Af Premierløjtnant Hoffmann.
Bauen Sie keine Festungen,
bauen Sie Eisenbahnen,
Feldmarschall Graf Moltke.
Under Verdenskrigen gik Bestræbelserne i de krigsførende Lande ud paa at forbedre Artillerigoclsct — og især Skytset — saa meget som muligt. Denne Forbedring er udført paa forskellige Maader: dels har man forøget Projektilets Begyndelseshastighed, hvorved ogsaa Skudvidden forøges, dels har man — ved hensigtsmæssig Anordning af Projektilet — forøget Sprængladningen og derved faaet en større Virkning af det enkelte Skud, dels har man forøget Skytsets Beva;gelighed, hvorved en Koncentration af større Artillerimængder er muliggjort, o. s. v. o. s. v.
Især maa vel nok Forbedringen af Skytsets Bevægelighed siges at have spillet en meget betydelig Rolle, idet det er denne Forbedring, der har muliggjort:
1) Anvendelsen af det allerede eksisterende Fæstningsog Kystskyts uden for de oprindeligt bestemte Pladser;
2) Transporten af de meget svære Kalibre og derved opfyldt en af Betingelserne for disse Pjecers Konstruktion;
3) Koncentrationen af — selv meget store — Artilleristyrker, snart paa et Punkt, snart paa et andet.
Uden en relativ stor Bevægelighed vilde man næppe have set den Masseudfoldelse af Artilleri, som Verdenskrigen viser saa mange Eksempler paa, og jeg skal derfor i det følgende give en Oversigt over Transportmidlerne og deres Udvikling uden dog at gaa i Enkeltheder ved de forskellige Konstruktioner.
Transportmidlerne kan deles i 4 Hovedgrupper, nemlig:
Mennesker,
Dyr,
Motorvogne og
Jernbaner.
Transport ved Mennesker alene finder kun Sted for 1 laandvaabcns og meget let Skyts’ Vedkommende. Som Eksempel paa det sidstnævnte kan anføres, at den franske 37 mm Kanon uden for Kamppladsen transporteres ved Hjælp af en Forstilling, men at den, naar den under Kampen skal flyttes, deles i 2 Dele, der begge bæres frem af Mennesker. Transport ved Hjælp af Dyr var den før Verdenskrigen mest anvendte; under Krigen synes denne Transportmaade ved mange Pjecer at være blevet fortrængt af Motorkøretøjer. Dyrene (Heste, Muldyr eller Okser) kan enten trække eller bære; almindeligvis bruges de til at trække. Hvor meget en Hest kan trække afhænger, foruden af mange andre Faktorer saasom Foder, Vartning, Træning etc., i høj Grad af Terrainet, Marchhastigheden og den daglige Marchpræstation. Endvidere viser Erfaringen, at den enkelte Hests Trækevne synes at aftage, naar der er mere end 6 Heste i Spandet; Okser staar i saa Henseende højere end Heste, idet dc bedre bevarer deres Trækevne. Man gør derfor nødigt Spandet større end paa 6 Heste og regner, at Artilleri, der skal følge Rytteri eller Fodfolk, ikke maa veje mere end henholdsvis c. 1600 kg og c. 2000 kg o: henholdsvis ca. 250 kg og ca. 350 kg pr. Hest. Man kan dog naturligvis naa op paa langt større Vægte, naar man samtidig forøger Spandene og nedsætter Fordi ingerne til Bevægeligheden. Et Køretøj paa 3500 kg og trukket af 6— 8 Heste kan tilbagelægge 4— 5 km i Timen; kortere Strækninger vil paa g o d Landevej kunne tilbagelægges i Trav, og Terrain, der ikke frembyder særlige Hindringer, kan passeres. Endog Vægte op til 6000 kg kan trækkes af Dyr, f. Eks. et Spand paa 12 Heste eller bedre Okser, men Transporten kan kun ske paa g o d Landevej og i Skridt med en Hastighed af 3— 4 km i Timen.
