Selvom kampen om den psykiske modstandsevne i en befolk­ning ingenlunde er nogen ny foreteelse, er det dog først med den 2. verdenskrig, at indsatsen på dette område rendyrkes og aner­kendes som et selvstændigt element i krigshandlingerne.

Vel var amerikanerne langt fra ene om at føre den psyki­ske kamp under sidste verdenskrig, men det blev, som situationen var og takket være USAs ressourcer ikke mindst på det tekniske område, især amerikanerne, der blev bærere af den egentlige frontpropaganda.

Det er derfor naturligt, at den faglitteratur på den psyko­logiske krigsførelses område, som har set dagens lys efter krigen, navnlig er fremkommet i USA. Den videst dækkende og grun­digste analyse af den offensive psykologiske krigsførelses pro­ blemer finder man i Paul M. A. Linebargers „Psychological Warfare“, som udkom i 1943.

Ved fremkomsten skrev forlaget, Conibat Forces Press, bl. a., at „dette er den første egentlige kortlægning af psykologisk krigs­førelse. Den dækker problemerne fra regeringsniveauet til kamp- vognskommandørens funktioner i p-krigen, den spænder fra bib­ lens Gideon til radio Moscow og behandler propagandahefter såvel som Karl Marx — alt er desuden skrevet, så enhver kan forstå det.

Soldater kan ikke undvære denne bogs orientering. Politi­kere bør lytte til, hvad den anviser. Enhver borger må være interesseret i, hvad han udsættes for — netop nu.“

Forfatteren, der er major i den amerikanske hærs reserve og nu har sit daglige virke som professor ved „The School of Advanced International Studies“ i Washington, D.C., har — efter at førsteudgaven af bogen har været udsolgt siden 1950 — for ret nylig foranlediget en ny udgave udsendt.

Inden bogen atter gik i trykken, har Linebarger foretaget nogen bearbejdning af værket, som dog i alt væsentligt består i tilføjelse af en ny del eller nyt afsnit. Førsteudgaven bar umiskendeligt præg af forfatterens førstehånds kendskab til em­ net, erhvervet gennem flere års tjeneste i 2. verdenskrigs p.k.- enlieder. Andenudgaven følger emnet op ved bl. a. at redegøre for den siden krigen skete udvikling på området i U.S.A.

1948-udgaven omfattede 3 dele — den første med definitio­ner og historisk udredning, hvorunder bl. a. et par kapitler om psykologisk krigsførelse i begge verdenskrige. Anden del omhandler de tre stadier under forberedelsen af den praktiske indsats: progagandaanalyse, propagandaefterretningstjeneste og vurdering af den „psykologiske situation“. Tredie del behandler planlæg­ gelse og gennemførelse af de egentlige p.k.-operationer i civil­ befolkningen så vel som mod tropper.

Bortset fra mindre ajour-føringer i den gamle udgaves 3 dele adskiller sidste udgave af bogen sig fra første derved, at førsteudgavens sidste kapitel: psykologisk beredskab og nedrust­ning — er erstattet med en ny, fjerde del: psykologisk krigsfø­ relse efter 2. verdenskrig.

Ved tilføjelsen af denne del, hvor erfaringerne fra Koreakrigen og fra efterkrigstidens kolde krig er uddraget, er værket ført up to date — at den nye som den gamle udgave efter under­ tegnedes mening ikke behandler emnet helt så bredt, som man efter titlen kunne forvente, er en anden sag. Dette kan næppe bebrejdes forfatteren, da denne begrænsning — hvortil der se­ nere skal vendes tilbage — er almindelig hinsides Atlanten.

I det første af den nye dels kapitler gennemføres en diskus­ sion af den kolde krig i lys af, hvad forfatteren kalder „de 7 små krige“. Dette dækker Koreafelttoget, kampene i Indokina, på Fillippinerne, i Malaga og Indonesien, der alle var asiaters kampe mod vestlige magter, og skærmydslerne i Israel samt kon­ flikten Indien-Pakistan, der ikke er åbne kampe. Endelig nævnes Kinas særlige situation, der dog betegnes som så kompliceret, at nærmere analyse undlades.

Kapitlets hovedafsnit omfatter et forsøg på at klarlægge den kolde krigs natur. Den betegnes som en kamp af hidtil ukendt omfang, der med hensyn til teknik har sit specielle præg også omfattende sabotage, revolutionær virksomhed, konspiration o. s. v. Forfatteren tror ikke på nogen virkelig afspænding i den kolde krig så længe den ene part fastholder sin „missionære“ opgave.

