Af generalløjtnant K.G.H Hillingsø.
Formålet med at ansætte en krigshistorisk konsulent ved Forsvarsakademiet i 1995 er generelt at forbedre krigshistorieundervisningens vilkår i forsvaret. Den første opgave blev at undersøge og rapportere om undervisningen på de tre officersskoler og Forsvarsakademiet samt at stille forslag om muligheder dels for forbedringer af undervisningen, dels for at udbygge den krigshistoriske ekspertise. I det efterfølgende vil hovedtrækkene i rapporten blive gennemgået.
Behov
På baggrund af interviews med skolechefer, krigshistorielærere m.fl., læsning af studieplaner,kompendier, litteraturlister o.s.v. samt drøftelser med medlemmer af Krigshistorisk Komission tegner der sig følgende behov:
- En dansksproget lærebog i krigshistorie. Denne skal, hvor det er relevant, medtage dansk krigshistorie og i rimelig grad beskæftige sig med småstaters forhold, værnsfælles krigsførelse og alliancekrigsførelse (joint and combined warfare) samt operationer til støtte for freden.
- Fastansatte lærere. Situationen på Hærens Officersskole er med to fastansatte lærere tilfredsstillende. På Søværnets og Flyvevåbnets Officersskoler anvendes udefra kommende lærerkræfter, og på Forsvarsakademiet anvendes i princippet de ved faggrupperne tjenestgørende lærere, der dog har andre fag som specialer. Problemet med udefra kommende lærere er, at der i perioder sker en hyppig udskiftning bla.a. som følge af bortkommandering eller nedsat mulighed for at virke som lærer ved siden af anden tjeneste. Dertil kommer, at det generelt er svært at få lærerkræfter med den nødvendige uddannelsesmæssige baggrund, dvs. f.eks. VUT II, hvis undervisningen skal medvirke til doktrinforståelsen. På Forsvarsakademiet virker anvendelsen af iøvrigt rådige lærerkræfter godt i faggruppe Landoperationer, medens der er mindre tilfredshed med ordningen i de øvrige faggrupper, hvor det ikke er tradition, at krigshistorien i bred forstand anvendes til at illustrere det stof, der gennemgåes. Kun på Hærens Officersskole og ved faggruppe Landoperationer kan der konstateres en tilfredsstillende integration af krigshistorien med andre fag, og kun ved faggruppe Landoperationer ses krigshistorisk forskning udnyttet i forbindelse med doktrinudvikling
- Vikarpulje. En sådan anses generelt for at være relevant selv for Hærens Officersskole, hvor den kunne vise sig nyttig, hvis de fast ansatte lærere kommanderes bort med kort varsel eller rammes af sygdom.
- Koordination og skabelse af sammenhæng i uddannelsen i krigshistorie gennem hele officerens uddannelsesforløb. Dette er til dels gennemført for hærens officerers vedkommende, idet der dog i det samlede undervisningsforløb stadig sker nogen, unødvendig overlapning. For de to andre værns vedkommende er det ikke sket. For alle tre værn gælder det, at der med fordel kunne lægges mere vægt på værnsfælles operationer (Joint Operations) i den del af uddannelsen, der sigter mod at give kendskab til krigsførelsens særpræg. Det vil bidrage til at fjerne nogle af de tåblige, gensidige fordomme, som til tider hæmmer arbejdet i Forsvarskommandoen, BALTAP og internationale værnsfælles stabe.
- Krigshistorisk forskning. Denne finder ikke sted i egentlig forstand ved arbejde med primærkilder. Ved faggruppe Landoperationer på Forsvarsakademiet foregår, som anført, doktrinrelateret arbejde med sekundære og tertiære kilder. Sådanne kilder anvendes også på Hærens Officersskole til undervisningsrelateret forskning. Lærerne ved Søværnets og Flyvevåbnets Officersskoler foretager naturligvis også undervisningsrelateret forskning, men denne forskning kommer ikke i samme grad skolernes øvrige faggrupper til gode ved daglig gensidig påvirkning og integration af relevante fag, da lærerne ikke er fast ansat ved skolen.
