Log ind

Artilleriets Hjælpeorganer

#

I et Foredrag, holdt paa Artilleriskydeskolen sidste Vinter, og med ovennævnte Titel, drager Kaptajn Kongstorp, kra ftigt sekunderet a f Skolens Chef, stærkt til Felts mod ovennævnte Organers Mis- eller Ikke-Brug med specielt Henblik paa Efteraarsøvelserne sidste Aar. Uden at turde benægte, at der kan være noget om det, kunde det dog maaske være paa sin Plads at trække Spørgsmaalets Konturer lidt stærkere op og gøre et Forsøg paa at fordele Lys og Skygge retfærdigt. Fo r det første kan det da vel ikke synes saa unaturligt, at en Division under de mer end vanskelige Uddannelsesforhold, hvor Staben kun med flere Aars Mellemrum faar Lejlighed til at føre en virkelig, om end stærkt lemlæstet Division i en kortvarig 2 Døgns Øvelse, ikke modtager Meddelelsen om, at den faar en Ballon eller Forsøgsmaalegruppe til Raadighed, med den Begejstring, som Barnets Fædre forventer, men med en Følelse a f Lettelse lader „Skiftingen“ gaa videre til Artilleriet. Dernæst er der meget, der taler for, at A rtilleriet ikke let vil kunne fralægge sig Paterniteten til nævnte Organer, der rettelig bør sortere under, ikke Artilleriet, men Divisionsartillerikommandoen, hvorved de altsaa alligevel kommer i ret nær Familie med Divisionen som Kommandomyndighed. Naar der opstaar Tvivlsspørgsmaal som de ovenfor omtalte, ligger Aarsagen i Virkeligheden ret lige for. Der savnes nemlig en reel Brugsanvisning for nævnte Organer. Fo r Ballonens Vedkommende kan man ganske vist henvise til Feltreglement I A „ men de her i al Almindelighed givne Oplysninger og Bestemmelse]1 klarer ikke Problemet. Uden at komme nærmere ind paa Spørgsmaalet om, hvem der burde have foranlediget en saadan Vejledning udfærdiget og givet Øvelseslederne i Hænde, saa der herskede Klarhed over, hvad man kunde bi-uge de nævnte Organer til, og under hvilke Fo rhold de kunde bringes til Anvendelse, skal nedenfor kortelig gøres Rede for den historiske Udvikling og den deraf resulterende almene Opfattelse a f de nævnte Organers Brugsbestemmelse og Hjemhørsforhold.

Ballonen hører oprindelig Fæstningskrigen til. A t der under Stillingskrigen blev rig Anvendelse for den, siger sig selv. V o r første Ballon captif blev skænket til Fæstningsartilleriet a f private Givere for ca. en Snes A a r siden. I de siden da fo rløbne A a r har Ballonen regelmæssig været benyttet — til Observation ved det svære og lette A rtilleris Skydninger. Selv om det med fuldt Ret kan hævdes, at denne Virksomhed kun er en Biopgave for Ballonen, undgaar denne Ensidighed i B rugen dog ikke at gøre sin Virkning. Her savnes en kraftigere Understregen a f dens mere almindelige Opgaver. Om Ballonens Anvendelse i Fæstnings- og Stillingskrig hersker der vistnok ingen Tvivl; men nu i Bevægelseskrig?

Her savnes i høj Grad en Ledetraad, idet væsentlige taktiske og tekniske Momenter spiller ind, naar Afgørelsen skal træffes om Brug eller Ikke-Brug. A t lade Ballonen gaa op er som at hejse en Fane over en iøvrigt maaske vel camoufleret Stilling.

Betyder det ikke noget, at man røber, hvor man er, bliver Spørgsmaalet, om man kan .vente Resultater a f Observation fra Ballon, som retfærdiggør den Risiko, man løber. Ballonen virker paa de fjendtlige Jagere som en duftende Blomst paa en Flok Bier; maaske finder Flyverne ved samme Lejlighed andre lønnende Maal.

