Psykoteknisk)’ Intelligensprøver i Landstormen. Ved Krigsministeriets Foranstaltning har dTIerrer Magister Poul Bahnsen og Kontorchef Vedel-Petei sen udgivet en Beretning om de psykotekniske Prøver, der i 1926— 28 har været afholdt i Landstormen. Beretningen indledes med en Fortale af General Castenschiold, der som Chef for Landstormen har foranlediget Prøverne afholdt. I Beretningens første Kapitel fastslaas Undersøgelsens militære og pædagogiske Formaal. Eftersom Uddannelsestiden ved Hæren er kort, er det af stor Betydning, at man allerede ved Begyndelsen af Tjenestetiden bliver i Stand til at vurdere den enkelte Soldat rigtigt. Formaal et med Prøven var derfor at finde et Middel, der tillod, at man saa hurtigt som muligt kunde opnaa et paalideligt Kendskab til Mandskabets intellektuelle Evner og Anlæg. Af praktiske Grunde tilrettelagde man Systemet saaledes, at det tillod en Fomdeling af Mandskabet, idet man kvalitetsbestemte de fem Grupper paa følgende Maade. A (særdeles flink), B (flink), C (middel), D (jævn) og E (særdeles ringe). Hvad man vilde undersøge ved Hjælp af Prøv. vue var Mandskabets „almindelige Intelligens", der a f Fo rfatterne begrebsbestemmes som: E t Menneskes Evne til hurtigt at indstille sig paa Løsningen a f nye Opgaver, lians Evne til at tænke hurtigt og rigtigt og hans Evne til at opfatte og fo rst aa en Instruktion, Prøverne, der blev foretaget i Hold paa indtil 50 Mand, varede ialt ca. 45 Minutter. Beretningens 2det Kapitel giver en meget udførlig Beskrivelse af de 7 Prøver, der anvendtes, og de Resultater, der for hver enkelt Prøves Vedkommende opnaaedes af de 1200 Landstormssoldater, der deltog i Undersøgelsen. Prøve 1 bestod af 17 Regneopgaver. Løsningsti den var 4 Minutter. Kun 2 Personer kunde ikke lose en eneste Opgave rigtigt, Gennemsnitstallet af rigtigt Idste Opgaver var 8,5, og det højeste Antal Opgaver, der blev rigtigt løste var 15, en Præstation, der kun naaedes af 4 Mand. Prøve 2 bestod af 30 „Modsætningsopgaver". Soldaterne skulde til et bestemt Begreb f. Eks. „streng" finde Modsætningen (mild). Løsningstiden var 50 Sek., Gennemsnitsantallet af rigtigt fundne Modsætninger var 11,2, og 19 Mand løste samtlige 30 Opgaver. Ved Prøve 3 gjaldt det om at finde „Analogier". En af Prøvens 30 Opgaver havde følgende Ordlyd . at spise- er til Brød, hvad at drikke er til (Vand, tørstig, nedsluge, Smag). Soldaterne skulde i denne Opgave understrege det Ord i Parantesen (Vand), der foiholdt sig til at drikke paa samme Maade Brød til at spise. Prøven faldt Mandskabet temmelig vanskelig. Gcnnemsnitsantallet af rigtigt angivne Analogier var 6,0, kun een Mand løste samtlige 30 Opgaver. Det. vilde føre for langt at beskrive alle 7 Prøver. Men de angivne Eksempler viser, at der ved Prøvernes Udarbejdelse var lagt Vægt paa saavidt muligt at undgaa alle de Opgaver, hvis Løsning forudsatte speciel Viden og særlige Kundskaber. De Pointsantal, som Forsøgspersonen opnaaede ved hver enkelt Prøve blev lagt sammen, hvorved den kun fremkom, der angiver, hvorledes Prøven som Helhed er bestaaet. De samlede Pointsummer fordeler sig paa følgende Maade: 8,1 % af Soldaterne opnaaede mellem 75— 104 Points og placeredes i Gruppe A. „særdeles flink". 