Artilleriet

Ved Kaptajn F. C. Rantzau.

1. Feltartilleriet.

Tyskland.

Til Supplering af de i forrige Oversigt meddelte Oplysninger om det nye tyske Feltmateriel G,'1896 skal anføres følgende efter „Jahrbücher f. d. d. Armee u. Marine“ : Den 7,7cm- 390 kg. Kanon af Nikkelstaal er forsynet med Fladkilemekanisme, der aabnes og lukkes fra højre Side i to Greb. T il Kilen hører Siutskrue, Udkaster, Slagbolt, Aftrækker og en Sikring, der hindrer Affyring i Utide. Affyringen sker ved Aftrækkersnor. Ved Opsatsens Stilling er der taget Hensyn til Afdriften. Uoverensstemmelser mellem Opsats og Brændelængde ophæves ved en Opsatsskyder. Retningsbuen er bortfalden og erstattet af en med Opsatsen forbunden Libelle; den saakaldte „Richtflåche“ er bevaret. Ny er Vinkelmaalere n , der tjener til at give Højderetning paa Afstande over 5000m. Kanonen har ikke de sædvanlige Tapper paa Siderne, men en lodret Tap forneden. Denne har sit Leje i en Drager, der er drejelig om en vandret Akse, og hviler paa den egentlige Lavet, saaledes at Kanonen har en dobbelt Drejning dels om en lodret dels om en vandret Akse. Højderetnings- og Sideretningsapparatets Haandhjul ere anbragte saaledes, at det rettende Nummer bekvemt kan haandtere dem begge paa een Gang. Granatkardæsken, der er Hovedprojektilet, er forsynet med Bundkammerladning og indeholder 300 Kugler ;'i 10 gr. samt Røgfrembringer til Lettelse af Sprængningens Iagttagelse. Brisantgranaten er bibeholdt under Navn af Granat. Projektilvægt 0,85 kg., Ladning 0,58 kg. røgfrit Rørkrudt. Begge Projektiler ere forsynede med dobbeltvirkende Rør, hvis Temperskala gaar til 5000™. Naar det tyske Artilleri har givet A fkald paa at anvende Enhedspatroner, er Aarsagen den, at man frygter, at den lange Patron skal bøjes under Kørslen og derved foranledige Lad ­ ningsvanskeligheder. Til Kanonens Betjening hører en Kanonfører og 5 Mand. Nr. 1 betjener Mekanismen og trækker af, Nr. 2 retter Kanonen og sætter Projektilet, an, Nr. 3 hjælper ved Sideretningen, Nr. 4 temperer, indfører Projektilet og efter dettes Arisætning Metalkardusen. Nr. 5 bringer i Forbindelse med Ammunitionsvognens Mandskab Ammunitionskurvene til Kanonen. Hver Kurv indeholder 4 Projektiler og 4 Metalkarduser med indsatte Fænghætter. Der skelnes mellem tre Skudmaader: fløjvis Ild, Salver og Hurtigild. I Hurtigskydning affyres hver Kanon paa Førerens Kommando. Den delvis omarbejdede Skydeinstruks lægger særlig Vægt paa Maalets Rekognoscering før Skydningen. Batteriføreren skal, før Ilden aabnes, være paa det rene med Afstand, Sideindstilling og Stilling af Opsatsskyderen. Efter Indskydningen skal, naar den taktiske Situation kræver det, Skudhastigheden forøges. Af Hensyn til de temperede Shrapnels store Virkning bør den hurtige Ildafgivelse dog kun foregaa i korte Tidsrum ad Gangen. Som højeste Grænse for Skudhastigheden sætter Instruksen 30 Skud pr. Minut for et 6 Kanons Batteri. Enkelthederne i Skyderegierne ere forblevne uforandrede. Uddannelsen foregaar paa samme Grundlag som hidtil. Ved Skydningen er det tilladt Mandskabet at stoppe løse Vatpropper i Ørerne. Med Hensyn til Ammunitionsforsyningen oplyser det anførte Tidsskrift, at Forstillingen indeholder 30 Skud, Ammunitionsvognen 8 8 , altsaa hele Batteriet 1008, eller 168 Skud pr. Kanon mod 1421/» ved det hidtil benyttede Materiel. Henset til den betydelig forøgede Skudhastighed er Ammunitionstilvæksten kun ringe.

De ridende Batteriers nye Kanon er overensstemmende med de kørende Batteriers; kun mangler den førstnævnte Lavetsæder, hvorved Vægten af Systemet er bleven noget mindre.

Ifølge den nye Felddienstordnung er Afstanden for den afgørende Artillerikamp skudt frem fra 2400 til 3000m. Paa Afstande over 30001,1 er Afgørelsen betinget af stor Overlegenhed paa den ene af Siderne. Paa A fstande under 3000,n gør allerede en ringe Overlegenhed sig gældende, og Afgørelsen vil falde saa meget hurtigere, jo nærmere de to Artillerier staa hinanden. Sluttede Afdelinger af Kompagnis eller Eskadrons Styrke bør paa Afstande under 3000111 ikke optræde udækkede over for fjendtligt Artilleri, med mindre dette har lidt meget eller holdes under stærk Ild af eget Artilleri. Paa 1000m begynder Artilleriets Overlegenhed over for Fodfolket at formindskes; fra 600m maa Infanteriilden betragtes som havende Overvægten. De svære 15cm Haubitsbatterier, der ere bestemte til at følge Felthæren, bestaa ifølge Felddienstordnung af 6 Haubitser, 1 Observationsvogn med Materiel til Indretning af en Observationsstation, 6 Briske vogne, 10 Ammunitionsvogne og 5 Forraads- og Bagagevogne. Længden af Batteriets Marchekolonne er, naar Bagagevognene ikke medregnes, 450m.