A f andre Problemer, som spiller ind, kan nævnes: V e jrfo rholdene (Sigtbarhed og Vindstyrke) ; hvor lang Tid det tager fra Ordre til Ballonobservation gives, og til Ballonen er fyldt, sat op og klar til at observere; om Værnet mod Luftangreb er klar, Flyvere eller Luftmaalskanoner, helst begge Dele — Lu ftmaalsgeværer paa Jorden imponerer ikke en fjendtlig Flyver i de Højder, hvor Ballonen skal virke — ; at den fyldte Ballon ikke er bekvem at transportere, hvis man ikke straks faar Brug fo r den, og at hyppig Fyldning og Tømning betyder et B rin ttab, som skal erstattes. En Instruktion, der i kort og klar Form giver Svar paa disse Spørgsmaal, er ønskelig, og enten en saadan foreligger eller ikke, er det vel rimeligt at gaa ud fra, at den faglige Kendskab til de herhen hørende Spørgsmaal nærmest er repræsenteret i Divisionsartilleristaben, som det da naturligt bør tilfalde at give Forslag om Ballonens Anvendelse. A t Ballongruppen var repræsenteret ved en O fficer i Staben, var selvfølgelig den bedste Løsning. Med Hensyn til Maalegruppen ligger Forholdene endnu klarere. Det fremgaar bedst ved at betragte de enkelte Elementer hver fo r sig.

Vejrtroppen, der endnu er behæftet med den følelige Mangel ikke at kunne virke i Mørke, giver Vejroplysninger til Brug ved Korrektion a f Artilleriets Ild. S. O. M. Troppen er et Hjælpemiddel til Brug ved A r tilleriets Indskydning. Lydmaaletroppen søger at stedfæstne fjendtlige skydende Batterier eller retlede egen Indskydning. Dette Organ, der næppe har mange Chancer for at komme til at virke under eventuelle Kampsituationer her i Landet, er da ogsaa hidtil kun set optræde i Tilknytning til A rtilleri. Pejletroppen har tilsyneladende en mere almen Opgave, at stedbestemme fjendtlige Linier, Anlæg, Batterier m. m. Da Fodfolket, ved Iagttagelse og Fremsendelse a f Patrouiller, og Artilleriets Observatører saavel som Flyvere har tilsvarende Opgaver, bliver denne Gren a f Pejletroppens Virksomhed nærmest a f supplerende Natur. Det er sandsynligt, at Troppens Etablering under krigsmæssige Forhold vil tage noget mere end de 1— 3 Timer, hvormed der regnes, tilmed da Troppen ikke altid vil være velkommen paa de Oversigtspunkter, hvor den ønsker at opstille sine Instrumenter, og hvor- andre antagelig i Forvejen har indrettet sig. Om Ordren til Troppens E tablering og Indmelding a f dens opnaaede Resultater ad den ene eller den anden Vej lienh. udgaar fra og naar til Divisionen, synes ret underordnet. Den anden Side a f Troppens Virksomhed, Pejling til egne Nedslag ved Indskydning er af ren artilleristisk Natur. Som Konklusion a f ovenstaaende synes det da ret naturligt, at saavel Ballon som Maalegruppe knyttes til Divisionsartilleriet, men vel at mærke bør der gøres noget for at fremme Kendskaben til den Brug, der kan gøres a f disse Organer udenfor det rent artillerifaglige. Det er vel i og for sig Tanken gennem Maalegruppen at danne et Organ, der svarer til de franske: „Compagnies de repérage“ eller de tyske „Observationsafdelinger“ , men med de fattige Rammer og Midler, der randes over herhjemme, er det svært at skabe den tilstrækkelige Organisation. En Hovedindvending mod Maalegruppen er, at den beslaglægger saa mange faste Befalingsmænd i Forhold til sin Størrelse. Herpaa kunde raades Bod ved at gøre den større, includere andre Led i den, mere rationelt vilde det maaske være at gaa den modsatte V e j: Ophæve Kommandogruppen, lade Lydmaalegruppen udgaa som mindre paakrævet, knytte Vejrtroppen til A rtille riregimentets Stab, Pejlegruppen til Divisionsstaben og S. O. M. Troppen til den tunge Artilleria fdeiing — ikke helt rationelt — . En Løsning, som synes praktisk gennemførlig, saalænge der ikke kan opstilles særlige Rammer til en selvstændig Organisation.

J. W. Møller.