- Arbejde med doktrinudvikling. Dette område dyrkes traditionelt næsten udelukkende i hæren, hvor de involverede officerer imidlertid er hårdt belastet af andet arbejde. Der skønnes således at være behov for at fremme tanken om doktrinudvikling i søværnet og flyvevåbnet og for hærens vedkommende at støtte den ved at vurdere foreliggende kildemateriale, udvælge og fremskaffe relevante kilder og evt. foretage en foreløbig bearbejdning af materialet. For at kunne gøre det, kræves der videregående uddannelse og gode kundskaber i hovedsprogene.
- Bistand til litteraturudvælgelse. For at en sådan kan være rationel, må der stilles de samme krav til dem, der skal bistå, som der stilles til det personel, der skal støtte doktrinudviklingen. Personalet på de tre værnsbiblioteker gør i dag et stort arbejde med at finde litteratur, der belyser et givet emne, men dette personale kan alene af tidsmæssige årsager ikke sætte sig grundigt ind i materialets indhold og foretage en dybtgående vurdering og afgrænsning.
Endelig er der generelt konstateret behov og interesse for at studere krigshistorie. Overordnet er der behov for at uddanne officerer, således at de kan virke som lærere i krigshistorie, og i almindelighed er der behov for at give officerer af linjen og reserven, der skal gennemgå VUT II, en krigshistorisk baggrundsviden, der kan fremme forståelsen af operativ og taktisk doktrin. Det forekommer derfor formålstjenligt at overveje indførelsen af et brevskolekursus.
Undervisningens formål
Formålet med krigshistorieundervisningen er ikke ensartet formuleret for de tre officersskoler og Forsvarsakademiets faggrupper. På baggrund af formålsbeskrivelserne, diskussioner m.v. kan der opstilles tre overordnede, i det væsentligste forskellige formål:
- Doktrinforståelse som baggrund for og støtte til undervisningen i taktik, operationer, føring og ledelse.
- Forståelse for krigsførelsens og den militære professions særpræg, historie og sammenhæng med samfundsudviklingen, således at eleven indføres i det militære miljø. Dette formål har snævre relationer til undervisningen i statskundskab.
- Traditionspleje, der indfører eleven i forsvarets/værnets kultur og udvikling
På trods af de væsentlige forskelle er der overlapning mellem de tre formål, og det turde være indlysende, at ingen af dem vil kunne undværes, specielt ikke på officersskolerne, hvor eleverne formes til tjenesten først i værnet og senere i værnsfælles stabe og institutioner. Den efterfølgende diskussion skal derfor udelukkende tjene til at give grundlag for en prioritering af pensums og undervisningens vægtning.
ad doktrinforståelse: Fordelene ved at lægge hovedvægten på doktrinforståelse vil være:
- Undervisningen beskæftiger sig med det egentlige: Det der har fået eleven til at vælge en karriere i forsvaret og ikke i det civile liv.
- Undervisningen i taktik og operationer fremmes ved at forbedre baggrunden for forståelsen.
- Forståelsen for tjenesten og tilrettelæggelsen af uddannelsen i geleddet/ved de operative enheder forbedres. Specielt forøges evnen til at tilrettelægge uddannelsen realistisk og dermed evnen til at virke under krigslignende vilkår og i krig.
- Doktrinudviklingens vilkår forbedres.
Ulempen ved udelukkende at lægge vægt på doktrinforståelse vil være, at det almene dannelsesniveau forringes.
ad indføring i det militære miljø:
Fordelene ved at lægge hovedvægten på særpræg, historie og samfundsudvikling vil være:
- Der gives en god almen dannelse, der gør det let for den unge officer at falde til i den civile del af samfundet og deltage i debatten.
- Undervisningen i statskundskab og senere strategi fremmes ved at baggrunden for forståelse forbedres.
