigtepunkterne, medens den anden omtrent lodret hængende Arm bagtil er formet som en Kurve, der stadig er i Berøring med en til selve Kanonen befæstet Lederulle. Kurven er formet saaledes, at naar Sigtelinien peger paa Maalets Vandlinie, vil Kanonen have en Elevation over Maalet svarende til dettes Afstand fra Batteriet; altsaa naar Sigtelinien er rettet mod Maalets Vandlinie, vil Banen teoretisk talt skære denne.
Rusland.
Til Kystartilleriet er der konstrueret en ny 10" Kanon, der udskyder et 225 kg. Projektil med en Begyndelseshastighed af 825m. Panserprojektilet gennembryder paa 2000m en 58cm Smedejernsplade. Efter omfattende Forsøg er en G" hurtigskydende Kanon L/45 af Ganets Konstruktion indfort, og et stort Antal Exemplarer af denne Pjece ere under Forfærdigelse til Kystartilleriet. Dens 4-1,5 kg. Projektil udskydes med 7G0m Begyndelseshastighed. Den opnaaede Skudhastighed var 4 rettede Skud pr. Minut mod faste Maal og 2 Skud pr. Minut overfor Maal i Bevægelse. De 9" og 11" haardstøbte Projektiler saavel til Kanoner som til Morterer ere efter Artillerikomiteens Forslag forsynede med Sprængladninger af røgfrit Geværkrudt. Ladningsvægtene ere 1,44 kg . og 3,08 kg. T il 9" og 11" Kalibre er der indført llaubitsaffutager, der dog kun tillade Elevationer af indtil 40° for den 9” og 35° for den 11" Pjece. Fo rsøg nred 9" Forsvindingsaffutager ere paabegyndte. Endvidere anstilles Forsøg med en 11" Kystkanon, hvis Piekule benyttes baade til Løftning og Ansætning af P ro jektilet.
Novemberhæftet af Revue d’Artillcrie meddeler nogle Oplysninger om det hidtil hemmeligholdte røgfri Krudt, der benyttes af det russiske Marine- og Kystartilleri. Det fremstilles af en Skydebomuldsvarietet, der af K rudtets Opfinder, Prof. Mendeleyeff, benævnes „Pyrokollodium “ , og som har et Kvælstofindhold af 12,5 °, o. Karakteristisk for Pyrokollodimn er, at man ved en særlig Fremstillingsmaade har fjernet hvert Spor af højere og lavere Nitrater, saaledes at det fremtræder som en kemisk ensartet Masse af konstant Sammensætning. Efter Gelatinering med Æter-Alkohol, Udvaskning og Æltning udvalses Massen til Baand, der efter Tørring ligner Celluloid. Krudtet udmærker sig ved regelmæssig Forbrænding, ensartede T ryk og Hastigheder samt god Stabilitet. De reglementerede Ladninger af Pyrokollodiumkrudt til Marinens Kanoner give følgende Resultater :
Ved Forsøgene med den G" Canetkanon opnaaede det 41,5 kg. Projektil med en Ladning 10,65 kg. r„ = 7G7m ved et Maksimumstryk af 2275 Atmosfærer. D e forenede Stater. I forrige Aarsberetning meddeltes det, at der i Amerika var anstillet vellykkede Forsøg med en 5” Brownsk Segment-Traadkanon. Ifølge Journal of the U. S. Artillery , har det amerikanske Ordnance Department ladet konstruere en ny Prøvepjece af samme System, nemlig en 10" 30 Tons Kanon af Længde 45 Kaliber. Den skal udskyde et 272 kg. P ro jektil med 853m Begyndelseshastighed og vil saaledes opnaa en forholdsvis betydelig Panserbrydningsevne. Traadbeviklingen, der paalægges ved en dertil særlig konstrueret Maskine, har en Længde af 75 engelske Mil. Det til Marine- og Kystartilleriet anvendte røgfri Krudt, Indurit, der efter hvad Revue d’Artillerie oplyser, fremstilles ved en Blanding af højt nitreret Cellulose med Mononitrobenzol, synes at give meget tilfredsstillende Resultater. I en 6" Kanon med 45 kg. P ro jektil og 12 kg. Ladning opnaaedes r„ = 752m ved et T ryk af 2164 kg. pr. cm 2. Krudtet er efter G Maaneders Opbevaring i et Magasin ved høj Temperatur ikke undergaaet nogen Forandring.
Ifølge det amerikanske Artilleritidsskrift er der paa Marinens Skydeplads udført Forsøg med G" 45 kg. Johnson Projektiler, forsynede med Hætter af blødt Staal, mod en harveyiseret Nikkelstaalplade, leveret af det bekendte Staal værk, „Carnegie Steel Gompany“ . Den 10" tykke Plade støttedes mod en Bagklædning af 12" Egetræ med 3 x Vie" Inderhud. Det første Projektil, der traf med en Anslagshastighed af 700“ , itubrødes, hvorefter et nyt Projektil udskødes mod Pladen med ca. 800m Hastighed. Projektilet gik glat igennem Plade, Bagklædning og Inderhud og trængte 8' ind i en bag Maalet værende Sandbunke. Projektilet var forkortet c. 1k " , viste nogle lette Revner i Overfladen samt en mindre Beskadigelse bagtil, forøvrigt var det i god Stand. Diameteren af Hullet i Pladen var GVs", i Inderhuden 16''. Forsøget maa betragtes som en smuk Sejr for de hætteklædte Projektiler over moderne Panserplader.
