Af Premierløjtnant Carl Raabye ved 4. Artilleriafdeling.
Del er en ret mærkelig Ting at se et mekanisk Sprængstof som Am mon al opstaa og vinde Terrain inden for Militærteknikken paa et Tidspunkt, hvor de kemiske Sprængstoffer staar i saa høj Kurs som nu, et Forhold, der naturligvis kun kan skyldes Stoffets fremragende eksplosive Egenskaber. I sin Sammensætning minder det ikke lidt om Sortkrudt,i det der saavel findes Salpeter som Kul i Stoffet. Imidlertid er det ikke som ved Sortkrudtet Kalieller Natronsalpeter, men derimod Ammoniaksalpeler, som finder Anvendelse i dette Tilfælde. Foruden disse to Stoffer indgaar yderligere et let brændbart Metalpulver, som Regel Aluminium eller Zink-Aluminiumlegering. Endelig kan der være tilsat mindre Mængder af andre Stoffer, med den særlige Opgave at dæmpe Flam men under Eksplosionen, dog finder disse Stoffer kun Anvendelse, naar Ammonalet skal benyttes til Sprængninger i Kulminer eller saadanne Steder, hvor der kan være Tale om Mineeksplosioner. Som Eksempel paa Sammensætningen kan nævnes:
72 pCt. Ammoniaksalpeter,
23.5 pCt. Aluminiumpulver,
4.5 pCt. rødbrændte Kul.
Ammoniaksalpeler et har den store Fordel frem for de tidligere anvendte Salpetere, at dets Sønderdelingsprodukter er luftformige. Man har derfor ogsaa forsøgt at anvende det til Geværkrudt, dog uden videre Held. Aarsagen hertil maa søges i den Omstændighed, at del er meget hygroskopisk. 1 181)7 patenterer de svenske Ingeniører Ohlsson og Norrbin Blandinger af Ammoniaksalpeter med Kul, Olier, Harpiks og Nitroforbindelser til Brug som Sikkerhedssprængsloffer i Kulminer, og hermed var saaledes deL første Skridt gjort. Ammoniaksalpeteret lader sig ret let bringe til Detonation ved Hjælp af en Knaldkviksølvhælte, og det sønderdeles da i Hovedsagen efter Formlen
Som man vil se, udvikles der altsaa Kvælstof, Ilt og Vand i Dampform. Imidlertid er den Varme, der udvikles under Eksplosionen ret ringe, og da man altid tilstræber, foruden mange luftformige Sønderdelingsproduk'ler, at fremkalde en stærk Varme under Detonationen, for derved yderligere al forøge Luftarternes Spænding, var del naturligt, at man søgte Midler lil Forhøjelse af Eksplosionsvarmen. Ved at benytte en Del af eller muligvis alt det frie Ilt fra Sønderdelingsprodukterne til al indgaa Forbindelse med et Stof med høj Iltningsvarme vil man have naael det ønskede Resultat. Aluminium har vist sig at have en overordentlig høj Iltningsvarme, idet der ved Reaktionen
udvikles 385,(i Kalorier, hvilket vil sige del samme som, at 51 gr Aluminium ved Forbrænding kan opvarme 385.(1 kg Vand 1 ° C. Dette Forhold er blevet anvendt lil Fremstilling af det saakaldte Thermit, der i Industrien anvendes meget til Lodning og Svejsning af Metaller med højt Smeltepunkt. Thermit er en Blanding af Aluminiumpulver og et billigt Melalilte, som Regel med Tilsætning af noget Sand. Naar denne Blanding ankendes, afgiver Metaliltet sin Ilt, og der dannes under stærk Varmeudvikling Al, 0 :i, der er et fast Stof, den saakaldte Kornud. Del fremgaar heraf, ni Ammoniaksalpeterels Sønderdelingsprodukter, der som nævnt alle er luftformige, ved Tilsætning af Aluminium