Hvad angaar Marchpræstationen, saa regner man, at man med let Skyts og Hestetræk selv paa gode Veje ikke kan naa højere end 40 km om Dagen, naar Transporten foregaar i længere Tid. Til at b æ re Skyts anvendes især Muldyr. Denne Transportmaade bruges næsten kun ved Bjergskyts, der til Transporten deles i flere Dele af højst 100 kg Vægt hver. Som Eksempel paa en saadan Deling kan anføres den franske 65 mm Bjergkanon, der i Skudstilling vejer 400 kg, men som til Transport deles i 4 Dele: Kanonrør, Bremse, Lavet og Hjul, der hver vejer 100 kg, saa at Transport paa Muldyr er mulig.
Motorvogne kan anvendes til Træk eller Bæring af Skytset. Allerede før Verdenskrigen anstillede man Forsøg med Motortræk, og disse Forsøg resulterede i, at man — i hvert Fald i Tyskland — ved Krigens Udbrud havde Tractorer til Transport af det svære Skyts (f. Eks. den 42 cm Morter). Man blev dog meget snart klar over, at man ikke kunde nøjes med at faa Skytset transporteret ad gode Veje, man maatte ogsaa have det gennem Terrainet. Og her slog den almindelige Tractor ikke til. Ganske vist kunde man i mange Tilfælde lade Tractoren alene køre et Stykke frem, forankre den og derpaa lade den trække Pjecen frem ved Hjælp af et paa Tractoren anbragt Spil. Men denne Fremgangsmaade viste sig meget besværlig og langsom — især kunde Forankringen være vanskelig — , hvorfor man kun nødigt anvendte den.
Problemet forelaa imidlertid; det skulde løses og blev ogsaa løst, nemlig ved Indførelsen af »Caterpillar«en eller Hjulkædetractoren. Denne Tractor viste sig ganske fortrinlig til Transport selv gennem stærkt oprodet Terrain; til Gengæld er den mindre egnet til Transport ad Landevej, dels paa Grund af dens relativt ringe Kørehastighed, dels —- og især — paa Grund af, at »Tænderne« meget hurtigt vil ødelægge Vejbanen. For at komme ud over denne Ulempe har man forsøgt at konstruere Hjulkædetractorer, ved hvilke Kæden kan fjernes helt under Kørsel paa almindelig Landevej, eller ved hvilke Understellet kan indstilles efter Behag, saa at Køretøjet altsaa kan hvile enten paa Hiulkæder eller paa almindelige Hjul. Endnu har man dog ikke fundet en helt tilfredsstillende Løsning paa dette Problem; at løse Problemet hører Fremtiden til. Indtil da kan man nøjes med at lade Skytset trække af almindelige Tractorer ved Kørsel paa Landevej, medens man, naar man skal igennem Terrainet, spænder en »Caterpillar« for i Stedet for Tractoren. Skal Caterpillaren transporteres ad Landevej, maa den bæres af en almindelig Tractor. Tractorer kan alt efter deres Styrke og Terrainets Beskaffenhed trække Vægte op til 15 Tons. Ved sværere Vægte har man endog anvendt 2 Tractorer ad Gangen. Hastigheden er meget varierende, men den er i Reglen større end for Llestetræk og større end den Hastighed, Skytset oprindelig var konstrueret til at kunne taale. Man har derfor maattct forsyne Skytset med Fjedre, der dog i Reglen kan udkobles, inden Skydning begynder. Den tyske 15 cm Kanon M. 16 og tysk lang 21 cm Morter er saaledes forsynede med Fjedre, medens f. Eks. den franske »Canon de 155 long Mie 1917« og fransk »Canon de 220 long T. R. Mie 1917 Schneider« af samme Grund har baade Fjedre og Gummiringe om Hjulene. Er Skytset nemlig ikke forsynet med saadanne Fjedre, vil det meget hurtigt gaa i Stykker, hvis det transporteres med for stor Hastighed; dette er Grunden til, at de franske Reglementer foreskriver, at ved Marchkolonner af ikke-affjedret Skyts skal der g a a en Mand foran Kolonnen, saa at dennes Hastighed ikke bliver større end 5— 6 km i Timen.
