Log ind

Allieret hjælp - et tilbageblik

#

Den 12. januar 1981 udtalte den norske forsvarsminister, Thorvald Stoltenberg, i et foredrag1) afholdt i Oslo Militære Samfund bl.a. følgende: »Den sovjetiske styrkeopbygningen i nord over de sidste 10-15 år har økt mulighetene for å avskjære forstærkningerne til vårt land om vi måtte ønske slike. Om vi ikke foretok oss noe ville vår forsvarsevne bli redusert. Det er derfor for at bevare den evne, vi har hatt siden 1949, at vi har ført de forhandlinger om forhåndslagring, som nå er ført fram til en avtale«.

Siden er denne aftale om forhåndslagring i Norge i fredstid af udrustning til en amerikansk marineinfanteristyrke blevet vedtaget i Norges Storting2), af hvis 158 medlemmer alene 2 venstre, 2 venstresocialister samt 9 arbejderpartimedlemmer stemte imod.

Det norske arbejderpartis pragmatiske holdning til forsvarsspørgsmål i almindelighed og forhåndslagring i særdeleshed kommer jævnligt til udtryk i regeringspressen, og især Arbeiderbladet viser Statsminister - og nu også partiformand - Gro Harlem Bruntlands natoforankrede sikkerhedspolitik opmærksom støtte.

Den 14. april i ar bragte Arbeiderbladet påny et længere interview med Forsvarsministeren og i samme forbindelse meddelelse om, at »Danmark vil have forhåndslagring« og »den danske regering arbejder aktivt for at få i stand avtale med amerikanerne om forhåndslagring av utstyr for amerikanske marinesoldater og amerikanske flyskvadroner«.
Endnu må der antages at ville hengå nogen tid, før der foreligger klarhed over, hvorledes denne del af de stedfindende danske forsvarslovsforhandlinger vil udvikle sig.

Det kan i denne periode, hvor det endnu henstår, om dansk socialdemokrati i en analyse af fortidens hændelser og nutidens tendenser når samme resultat som det norske arbeiderparti, være på sin plads, at lade tankerne gå tilbage til den tid, hvor begge lande i en okkupationsmagts vold for længst havde spillet deres politiske handlefrihed af hænde - og hvor modstandsbevægelsens eneste håb om bevæbning stod og faldt med muligheden for allieret hjælp.

Og hjælp fik begge landes modstandsbevægelser. For Norge, der qua sin Londonregering og sine styrker i England var allieret krigsførende nation, fik hjælpen til følge, at også modstandsbevægelsen i det besatte hjemland kunne bevæbnes og indsættes. I Danmark blev hjælpen tillige en medvirkende årsag til, at landet fra efteråret 1944 gradvist vandt anerkendelse som allieret nation.

Om art og omfang af den ydede allierede hjælp til de frivillige modstandsbevægelser er der i efterkrigstiden skrevet meget i begge lande, mest om de nationale anstrengelser i forbindelse med våbnenes modtagelse, deres fordeling og deres brug. Mindre om den indsats, der fra allieret side bragte hjælpen frem til Norge og Danmark - og de ofre, der herunder blev bragt.

Ser man alene på den flyleverede våbenhjælp og dermed - uden at forklejne den hjælp, der blev bragt søværts eller fra Sverige - den helt dominerende hjælp til modstandsbevægelsernes bevæbning og indsats, omfattede hjælpen til de to lande følgende:

Til Norge ialt ca. 1000 tons våben og udrustning, fremført under 1241 forsøgte flyvninger, hvoraf 717 lykkedes3). Disse operationer kostede englænderne og amerikanerne tab af henholdsvis 23 og 5 fly4) - et samlet personeltab på nær 200. Til Danmark omfattede hjælpen 677 flyoperationer, hvoraf de 418 lykkedes5). I »Hemmelig Alliance« angiver Jørgen Hæstrup leveringerne i perioden august 44 - april 45 til 6.245 containere, svarende til ca. 655 tons våben, sprængstof og udrustning 6).

I Palle Roslyng Jensens »Værnenes politik - politikernes værn« vises en tilsvarende differentieret opstilling over leveringernes vækst frem gennem samme betragtede periode: Aug. 116, sep. 384, okt. 234, nov. 845, dec. 262, jan. 12, feb. 691, mar. 1340, apr. 2349, samlet for perioden 6.233 containere7).

De allieredes tab ved disse operationer kendes kun omtrentligt. I »Den 4. våbenart« (1976) skriver Jørgen Hæstrup således, at tabene kendes ikke8). Senere har imidlertid en række beretninger set dagens lys, og disse i forbindelse med tidligere tilvejebragt viden giver grundlag for en fastslåen af indsatsens pris. Det efterfølgende tager sigte herpå.

Det første SOE/OSS fly9), der mistedes på operation til Danmark, blev ramt af en tysk natjager over Sjællands højeste punkt, Gyldenløveshøj, og styrtede ned ved Bonderup, nord for Ringsted, 11. dec. 194310). Dette skete således netop et år efter, at regeringen Scavenius havde indvilget i at udlevere følgende af den danske hærs beholdninger: 60.000 geværer, 1000 rekylgeværer, 20 morterer og 36 mill. patroner11), alt til brug for Tysklands bekæmpelse af dets allierede modstandere. Ved flyets nedstyrtning overlevede såvel den fra London hjemvendende Fl. B. Muus som besætningen. 5 blev krigsfanger - angivet af en dansker - resten undkom til Sverige (3), og Fl. B. Muus kunne som SOE-repræsentant i Danmark genoptage sit arbejde for modstandsbevægelsens opbygning.