De Erfaringer, man har gjort med de 15om Haubitser, synes ikke at have været tilfredsstillende, idet Materiellet er for tungt til, at man kan gøre Regning paa dets rettidige Indgriben i Kampen. Man har derfor bestemt sig for Indførelsen af en let 12c"> I laubits af omtrent samme Bevægelighed som Feltkanonen. De 15om Haubitser ville da kunne finde god Anvendelse der, hvor de ifølge deres Natur høre hjemme, nemlig i det mobile Belejringstrain. I det nye Hærlovforslag er der paaregnet en betydelig Udvidelse af Feltartilleriet, idet der foreslaas oprettet 59 12cm Haubitsbatterier og 11 Kanonbatterier, hvoraf vil følge en Forøgelse med 8883 Mand og 4493 Heste. Den Kruppske Fabrik har offentliggjort en udførlig Beretning om de Forsøg, Fabrikken i Aarene 1892— 97 har anstillet med Feltskyts. Beretningen frembyder stor Interesse, ikke alene paa Grund af Konstruktionernes og Forsøgenes Mangfoldighed, men ogsaa fordi det maa antages, at Krupps Forsøg have ydet et vigtigt Bidrag til det tyske Feltmateriels Udvikling. Selvfølgelig indtager Lavetkonstruktionerne en fremtrædende Plads i Beretningen. Gangen i Udviklingen betegnes ved følgende Stadier: Hjulbremsé, stiv Svansspore, Kanonrecul inden for Systemet med hydraulisk Bremse og Recuperator, A k ­ selspader, elastiske („Teleskop“-) Lavetter, fjedrende Spore og fjedrende Klapspore. De nyeste Kruppske Feltkanoner have 7 ,5 cm Kaliber og udskyde 6 å 6 V2 kg. Projektiler med c. 500m Hastighed. Hæmningen af Tilbageløbet sKer ved en i Forbindelse med Svansen værende bred, fjedrende Spore, der ved Skuddet graver sig ned. Selve Lavetten reculerer og spænder de med Sporen forbundne Fjedre, der efter Skuddet føre Lavetten frem paa dens oprindelige Plads. Ved IIjælp af et simpelt Apparat kan Fjederkraften reguleres i Overensstemmelse med Jordbundens Beskaffenhed og Terrainets Heldning. I meget haardt Terrain kan Sporen bringes ud af Virksomhed. Kanonen har en vis Sideretningsfrihed uafhængig af A ffutagen. Lavetlegemet er presset af Staalblik i eet Stykke, saaledes at Rigler og Nitninger undgaas, og begge Lavetvægge forenes forneden ved et gennemgaaende Tværblik. Ildhøjden er 0,9™, Sporvidden I,5m. I Modsætning til det tyske Artilleri anvender Krupp Enhedspatroner, der pakkes i Kasser af Staalblik med 4 à 6 i hver. A f Projektiler benyttes kun Shrapnels med Bundkammerladning og enkelte Kardæsker. Granatkardæskens Nyttevirkning er ca. 48% , en Ydelse, der hidtil er uovertruffen for det 75ram Kaliber. De dobbeltvirkende Rør, der kunne temperes til 5800m, ere delvis forfærdigede af Aluminium .

Frankrig.

De nye Feltkanoner have været benyttede ved 3. og 6. Armékorps’ Skarpskydningsøvelser ved Châlons samt ved 8. og 13. Armékorps’ Manøvrer. Ved Skydningen synes der i visse Henseender at være opnaaet overordentlige Resultater. Skudhastigheden har overtruffet alle Forventninger, og den store Hastighed skal ikke have udøvet nogen skadelig Indflydelse paa Skydningens Nøjagtighed. Navnlig paa de kortere A fstande var Virkningen mod Skiverne overvældende. Ifølge „Progrès militaire“ var Virkningen paa 3000m dog ikke saa tilfredsstillende, idet Granatkardæskkuglerne ikke besad fornøden Anslagskraft til at gennemslaa Maalene. Det synes saaledes, som om man i sine Bestræbelser efter at indbringe et stort Antal Fyldekugler i Granatkardæskerne har nedsat Kuglevægten under det tilladelige Minimum. Der klages ogsaa over, at Baglademekanismen er for sensibel; den mindste Indtrængelse af Sand eller Jord sand tilfældige Stød siges at forstyrre Mekanismens Funktionering. Om Skytsets Konstruktion foreligger der endnu ikke officielle Oplysninger. „Jahrbücher“ anfører følgende: Kanonen er af Nikkelstaal og forsynet med Skruemekanisme; Systemet har Kanonrecul med hydropneumatisk Bremse, en Spore tjener til at fæste Lavetten til Jorden. Kanonen har en vis Sideretningsfrihed uafhængig af Lavetten. Under Skydningen sidder den Rettende og Laderen paa Lavetsæder, dækkede af Staalskjolde. Det franske Artilleri benytter En ­ hedspatroner. Hovedprojektilet er Granatkardæsken, hvortil kommer et mindre Antal Mélinitgranater. Den normale Skudhastighed angives til 5 Skud pr. Minut for den enkelte Kanon. Hastigheden skal dog, ifølge „Jahrbücher“ , kunne stige til 15 ä 20 Skud pr. Minut. Projektilets Begyndelseshastighed er 480m

I Frankrig har der ligesom i Tyskland hævet sig Stemmer til Gunst for en Nedsættelse af Batteriernes Kanonantal fra 6 til 4. Motiverne ere i det væsentlige de samme; dog lægger man i Frankrig særlig Vægt paa en Forøgelse af Ammunitionsvognenes Antal i Forhold til Kanonernes, idet man regner paa et betydelig forøget Ammunitionsforbrug under Fægtning. Ved de store Manøvrers Begyndelse blev der af den Ledende, General Négrier, kundgjort en Række Bestemmelser for de forskellige Vaabenarters Optræden, hvoraf skal anføres følgende, der angaa Artilleriet: Det er forbudt at aabne Ilden paa større Afstande end 2400m. Indirekte Ild benyttes kun i sjældne Undtagelsestilfælde. Den Rettende bør kunne se Maalet. Det vil ofte være forsvarligt at opstille Kanoner foran en Bakkekam. De store Infanteriangreb bør ledsages af en Del a f Batterierne. Den franske Kaptajn Froissard har konstrueret et Sigteapparat, der tillader Artilleriet staaende bag en lav Dækning eller Skjul at rette direkte paa Maalet. Apparatet bestaar af to lange Støtter, fæstede til Kanonen ved Charmerer og forenede foroven ved en horisontal Stang; den ene af Støtterne bærer en Opsats, den anden en Falk. Naar Støtterne slaas op, hæves Sigtelinien 2,2 m over Terrainet. Den Rettende staar paa et Trin, anbragt paa Lavetten.

Rusland.

Efter at der i de nærmest foregaaende Aar er foretaget omfattende Organisationsforandringer og Udvidelser af Feltartilleriets Linieafdelinger, er man nu gaaet over til at omorganisere Reserve- og Erstatningsartilleriet. Hensigten med de allerede i Fredstid bestaaende Reserve-Artilleribrigader er at forsyne de Reserve-Infanteridivisioner, der opstilles ved Mobilisering, med det fornødne Artilleri. Divisionerne af 1. Opbud synes at skulle danne Formationer i 1. Linie , medens Divisionerne af 2. Opbud nærmest maa betragtes som Territorialtropper. Efter den oprindelige Bestemmelse skulde der tildeles hver Division af 1. Opbud en Brigade å 4 Batterier og hver Division af 2. Opbud 2 Batterier. Der bestod siden 1897 Kadrer til 6 Reserve-Artilleribrigader å 6 Batterier, 1 kaukasisk Brigade å 4 Batterier samt 1 særligt Kadrebatteri. Fra 1. Oktober 1898 træder en ny Ordning i Kraft, ifølge hvilken der af de 41 Reservebatterier under Mobilisering udvikles ved Firdobling 164 Batterier, der sammenstilles til 17 Artilleribrigader å 6 Batterier og 1 Brigade å 4 Batterier for Divisionen af 1. Opbud, samt til 12 Reservebrigader å 4 og 1 å 6 Batterier for Divisioner af 2. Opbud, foruden A rtilleri til 2 kaukasiske Divisioner af 2. Opbud.