vil blive, forringede ved Dannelsen af A l , 0 3; men dette Tab opvejes langt ved den stærke Varme, Resten af de luftformige Produkter vil blive udsat for. Det var Escales og Ritter van Dalunen, der omkring Aar 1900 først gjorde opmærksom herpaa. Sammensætter man Sprængstoffet af 18,1 pCt. Aluminium og 81,0 pCt. Ammoniaksalpeter, har man en molekulær Blanding, som kan udtrykkes ved 2.1/ T ANH i X 0 3. Denne Blanding kan ikke antændes paa sædvanlig Maade, fordi Ammoniaksalpeterets Sønderdelingstemperatur ligger betydeligt under den Temperatur, ved hvilken Aluminiumens Iltning indtræder. Anvender man derimod en kraftig Knaldkviksølvpatron, vil der fremkaldes en eksplosiv Omsætning, der ifølge et af G. Roth i Wien udtaget Patent har Formlen
Til Sammenligning imellem forskellige Sprængstoffers eksplosive Egenskaber, anvender man nu overalt Blyeylindre, der er 200 mm høje og 200 mm i Diameter, udstøbte i en Støbejernsform. I denne Cylinders Akse findes en 125 mm dyb og 25 mm vid Udboring, som anvendes til Optagelse af 20 gr af Sprængstoffet. EnTændpatron paa 2 gr Knaldkviksølv med elektrisk Antændelse indsættes midt i Ladningen. Efter at Ladningen er ført til Bunds i Cylindren, fyldes den øverslc Del af Udboringen med fint Sand. Derpaa tændes og efter Eksplosionen renses Hulrummet, hvorpaa Rumfanget maales ved Fyldning af Vand. Det har paa denne Maade vist sig, at en Blanding søm den af G. Roth angivne, gav en Udvidelse af 2000 em3, mens Ainmoniaksalpeler alene kun gav 800 cm3. En Ulempe ved denne Blanding er imidlertid den, al Aluminium under Magasineringen kan iite sig. Denne Iltning menes endog at kunne blive saa voldsom, at den kan medføre Eksplosion ved Selvantændelse. En Eksplosion, der i Østrig opstod i et Ammonalmagasin, synes at maatte føres tilbage til denne Omstændighed. Man har derfor søgt at forebygge denne utidige Iltning ved i Stedet for Aluminium, at anvende en Zink-Aluminiumlegering, der har noget ringere Tilbøjelighed til at forene sig med Ilt. Andre Forfattere mener imidlertid, at Iltningshinden omkring Aluminiumkornene kun vil virke til al beskytte Metallet. For at den imidlertid ikke skal virke skadelig i Fksplosionsøjeblikkct, tilsætler man en ringe Del Kul, der da skal tjene til Reduktion af Aluminiumillel ved den høje Temperatur. Man ser derfor ogsaa følgende Blanding anbefalet:
Denne Blanding giver i den ovenfor omtalte Blycylinder med 20 gr Ladning ogsaa en Udvidelse paa 2000 cm3, mens Ammoniaksalpeter med Kul alene, kun giver en Udvidelse af 800 cm3. For at forøge Ammonalens Stødvirkning bar man tilsat den andre brisante Sprængstoffer, som Eksempel Di- eller Tri-nitrololuol. I sig selv er Ammonal nemlig ikke i Besiddelse af saa stor Stødvirkning søm de fleste andre, nu anvendte militære Sprængstoffer, hvorimod den i Trykvirkning er de andre absolut overlegen. De Stoffer, man ved en saadan Blanding l'aar frem, er blevet kaldte brisant Ammonal. Som Eksempel paa denne Art af Sprængstoffer kan nævnes det af G. Roth under Navn af abgeanderles Ammonal patenterede med Sammensætning:
47 pCt. Ammoniaksalpeter,
1 pCt. Kul,
30 pCt. Di- eller Tri-nitrololuol,
22 pCt. Aluminium.
