1920—1925.
Det er i indeværende Efteraar 5 Aar siden, en Kreds af svenske O fficerer traadte sammen for at finde Veje og Midler til rationelt at tage Filmen i Forsvarets Tjeneste. At være Foregangsmand og Pioner er kun sjældent nogen let og taknemlig Opgave, og gælder dette i al Almindelighed, saa har det i ganske særlig Grad vist sig at være Tilfældet paa Militærfilmens Omraade; thi skønt det skulde synes en ganske naturlig og nærliggende Sag — særlig i en Tid hvor Indskrænkning baade af Tid og økonomiske Midler overalt stod forrest paa Dagsordenen — at tage dette moderne Hjælpemiddel i Brug for i nogen Grad at kunne bøde paa de af de nævnte Forhold flydende uheldige Følger, saa har Militærfilmen maattet kæmpe en haard Kamp mod megen Fo rdom og Uvilje for at opnaa Anerkendelse — eller (som herhjemme) blot at blive taalt.
Fremgangen for „Armé- och Marin film"s Virksomhed kan bedre end gennem mange Ord belyses ved nogle faa Tal. Da Foreningen i 1920 begyndte sin V irk somhed raadede den kun over 2 militære Films, og det samlede Meterantal a f Forevisningerne det første Aar beløb sig kun til ca. 3000. Nu staar til Raadighed i Fo reningens Film sarkiv over 200 militære Film s (dels egne Optagelser dels indkøbte udenlandske Militæ rfilm s), og der er i Løbet a f Aaret 1924/25 vist ca. 322,000 Meter Film for militære og maritime Afdelinger og Skoler. Endvidere er der ved „Armé- och M arin film "s Fo ranstaltning installeret henved 50 Filmsapparater og 30 Lysbilledapparater rundt i Hærens og Flaadens Skoler og Kaserner. Æren for dette smukke Resultat tilkommer i første Række „Armé- och M arin film "s fortræ ffelige Ledelse, og da ikke mindst Foreningens udmærkede Formand, Oberst E. von Gegerfeldt, og dens dygtige og initiativrige Sekretær, Kaptajn G. Dy hién. Med berettiget Stolthed kunde da ogsaa „Armé- och MarinfilnT's Ledelse modtage den smukke Tak, som Sveriges Krigsminister, Statsraad Karlsson, ved Festbanketten i Stockholm den 13. November rettede til Foreningen, hvor han særlig udtalte sin Paaskønnelse a f det Arbejde, „Arméoch Marinfilm" udførte for at afbøde Virkningerne af de af Forholdene nødvendiggjorte militære Indskrænkninger. Vi danske Officerer, som herhjemme søger at slaa til Lyd for en yderligere Udvikling af Militær-Kinematografien, staar i mangt og meget i Taknemlighedsgæld til „Armé- och Marinfilm "; mange er de Erfaringer, som vi har høstet gennem Foreningens Foregangsvirksomhed, og talrige er de Films, vi — ved en aldrig svigtende, forstaaende Imødekommenhed — har haft Le jlighed til at se og lære af. Paa egne og Kammeraters Vegne vil jeg derfor gerne have Lov til gennem disse Lin je r at rette en Tak til „Armé- och Marin film ", idet jeg udtaler Haabet om, at det her indledede Arbejde maa udvikle sig til at blive et — om end lille saa dog langt fra betydningsløst — Led i det fælles nordiske Samvirke. København i November 1925.
K. V. Høyer.