Erstatningsafdelingerne ere bestemte til at forberede, organisere og afsende til Krigsskuepladsen Forstærkninger til Udfyldelse af Huller i Operationsarmeen. Der opstilles i Fredstid 3 nye Erstatnings-Artilleribrigader å 3 Batterier foruden 3 allerede eksisterende ErstatningsBatterier, endvidere 1 Garde-, 1 kaukasisk- og 1 ridende Erstatningsbatten. Heraf udvikles i Krigstid ialt 55 E rstatningsbatterier.

I Østrig er der foretaget en Række Forbedringer ved det bestaaende Feltmateriel med det Formaal at forøge baade Skudhastigheden og Virkningen. De udførte Foranstaltninger, der i det hele svare godt til Hensigten, maa dog nærmest betragtes som midlertidige, idet man vedblivende fortsætter Forsøgene med hurtigskydende Feltskyts af ny Konstruktion. De vigtigste Forbedringer ere følgende: For at indskrænke Skytsets Tilbageløb og derved fremme Skudhastigheden har man forsynet Lavetten med en fjedrende Reculspade. En af to Plader dannet Vægtstang er anbragt mellem Lavetvæggene, drejelig om en Bolt, der har sine Lejer oven paa Lavetvæggene. T il Vægtstangens nederste Ende er Reculspaden befæstet, drejelig om en gennem Vægtstangens Plader gaaende Bolt. Spaden kan indtage to Stillinger, enten opklappet under Lavetten eller staaende omtrent lodret, rede til at trænge ned i Jorden. Begge Stillinger sikres ved en fjedrende Bolt. En til Vægtstangens forreste Del artikuleret Stamme, der er omgiven af en Række Bellevillefjedre, kan glide i en til Lavetten befæstet Muffe. Ved Skuddet trænger Spaden ned i Jorden og slæbes tilbage, indtil Jordens Forskydning standser Lavettens Bevægelse. Samtidig sammentrykkes Bellevillefjedrene af Muffen. Efter endt Tilbageløb føres Lavetten et Stykke frem ved Bellevillefjedrenes Udvidelse, saaledes at den totale Recul efter Terrainets Beskaffenhed reduceres til 10— 30cm. Apparatets Vægt udgør 22 kg. Ved en Skydning, foretagen i Overværelse af Repræsentanter for Rigsdagen, afgaves 10 Skud med det ændrede Materiel i mindre end 2 Minutter og med uændret Materiel 10 Skud i S1/» Minut. Spaden benyttes kun, naar de taktiske Forhold kræve hurtig Skydning; den forbliver opklappet ved Skydning paa store Afstande og naar Jordbunden er haard.

Skytsets Virkning er bleven betydelig forøget ved Indførelsen af en ny, særdeles heldigt konstrueret Granatkardæsk M/96 med R ø r M/96. Den adskiller sig fra den ældre i følgende Henseender:

Af andre Forbedringer skal nævnes: Indførelse af en Fænghulslaas, der hindrer Indsættelse a f Fængrøret, naar Baglademekanismen ikke er fuldstændig lukket, en ny Tætring, en Opsatsklap til Brug ved Skydning paa korte Afstande, en automatisk Tempernøgle, en Indretning ved Ammunitionskasserne, hvorved Brandrørets Kappe og Sikkerhedsstift fjernes automatisk, naar Projektilet udtages af Kassen. Endelig Afskaffelse af Kardæsken.

England.

Foranlediget ved de gunstige Resultater, der i de senere Aars Kolonialkrige ere opnaaede med Maxim-Mitrailleuser, have Englænderne nu udrustet samtlige Infanteri- og Kavalleridivisioner med Mitrailleusebatterier. Hver Infanteribrigade tildeles der 1 Mitrailleusebatteri bestaaende af 2 Maxim-Mitrailleuser, 1 Ammunitionsvogn og 1 Proviantvogn. Personellet bestaar af 1 Officer, 2 Korporaler og 9 Mand, hvorhos Batteriet raader over 6 Heste. Ammunitionsudrustningen for et Batteri er 21200 Patroner, hvoraf 8000 transporteres med Mitrailleuserne, 13200 i Ammunitionsvognen. Hvert Stykke Skyts trækkes af 1 Hest, der føres ved Haanden af en Mand. De til Kavalleriet og det beredne Infanteri hørende Mitrailleusebatterier bestaa af 2 MaximMitrailleuser, 2 Ammunitionsvogne og 1 Proviantvogn, og til Betjeningen 1 Officer, 2 Underofficerer, 15 Mand og 21 Heste. Ved disse Batterier ere Pjecerne forspændte med 2 Heste, der køres fra Sadlen af en Spændrytter. Patronforsyningen er 42200, hvoraf 7000 i Forstillingerne og 35200 i begge Ammunitionsvognene. Det engelske Feltartilleris Bevæbning bestaar af følgende Pjecer:

Den 12-pr. Kanon udmærker sig ved at være meget let transportabel, Vægten af Skyts og Forstilling er saaledes kun 157(5 kg. og Ammunitionsvognens Vægt 1585 kg. Forstillingen indeholder 44, og Vognen 92 Skud. T il den 15-pr. Kanon anvender man jevnsides 2 Lavetter, nemlig en stiv Lavet af sædvanlig A rt og en Lavet med hydraulisk Bremse. Ved begge har man erstattet Navbremserne med Hæmsko og Højderetningsapparaterne med dobbelte Stilleskruer. Den elastiske Lavet bestaar af 2 Dele, nemlig af en sædvanlig Lavetblok med Aksel og H jul og af en Overlavet, „top carriage“ , i hvilken Kanonen kan reculere c. 10cm under Paavirkning af en Reculbremse, og som fortil kan dreje sig om Akslen, medens den bagtil støttes af Stilleskruen. Den hydrauliske Bremses Cylinder er forbunden med Overlavetten ved 2 Tapper, og Stempelstangen er befæstet til Kanonens Bagstykke, Kanonen føres ved en stærk Skruefjeder frem i Skudstillingen efter endt Rccul. Reculen bestaar saaledes af 2 Dele, først Kanonens Flytning i Forhold til Overlavetten, dernæst en Flytning af hele Systemet under Paavirkning af Hæmsko med Kæde. Denne Lavet har dog kun fundet en meget begrænset Anvendelse. Foruden de sædvanlige Opsatser haves en Kikkertopsats, der anvendes, naar Maalet er vanskeligt at se med blotte Øjne, eller naar der fordres særlig stor Nøjagtighed. Vægten af den afprodsede Kanon er 970 kg.; hele Køretøjet med Mandskab vejer 2115 kg. Amm unitionsvognen 2175 kg. For at forøge Skudhastigheden har man forsynet baade den 12-pr. Lavet og den stive Lavet til 15-pr. B L med en Akselplade, der under Reculen paavirkes af en til Lavetten befæstet Skruefjeder.