20,1 % opnaaede mellem 57— 74 Points (Gruppe B. „flink"), 38,0 % opnaaede mellem 39— 76 Points (Gruppe C. „middel"), 28,0 % opnaaede mellem 21— 38 Points (Gruppe D. „jævne") og 5,8 c/c opnaaede mellem 0— 20 Points og placeredes i den laveste Gruppe (E. „særdeles ringe"). Som det fremgaar af disse Tal er Fordelingen temmelig symmetrisk, idet der findes mange i Midtergruppen, mens Antallet aftager paa omtrent samme Maade i Ydergrupperne til begge Sider. — Hvorledes stemmer Intelligensprøvens Resultater overens med Officerernes Bedømmelser af Mandskabet? Forfatterne har viet hele to Kapitler af Beretningen til Besvarelse af dette interessante Spørgsmaai. For at kunne foretage en Sammenligning anmodede man de Befalingsmænd eller Lærere, der havde bedst Kendskab til den enkelte Soldat, om at vurdere ham med Henblik paa hans almindelige Intelligens og inddele Mandskabet i 5 Grupper A., B., C., D. og E. efter de E r fa rin ger, der var gjort under Tjenestetiden. Befalingsmændenes Bedømmelser blev afgivet ved Tjenestetidens Udløb, mens den psykotekniske Undersøgelses Resultater fore laa umiddelbart efter Indkaldelsen. Den Overensstemmelse, der fremkom ved Sammenligningen, kan karaktiseres som positiv og god, selv om den paa ingen Maade var fuldstændig. I 46 c/c- af Tilfældene faldt Prøvens Resultater nøjagtig sammen med Officerernes Bedømmelser, i 46,3 % af Tilfældene var der en Forskel paa een Gruppe, det vil f. Eks. sige, at Befalingsmændene vurderede en Mand som „middel", der efter Prøven faar Gruppebetegnelsen „ flink" — og kun i 7,7 % af Tilfældene forekom der en Afvigelse paa 2 Grupper. En større Overensstemmelse vil næppe kunne ventes, saa længe Befalingsmændenes Bedømmelser maa afgives ud fra et kun to Maaneders Kendskab til Mandskabet. — Intelligensprøverne har den ubestridelige Fordel, at Klassificeringen kan foreligge umiddelbart efter Mandskabets Indkaldelse, mens den Bedømmelse, O fficerer og Lærere kan foretage, først kan foreligge paa et senere Tidspunkt, hvorved megen kostbar Tid og mange Kræ fter kan være spildte. Samtidig er den Bedømmelse, der kan ske paa Grundlag af Intelligensundersøgelserne objektiv og ensartet, saaledes at subjektive og tilfældige Aarsager kun faar ringe Indflydelse. Dette er af en overmande stor Betydning, idet de enkelte O fficerer kan stille ret forskellige Krav — og være mere eller mindre velegnet til at iagttage deres Mandskab og til at foretage en Klassificering af det. T il Gengæld vil der i Befalingsmændenes Bedømmelser indgaa Træk og Karakteregenskaber, som Prøven ikke faar fat paa, hvad der ikke formindsker Prøvens Værdi som et første objektivt og hurtigt virkende Klassificeringsmiddel, men hvad der nødvendig)ør det Supplement, som Befalingsmændenes Bedømmelser frembyder. — Foruden Undersøgelsen a f Landstormen indeholder Beretningen en Omtale af et Par Undersøgelser, der har været foretaget ved andre Militæ rafdelinger: K ronborg Kornetskole og en jydsk Dragoneskadron. Ved den Pøve, som man underkastede 83 Elever paa Kronborg Kornetskole, opnaaede 67 % af Eleverne K a rakteren A (særdeles flink), 29 % Karakteren B (flink) og kun 4 °/c Karakteren C (middel), mens der overhovedet ikke fandtes en eneste Mand, der laa under Gennemsnittet. Det højeste Pointsantal, der ved Undersøgelsen a f 1500 Soldater er opnaaet, nemlig 111 Points, opnaaedes af en af Kornetskolens Ele\er: en 21-aarig Bankassistent med Realeksamen. En af Aarsagerne til, at man foretog Undersøgelsen af en jydsk Dragoneskadron (100 Mand), var, at man var interesseret i at faa at vide, hvilken Indflydelse Militærforholdene havde paa Intelligensprøvens Resultater. I det foreliggende Tilfælde kunde disse ikke siges at være store, eftersom Eskadronens Intellektuelle Struktur udviste omtrent den samme Fordeling af Afolk, B-folk o. s. v., som fandtes i Landstormskompngnierne. Disse to specielle Undersøgelser viste, at Prøverne kan foretages a f Militæret selv, hvor i Landet det maatte ønskes, naar blot de udsendte Instruktioner er udførlige nok. Den almindelige Slutning, hvormed Beretningen ender, gaar ud paa, at det gennem en psykoteknisk Incelligensundersøgelse er muligt at opnaa et betydeligt sikrere og mere objektivt Kendskab til Mandskabets intellektuelle Evner end gennem en ca. 2 Maaneders Uddannelsestid, og at dette Kendskab danner et værdifuldt og tiltrængt Supplement til Befalingsmændenes egne og mere subjektive Bedømmelser af Mandskabet. General Castenschiold har i Forordet udtrykt sit Syn paa Prøver a f denne A r t med følgende Ord: „... jeg maa fremhæve, at den meget korte Uddannelsestid, vi har, gør Anvendelsen af psykotekniske Prøver ikke blot ønskelig, men nødvendig. V i har simpelt hen ikke Raad til at give A fkald paa den Vejledning, som de kan give med Hensyn til Folkenes intellektuelle Evner og Anlæg."
Oversigt over indgaaede Tidsskriftartikler, Bøger m. m
Marts Maaned.
b. GENERALSTABENS BIBLIOTEK.
Artilleri. M. W. :j:>/29 : Beobachtungssicherheit bei groszen Schuszweiten. Fodfolk, tt. Almindeligt. (Organisation og Uddannelse M. W. 34/29: Abschaffung von Gewehrgriffen umi Exerciermarsch ? M. W. 35/29: Die Beweglichkeit der Infanterie. b. Bevæbning og Udrustning. M. W 33/29: Ausrüstung und Gepäck des Infanteristen. — S. M. f. O ff. 3/29: Die zukünftige Entwicklung der Infanteriebewaffnung. F l g ve-, Luftskibs- og Ballontjeneste. N. M. T. 2/29: Stormflyvning. — Mw. u. t. M. Marts-April/29: Flieger-Abwehrgeschütze. — N y M. T. 5/29: Synspunkter beträffande artillerieflygning. Gas. D. W. 9/29: Die Gasabwehr. — Alg. s. M. 3/29: G iftgaskrieg, die grosse Gefahr. Skydning med Fodfolksvaaben og Lcdsageskyts. Mw. u. t. M. Marts-April/29: Zwei leichte Maschinengewehr. — M. W. 36/29: Schwere Maschinengewehre im directen Feuer. Panserautomobiler. Tanks. D. W. 8/29: Kampfwagen und Abwehrgeschütz. — D. W. 10/29 : Gedanken über Führung der Kraftradkompagni. — D. W. 12/29: Kampfwagen und Kavallerie. Forskelligt. 1). W. 9/29: Radfahrer im Verband mit grösseren Kavallerie Körpern. — Mw. u. t. M. Marts-April/29: Horchgeräte-Richtungshörer. — T. f. S. Marts/29: Organisationsspørgsmaal i Norge og Sverige. — D. W. 12/29: Radfahrer in der Aufklärung im A n g rif f und in der Verteidigung. — N y M. T. 5/29: Annens centrala ledning och forvaltning.
