F. Ahlefeldt Laurvig: Gerner olev. I— III. (Trydes Forlag 1927— 29. — Pris 18 Kr.) I tre vægtige bind foreligger nu general Frederik Ahlefeldts historie, og der kan endda ventes endnu et bind. Som søn af Christian Ahlefeldt Laurvig og E lisabeth Juel arvede han ikke biot grevskabet Langeland men også en stor formue, som han gennem et eventyrligt liv fik sat over styr. Han var en mand af åndeligt storslåede dimensioner. Han var officer, men interesserede sig også meget stærkt for kunst, særlig for teatret og musikken. Han oversatte og tilrettelagde teaterstykker, skrev digte, ledede selv en overgang teatret i Slesvig. Han var en lidenskabelig jæger og interesserede sig meget for landbruget og dets udvikling. Rundhåndet strøede han om sig med gunst og gaver dyrkede Venus og var undertiden syv sind over een dørtærskel. Om denne blodrige renaissanceskikkelse har efterkommeren af samme Navn skrevet bredt og snakkesaligt. Arkivstudier er foretaget både på Tranekær og i Rigsarkivet. Skønt noter og henvisninger endnu mangler, kan det dog siges, at de sidste er af meget tilfældig karakter. Lidt naivt virker straks omtalen af de slesvigske gilder, og Schroeder erklæres for ophavsmanden til forskellen mellem tysk og fransk ageren på scenen (I 171) uden smålige hensyn til folkekarakterens indflydelse. Et stort brevstof er gengivet, men en sigtning af stoffet er ikke foretaget, værdiløst og værdifuldt er trykt i flæng.
Alligevel læses de digre bind med et vist velbehag. Sproget er uden litterære ambitioner let og flydende, og det kaleidoskopiske billede, der oprulles for læseren af tiden på begge sider af år 1800, er mere frisk og anskuelig end mange lærde afhandlinger. Brevene fra den robuste fader i sønnens løjtnantsår, hvor denne gør gæld og viser spirerne til sin senere næsten berømte upålidelighed, er djærve og karakteristiske. Han bander sønnen for hans idelige skiften regiment og våbenart. „...snart vil Du staa ved Infanteriet og saa i Morgen atter ved Cavalleriet, de Herrer i Generalitetet kan jo ikke rigtig følge med i Dine ideer." Den gamle havde selv været officer ligesom faderen før ham, og ved den nye hærordning i 1789 udtaler han sig i et brev kraftigt mod den armod og usseldom som officererne nu må gå ind i. „Men hvorfor vil jeg gamle Dumrian raisonnere------ Hold Mund, Knægt, og raisonner ikke. Punctum!" I 1788 var Frederik Ahlefeldt i Carl af Hessens stab under de kortvarige krigsbegivenheder på Norges grænse. I 1801 blev han chef for det langelandske landeværn, efter at han som oberstløjtnant havde forladt hæren. Men det er især for tiden 1807— 08, at bogen om Frederik Ahlefeldt får betydning for vor militærhistorie. Da bliver han „generalen", og som sådan levede han til for få år siden i mindet hos langelænderne. Skønt han ikke var uden for sin ø, havde han slet ikke så ringe en troppestyrke linder sig, og skønt han ikke deltog i kampe, spillede han ikke mindst under „spaniolernes" ophold her i landet en betydelig militær rolle. Fra denne periode findes i 2’ bind en mængde oplysninger om militære forhold gennem breve, rapporter m. m.; men det fremførte er dog ingen gennemført studie over begivenhederne. Bedst kan det karakteriseres som et værdifuldt supplement til overlærer Schmidts bog om „De fremmede Tropers Ophold i Danmark i 1808". Selv om forholdene ikke er helt afklarede — synes dog det fremdragne arkivstof at godtgøre, at denne har udfoldet et ikke ringe diplomatisk snille i den vanskelige stilling, han havde mellem franskmænd, spaniere og englændere. Efter spaniernes afrejse genoprettedes det danske forsvar på Langeland og de mindre øer efter Ahlefeldts forslag, og i 1813 udnævntes han til generalløjtnant. Værket har sin store interesse ved omtalen af alle de personer og begivenheder, som generalen kom i forbindelse med. Det militære element heri er vel det mindste, men dog ganske værdifuldt. Fra Tranekærs arkiv er gengivet planer til barakker og teltlejre samt uniformstegninger, men hvorfor er så ikke også medtaget de i krigskancelliet liggende uniformstegninger fra 1808 af officerer ved Langelands ridende jægerkorps og Langelands landeværn, som hidtil ikke har været publiceret? Bogen giver i brede træk et billede af en officer fra slutningen af den tid, hvor en adelsmands søn i vuggegave fik et løjtnantspatent. Da generalen døde, var enevælden allerede på retur, og en ny officerstype spiret frem.