Schweiz.

Efter omfattende Forsøg har man bestemt sig for Indførelsen af Maxim-Mitrailleusen i Felthæren. Man agter at opstille 4 Maskingeværkompagnier, af hvilke der paaregnes tildelt hvert Armékorps 1 Kompagni, som underlægges Kavalleribrigaden. Det samlede Materiel omfatter 8 Mitrailleuser, 4 Ammunitionsvogne, 1 Pakvogn, 1 Feltsmedje og 1 Feltkøkken. Personellet udgør ialt 72 Mand; af Heste behøves 67 Pudeheste, 16 Pakheste og 14 Trækheste. Mitrailleuser med Lavetbukke transporteres paa Pakheste. Ammunitionsvognene ere tospændige Køretøjer.

Det schweiziske Artilleri har i Løbet af de sidste Aar anstillet grundige Undersøgelser og Forsøg med det Formaal at tilvejebringe en ny Bevæbning for Felt- og Bjergartilleriet. Af de prøvede Modeller synes man nu at ville give det Kruppske Materiel Fortrinet, da dette anses som det mest feltdygtige, og paa Forslag af den paagældende Kommission har man bestemt sig til at anskaffe fra Firmaet Krupp 6 Stkr. Feltkanoner med Fo rstillinger samt 4 Ammunitionsvogne til Brug ved de større Forsøg. Man paaregner, at der ved Forsøgene skal gøres 500 Skud pr. Kanon. Ammunitionen paaregnes delvis fremstillet i indenlandske Værksteder.

Italien.

Forsøgene med nyt Feltskyts, der hidtil ikke have ført til noget Resultat, fortsættes fremdeles. Derimod er man i Færd med at gennemføre en Del Ændringer ved den 9cm Feltkanon med det Formaal at forøge dennes Skudhastighed. Ændringerne omfatte dels Kanonen, der indrettes til Optagelse af korte Metalpatronhylstre, der affyres ved en i Kilen indlagt Slagbolt med Fjeder, dels Lavetten, der forsynes med en Spore af østrigsk Model. Tillige anstilles Forsøg med en 12em Felthaubits og med en ny Bjergkanon.

I Bulgarien har man bestemt sig for en ret betydelig Udvidelse af Artilleriet. Hvert af de 6 Feltartilleriregimenter forøges med én Afdeling paa 3 kørende Batterier. Bjergartilleriet forøges med 6 nye Batterier og udskilles som et særligt Regiment paa ialt 9 Batterier Hver af de 3 Fæstningsartilleribatailloner faar 2 nye Kompagnier. Ogsaa Serbien udvider sit Feltartilleri med i alt 10 nye Batterier.

2. Belejrings- og Fæstningsartilleriet.

Tyskland.

Af det nye „Entwurf des ExerzierReglements fiir die Fussartillerie. II: Ausbildung am Geschtitz“ uddrage vi følgende: Den 15cm Haubits kan betjenes enten paa Brisk eller paa uforberedt Standplads. I første Tilfælde benyttes den hydrauliske Bremse, og der kræves da til Betjeningen 1 Kanonfører og 5 Mand; i sidste Tilfælde hæmmes Tilbageløbet af Kørebremsen, der er analog med Feltskytsets Tovbremse, og der anvendes da yderligere 2 Mand til Betjeningen. Om P ro ­ jektilernes Virkning anføres, at Sprænggranaten med Tidsrør kaster sine Sprængstykker under en Keglevinkel af 70— 150° næsten lodret ned og til Siderne — ved ringe Endehastighed tillige bagud. Ved passende Beliggenhed af Sprængpunktet udøver det store Antal Sprængstykker fortrinlig Virkning mod levende Maal tæt bag Dækninger, og Virkningen er i det hele en saadan, at man har kunnet undlade at udruste Haubitsen med Shrapnels. Forsynet med Perkussionsrør er Sprænggranaten egnet til at virke mod modstandsdygtige Maal; dog er Langgranaten, der ligesom Granaten har Sprængladning af Pikrinsyre, Granaten væsentlig overlegen i denne Henseende. Den 15om Langgranat formaar at ødelægge selv de stærkeste feltmæssige Dækninger. Ved Skydning med Langgranat træder Mandskabet i Dækning efter endt Ladning og Retning. Affyringen foregaar fra Dækningen. Den 21om Morter betjenes af 1 Kanonfører og 6 Mand (ved Skydning med Langgranater 8 Mand). Der anvendes Sprænggranater og Langgranater med Perkussionsrør. Ved Skydningen hviler Morteraffutagen umiddelbart paaBrisken; den er forsynet med lave Skudhjul, der ved Reculen løbe op paa Hæmkiler, hvilke bevirke Fremløbet efter Skuddet. Ved Kørsel benyttes høje Transporthjul. Den svære 9 cm Kanon betjenes af 1 Kanonfører og 5 M an d ; den er udrustet med Ringgranater, Shrapnels og Kardæsker. Fodartilleriet bestaar for Tiden af 17 Regimenter, 37 Batailloner og 149 Kompagnier.

Frankrig.

I Tiden fra 1. til 25. Oktober er der afholdt en Række interessante og efter en temmelig stor Maalestok anlagte Artilleri-Belejringsøvelser i Forbindelse med Skarpskydninger. 1 det sydostlige Hjørne af Lejren ved Chålons supponeredes anlagt en Del af en større Fæstning. Hovedforsvarslinien forudsattes dannet af et Fort paa Mont Gravonne, 2 Værker paa Haricot de Vadenay og paa en nærliggende Højde, et Fort paa Højden ved Buisson. Foran disse Værker var fremskudt en ydre Forsvarslinie i Form af en Cirkelbue. Dels for at markere de supponerede Forters Beliggenhed dels for at afgive Maal for Artilleriets Skydning var der bygget følgende Værker: et halvpermanent Værk i Lynetteform med lukket Strube, kaldet „Lunette Couthaud“ , 5 Batterier, af hvilke 3 vare anlagte længere Tid før Øvelsen og 2 umiddelbart før Belejringens Begyndelse. Endelig en Del Feltværker, af hvilke de to største skulde bestryge det fra Lynetten ikke indsete Terrain. T il Angrebet var der stillet til Raadighed en Afdeling Belejringstrain, bestaaende af 16 lange 155mm Kanoner, 8 lange 120mm Kanoner, 8 95 mm Kanoner, 8 220mm Morterer samt 3 mobile Batterier å 4 korte 155 mm Kanoner. T il Betjening af Belejringsskytset anvendtes 11 Batterier Fodartilleri paa Krigsstyrke, endvidere 1 Parkbatteri og 2 Batterier til Anlæg og Drift af en Jernbane til Transport af Materiel og Ammunition, ialt 14 Batterier. Endvidere foruden det svære Artilleri 3 kørende Feltbatterier å 4 75mm Kanoner. Endelig 3 Batailloner Fodfolk, 1 Ingeniørkompagni og 1 Luftskipperafdeling. Der deltog ialt 7000 Mand i Øvelsen.

