M e d i c i n a 1 - B e r e t n i n g I" o r d en d a n s k e 11 æ r 1 90 8. M e d d e l t af Hæ r e n s L æ g e k o r p s Anmeldt af Overlæge E. R a v n. Lægekorpsets Medicinal-Bcrelning for Hæren for Aarel 1908 ligner ikke alene i det ydre, men ogsaa i det indre i høj Grad sine Forgængere: Inddelingen i Afsnit er den samme, og Tallene stemmer næsten ogsaa ganske med de i de foregaaonde Aargangc anførte. Der er derfor ikke nogen særlig Grund til alter i Aar al opregne, hvor mange der lod sig behandle ved Sessionen, hvor mange der blev kasseret, hvor mange Tjencstedage og Sygedage der falder paa Aarel, osv. osv.; men der skal dog i del følgende fremhæves enkelte Punkter af de forskellige Afsnit, som det synes værd al lægge Mærke til.
1 det første A fsnit „om Udskrivningen“ gøres der atter i Aar opmærksom paa, at der ved Sessionen moder flere frivillig e (o: under 22 Aar) end mødepligtige (22 Aar og derover), idet de første udgør om trent øø pCt. af den hele Masse; dette Tal, øø pCt., har holdt sig nogenlunde uforandret i en Hække Aar og har siden 1901, del Aar, da Aarsheretningerne begynder, kun svingel mellem 56,7 og 54,9. Det viser altsaa, al der er en stor Tilbø jelighed hos del unge Mandskab til at søge al faa "Militærtjenesten overstaaet paa saa tidligt et Stadium som muligt. Disse frivillig mødte leverer et større Kontingent af Folk, der udskrives til egentlig K rig stjeneste, end de modepligtige, medens der, svarende hertil, kasseres flere af disse sidste end af de frivillige; dette kan jo, som Aarsbcretningen bemærker, ikke opfattes som et Vidnesbyrd om, at den mandlige Ungdom her tillands er sundere før sit 22. Aar end efter dette, men betyder blot, at den bedste Del af de unge Mænd lader sig udskrive, inden de naar den nævnte Aldersgramse. — Ligesom tidligere viser det sig ogsaa i Aar, at 1. Udskrivningskreds i stadig tiltagende Grad er i Stand lil at levere et større K on tin gent af udskrevne, end der er forlangt, medens de andre Kredse bestandig kommer længere og længere ned under det fordrede Minimum , noget som selvfølgelig skyldes den tiltagende Indvandring af arbejdsfør Ungdom til Hovedstaden. Ulidelig skal det af Afsnittet øm Udskrivning omtales, al „V alidilclskvolienlen" ses at være i stadig Aftagen; i 1902 udskreves af hele det Antal, der behandledes endelig ved Sessionen, ea. øø pGt. til egentlig Krigstjeneste, medens der i 1908 kun udskreves ea. 50 pC t.; samtidig steg, søm Følge af Folkemængdens Tiltagen, Antallet af endelig behandlede fra ea. 20,000 til ea. 22,000. Dette, siger Aarsheretningen, er i saa nøje Overensstemmelse med, hvad man liiaalte venle, hvis den værnepligtige Ungdoms Helbredstilstand i del væsentlige havde holdt sig uforandret, at man med Sikkerhed kan gaa ud fra, at dette virkelig ogsaa har været Tilfældet. F fte r A fsnittet om Udskrivningen følger som sædvanlig el A fsnit om K a s sa tione rne blandt det indkaldte Mandskab. Dette indeholder næsten ganske de samme Betragtninger som i det foregaaende Aar øg skal derfor ikke gøres til Genstand for en længere Omtale her. Køssalionsprocenten har i en længere Aarrække holdt sig paa omtrent samme Højde — 8 a 9 —, og det har ligeledes i en længere Hække Aar vist sig, at de mindreaarige Hekrulter under 22 Aar — har en betydelig lavere Kassationsprocent end det ældre, mødepligtige Mandskab.