For yderligere at lette Kørslen — især igennem Terainet — er Skytset ofte forsynet med Hjulbælter (brede Hjulringe. Takket være Dagsmarchernes betydelige Længde (c. 100 km) egner Tractorerne sig især til Transporter ved strategiske Forskydninger. En Ulempe ved denne Transportmaade er det dog, at mange Landevejsbroer ikke kan bære de betydelige Vægte, der i Reglen er Tale om. Ti! taktiske Forskydninger egner naturligvis Caterpillaren sig især.
Automobiler kan ogsaa anvendes til at bæ re Skyts. Denne Anvendelse ses ogsaa før Verdenskrigen, og som Eksempler herpaa kan nævnes Panserautomobilerne og Transporten af bevægeligt Luftmaalsskyts. Et andet og nyere Eksempel er de franske »Batteries portées«, hvor 75 mm Kanoner (almindelige Feltkanoner) transporteres paa aabne Lastautomobiler; naar Skytset skal bruges, køres det blot ned ad en Slisk, og det kan nu trækkes kortere Strækninger gennem Terrainet ved Hjælp af en let Forstilling, der ogsaa medføres paa Automobiler; Ammunitionen transporteres gennem Terrainet paa lette Kærrer, der ogsaa paa Landevej er anbragte paa Automobiler. Man har herved faaet en meget mobil strategisk Artillerireserve, men Fremkomsten af denne Transportmaade skal dog i nok saa høj Grad skyldes Hestemangel som strategiske Ønsker. Vil man bruge Automobilet til at bære meget svære Vægte, kan man f. Eks. bruge den »Brauersche Lastenverteiler«. Skytset hviler her i et Sprængeværk, der fortil støtter paa Automobilet, bagtil paa en til Automobilet koblet Paahængsvogn.
Inden jeg gaar videre, skal jeg blot anføre et Eksempel paa en moderne Tractor, nemlig den italienske »Fiat« Artilleritractor. Køretøjets Hastighed kan variere fra 1,5 til 12 km i Timen; det vejer ubelastet 8 Tons. Det paastaas, at Tractoren paa jævn Vej kan trække 100 t, over en Stigning paa 1:7 ialt 25 t. Kraftoverføringen til Baghjulene sker ved indkapslede stærke Kæder; Baghjulene er forsynede med særlige Plader for at kunne bide sig fast i Underlaget. Som Bevægkraft anvendes en 70 H.K. Motor med 1000 Omdrejninger i Minuttet. Caterpillaren er blevet udviklet meget under Krigen. Et smukt Eksempel paa Anvendelsen af det samme Princip har vi i de kendte Tanks. Men ogsaa som Affutage for selv svære Kanoner ser man Caterpillaren anvendt. Af franske Kanoner er »Canon de 194 G. P. F.«*), »Canon de 220 long T. R. Mie 1917 Schneider« og »Mortier de 280 Schneider« affuterede paa en Caterpillar. Caterpillaraffutagen kan trækkes af en anden Caterpillar, idet denne sidste har en Petroleumsmotor, der driver en Dynamo, som igen leverer Strøm til Fremdrivningen af begge Caterpillars. Man kan herved opnaa, at Forbindelsen mellem ile to Caterpillars etableres enten ved, at den ene prodses paa den anden — hvad der ikke bruges meget — eller at Forbindelsen mellem dem kun bestaar i det elektriske Kabel til Kraftoverføringen; ved denne sidste Maade kan de to Caterpillars bevæge sig mere uafhængigt af hinanden.