Løsningen af den Opgave at konstruere en nøjagtig og i Praksis let anvendelig Distancemaaler, der benytter stor horizontal Basis, er som bekendt af stor Betydning for Kystartilleriet. Hovedvanskeligheden bestaar i at bringe en Viser i den ene Station til at bevæge sig, saaledes at den stedse er parallel med en Kikkert i den anden Station. Opgaven er løst med større eller mindre Held ved forskellige Konstruktioner, bl. a. ved den ogsaa herhjemme bekendte Fiske’s Distancemaaler. Denne, der hviler paa et teoretisk meget smukt Princip , lider dog af en Del praktiske Mangler, saasom den besværlige og vidtløftige Verifikation før Brugen, Vanskelighederne ved Slæbekontakterne og Nødvendigheden af at arbejde med meget smaa Ledningsmodstande i Kablet. I „Journal of the U. S. A rtille ry“ for Januar-Februar 1897 er offentliggjort en Redegørelse for Konstruktionen af og Forsøgene med en ny Distancemaaler med stor horizontal Basis, hvilken skyldes to amerikanske Inventorer, Professor Crehore og Løjtnant Squier. Deres Apparater have megen Lighed med Fiske’s; ligesom denne anvende de den Wheatstone’ske Bro, men i Stedet for ensrettet Strøm anvende de Vekselstrømme; og efter deres Beretning ere herved næsten alle de Mangler, der klæbede ved Fiske’s Apparat, fjernede. Instrumenterne kræve ikke nogen særlig skaansom Behandling, Ledningsmodstanden er af saa ringe Betydning, at de have kunnet benytte en almindelig Telegrafledning som Forbindelse mellem Stationerne, der befandt sig i en indbyrdes Afstand af 1922 yards. Man har helt undgaaet Slæbekontakter og anvendt bevægelige Kærner af blødt Je rn , der ved Drejning af de Skiver, hvorpaa Kikkert og Viser cre monterede, føres ind i eller ud af tilsvarende Traadruller, indtil Vekselstrøm-Amperemetret, der træder i Stedet for Galvanometer, staar paa Nul og angiver Kikkertens og Viserens Parallelisme. Ved de af Opfinderne anstillede Forsøg, hvor der anvendtes temmelig primitive Apparater, fandt man, at Middelfejlen paa Maaling af Afstande af 10,000 yards udgjorde 7,9 yards.
Frankrig.
I Decemberhæftet af „Jahrbücher f. d. d. Armee und Marine“ findes en Oversigt over de af Firmaet Schneider-Canet paa Verdensudstillingen i Bryssel sidste Sommer udstillede Konstruktioner af Skyts, leveret til Frankrig og andre Stater. I Model var udstillet et Pansertaarn for to 24 cm Kystkanoner L/30, der udskyde 1G4 kg. Projektiler med 755m Hastighed. Panseret er af Staal og har Form som en Kuglekalot, Forpanser af haardstøbt Je rn , Sideretning 3G0°, Minimalskydeskaar. T il Betjeningen, der sker alene ved Haandkraft, hører en Officer og 27 Mand. Der skal kunne afgives en Salve hver 2 Minutter. Panserets Tykkelse angives ikke, men det maa være af temmelig let Konstruktion, siden en saa hurtig Betjening lader sig udføre ved Haandkraft. A f de mange hurtigskydende Kanoner skal nævnes en 12cm, der bærer Modelaar 1807, og som udskyder 22 kg. Projektiler med en Begyndelseshastighed af 780m. Kanonen vejer 3300 kg. og har en Længde af 50 Kaliber.
En af Fabrikken i St. Chamond udsendt Brochure omtaler en Panserskydning, udført med 155mm 45 kg. Pansergranater, der med 030m Anslagshastighed bleve skudte mod en 2G0mm Ilarvey-Plade. Det første P ro jektil, der var af sædvanlig Art, sønderbrødes i Anslaget i et stort Antal Stykker, og efterlod kun et ubetydeligt Indtryk i Pladen. Derefter udskødes et hætteklædt Projektil under forøvrigt samme Omstændigheder. Det sønderbrødes vel ved Anslaget i 2 Stykker, men Indtrængeisen udgjorde 250mm. Senere bekræftedes dette Resultat ved cn ny Skydning med 2 Projektiler, et med og et uden Hætte af blødt Staal. Sidstnævnte søndersloges i talrige Stykker og frembragte kun et ringe Indtryk (40— 50mn dybt), medens det med Hætte forsynede Projektil forblev helt og gav en Indtrængelse af 265mm
Tyskland.
Om de nye hurtigskydende Kanoner af stort Kaliber giver Revue d’Artillerie følgende Oplysninger:
Der anvendes delt Ammunition med Ladninger i Messingpatronhylstre. Ved Skydninger mod Maal paa Søen anvendes nu, foruden de sædvanlige faste og slæbte Skiver, gamle udrangerede Koffardiskibe, der ombygges, saaledes at de i det ydre give et Billede af et Krigsskib. De forsynes med Kampmers og Skorstene af let Materiale, og Skytset repræsenteres ved Kanoner af Træ. For at bevare Skibene i længere Tid i brugbar Stand lastes de med Bjælker og Tønder, saa at de kunne holdes flydende, selv efter at do have faaet et større Antal Træffere.