April Maaned.
a. DET KGL. GARNISONSBIBLIOTEK
Ministère de la. guerre: Règlement de l’infanterie. 2’ partie. Combat. Paris 1929. — Gørtz, F .: Samvirke mellem Fodfolk og A rtilleri. Kbh. 1929. — Bratt, K. A.: Kampen om Folken. Sthlm. 1929. — Holmströiu, M.: Studier över ett rörligt Kustförsvar. 1929. — Thorsøe: Dr. Alexander Thorsøe. Erindringer. Kbh. 1929. — Nicolas: Nicolas, Prins af Grækenland. Erindringer fra et halvt Aarhundrede. Kbh. 1929. — Eksercerreglement for Fodfolket 1923. 2’ Oplag. Kbh. 1929. — Vejledning for Rytteriets Rekylgeværdelinger. Kbh. 1929. — Bahnsen. P. & Vedel-Petersen, K.: Beretning om Resultatet a f Psykoteknisk Intelligensprøver i Landstormen. Kbh. 1929. — Krolin, V.: Den danske Hærs Signaler, deres Tekster og Historie. Kbh. 1929. — Rosenkrantz, P. : Prokuratorerne i Danmark. 2’ Del. Kbh. 1929. — Montcdon, 1).: Tillæg til „Om Ridning". Kbh. 1929.
b. GENERALSTABENSBIBLIOTEK
Artilleri. N. M. T. 1/29: lldplanskisser. Feltartilleriets motorisering. Fodfolk, b. Bevæbning og Udrustning. M. W. 8/29: Das automatische Gewehr. c. Forskelligt. (Herunder Taktik). Rev. d’inf. Marts3/29: Le nouveau règlement de l ’inf. I l partie. Repli volontaire d’infanterie. Fliive-, Luftskibs- og Bullontjeneste.’ Ny M. T. Marts 29: Flyg och Gas. — M. W. 38/29: Lu ftkrieg — Friedenszwang. — Alg. s. M. 4/29: Braucht die Schweiz selbständige Lu ftstreitkräfte. Gas. Alg. s. M. 4/29: Giftgas, die grosse Gefahr (II). Ingeniörvr. Rev. d’inf. Marts/29: Emploi tactique du génie (à suivre). — M. W. 39/29: Neuzeitliche Pionierverwendung. Lægevæsen og Sanitetstjcneste. R. m. f. Marts/29: De l'ancien au nouveau règlement du service de santé (fin.).
Officerernes Ridesportsforening
Ordinær Generalforsamling afholdes Torsdag den 23’ Maj 1929 Kl. 20 paa Officerskasinoet i Gardehusarkasernen.
D AG S O R D E N:
1. Bestyrelsen aflæger Beretning.
2. Det reviderede Regnskab forelægges til Godkendelse.
3. Valg af Bestyrelsesmedlemmer.
4. Forslag til Lovændringer.
5. Eventuelt.
P. B. V. Oluf Pontoppidan, Formand.
Foreningen af Officerer uden for aktiv Tjeneste.