Ulemperne ved udelukkende at lægge vægten på dette område er:
- at den unge officer ikke vil få tilstrækkeligt kendskab til det taktiske/operative og førings-/ledelsesmæssige håndværk, og
- at doktrinudviklingen får for dårlige vilkår.
ad traditionspleje:
Fordelene ved at lægge hovedvægten på traditionspleje vil være:
- Den unge officer tilpasser sig nemt tjenesten efter afgang fra officersskolen.
- Kendskabet til traditionerne bevares bedst muligt.
- Der skabes grundlag for forskning på detailområder som værnshistorie, uniformshistorie og våbenhistorie.
Ulempen ved udelukkende at lægge vægten på dette område vil være, at officeren bliver for snævert fagorienteret uden at få tilstrækkelig baggrund for at uddanne til og virke i krigslignende situationer eller krig og til at deltage i samfundsdebatten fra et militært standpunkt.
Opsummerende finder jeg, at hovedvægten i krigshistorieundervisningen bør ligge på doktrinforståelsen, dels fordi undervisningen da vil fokusere på det væsentligste, dels fordi det vil skabe det bedst mulige grundlag for officerens tilrettelæggelse af uddannelsen og hans førervirksomhed/ledelse. Det vil yderligere, specielt hvis krigshistorieundervisningen samordnes snævert med undervisningen i taktik og operationer, skabe mulighed for at forbedre føring og ledelse, som i dag efter operative chefers mening ikke er helt tilfredsstillende. Endelig vil en sådan vægtning på sigt forbedre mulighederne for at arbejde med doktrinudvikling.
Opgaver for krigshistorisk konsulent
Af de afdækkede behov vil det være relevant at krigshistorisk konsulent beskæftiger sig med følgende:
- Udarbejdelse af lærebog.
- Virke som vikar.
- Deltagelse i koordination og skabelse af sammenhæng i uddannelsen i krigshistorie.
- Krigshistorisk forskning.
- Støtte til doktrinudvikling.
- Bistand til litteraturudvælgelse.
- Udarbejdelse af brevskolekursus og på længere sigt deltagelse i udarbejdelse af uddannelsesplan for krigshistorieorielærere samt uddannelsen af disse.
Herudover er der dels et fagligt behov for koordination af forskning og undervisning med universiteterne, dels konstateret en interesse for at kunne trække på krigshistorisk konsulent fra universiteternes side. Det forekommer indlysende, at konsulenten ikke kan løse disse opgaver alene, og stillingsområdet bør derfor styrkes.
Muligheder for at styrke stillingsområdet
Hvor ressourcerne er begrænsede, må det generelt anses for at være et godt princip at samle dem på højst mulige niveau, således at de kan anvendes, hvor man efter en overordnet prioritering finder at kunne få størst mulig gavn af dem. En forudsætning for at kunne få gavn af princippet er, at ressourcerne kan anvendes fleksibelt. For at dække de nævnte behov ville anvendelsen af dette princip betyde, at der oprettedes en central pulje af krigshistorikere. I denne pulje burde indgå såvel fastansatte krigshistorielærere som de personer, der uden at være fast tilknyttet skolerne underviser på Søværnets og Flyvevåbnets Officersskole. Denne løsning kan dog ikke anses for at være den optimale i det aktuelle tilfælde. Dette skyldes dels, at de fastansatte krigshistorielærere, der begge er ved Hærens Officersskole, har en så stor undervisningsbyrde, at det er mest rationelt at placere dem på skolen, dels at deres arbejde integreres i andre faggruppers. Hertil bestrider den ene af lærerne stillingen som såvel fagområdechef, faggruppeleder som lærer. Da undervisningens form og kvalitet på Hærens Officersskole yderligere ligger tæt på det optimalt ønskelige, bør der forblive to lærere som nu ved skolen. Lærerne bør dog inddrages i et samarbejde med den centrale pulje for at sikre den nødvendige koordination af og sammenhæng i krigshistorieuddannelsen.