Manøvren faldt i følgende Afsnit: Indretning af en Park og Udførelse af de derhen hørende Arbejder, Bygning af en smalsporet (0,60m) Decauvilles Bane, bestaaende af 2 Grene forbundne med en Bingbane. T il Banens Drift anvendtes Heslekraft; endvidere Bygning af Telegraf- og Telefonanlæg, Udførelse af Rekognosceringer ved bunden Ballon o. s. fr. Den 15. Oktober blev 1. A rtilleriopstilling armeret, hvorved hele Parken kom til A n ­ vendelse, fordelt i Batterier å 4 Pjecer. Derefter udførtes en to Dages Skydning med skarp Ammunition mod den 1. Forsvarslinie. Stormen paa denne udførtes, understøttet af de 3 Feltbatterier. Efter at Forsvarslinien var tagen, byggedes 2. Artilleriopstillings Batterier, der armeredes med 52 svære Pjecer, til hvis Transport Banen benyttedes efter at være forlænget fremefter. Ilden aabnedes mod Lynetten og de flankerende Batterier. Virkningen af den indirekte Ild mod de skjulte Batterier betegnes som utilfredsstillende. Skydningen med Melinitgranater mod Lynetten havde fuldstændigt ødelagt begge Facers Brystværn, derimod var Flanker og Strube i brugbar Stand. Fodartilleriet er i 1898 blevet forøget med 3 nye Batterier samt med en Bataillonsstab. Det bestaar nu af ialt 17 Batailloner med 112 Batterier foruden G Batterier i Afrika.

Rusland.

For Fæstningsartilleriets Batailloner er der udstedt nye Organisationsbestemmelser, ifølge hvilke Styrken fastsættes paa følgende Maade: Fredsfod: 1 Oberst el. Oberstløjtnant, 4 Kaptajner, 13 Løjtnanter, 48 Underofficerer o. 1., 400 Menige, 8 Nonkombattanter. Forstærket Fredsstyrke (i Grænsefæstningerne): 1 Oberst el. Oberstløjtnant, 4 Kaptajner, 17 Løjtnanter, 80 Underofficerer o. 1., 768 Menige, 8 Nonkombattanter. Krigsstyrke: 1 Oberst el. Oberstløjtnant, 4 Kaptajner, 21 Løjtnanter, 108 Underofficerer o. 1., 1200 Menige, 10 Nonkombattanter.

En ny Bataillon er oprettet i Kaukasus. Fæstningsartilleriet bestaar for Tiden af 55 Batailloner å 4 Kompagnier.

Østrig.

Revue d’Artillerie meddeler i Oktober og Decemberhæfterne en Oversigt over det østrigske Belejrings- og Fæstningsartilleri, hvoraf vi uddrage følgende: Det egentlige Belejringsartilleri danner en Park paa ca. 400 Pjecer. T il dennes Sammensætning anvendes følgende Bronceskytssorter: den 12cm Kanon M/80, den 15cm Kanon M/80, den 18rm korte Kanon M/80, den 9cm Belejringsmorter M/'80, den 15cm Belejringsmorter M/80, den 21cm Belejringsmorter M/80, den 15cm Batterihaubits og den 9 um Feltkanon i høj Lavet. Om den 150111 Batterihaubits meddeles følgende Oplysninger: Vægt af Haubitsen 1000 kg ., af den lave Lavet 1350 kg., af den høje 1710 kg. Granaten, der vejer 31,9 kg ., udskydes med en Begyndelseshastighed af c. 300m. Samtlige Pjecer med Undtagelse af den 21cm Morter, ere udrustede med Shrapnels. De 12cm, 15cm og 18cm Kanoner samt de 15cm og 21cm Morterer udskyde Ecrasitgranater, af hvilke den 21 *,,n har en Sprængladning af 7,22 kg. Ifølge den officielle østrigske Beretning er der anstillet Forsøg med Minegranater til den 15cm Batterihaubits, hvorved man er naaet til endelig Fastsættelse af dette Projektils Konstruktion. Endvidere er der gjort Forsøg for at forøge Batterihaubitsens Begyndelseshastighed og dermed Skudvidden samt for at forbedre dens Skudsikkerhed. Ved Anvendelse af 2,25 kg. Ladninger af røgfrit Krudt i den 12cm Kanon har man forsøgsvis bragt dennes Begyndelseshastighed saa meget op, at den 12cm Staalgranats Panserbrydningsevne er den samme som den 15cm Staalgranats ved normal Ladning; og man regner derfor paa i visse Tilfælde at kunne anvende den 12cm Kanon til Beskydning af Panserkonstruktioner.

For at kunne disponere over kraftigt Skyts foran en Fæstning uden at afvente Ankomsten af en Del af Belejringsparken, er der for nogle A a r siden oprettet mobile Belejringsbatterigrupper, der allerede i Fredstid ere organiserede og forsynede med Personel samt Bespænding. I Felten følge de Operationshæren og ere under direkte Befaling af den øverst Kommanderende, indtil de træde i Virksomhed. Da Grupperne bleve organiserede — i 1892 — bestod hver af 1 Batteri ;i 4 12cm Kanoner og 2 Batterier å 4 15111 Belejringsmorterer. Nu anvendes der som Bevæbning for de mobile Belejrings-Batterigrupper udelukkende 15cm Batterihaubitser.