H eller ikke den dernæst følgende S y g e s I a l i s t i k f o r Hæren 1 908 afviger væsentlig fra de tidligere Aars. Saavel med Hensyn til Sygetilgangen søm til den daglige Sygebestand var det værnepligtige Mandskabs Sundhedstilstand bedre end gennemsnitlig i det forudgaaende Tiaar; dog var baade Sygetilgangen og den daglige Sygebestand noget højere end i de to nærmest foregaaende Aar. Sygeligheden var usædvanlig stor i Januar, hvad der for en væsentlig Del skyldtes en udbredt Influenzaepidemi i København, der tabte sig i Løbet af Februar og Marts. Der var som sædvanlig en betydelig Forskel paa Sygeligheden ved de forskellige Afdelinger; størst var Tilgangen af syge i Fo rh old lil Gcnnem snilsslyrken ved 2 Hegiment, men den daglige Sygebestand var forholdsvis ringe, fordi den gennemsnitlige Behandlingstid for hver enkelt sygemeldt Mand var meget kort. Ogsaa ved 1. Artilleriregim ent var Tilgangen af syge betydelig, men her var den daglige Sygebestand meget stor, fordi den gennemsnitlige Behandlingstid var forholdsvis lang. Mindst var T ilgangen af syge ved 5. Dragonregiment, der ligeledes havde den laveste daglige Sygebestand. Der er ligeledes stor F o rskel mellem de enkelte A fdelinger med Hensyn lil del Omfang, i hvilket Behandling i Kvarter er anvendt, men i det hele har denne Behandlingsmaade ikke været meget benyttet, idet kun 1.5 pGt. af samtlige Sygedage faldt paa Kvarlerbehandlingen, og det synes, at Tilbø jeligheden til al lade de syge forblive i Kvarter stadig er i Aftagen, idel Antallet af Sygedage i Kvarter har været i fortsat Nedgang siden 1902, i h vilket Aar det udgjorde 10,4 pCt. af samtlige Sygedage. Ilvad d e enkelte Sygdomme angaar, knytter den største Interesse sig til de smitsomme Sygdomme (de akute Infektionssygdomme;. Disse optraødle, under ét betragtet, med et noget større T al end i de nærmest foregaaende Aar; delle skyldtes dog væsentlig den store Mængde Influenzatilfælde, der indtra f i 1908 (799 mod 070 i 1907), medens de øvrige epidemiske Sygdomme alle viste sig med ret beskedne Tal; kun Faaresygen, der i 1907 havde haft en usædvanlig ringe Udbredelse, optrøadto alter i 1908 med noget større H yppighed ialt 138 Tilfæ lde . A f epidemisk Hjernc-Hygmarvs-Betændelse, der ikke havde vist sig i Hæren siden 1901, var der i 1908 el enkelt Tilfæ lde (dødeligt) i København. 1 del hele maa Aarel 1908 dog, hvad de epidemiske Sygdomme angaar, betragtes som godt, — Oplysningerne om de øvrige Sygdomme frembvder ikke noget af Interesse.
D e r B a j o n e l t k a m p f von J. B a r lune k, k. u. k. 1 tauplmann i in Infanterieregiment F re ilie rr von Salis-Soglio Nr. 70. W ien 1912. Seid el & Solin. 51 Sider. Boerkrigen bragte Bajonetten i Miskredit. Den almindelige Mening efter denne K rig var, at Bajonetkampe i Frem tiden overhovedet ikke mere vilde finde Sted. Denne Mening deltes af Japanerne, der i Tiden før den jap.-russ. K rig i høj Grad negligerede denne Gren af Uddannelsen. Krigen belærte dem im idlertid hurtig om noget andet. Allerede fra det første Slag viste det sig nødvendigt al gribe lil Bajonetten ikke alene i Kampene om Natten, men ogsaa i mange Tilfæ lde øm Dagen, naar Forsvareren stod i en ved Skansearbejder vel forberedt Stilling, overfor hvilken Fo d folksilden var af forholdsvis ringe Virkning. Selv om Angriberen i Frontalkampen havde tilkæmpet sig Ildoverlegenheden, rommede Forsvareren ikke Stillingen. Ved at trække sine Skytter bort fra Ildlin jen unddrog han sig den fjendtlige Udvirkning og sparede sine Kræ fter til det allersidste Kampmoment. Ilden alene afgjorde derfor kun Kampen, naar der var særlige Omstændigheder lil Stede, saasom Overraskelse eller Omfatning, eller Forsvareren ikke havde tilstrækkelig Dækning til at kunne unddrage sig den fjendtlige Ild. I alle andre T ilfælde faldt Afgørelsen ved Bajonetten. Alene for 1. japanske Armées Vedkommende saaledes: l Kampen ved Jalu, hvor den russiske højre Flø j først gik tilbage efter at være bleven angreben af 2. Division med Bajonetten.