For at forhøje Delonationsevnen, sammenpresses dette Stof under et Tryk paa 100,000 à 500,000 kg pr. cm-, hvorved det faar en Vægtfylde af 1,9. Derpaa udsættes det for en Temperatur, der ligger noget under de i Stoffet indgaaende lettest smeltelige Bestanddeles Smeltepunkt (ved Trinitrotoluol opvarmes saaledes til 07 Naar dette er gjort, dyppes Sprænglegemet i et Bad af samme smeltede Slof, og dernæst afkøles det i en Luftstrøm. Herved opnaar man dels at ophæve Ammoniaksalpelerets Hygroskopicitet, dels, at der i Sprænglegemet paa Grund af den hurtige Afkøling dannes H ulrum, der er særlig vel egnede til at fremme Eksplosionen. Der er med Ammonal foretaget talrige Forsøg til Sammenligning med andre Sprængstoffer. I R. Escales: „Die Explosivstoffe, IV. Hefte, Ammonsalpelersprengstoffe“ findes flere af disse omtalt. De væsentligste af dem kan muligvis paaregnes at have tilstrækkelig Interesse lil at nævnes her. Med 100 gr Ammonal af Sammensætningen
72 pCt. Ammoniaksalpeter,
25 pCt. Aluminium,
3 pCt. Kul
og 100 gr Gelatinedynamit med et Nitroglycerinindhold af 05 pCt. foretoges en Stukningsprøve mod Blyeylindre. Prøven gav til Resultat, at Slukningen ved
Gelatinedynamit var fra 13 lil 19 mm
ved Ammonal fra 19 til 21 mm
Ved lignende Forsøg havde Pikrinsyre givet en Stakning af 18 til 19 mm. Ved at lade forskellige Mængder af de samme tø Stoffer detonere paa Staalplader af 20 mm’s Tykkelse og 200 mm i Kvadrat, viste det sig, at 28 g Ammonal gav samme Virkning som 17 gr Gelatinedynamit. Nogle Sprængningsforsag med Granater har givel følgende Resultater: 12 cm Granater, ladet med 1300 gr af nedenstaaende Sloffer, gav ved Sprængning i Rrond de angivne Antal Sprængstykker: Dynammon (80 pGl. Ammoniaksalpeter. H pGt. Kul: ISO a 190 Sprængstykker, Kkrasit (smeltet Pikrinsyre) 420 a 140 Strængslykker, Ammonal 050 å 710 Sprængstykker.
Sprængstykkerne vad Ekrasit og Ammonal var stærkt sønderrevne og bar lydelige Mierker af disse Stoffers stærkere brisanle Virkning. Af et andel Forsøg synes det at fremgaa, at Sprængstykkernes Gennemslagskraft er større for Ammonal end for Pikrinsyre. Mellem 1 Rr:eddev:egge. der var opstillede i Kvadral med en indbyrdes Afstand af 1 1 m, spr;engtes 2—7 em Granater med samme Vægtindhold af de Lo Stoffer. Mens Ammonalgranalen gav 53 Gennemslag, fandtes der kun 35 efter Pikrinsyregranatens Spr;engning. Det har ligeledes vist sig ved cl Forsøg, udfort af en af de største Kanonfabrikker, at en 15 cm Staalgranat. ladet med t kg Ammonal, ved Eksplosion gav en større Tragt i Jorden end en eksploderende Granat med 8 kg Pikrinsyre i samme Jordbund. En stor Fordel ved Ammonal er dels ('følsomhed overfor Stod. Medens en Pikrinsvreladning kan bringes til Detonation, naar eL andel S præ ngl egerne delonerei1 i en Afstand af indtil 50 cm fra Ladningen, huler dette, sig for Ammonalels Vedkommende forst gøre inden for 10 cm. Et Forsøg, som tilstrækkelig lydeligt godtgør dette, er følgende: 2—12 cm Granater anbragtes i 2 Sprængbrønde og oven over disse en tredje, alle 3 hulede med Ammonal. Den øverslo bragles ved elektrisk Antændelse til Detonation. De lo neden under liggende Granater sønderreves, den ene paa tværs, den anden paa langs. Deres Ammonalladning var imidlertid ganske uberørt og kunde anvendes til Ladning af andre Granater. Det synes i det hele af Forsøgene at