Det kan heller ikke anses for at være en optimal løsning at inkorporere de lærere, der p.t. kommer udefra for at undervise på Søværnets og Flyvevåbnets Officersskole. Der bør i princippet være tilknyttet mindst én lærer fast til en skole for at opnå den tættest mulige koordination med den øvrige undervisning, og er dette ikke tilfældet, er en udefra kommende med fast tilknytning en bedre løsning end forskellige lærere leveret fra en central pulje. Den bedste mulighed for at forbedre krigshistorieundervisningen vil være, at der ved skolerne og relevante faggrupper på Forsvarsakademiet udpeges mindst én fast lærer til at tage sig af krigshistorien ved siden af øvrige opgaver, og at der herudover oprettes en central pulje, et krigshistorisk center, på Forsvarsakademiet. Centret skulle i så fald levere vikarer og anden undervisningsbistand samt løse de øvrige behov. Den daglige ledelse skulle udøves af en officer med samme grad som faggrupplederne (oberstløjtnant/kommandørkaptajn), og herudover skulle der indgå mindst en VUT Il-uddannet officer fra hvert værn. Mulighederne for at få civil krigshistorisk forskningskapacitet tilknyttet forsvaret har været diskuteret med de civile historikere, der er medlemmer af Militærhistorisk Kommission. Nøgternt betragtet er det kun et spørgsmål om penge. Men udover problemerne med at skaffe midler til en sådan ordning, vil den have den hage, at det vil være uhyre svært at finde en forsker, der vil kunne støtte doktrinudviklingen med sit arbejde. Selv en VUT Il-uddannet reserveofficer vil ikke have den nødvendige baggrund. Ønskes såvel civil som militær kompetence, og militær kompetence skønnes at være et krav, forekommer den bedste mulighed at være, at lade VUT IIuddannede officerer tage en bachelorgrad i historie ved universitet. Tidsforbruget anslås til 2 år under forudsætning af, at der udelukkende studeres i perioden. Dette vil kræve tilførsel af midler til undervisningssektoren i forsvaret og ikke kunne realiseres de første par år. En foreløbig og økonomisk mere overkommelig løsning kunne derfor være at bemande et krigshistorisk center med vederlagslønnede pensionister.
Forslag
På baggrund af ovenstående stilles flg. forslag i rapporten:
ad formål med krigshistorieundervisningen:
Vægtningen i krigshistorieundervisningen foreslås ændret, således at doktrinforståelse klart fremstår som det højest prioriterede formål. Dette vil kræve mindre forandringer af pensum på Hærens Officersskole, specielt således at undervisningen i højere grad rettes mod det taktiske niveau (bataljon og kompagni). Undervisningen på Søværnets og Flyvevåbnets Officersskole vil kræve en større omkalfatring. For alle tre skoler bør værnsfælles operationer i højere grad inddrages.
ad styrkelse af området:
Da en indstilling om gennemførelse af den optimale løsning af økonomiske og personelmæssige grunde næppe realistisk kan forventes imødekommet indenfor en overskuelig årrække, skal følgende foreløbige løsning foreslås:
- Der oprettes et krigshistorisk center på Forsvarsakademiet. Centret bemandes indledningsvis med 3 vederlagslønnede pensionister, incl. krigshistorisk konsulent, samt en sekretær ved udsparing af normer ved andre myndigheder. En af pensionisterne udpeges foreløbig som daglig leder. Centret pålægges at udføre de under behov konstaterede opgaver i nærmere fastsat prioritetsordning. Der indstilles om tildeling af en oberstløjtnant/kommandørkaptajn af linjen til overtagelse af den daglige ledelse.
- På Søværnets og Flyvevåbnets officersskoler samt på Forsvarsakademiet ved faggrupperne Operationer, Statskundskab og Strategi og Landoperationer udpeges en lærer/syndikatleder hvert sted som fast krigshistorielærer.
- En vikarordning etableres ved at pålægge det krigshistoriske center at yde assistance enten direkte eller ved at fremskaffe egnede vikarer udefra.
- Der etableres kontakt med universiteterne med henblik på mulig gensidig koordination, forelæsnings- og forskningsassistance.
- Det pålægges krigshistorisk konsulent/centret i samarbejde med Forsvarets Brevskole m.fl. at lade udarbejde et brevskolekursus i krigshistorie.