Men Caterpillar-Affutagcn kan ogsaa være selvkørende, d. v. s. Motoren er anbragt paa selve Affutagen. Som Eksempel herpaa kan nævnes den nye amerikanske CaterpillarAffutage til en 155 mm Kanon. Den kan tillige bruges som almindelig Tractor (paa Landevej) og som Caterpillar (i Terrainet), idet den er forsynet med 8 Hjul, og uden om disse lægges en Hjulkæde, naar Kørslen skal ske over blød Bund. Den største Kørehastighed er uden Hjulkæden omlagt 30 km pr. Time, med Hjulkæde 12 km pr. Time. Køretøjets samlede Vægt er 20 Tons, og det skal selv i daarligt Terrain kunne tage Stigninger paa indtil 45". Denne sidste Affutageform — Caterpillar-Affutagen — tilfredsstiller i højeste Grad Forkæmperne for den nyeste Idé, den nemlig, at Artilleriet overhovedet ikke skal grave sig ned og camouflere sig, men at Artilleriet skal skjules i Skove, under Skrænter el. lign. og kun køre frem paa aaben AAark, naar Skydningen skal begynde, og efter endt Skydning atter søge tilbage til Skjulet. Man vil let forstaa, at Caterpillarens glimrende Egenskaber fristede til at søge den anvendt ogsaa til mindre tungt Skyts. En sandan Anvendelse til Felthærens svære Feltartilleri har da ogsaa fundet Sted i stor Udstrækning. Især for et Land som Tyskland, der ret hurtigt kom til at lide af Hestemangel, var denne Anvendelse meget naturlig, og baade Tyskerne og Østrigerne gik endog saa vidt, at de afholdt Forsøg med en Hjulkædetractor som Forstilling til Feltkanon, en saakaldt »Kraftprotze«. Desværre blev disse Forsøg afbrudt af Vaabenstilstanden.
Meningerne, om i hvor høj Grad man i Fremtiden skal motorisere Skytset, er meget delte. AAan kan ikke nægte, at Motortræk jo medfører mange Fordele fremfor Hestetræk: større Ufølsomhed overfor Gas, større Økonomi, større Ydeevne, kortere Marchkolonner, mindre Vognpark og Uafhængighed af Foder og Staldrum m. m. Et amerikansk Haubitsregiment med Hestebespænding brugte saaledes daglig 15 t Fourage, ligegyldigt om Regimentet var i Virksomhed eller ej. Med Motortrækkraft brugtes kun 4 t Brændsel ved en Dagsmarch paa 80 km, paa Hviledage intet. Brændslet tog desuden lanvt mindre Plads end Fouragen, og man sparede det kostbare Læderseletøj. Paa den anden Side kan man ikke se bort fra, at taktiske Forskydninger altid vil være forbundne med større Vanskeligheder, naar Motortræk anvendes, end naar Hestetræk anvendes. Især taler jo Ufølsomheden over for Gas til Gunst for Anvendelsen af Motortræk, da man jo maa regne med en udstrakt Brug af Giftgas i en kommende Krig, men hvilken af de 2 Trækmaader (Motor eller Heste), man h o v e d s a g e lig skal anvende i Fremtidens Artilleri, vil foldet enkelte Land dog til syvende og sidst afhænge af, hvad man har mest Udsigt til at faa Erstatning af under en Krig: Heste eller Motorbrændsel (Benzin, Olie o. s. v.) og Gummi.