fremgaa, al Ammonalels Trykvirkning er de andre kendte Sprængstoffer overlegen, mens del maaske nok staar noget tilbage for en Del af dem med Hensyn til Brisants. Til Minevirkning ved Jordsprængning maa Ammonalet derfor siges at være særdeles vel egnet. Foruden den ovenfor nævnte store Stødsikkerhed har Ammonalet endnu den Fordel at være ret vægtfyldigt, hvilkel alter medfører, at en stor Ladning kan være paa en lille Plads. Tillige med den uheldige Egenskab. at Ammonalet indsuger Luftens Fugtighed, har det endnu den Fejl, at del ved Skudafgangen kan presses endnu mere sammen, end det paa Forhaand er, og det er i delte Tilfælde meget vanskeligt at bringe lil Detonation. Man har derfor anvendt særlige Indfyldningsmeloder, der imidlertid kun vanskelig huler sig anvende ved større Kalibre, og del er sikkert af den Grund, at man hidindtil ikke har set Ammonalgranater af større Kaliber end 10,5 cm anvendt i videre Udstrækning. Angaaende Ammonalens Indførelse som Granatladning vides det med Sikkerhed al være i Brug i Østrig og Frankrig. I Østrig anvendes det i den 8 cm Feltkanons Granat, hvis Vægt er 0,(58 kg med en Ladningsvægl af 0,22 kg samt ved den 10 cm Felthaubits’ Bundbrandrørsgranat, om hvilken kun vides, at dens Sprængladnings Vægt er større end ved almindelige Granater, og at den kun er forsynet med Perkussionsrør. Tillige anvendes det ved samme Piéces Granat, hvis Vægt er 1.7 kg med Ladningsvægt 0,121 g. 1 „Skizze iiber die Leislung und Yerwendung der 10 cm-Feldhaubitze 51.99'' Wien 1905 siges om Granaten, at den ved Eksplosion deles i en stor Mængde Sprængstykker, at Granaten foruden Ammonalladningen indeholder et røggivende Stof, som i Eksjdosionsojeblikket frembringer en stor hvid Sky lil Lettelse af Observationen. Brandrøret er dobbelt virkende. Angaaende Granatens Virkning imod levende Maal meddeles, al Sprængladningen udvikler et saa stort Tryk under Fiksplosionen, at hele Granaten deles i el betydeligt Antal større og mindre Stykker, der faar en saa stor Hastighed, al Sprængkeglens Topvinkel varierer mellem 100" og 180", og det horer ikke til Sjældenhederne, at Sprængstykker kastes bagud. De enkelte Sprængstykker faar paa Grund af den sløre Hastighed en betydelig Gennemslagskraft, og de kan f. Eks. gennemskin svage Dæktage; men da Sprængstykkernes Form er meget uregelmæssig, mister de hurtig deres Slødkrafl, og deres Dybdevirkning bliver derfor kun ringe. Ved Nedslagsskydning er Virkningen betydelig saavel mod Murværk som Beton, især naar Ilaubilsens største Ladning anvendes. 1 Frankrig fyldes Granaterne lil de sinaa Kalibre med et Slof, der meget minder om det østrigske Ammonal. I del nylig indforle Enhedsprojeklil lil den franske Feltkanon skal Ammonalet have fundet Anvendelse som brisant Granatladning, mens Hovedparten af Granalkardæskkuglerne er indlagt i en sammenpresset Sorlkrudtsladning. Flere af de store udenlandske Yaabenfabrikker fremstiller og anvender nu Ammonal eller ammonallignende Sloffer lil Fyldning af Projektiler; men trods dette har Ammonalet endnu ikke vundet rigtig Indpas. Da det imidlertid synes at staa sig godt i Konkurrencen med de andre Stoffer, tor man nok gaa ud fra. al det med Tiden vil blive anvendt i større Udstrækning navnlig ved Skyls og Projektilsorter, der lil Opgave har en dyberegaaeude Ødelæggelse af kraftige Dækninger.