Otto Smith.
Holger Rørdam: E n lang Omvej. V. Schæffers Forlag. Kolding 1929. Det er Stabslægen og Politikeren H. Rørdam, som lader sit indholdsrige Liv passere Revue for Læseren i en let fortællende Stil. I Omtalen af de militære Begivenheder i 1918 røber Forf. nogen Mangel paa positiv Viden disse Forhold vedrørende. Tanks blev saaledes ikke anvendt første Gang den 9.— 12. Juni 1918 (Pag. 113), og General Pétain, som paa dette Tidspunkt var den franske Hærs Øverstbefalende, havde ikke noget Frontafsnit ved Reims (Pag. 113). Frankrigs Tab var ikke 2,000,000 faldne (Pag. 117), men ca. 1,5 Mili. Bogen er imidlertid underholdende og giver Indblik i mange interessante Begivenheder og Tildragelser, som Forf. har iagttaget eller oplevet.
Red.
Wir von der Infanterie af Friedrich Lehmann (I. F. Lehmanns Verlag, München). Heftet 3 Mk., indbundet 4,50 Mk. Den, der vil have en nøgtern og ædruelig Skildring af Frontsoldatens Liv og Færden, vil ikke gaa forgæves ved at læse „Wir von der Infanterie". Forfatteren har nok at berette om ; han, der ved Krigens Udbrud var i Slutningen af Tyverne, meldte sig straks som Frivillig og kom allerede i Oktober 14 til Fronten i Pikardiet og var saa med til September 1918, da han blev haardt saaret. Han har været med paa VimyhØjderne, paa Chernin des Dames, foran Verdun og i Flandern, i Galizien og paa forskellige Uddannelsesskoler for at ende som Løjtnant. — Læseren faar et Indblik i Krigens hele Mangesidighed, i dens dybe Virken paa Frontsoldatens Sjæl. Hertil kommer en skarp og ubønhørlig Selvvurdering og en Aabenhed, der intet stikker under Stolen. Forfatteren siger selv, at den ydre Foranledning til Udsendelsen af denne Bog gaves ved Fremkomsten i Forarret 1929 af „visse Krigsbøger". „Som enhver anden, for hvem Krigen ikke betød en kedelig Forstyrrelse af det behagelige Privatliv eller et utilgiveligt Inogreb i den personlige Sikkerhed eller et Fald fra taabelige og højtsvungen Drømmerier, har ogsaa jeg opfattet hine Skildringer som fantastisk Forvrængning, som Løgn og Haan. At opstille herimod, hvorledes den upaavirkede, naturlige tyske Ungdom oplevede Krigen, det syntes mig et Pligtens Bud efter Læsningen af hine umandige Bøger, skreven af unge Oldinge." Dette giver fuldtud Grundtonen i den foreliggende lille Bog, som er en dybt alvorlig, nationalt og religiøst indstillet Mands Værk.
Thomas Dinesen: „No M an’s Land“ . C. A. Reitzels Forlag. København 1929. I Juni 1917 indtraadte den nybagte cand. polyt Thomas Dinesen som Rekrut i den canadiske Hær — i De cember 1918 var han Officer og fik Victoria-Korset. Om sine Oplevelser mellem disse to Yderpunkter har han fortalt i en rask og livlig skreven Bog. Forfatteren ser saa rart fordomsfrit paa Tilværelsen og specielt paa Krigen — han siger selv etsteds, at han er ikke gaaet i Krig for Idealismens Skyld, men fordi han elsker Oplevelsen, Faren og Daaden. Og fra det Øjeblik, hans Afdeling i Marts 1918 naar over til Fronten i Frankrig, faar han ogsaa i fuldt Maal af Oplevelser og Farer, og det lykkes ham at udføre en Daad, der skaffer ham Victoria-Korset — det af alle saa eftertragtede Udmærkelsestegn for tapper og dristig Færd. Man mærker det ogsaa paa Bogen, at det er den Tid, der interesserer Forfatteren mest; den første Del, der fortæller om Besværligheden ved at komme ind i Hæren — et eller andet Sted, for han prøver baade t Frankrig, i England og i U. S. A., før han bliver taget til den canadiske Hær — , og hvor der berettes om den aabenbart temmelig tyndbenede Uddannelse, de unge Rekrutter fik — hele den Del er ikke ud over det almindelige. Men til Gengæld tager Forfatteren Revanche i den sidste Del og skriver frejdigt løs -y- han kunde nu godt uden at prale have fortalt lidt mere om sin egen Bedrift, som i de canadiske Blade blev hævet t til Skyerne. Her viste han sig som sin Faders og Bed- . stefaders værdige Arvtager, de, der begge havde vundet Æreslegionens Kors som Officerer i den franske Hær. Og disse Forfatterens Minder fra trælsomme Timer i Skyttegravene og fra raske og eventyrlige Patrouilleledelse i No Man’s Land giver Bogen en Værdi, der vil sikre den en smuk Plads iblandt Aarets Krigsbøger.