Holsteinsgade 3, Kjøbenhavn Ø
Meddelelse fra Fællesstgrelsen:
Foreningens aarlige Fællesmode afholdtes den 27. April 1929 i Officersforeningens Lokaler i København under Forsæde af Formanden, Generalmajor Nørresø, der — forinden Forhandlingerne paabegyndtes — holdt en kort Mindetale over de i det forløbne A ar afdøde Medlemmer. Formanden aflagde en kort
Beretning om Virksomheden i l'J2S. Ved „Kjøbenhavns Kreds" har der i Vintermaanederne været afholdt Foredrag a f følgende Foredragsholdere: Kaptajn J. F. Chantelou (20/1), Premierløjtnant E. Svanelund (3/2), Oberst Rolf Kali (17/2), Kaptajn V. Bennike (20/4), Oberstløjtnant Jens Johansen (19/10) og Kommandant J. M. Floridon (16/11). Desuden er afholdt ordinær Generalforsamling (16/3) og 3 Klubaftener (2/3, 2/11 og 7/12). I Sommerhalvaaret er afholdt Instruktionsskydning med Rekylgevær og Pistol 1910 (13/5 og 20/5), Præmieskydning med Pistol 1910 (26/8), Besøg paa den historiske Vaabensanding (6/5), Besøg paa N y Tøjhus (4/10) og hver Fredag A ften Sammenkomst med Salonskydning m. m. i Sommerlokalet paa F rederi ksberg. Endelig har Kredsen deltaget i 2 Hold-Konkurrenceskydninger med Pistol 1910 (3/5 og 3/11) efter Indbydelse a f Udvalget for „Kjøbenhavns Garnisons Officerspistolskydeforeninger". — Ved Skydningen den 3/11 blev Kredsens Hold No. 1 a f de deltagende 7 Pistolskydeforeninger. — Ved „Lolland-Falsters Kreds": Ordinær Generalforsamling skydning med Pistol 1910 med paafølgende selskabelig Sammenkomst (10/10). Skydningerne fandt' Sted ved Rødby. Ved „Fyens Kreds": Ordinær Generalforsamling med paafølgende Foredrag a f Kaptajn C. Nielsen (MO/'.'S), Skydning med Pistol 1910 (6/5, 13/5 og 17/5), Præmieskydning med Pistol l910 (20/5) og Skydning med Gevær 1889 (1/9). Skydningerne fandt Sted paa Hærens Skydebane]' ved Odense. Ved ,,1ste jydske Kreds": Krigsspil under Ledelse af Oberstløjtnant C. H. Jørgensen (7/3), Ordinær Generalforsamling (22/3), Skydning med Pistol 1910 (20/6, 27/6 og 21/8), Præmieskydning med Pistol 1910 (28/8) og Foredrag a f Kaptajn V. Stilling (6/12). Desuden har Kredsen haft 4 Kiubaftener (4/1, 1/2, 11/10 og 1/11). Skydningerne fandt Sted paa Hærens Skydebane]' ved Aarhus. Ved ,,2den jtidske K red s": Foredrag a f Oberst H. C. Hansen (1/3), ordinær Generalforsamling (12/4), Skydning med Pistol 1910 (13/6 og 20/6), Præmieskydning med Pistol 1910 (27/6) og Foredrag a f Oberst K. L. Lasson (5/12). Desuden har Kredsen bl. a. deltaget i forskellige Møder og Sammenkomster m. m. efter Indbydelse a f den stedlige Officersforening (11/2, 17/4, 28/6 og' 6/10). Skydningerne fandt Sted paa Hærens Skydebaner ved Aalborg. Ved „Sønder jydsk Kreds": Ordinær Generalforsamling (15/4), Skydning med Pistol 1910 (20/5 og 24/6) og Præmieskydning med Pistol 1910 (16/9). Skydningerne fandt Sted paa Hærens Skydebaner ved Sønderborg. —
Skydningerne med Hærens ris tol 1910, hvortil Fællesstyrelsen har udarbejdet ensartede Regler for Kredsene og udsat Ærespræmie og et Antal Flidspræmier, vinder stadig god Tilslutning i alle Fredse. — Foreningens Airespræmie for 1928 vandtes af Kaptajn I\ Dalborg af „Fyens Kreds" med 160 Points. Foreningens Fællesstyrelse har forsynet samtlige Kredse med Ammunition uden særlig Betaling. —
Valg. Foreningens Fællesstyrelse, der afg'ik efter Tur, genvalgtes med Akklamation. Fællesstyrelsen bestaar af: Generalmajor M. N. Nørresø, Foreningens Formand, Oberstløjtnant A. R. Holbøll, Foreningens Næstformand, tillige Formand for „Kjøbenhavns Kreds", og J Medlemmer: Kaptajn V. N. E. V. Busch, Foreningens Forretningsføre'', Kaptajn E. C. F. W. Kock, Formand for „Fyens Kreds" og Løjtnant I. M. W. Friderichsen, Formand for „Lollond-Falsters" Kreds. Til Revisor genvalgtes Kaptajn C. R. Kofoed-Jensen. Regnskabet blev forelag* og godkendt.