Fæstningsskytset omfatter den normale Armering samt Hjælpearmeringen, hvilken sidste bestaar af ældre Forladeskyts. De 120111 og 15cm Støbejerns Bagladekanoner af System 1861 danne Basis for Fæstningernes permanente Armering; de benyttes til Skydning paa lange Afstande fra Fæstningsvolden og fra Batterier i Fortmellemrummene. Den 12c'm Kanon M/80 i Minimalskydeskaarslavet benyttes i Pansertaarne overalt i isolerede Forter. Den 15 ™ Morter M'78, de 1 5 Pansermorterer 1VL 78 og 80, den 15cm Batterihaubits og den 15cm Panserhaubits tjene til Bekastning af de fjendtlige Skytsopstillinger samt af Dele af Terrainet, der ligge i død Vinkel. Den 8 cm Panserkanon M/94 og den 8 cm Kanon i Minimalskydeskaarsaffutage M/94, begge af Staalbronze, udgøre det hurtigskydende Artilleri til Kamp paa korte Afstande og til Flankering af Fortmellemrummene. De 8 cm Kasematkanoner M'94 og 95, Maxim-Mitrailleuse M/89, og Mitrailleuse M/93 ere bestemte til Nærforsvaret af Værkerne, til Gravflankering, til Bestrygning af Kommunikationer og Brecher. Som Udfaldsskyts benyttes 7™' Bjergkanoner M/75, 8 0111 og 9 cm Feltkanoner M 75. Brisantgranater ere normerede for den 12cm Kanon M/80 i Minimalskydeskaarslavet og for den 15cm Pansermorter M/80. Alle Pjecer med Undtagelse af den 8 c,n Kasematkanon M/94 ere udrustede med Shrapnels. For at forøge Skuddistancerne for de 12cm og 15cm Kanoner M'01 anstilles der for Tiden Forsøg med Ladninger af røgfrit Krudt, hvorved der for den 12cm Granat M/78 er opnaaet v0 = 408m og for den 15cm Granat 3GOm. Skudsikkerheden var ved begge Kalibre bedre end den i Skydetabellerne angivne, naar der benyttedes fuld Ladning; derimod var Præcisionen ikke tilfredsstillende ved Skydning med reducerede Ladninger og røgfrit Krudt. Et Forsøg paa Anvendelse af Ammoniakkrudt maatte opgives paa Grund af Uregelmæssighed i Ladningernes Virkning; selv ved fuld Ladning var Præcisionen betydelig ringere end ved de normerede Ladninger af sort Krudt.

Det østrigske Fæstningsartilleri bestaar for Tiden af 6 Regimenter, 18 Batailloner, 72 Kompagnier.

England.

Et nyt Fladbaneskyts er for nylig blevet indført som Bevæbning for de svære Batterier, der ere bestemte til at følge Felthæren. Pjecen, der benævnes 30-pr. B L gun, er af Kaliber 101,61,11,1 og er 28,7 Kaliber lang. Den bestaar åf en smedet Staaltube omlagt med 2 Staalmantler, der strække sig til Mundingen. Kanonens Vægt er 1020 kg., Skruebaglademekanisrnen er analog med den lette Feltkanons. Riffelgangenes Stigning gaar fra 120 til 30 Kaliber; den ensformige Rifling begynder allerede 11 Kaliber fra Mundingen. Lavetten er konstrueret i Analogi med den elastiske Lavet til 15-pr. Feltkanon og er ligesom denne forsynet med Hæmsko og Kæder. Den afprodsede Kanon vejer 1807 kg., Forstillingen med 15 Skud 843 kg.: det paaprodsede Skyts altsaa 2650 kg. Ammunitionsvognen vejer med 00 Skud c. 2580 kg. Ammunitionsudrustningen er pr. Kanon 00 Shrapnels, 35 Granater og 4 Kardæsker. Granatkardæsken, der er af Staal, er forsynet med Bundkammer og 313 Stykker 10,8 gr. Kugler; Staalgranaten indeholder en Sprængladning af 1,46 kg. sort Krudt. Ladningen, 1,08 kg. Cordite + 14 gr. Tændladning, meddeler det 13,61 kg.’s Projektil en Begyndelseshastighed af 495 m. Skydetabellen for Granaten gaar til 5750“ , Granatkardæskskudvidden er paafaldende lille, nemlig kun 3oGOra. Fordelen ved en Kanon som den foreliggende skulde dog navnlig være at bringe Virkningen af de temperede Shrapnels ud paa store Afstande. Den 30-pr. B L gun og den i forrige Aarsberetning omtalte 5,4-inch Haubits ere bestemte til gensidig at supplere hinanden.

3. Kystnrtilleriet.

England.

I Erkendelse af Sprængprojektilernes store Betydning ved Beskydningen af moderne Kampskibe, bar man i den sidste Tid forøget Kystbefæstningernes Beholdninger af disse Projektiler. Ifølge den sidste Udgave af „Treatise on Ammunition“ har man for nylig indført Pallisergranater med Sprængladninger og Bundbrandrør. Overfor Plader angives de at være næsten lige saa virksomme som Palliserprojektiler, og naar de træffe upansrede Dele og lette Konstruktioner, virke de paa samme Maade som almindelige Granater. Pansersprænggranater af smedet Staal ere indførte ved flere hurtigskydende Kanoner. Det anføres, at Pansersprænggranaten til den 4,7-in Kanon er stærk nok til at gaa hel igennem et o" Staalpanser. Almindelige Granater af Støbestaal ere indførte til alle svære Bagladekanoner fra G-in og opefter; de have den Fordel fremfor Støbejernsgranaterne, at de rumme større Sprængladninger end disse og ere mindre tilbøjelige til at knuses i A n ­ slaget. For nylig er indført tyndvæggede Granater af Støbestaal med spidst Floved og Brandrør i Bunden, hvilke Projektiler paa Grund af deres stærkere byggede Forpart bedre holde hele i Anslaget end sædvanlige Granater.

Ved de bekendte „Resislance“ Forsøg er man kommen til Erkendelse af Brisantgranaternes uhyre Virkning mod moderne Skibe. Som Følge heraf er man begyndt at forsyne Kystartilleriet med Lydditegranater, foreløbig dog navnlig Haubitserne. Lyddite, den engelske Betegnelse for Pikrinsyren, har tilfredsstillende bestaaet de anstillede Prøver : Temperaturforandringer ændre ikke Stoffets Egenskaber; Fabrikation, Opbevaring og Transport ere sikre, og det taaler godt Stødet i Skuddets A fgang. Ganske vist er der ved de første Forsøg fremkommet utidige Sprængninger, men disse skyldtes Mangler ved Granaternes Fabrikation. Nu forfærdiges de af smedet Staal af bedste Kvalitet. Der anvendes en Detonator af særlig BesKaffenhed, hvis Konstruktion holdes hemmelig.