T.
Edv. E egeher g: „M ørk Tid“ . (Gyldendalske Boghandel, 1929). Forfatteren Edv. Eegeberg, der i sin meget læste Bog „Bromanden" viste, i hvilken Grad han havde arbejdet sig ind i militære Forhold i Frederik IVs Tid, har udsendt et nyt Arbejde, et „Tidsbillede fra Indfaldene i Jylland 1643— 45". -— Ogsaa i denne Bog foregaar Handlingen i Egnen omkring Silkeborg, og Forfatteren har atter her formaaet, levende og anskueligt, at fremtrylle den skønneste landskabelige Ramme omkring Begivenhederne. Fra December 1643 strømmede de svensk-tyske Hærskarer i Gewaltmarscher ind i Jylland, hvor de satte sig fast navnlig i Aarhusegnen, og hvorfra de sendte Brandskatnings- og Plyndringskommandoer frem ti* Limfjorden. Med nogle Afbrydelser forblev de i Landet til ind i 1645. Det var et Hævn- og Plyndringstog som Gengæld for Christian IVs ikke helt nevtrale Holdning overfor Troesfællen Sverige under Trediveaarskrigen. Atter i disse Aar maatte Folk og Land dyrt og blodigt undgælde for Fyrstens ukloge Politik — navnlig Jyderne. Efter Skildringer af det daglige Liv paa Landet træder de svenske Plyndrings-Kommandoer frem paa Skuepladsen, og der oprulles nu en Række Optrin mellem Befolkningen og de rovgærrige, vanskelig regerlige, fra alle Lande hvervede Soldater-Banditer. Paa Grundlag af meget indgaaende Studier af utrykte Kilder, —• navnlig Tingbøgerne, Lensregnskaberne og Synsforretningerne strax efter Krigen, — suppleret med det trykte Materiale og støttet af en fortræffelig Intuitionsevne opruller Forfatteren om en Ramme — en enkelt Families Skæbne — en Række gribende Billeder af Begivenhederne under Invasionen. Nogle Timers Læsning i denne Bog giver En et klarere Billede af hin Tids Krigere og krigerske Forhold end Ugers Studier ad andre Veje. —
Rockstroh.
Oversigt over indgaaede Tidsskriftartikler, Bøger m. m.*)
Oktober Maaned.
a. DET KGL. GARNISONS BIBLIOTEK.
Lehmann, F.: Wir von der Infanterie. Tagebuchsblätter eines bayerischen Infanteristen aut fünfjährigen Front- und Lazarettzeit. München 1929. — Haase: Artilleristisches fiir Nichtartilleristen, Berlin 1930.------Hörauf: Das Kriegsspiel. Berlin 1930. — Schwoffer, F. A.: Learning to fly. London 1929. — Camon: La manoeuvre libératrice du Maréchal Pilsudski contre les bolcheviks Août 1920. Étude stratégique. Paris 1929. — Liddell, Hart, B. H.: The decisive wars of history. A study in strategy. London 1929. — Ditlimer: Elizabeth Dithmer. 70 Aar. Kbh. 1929. — Ahlefeldt Laurvig, F.: Generalen HIL Privatmanden. Kbh. 1929. — Villemont, E. & Cellis: Historique de la 1’ Division de cavalerie 1914— 1918. Paris 1924. — Gelbsattel, L.: Generalfeldmarchal Karl von Biilow. München 1929. — Charbonneau, J.: Dans la boue champenoise. Un an d’apprentissage de la guerre de tranchées. Paris 1929. — Murray, Wilson, G.: Fighting tanks. An account of the royal tanK corps in action 1915— 1919. London 1929. — Maurois, A.: Disraeli. København 1929. — Nathansen, H.: Georg Brandes. Et Portræt. — Hageberg, K.: Av Vasarnas Ätt. Sthlm. 1929. — Hartvigsen, A.: Berømte danske Mænd og Kvinder født i Tidsrummet 1750 — 1850. Kbh. 1926. — Rolsted, H. A.: Befalingstekniske Eksempler. Særtryk af Mil. Tidsskrift. Kbh. 1929. — Pontoppidan, E. P.: Slægten Pontoppidan. Nykøbing 1905.
b. GENERALSTABENS BIBLIOTEK.