Man kan paa Jernbane foretage store og hurtige Transporter af Skyts af alle Kalibre; denne Transportmaade er derfor særlig anvendelig ved strategiske Forskydninger. Skyts, hvis Vægt overstiger 30— 40 t, maa saa godt som altid transporteres paa Jernbane. En Del Skyts er fast affuteret paa Jernbanevogne (Jernbaneaffutage); saadant Skyts’ strategiske Bevægelighed er naturligvis særlig stor, medens dets taktiske Bevægelighed afhænger dels af A ffutagens Konstruktion, dels af Antallet af Vige- og Kurvespor i Kampomraadet; thi saa snart Skudretningen danner en større Vinkel end 20" med Spormidten, ødelægges Sporet hurtigt. Jernbanelegemets Konstruktion begrænser i visse Henseender Anvendelsen af Jernbaneaffutagen; thi dels er der en højere Grænse for Akseltrykket (denne Grænse laa ved de i Krigen anvendte Baner omkring 15 t; paa vore Statsbaner er det tilladelige Maksimumstryk II— 15 t, paa Privatbanerne 9— 12 t, Gilleleje— GræstedBanen dog kun 6 t), dels maa Affutagens Dele naturligvis kunne passere Ladeprofilet. Skytset til Transport paa Jernbane kan iøvrigt deles i 3 Kategorier: Skyts, der transporteres paa Jernbane, men skyder fra Brisk; Skyts, der transporteres paa Jernbane og som kun skyder fra Jernbanevogne; og endelig Skyts, der transporteres paa Jernbane og kan skyde baade fra Brisk og fra Jernbanevogn.
Naturligvis har ogsaa smalsporede Baner med 60 eller 30 cm Sporvidde fundet Anvendelse til Transport af Artillerigods, fortrinsvis dog af Ammunition. Iøvrigt kan man kombinere de forskellige Transportmaader ved samme Pjece. Et smukt Eksempel herpaa er den franske »Canon de 240 T. R. Mie 1903«, der kan transporteres paa normalsporet Jernbane, paa smalsporet 0,60 m Bane og paa Tractor ad almindelig Landevej. Ved Transport paa normalsporet Bane hviler Kanonen paa 2 3-akslede 0,60 m »truck«er, der igen hviler i en almindelig Jernbanevogn; Affutagen hviler paa 2 Jernbaneaksler til normalsporet Bane, disse Aksler kan forskydes i lodret Retning. Til Transport paa smalsporet 0,60 m Bane sættes de 2 0,60 m »truck«er, der bærer Kanonen, ned paa Skinnerne; Affutagen anbringes paa 2 4-akslede 0,60 m »truck«er, og Akslerne til den normalsporede Bane loftes op i Affutagen. Til Transport paa Landevej findes særlige dertil indrettede Vogne. Jernbanetransport af Skyts har under Krigen udviklet sig jævnsides med de andre Transportmidler, og det til en saadan Fuldkommenhed, at man, foruden at bruge Jernbaneaffutage til Landhærens sværeste Skyts, nogle Steder overvejer at gaa delvis bort fra de permanente Kystforter og i Stedet basere den største Del af Kystforsvaret paa Skyts i Jernbaneaffutager. Paa Jernbaneaffutagernes Anvendelse i Kystforsvaret er U. S. A. absolut Foregangslandet.
Man var tidligt begyndt paa at medføre Bomber i Flyveskyts et stærkt udviklet Jernbanenet, saavel af normalsporede som af smalsporede Baner, anlagt efter Strategiens og Taktikkens Krav. Verdenskrigen har bekræftet saa mange gode, gamle Læresætninger, bl. a. ogsaa den, at i Fredstider er man tilbøjelig til at lægge Hovedvægten paa Bevægeligheden, mens man i Krig lægger den paa Virkningen, selv om det sker paa Bekostning af Bevægeligheden. Dette synes maaske ved første Øjekast at staa i Modstrid med det ovenfor udviklede, hvad det imidlertid ikke gør; thi ved Siden af ar lægge Hovedvægten paa Virkningen har man selvfølgelig al mulig Grund til at udvikle ogsaa Bevægeligheden saa meget som muligt. I det hele taget maa man sige, at Transportmidlernes — og altsaa ogsaa Jernbanernes — rivende Udvikling og store Betydning i Verdenskrigen viser, hvor fremsynet Feltmarschal Moltke var, idet der paastaas, at et af hans sidste Raml var: »Banen Sie keine Festungen, banen Sie Eisenbahnen«.