I Junihæftet af Royal Artillery Institutions Tidsskrift har den bekendte Oberst W atkin skrevet en Artikel om automatiske Retningsapparater for Kystskyts. Han fremhæver som Hovedvanskelighed ved disse Instrumenter, at, da Briskene ikke ere nøjagtigt horisontale, ere de udførte Korrektioner kun rigtige for en bestemt Stilling af Affutagen paa Brisken; endvidere ere Apparaterne i Reglen ikke forsynede med Kikkert, hvorved Vinkelfejlen paa Retningen bliver temmelig stor, teoretisk 1', men i Praksis mindst 2'. W atkin beskriver et af ham ifølge Ordre konstrueret automatisk Retningsapparat, hvorved der ikke maatte anvendes Kikkertsigte. Det forreste Retningspunkt, der her er gjort bevægeligt, er indrettet til at anbringes paa den sædvanlige Falk, saaledes at man ikke hindrer dennes Brug. Apparatet betaar af en Vinkelvægtstang af særlig Form; Enden af den lange Arm danner forreste Sigtepunkt. Til Vægtstangen er der fæstet en Kæde, der gnar over den korte Arm , og med den anden Ende er gjort fast til Affutagen. En Spiralfjeder stræber at rejse den lange Arm op og strammer samtidig Kæden. Dimensioner og Form af den korte Arm ere afpassede, saaledes at Sigtelinien under Kanonens Elevering og Plongering stedse peger paa Maalets Vandlinie, naar Kanonen har den til Maalets Afstand svarende Elevation. Kædens Foreningspunkt med Affutagen er flytteligt, hvorved Kanonkommandøren foretager de fornødne Længdekorrektioner. W atkin tilføjer, at det ikke vil være vanskeligt at konstruere et automatisk Retningsapparat med Kikkert, navnlig ved reculfri Affutager. Efter en Del Forsøg har han fundet en til Øjemedet egnet Kikkert med stort Synsfelt og moderat Forstørring, hvilken ikke skal aftages ved Skuddet. En Afstandsmaaler, System Barr & Stroud, er med Held bleven prøvet af Marinen og adopteret af denne. Den hører til den Klasse Afstandsmaalere, der have horisontal Basis udgørende en Del af Instrumentet, og ved hvilke man maaler Vinklen, hvorunder Basis ses fra Maalet. De forskellige Instrumenter af denne A rt afvige navnlig fra hverandre i Maaden, hvorpaa det ene af de to Billeder flyttes for at bringes til at dække det andet. Det opnaas her ved et saakaldet Deflektionsprisme, anbragt i Røret paa den Vej, som Straalerne fra det ene Spejl maa passere. Prismet kan bevæges indtil 15™ efter Længden i den Armatur, der omslutter det optiske Apparat. Hovedvanskeligheden ved disse Instrumenter har hidtil været den, at en Forlængelse eller Forkortelse af Basis paa Grund af smaa Temperaturforandringer udøver en væsentlig Indflydelse paa Maalingerne. For at udelukke denne Fejlkilde have Opfinderne sammenbygget Røret paa særlig Maade af forskellige Metaller, Kobber og Bronce, hvorved det er lykkedes at bevare Længden af Basis uforandret ved vekslende Temperaturer. Basis havde ved de prøvede Instrumenter en Længde af 1,37 m. Det italienske Artilleritidsskrift anfører følgende Gennemsnitsfejl, fremkomne ved Maalinger med 5 Eksemplarer af Instrumentet:

paa Afstand 1805m vare Fejlene -f- 0,9, -j- 4,o, —j— 0,4, 0, -4 2,0 m;

paa Afstand 5440 m vare Fejlene 0, -+- 36,fi, -f 27,4, -j- 27,4, 4- 20,0I n .

I lave Kystbatterier, hvor Depressionsmaaling ikke kan foretages paa større Afstande med fornøden Nøjagtighed, vil Barr & Strouds Apparat mulig kunne gøre god F yldest, om fornødent med en passende Forøgelse af Basis. 

De Forenede Stater.

Under den spansk-amerikanske Krig have Unionens Skibe gentagne Gange, enkeltvis eller flere i Forening, udført Bombardementer paa Kystbefæstninger, uden at der derved opnaaedes noget Resultat. Den 12. Maj blev der saaledes af 2 1. Klasses Panserskibe, 1 1. Klasses Krydser og 2 Monitorer foretaget en 2V4 Timers Beskydning af Forterne ved San Juan de Portorico. Den norske Kaptajn Stang, der havde Lejlighed til at besøge Forterne kort efter Bombardementet, oplyser i „Christiania Morgenblad“ , at Fo rterne, der hovedsagelig vare byggede af Sten, vare meget svagt armerede, og der fandtes hverken panserbrydende eller hurtigskydende Skyts. Resultatet af Bombardementet var 1 Kanon ukampdygtig og 1 Mand dræbt; selve Batterierne havde ingen Skade taget. Skibene havde 2 Døde og 7 Saarede samt nogle mindre Beskadigelser. Forterne ved Santiago vare om mulig endnu siettere bestykkede. Fort Morro havde 2 gamle Metalkanoner og 2 forældede Haubitser. Paa Morros Kastel fandtes kun glatløbet Skyts. Meget svag, om end noget bedre, var Bestykningen paa de andre Batterier. Ikke desto mindre gjorde de spanske Værker deres Nytte, idet de hindrede den amerikanske Flaade i at trænge ind i Santiago-Bugten og ødelægge Admiral Cerveras derværende Skibe. Angaaende Beskydningen af Værkerne ved Santiago anfører Kaptajn Stang, at Jordbrystværnene kun havde taget meget ringe Skade, og end ikke „Vesuvius’“ Dynamitkanoner havde formaaet at gøre nogen kendelig Virkning.

Værdien af undersøiske Minespærringninger, beherskede selv af svage Kystbatterier, blev tilfulde bevist ved Santiago. Unionsflaaden kunde i det højeste bringe Udenværkerne midlertidig til Taushed, men de indre Batterier viste sig tilstrækkelige til at hindre saavel Drægning af Minerne som Sprængning af disse ved Kontraminering. Faktisk sejlede Amerikanerne først ind i Bugten, efter at samtlige Værker havde kapituleret, og Minerne vare fjernede efter spanske Officerers Anvisning. Søkampen ved Santiago yder et værdifuldt Bidrag til Belysningen af Artilleriets Virkning mod moderne Panserkrydsere. A f do amerikanske Skibe blev der ialt afgivet ca. 6000 Kanonskud, der fordele sig paa 55 lette Kanoner af 57111111 og 37mm Kaliber, 34 middelsvære Kanoner a fKalibre 10, 112,7, 15 og 20om samt paa 14 svære, 30'/« og 331,11 Kanoner. Ifølge den officielle amerikanske Rapport er der konstateret paa de 4 spanske Krydsere ialt 123 Træffere eller ca. 2% af det samlede Antal Skud. A f disse hidrøre de 77 fra 57111111 og 2 fra 37mm Kanoner. Den materielle Skade, som de lette 57mm Projektiler (c. 2,5 kg.) kunde anrette, bar næppe været af nogen Betydning, hvorimod de vel kunne have tilføjet Spanierne personelle Tab. Det Bidrag, som de svære Kalibre ydede til Virkningen, var kun meget tarveligt og indskrænkede sig til 2 BO1/»0111 Træffere i Maria Teresa’s Agterskib; de 331,111 Kanoner opnaaede ikke at træffe. De forfærdelige Ødelæggelser, der vare anrettede paa de tre af Skibene, ni aa saaledes tilskrives de middelsvære Kanoner, og navnlig synes de 20111,1 Granater (ialt 12 Træffere) at have været yderst virksomme. Ligesom i Søslaget ved Yaluflodcns Munding var det Sprænggranaterne af Mellemkaliber, der afgjorde Kampens Udfald, og ligesom i hin østasiatiske Kamp fremkaldte Granatsprængningerne heftige Ildebrande. Admiral Sampson beretter, at baade Maria Teresa og Almirante Oqendo vare i Brand allerede lU Tim e , efter at Engagementet var begyndt. Senere brød ogsaa Vi/.caya i Brand. De treSkibe bleve trufne henholdsvis af 10, 14 og 16 middelsvære og svære Granater; mere behøvedes der altsaa ikke for at gøre tre moderne Panserkrydsere ukampdygtige. Det skal dog bemærkes, at paa alle Skibene vare Kedler og Maskiner ubeskadigede, og Panserdækkene have saaledes gjort deres fulde Nytte. Sa:rlig Interesse frembyder en 20cm Granat, der traf Skjoldet paa Alm irante Oqendos forreste 28™" Kanon tæt ved den Taverste Del af Skydeskaaret; ved Anslaget bragtes Granaten til Eksplosion og hele Kanonbesætningen blev gjort ukampdygtig af Sprængstykkerne. Havde der intet Skjold været, var Granaten sandsynligvis gaaet forbi uden at springe. Heraf tør man dog næppe drage den Slutning, at A n ­ vendelsen af Skjolde overhovedet er forkastelig; thi selv om Skjoldet kan foranledige Uheld som det omtalte, gør det dog, saafremt det har tilstrækkelig Modstandsevne, den Nytte at afvise de lette hurtigskydende Kanoners Projektiler, der i stort Antal sendes ind over Skibet eller Fortet, og derhos bidrager Skjoldet moralsk til Bevarelsen af Mandskabets Ro.