Artilleri. M. W. 14/29: Zweiteilung der Batterie. Die Skoda — 10,5 cm Kanone und 15 cm Haubitze auf Einheitslafette. — M. W. 16/29: Einheit oder Vielheit im Materiel der Feldartillerie. Fo d folk , a. A lm in d elig t O rg anisa tion og U d dan n else). M. W. 13/29: Neuzeitliche Infanterie. — M. W. 14 og 15/29: Ausbildung und Ausrüstung für den Nahkampf. — M. W. 16/29: Starke oder schwache Schützenkompanien. Fly v e -, Lu ftskib s- og B allon tjen este . M. W. 16/29: Luftschutzprobleme i französischer Beleuchtung. — D. W. 40/29: Der Luftschutz in einem modernen Staate. Fo rple jnin g s- og In tendanturtjeneste . S. I. T. 9/29: Förplägnadstjänsten inom en arméfordeling. G as. D. W. 38/29: Gaskrieg. Die chemische Kampfstoffe im Zukunftskrieg. (Forts.). — T. i F. 4/29: Försvarsväsendets centrala gasskydanstalt. Ingeniører. N. M. T. 9/29: Kort oversikt over våre sappörkompagniers anvendelse i feit. — T. i F. 4/29: Järnvägstrupper, deres organisation, utrustning och använding (forts.). M a skingevæ rer. M. W. 13/29: Die Führung der schweren M. G. — M. W. 14/29: Offene und verdeckte Feuerstellung fiir schwere M. G. S k ydnin g m ed Fod folk sv a ab en og Led sage sky ts. M. W. 16/29: Gliederung und Einsatz der französischen schweren M. G. Pan se rau tom obiler, M o to rise rin g , T a n k s . D. W. 38/29: Kampfwagen im Bewegungskrieg. — Alg. s. M. 10/29: Ueber die Abwehr von Kampfwagen. — A. Q. Oktbr./29: One hundred problems on mechanization. — R. m. f. Oktbr./29: Motorisation des engins de combat rapproché. (Suite). F o rsk e llig t. Rev. d’inf. Sept./29: Apercu historique sur les groupes de chasseurs cyklistes. — M. W. 13/29: Nachrichtenoffiziere. — Alg. s. M. 10/29: Beilage. Heeresversorgung im Kriege. — M. W. 15/29: Der Stand der evropäischen Abrüstung. — D. W. 39 og 40/29: Vergleich der deutschen und französischen Landbefestigungsvorschrift.
c. ARTILLERIETS BIBLIOTEK.
A. O. Sept.— Oktbr./29: Mechanization and realization. Military aeronautics to day. Antiaircraft artillery. The new Christie, M. 1940. An estimate of the tank and armored car combined. Centrifugal casting. Adaptability to high explosive steel shells. Professional notes. K.-W. B. Sept./29: Der Weltkrieg in Einzelbildern. Ein Tag in der Verteidigung. Die Schlacht bei Rossbach. F. A. J. Sept.— Okt./29: The division light howitzer. The distribution of shots in long-range salvos. Use of chemical shell by the field artillery. Some aspects of mechanization. Field artillery notes. A. R. Oktbr./29: Munitionstechnische Gedanken eines Soldaten. Heeresartillerie als Hemmschuh. Schnellbewegliche Festungsartillerie. Rollende Panzerfesten. Infanterie Sonderwaffen. Die russische und deutsche Schiessvorschrift. Die österr.-ungar. schweren Mörser. Lagerung von Pulvern und Sprengstoffen. Artilleristischtaktische Aufgaben. Aus fremden Artillerien. J. R. A. Oktbr./29: What changes in equipment and training are necessary to enable artillery in the field to counter armoured fighting vehicles succesfully. Antiaircraft practice in peace. Autofrettage. Notes on army administration and education of officers therein. Some notes of training horses for racing. K. -W. B. Oktbr./29: Der Weltkrieg in Einzelbildern. Ein Angriffstag. C. A. J. Oktbr./29: „H. G. M." (Hits per gun per minute). Recent developments on terrestrial sound ranging. Notes on the conduct of the defense by the fourth french army and employment ot the corpsartillery. The army with the navy. Professional notes. Coast artillery board notes.