Udviklingen i U.S.A. har nu medført, at hele fem organer — foruden de tre værns the Psychological Warfare Strategy Board og the Operations Coordinating Board — beskæftiger sig med psykologisk krigsførelse. Det fastslås, at forbavsende meget med hensyn til propagandateknik gik tabt mellem 1945 og 1950. I ingen af de syv små krige nåede man ud over 2. verdenskrigs stade — i Korea tog det endda 2 år at nå op på den standard, som man fra første dag havde i Normandiet.

Det andet nye kapitel omhandler strategiske operationer på informationsområdet. Efter freden i 1945 var der i U.S.A. stor vildrede med hensyn til, om man skulle opretholde de skabte psykologisk krigsførelses-institutioner. Den psykologiske krigsfø­ relse forsvandt så at sige fra tlie Department of Defense lige som i de tre værn i første omgang, medens the State Department stadig opretholdt en vis virksomhed. Her beroede den egentlige ledelse hos the assistant Secretary of State for Public Affairs og suppleredes senere med det nævnte Psychological Strategy Board. Men også anden og mere privat virksomhed på området som den, der udfoldes af Radio Free Europe og Radio Free Asia, gøres til genstand for omtale.

Det lige nævnte Strategy Board oprettedes i 1951 og supple­ redes med en Coordinating Committee, som senere ved et præsi­ dentdekret i 1953 omdannedes til the Operations Coordinating Board. Disse institutioner har planlæggende og koordinerende op­ gaver på højeste plan.

I tilslutning hertil tages iøvrigt den definition, som den amerikanske forsvarsstyrelse benytter med hensyn til psykologisk krigsførelse, op til kritisk drøftelse, og forfatteren foretrækker sin egen, som den fremtrådte allerede i førsteudgaven. Den ly­ der således: psykologisk krigsførelse omfatter benyttelsen af pro­ paganda mod en fjende i forbindelse med sådanne andre opera­ tive midler af militær, økonomisk eller politisk art, der kan understøtte propagandaen.

Linebarger mener altså med psykologisk krigsførelse kun den offensive — mod fjenden rettede — side heraf, og er på dette punkt enig med tlie Joint Chiefs of Staff. Et hovedsynspunkt som iøvrigt er adopteret af SHAPE. Efter undertegnedes mening er dette ikke noget rimeligt standpunkt, eftersom krigsførelse i al­ mindelighed omfatter såvel offensive som defensive foretagender. Det ville derfor være mere naturligt om man ved psykologisk krigsførelse forstod: virksomhed, gennem hvilken såvel fjendens som egen forsvars- og kampvilje påvirkes med rent psykiske m id­ ler. Indholdet af Psychological Warfare lader sig selvfølgelig ikke ændre, men man bør gøre sig dette begrebs rent offensive mening klart, når man øser af amerikanske kilder.

Man må således ikke vente, at Linebargers bog også omfat­ ter det psykologiske forsvar, selvom der naturligvis kan udledes mangt og meget af bogens stof, der sigter mod denne side af den psykologiske krigsførelse.

I det afsluttende kapitel redegøres for den psykologiske krigs­ førelses relation til filosofi, psykologi og sociologi, og der forsøges en forudsigelse om den psykologiske krigsførelses fremtid. Interessantest er måske den opfattelse som forfægtes, at den psy­ kologiske krigsførelse kan medvirke til forebyggelse af krigen. At den psykologiske offensiv er humanere end nogen anden form for agression er ikke noget nyt synspunkt, men det bør alligevel nævnes her.

Mest umiddelbar aktualitet bar det appendix som slutter Linebargers nye „Psychological Warfare“, fordi han heri redegør for de taktiske p.k.-enheder, som opererede i Korea, for deres forhistorie, deres metoder og deres indsats i det hele taget. Til slut stiller Linebarger spørgsmålet: løste Psy War de opgaver, som stilledes under denne sidste større konflikt?

Svaret skal ikke refereres her, men forbeholdes de sikkert ikke få læsere. Lineberger også vil få her i landet. Hans bog er — på trods af den ovenfor nævnte begrænsning i stoffets behandling — ubestridt standardværket hidtil på området. Den nye udgave rummer talrige litteraturhenvisninger og er forsynet med et righoldigt emneregister, således at den kan benyttes med for­ del, hvad enten man ønsker at sætte sig grundigt ind i proble­ merne eller blot ønsker en enkelt side af den mangfoldighed af problemer belyst, som knytter sig til den psykologiske krigs­ førelse.

Helge Klint.