Til New-Yorks Kystbefæstning er der, ifølge Revue d’Artillerie, konstrueret en lG-ineh Kanon af Vægt 126 Tons, Længde 14,9™. Projektilet skal veje 1057 kg., Ladningen c. 450 kg. Skudvidde 25 km. Der er bestilt et Antal 15cm og 12,7cm hurtigskydende Kanoner af Browns System, Segment-Traadkanoner. De skulle være 45 Kaliber lange og udskyde reglementerede Projektiler med 792™ Begyndelseshastighed. En 305»”" harveyseret Kruppsk Chrom-Nikkelplade, fremstillet i Carnegie W orks, blev nylig prøvet ved Indian Head ved Beskydning med 385 kg. SO1/»0™ P ro ­ jektiler. Det første Skud v0 = 569™ trængte 216 »”» ind og blev stikkende. 2. Skud v0 =-- 616™ gik glat gennem Pladen. 3. Skud v0 = 524 trængte 126»” " ind. Pladen, der i det bele forholdt sig tilfredsstillende, viste samme Modstandsevne som en 343»”» Plade af sædvanligt Nikkelstaal.

Tyskland.

Krupps nye Konstruktioner af svære hurtigskydende Kanoner, der ere adopterede af den tyske Marine for det 24c™ Kaliber, frembyde i flere Henseender Interesse. Ladningen af røgfrit Krudt er indesluttet i et Messingpatronhylster og i Hylstrets Bund er Fænghætten indskruet. Baglademekanismen er en Modifikation af den til de mindre, hurtigskydende Kanoner benyttede. For at aabne Mekanismen drejes Transportskruens Haandtag 1 lU Omgang til venstre. Herved bringes Kilen i Ladestilling, Slagbolten spændes, og det tomme Hylster udkastes. Affyringen kan ske enten paa sædvanlig Maade ved Aftrækker eller ved elektrisk Aftræk, ved hvilket der benyttes almindelige Fænghætteskruer: En Elektromagnets Anker griber med en Klo foran et Bryst paa Aftrækkerstangen, der ved en Skruefjeder holdes inde i et Udsnit i Slagbolten. Naar Strømmen sluttes, tiltrækkes Ankeret, der fører Aftrækkerstangen ud af Udsnittet i Slagbolten, hvorved denne udløses og under Paavirkning af Slagfjedren bringer Fænghætten til Detonation. Ved nogle til Forsøg fremstillede Konstruktioner er Kilemekanismen indrettet til automatisk Aabning og Lukning. Kanonen reculerer i Skudretningen, omsluttet af en Kappe, hvorfra der bagtil udgaar en A rm , derunder Kanonens Tilbageløb sætter nogle mekaniske Mellemled i Bevægelse, hvorved Kilen føres ud i Ladestillingen, samtidig med at Slagbolten spændes og det tomme Hylster udkastes. Under Reculen spændes en stærk Spiralfjeder, der holdes spændt ved en Bolt. Naar Ladningen er udført, udløser man Bolten, og Kilen lukker sig automatisk.

I Østrig er der anstillet Forsøg med en hurtigsky dende 15cm Kystkanon af indenlandsk Staal og forarbejdet af Skodas Fabrik i Pilsen. Kanonen, der er 40 Kaliber lang , er forsynet med horisontal FladkileMekanisme og indrettet til Anvendelse af Metalpatroner. Ladningsrummet er konstrueret med Benyttelsen af røgfrit Rørkrudt for Øje. Affutagen er indrettet efter det sædvanlige Vuggeprincip. Ved Forsøgene blev der anvendt en Ladning af c. 8 , 2 kg. Rørkrudt, der meddelte det 4 5 , 5 kg. Projektil en Begyndelseshastighed af 700m ved et T ryk af 2150 Atmosfærer. Ved Hurtigskydning kunde der afgives 4 Skud pr. Minut; men Præcisionen var væsentlig mindre end ved langsom Skydning. To Kanoner ere gennemprøvede, den ene med 470 og den anden med 399 Skud, hvorved Konstruktionens Hensigtsmæssighed og Materiellets Modstandsdygtighed blev godtgjort. Med Kystmorterer af 2 l cm Kaliber er der foretaget en Række Forsøg, hvis Formaal var Prøve af Affutagekonstruktioner, Projektiler og Tætdele samt Fastsættelse af Ladningssystemer af røgfrit Krudt. Forsøg paa Tilvejebringelse af en virksom Ecrasitgranat til 21cm Kystmorter førte til endelig Fastsættelse af Projektilets Konstruktion. Granatens Modstandsevne ved Anslag mod Dækspansere blev prøvet og funden tilfredsstillende. Rusland . I et Foredrag, som Vice-Admiral Makaroff holdt om Flaademateriel, fremhævede han de kappeklædte Projektilers store Betydning. Medens almindelige Panserprojektiler springe itu ved Anslaget. mod Harveyplader, gaa 15cm Kappeprojektiler med Anslagshastighed 670m gennem 25om Harveypansere uden at sønderbrydes. l o cm Kappeprojektiler, der udskødes mod Harveyplader med Hastighed 487m og under en Indfaldsvinkel af 25°, opnaaede ligeledes Gennembrydning. A f særlig Betydning er Kappens Form og Materiale. Naar man i andre Lande ikke har faaet saa gode Resultater med Kappeprojektiler som i Rusland, er Aarsagen navnlig d en , at Kappen ikke havde den rigtige Form. I Rusland benytter man, efter hvad Admiralen oplyser, Kapper af haardt Staal. Han anfører derhos, at Rusland har adopteret Projektilkapperne.