i Fægtningen ved Tsalao (19. Ju li 1901), hvor de frontalt angrebne Dele af den russiske S tilling maatte stormes. 1 Slaget ved Liao jan afgjordes de fleste Kampe om Natten ved Bajonettens Hjælp. Kampen mod Divisionen O rløw , der fandt Sted om Dagen, afgjordes ved et Bajonelangreb igennem Gaol janmarker. I Slaget ved Schalio faldt næsten alle A fgørelser baade ved Dag øg Nal ved Bajonetten, især i Kampene paa den jap. højre Fløj. 1 Slaget ved Mukden maatte 2. og 12. Division kaste F jen den ud af hans forberedte S tillinger ved Schalio med Bajonetlen. De første Slags Liere var tilstrækkelig for Japanerne, der nu i de lange Kamppauser anvendte megen T id paa al faa Mandskabets før saa forsømte Uddannelse i Bajonetfægtning bragl paa cn saadan Hojdo, at den kunde opfylde de Krav, der slilledes til den. T il delle Arbejde gik de japanske Soldater med L y si og Iver, og de opnaaede i forholdsvis kort T id en forbavsende Færdighed, der i høj Grad kmn dem til Gode i de lange Nærkampe, der eller O jenvidners Fdsagn olie fandt Sted Mand imod Mand eller Indbrudet i en fjendtlig Stilling. Den Erlaringssætning, som europadske Officerer, der paa japansk Side deltog i Krigen, uddrager af denne med Hensyn lil brugen af lia jonellen lyder saaledes: Kun ved at rykke Fjenden paa Livet med bajonetten vil Angriberen kunne fo rvandle de hidtil vundne Fordele lil en Sejr; d e r f o r maa F o d f o I k c I v æ r e g e n n e m l r æ n g l a f O v c r b c v i s - n i n g e n o m, a I b a j o n c l k a m p e n i k k e b l o t e r e n T r u s e I. ni en i V i r k e l i g b e d e n e r e n K a m p p a a L i v og Dod om Sejren.
Fra Krigen i T rip olis lyder nu atier en manende Ilosl lil os om ikke al negligere bajonet kampen. F il tyrkisk O fficer bar i el brev. der lindes gengivet i ..La Francc militaire" for IS. Januar d. A. bl. a. skrevet følgende: „Jeg er (herefter) kommen lil det Resultat, at „Bajonetangrebet' ikke er en Frase, men virkelig er nødvendig! til E rob ring af en forskanset Stilling. En Hær, der vil sejre, maa være rede til, naar det skal være, al gaa hurtigt og energisk frem. lige lil det hvide kan ses i Modstanderens Øjne.“ Del synes som om Tiden er inde lil cn bajonetlens beliaissance Frankrig og Tyskland bar udgivet, og andre Lande forbereder nye bajonetfægtercglemcnter, og overalt i udenlandske militære Tidsskrifter støder man paa A fhandlinger om bajonetfægtningen og dons betydning. Som el Led i bestræbelserne for at vække Interesse for denne Uddannelsesgren kommer nu Ilauptmann bartuneks Pjece „Der Bajoneltkampf Selv om Forf. nærmest liar østrigske Fo rh old for Øje i sin Pjece, hvormed han aabenbarL har til FIcnsigt al agitere for, al det østrigske Fod folks Uddannelse i bajonetfægtning kommer lil at staa i et rimeligt Fo rh old til den store betydning, som del nye Eksercerreglement af 1SI11 tillægger bajonetkampen, saa vil den dog ogsaa herhjemme kunne læses med Udbytte. Den er fængslende skrevet, man mærker, at del er Fagmanden, der laler, uden al lian dog fordyber sig for meget i fæglelckniske Detailler. A fsnit som „Psyehologie des Nahkampfes mit bianken AVaflen" og „Die geschichlliche E nlw icklu n g des Nahkampfes zu Fuss und dio hieraus rcsultierenden Kriegserfahrungcn“ kan paakræve almen Interesse. Om Nødvendigheden af en grundig Enkeltmandsuddannelse i bajonetfægtning skriver Forfa tte ren : „bajonetkampen vil nu til Dags opstaa ved Sammenstod af mere eller mindre tætte Skyttekæder, der vil savne den suggestive Indflydelse, som Fortidens Masser udovede til Kam penergiens Forhøjelse. Del eneste Element, vi i Frem tidens Krige kan medgive denne enkelte Lin je til Forhøjelse af Kampenergien, er en grundig Enkeltmandsuddannelse i Nærkampen, der kan befæste hver enkelts T iltro lil hans egen Dygtighed i brugen af sil Yaaben og derved forhø je Modet og Tapperheden hos Mandskabet.''
Men først og fremmest maa Interessen for Yaabenøvelser i Almindelighed og bajonetfægtning i Særdeleshed vækkes hos befalingsmændcne. Delle kan gøres ved Forbedring af Øvelsesmatcricllel. Afholdelse af Konkurrencer og ved et hensigtsmæssigt, af Fag folk udarbejdet Reglement, der bor være saa detailleret, at det for bcfaliiigsmændene kan blive en Kilde til Studium og basis for en interessant og fornøjelig Sport, saaledes som det ogsaa andre Steder (Holland. Sverige er Tilfældet.
Igennem bofalingsmændene forplantes Interessen til Mandskabet, for hvis Uddannelse derimod Ledemotivet maa være: o n O ]) d r a g e 1 s e l i l h u r t i g og e n e r g i s k H a n d l i n g u d e n e n f o r d y b I n d t r æ n g e n i D e t a i 11 e r. Forf. omtaler i bogens sidste A fsnit enkelte tekniske Detailler, l ’ddannelsesmaader o. 1. Den kan anbefales enhver, der interesserer sig for Bajonetkampen.
H. S.