138. Squadron, hvortil flyet hørte, og som ialt mistede 70 fly i støtten til de europæiske modstandsbevægelser, havde tidligere i 1943 over Danmark mistet 4 fly på SOE-missioner til Polen, ved Esbjerg og Halskov Rev 14. sep. og ved Slaglille og Norsminde 17. sep. Flere skulle følge13).

For året 1944 synes de allierede SOE/OSS leveringer til Danmark at have kostet 5 fly14): 16. maj efterlystes fra London 2 savnede fly gennem radiotelegrafisten L. A. Duus Hansen15). Halifax LL 192 fra 138. Squadron til pladsen Olav i Jylland må være gået tabt over Nordsøen 8. maj. Det andet fly, en Liberator fra USAAF 406 Squadron blev nedskudt ved Skjern efter vellykket nedkastning til den fynske modstandsbevægelse på pladsen »Stefan«16).

De tiltagende leveringer i aug.-sep. 44 nåede frem uden tab. 7. okt. mistede 161 Squadron et fly ved Vemb. 27. nov. forsvandt et fly fra 138 Squadron på vej fra Table Jam 69, Krengerup. 2. dec. forsvandt fra samme Squadron over Nordsøen et fly på vej til META i Jylland. Januar 1945 - med dårligt flyvejr - bragte kun én levering og kostede ingen tab. 10. feb. styrtede et fly fra 138. Squadron på vej fra TABLE JAM 190 ved Østerballe, i Gamborg Fjord. Besætningen omkom.

24. feb. mistede 138 Squadron påny et fly over Nordsøen. Det kan have været på vej til SOE mission over Norge, men da 3 besætningsmedlemmer inddrev på vestkysten af Jylland døgnet efter, synes det nærliggende at antage, at operationen gjaldt Danmark17).

Få dage før 138 Squadron overgik til Bomber Command18) efter 4 års støtte til de europæiske modstandsbevægelser mistede denne eskadrille sit 11. fly over Danmark under nødlanding 5. mar. på vestsiden af Tipperne, på vej fra TABLE JAM 241. Besætningen blev krigsfanger. Samme nat mistede 161 Squadron et fly i Limfjorden på vej til TABLE JAM 209. Besætningen omkom.

Gennem april 1945, hvor modstandsbevægelsens aktioner nåede højdepunktet, leveredes ialt 2.349 containere svarende til ca. 230 tons våben, ammunition og materiel. Indsatsen i denne måned må have omfattet ca. 130-140 vellykkede flyoperationer.

Da Feltmarskal Montgomery 12. maj 1945 blev modtaget i København, fik Modstandsbevægelsen velfortjente, anerkendende ord samt prædikatet »Second to None«. Til glæde for dem, der havde båret byrderne - og til fryd for de mange, der både bogstaveligt og i overført forstand, var kommet sovende til en mirakuløs befrielse.

Men leveringerne til Danmark i april 1945, hvor en fåtallig modstandsbevægelse stred og led for at sikre Danmarks plads i demokratiernes kreds, kostede RAF yderligere 7-8 våbenfly. Denne indsats, der ikke har fået megen omtale, var tillige »Second to None«. 3. april: Fly fra 196 Squadron »Dived into sea off Cromer. Weight of 70.000 Ibs may have contributed, but due to operational necessity. SOE Denmark«.

Samme nat: Fly fra 299 Squadron til TABLE JAM 283, nedskudt over Roskilde Fjord ved Frederikssund. Piloten fundet nedgravet på Flyvestation Værløse efter befrielsen.

12. april: Fly fra 299 Squadron til TABLE JAM 149, nedstyrtet i Skagerak. Besætningen omkom.

18. april: Fly fra 298 Squadron forsvandt over Nordsøen.

23. april: Fly fra 570 Squadron til TABLE JAM 172 og 179, skudt ned nord for Århus. 4 omkom.

26. april: Fra 295 Squadron: »Made poor tum when flying low to avoid flak on Crossing Danish coast for SOE operation. Hit sea after high loss«. Et besætningsmedlem døde på det tyske fetltlazaret i Horne 3 dage efter befrielsen. Fra samme Squadron blev et fly skudt ned ved Plovslund. Et besætninsgsmedlem omkom. Ved en tredie nedstyrtning samme nat synes der ikke at have været tab af mennskeliv.

Sammenholdt med det totale allierede flytab over det besatte Danmark på ca. 300 fly og 2000 besætningsmedlemmer, udgør de mistede 18 våbénfly og 70 besætningsmedlemmer kun en mindre del. Men om denne indsats gælder, at den alene blev ydet efter dansk ønske.

Der ymtes for tiden fra forskellig politisk hold om modstandskamp under en eventuel ny besættelse. Med dagens teknologi har sådanne tanker om at gentage en bevæbning udefra af en lokal modstandsbevægelse næppe nogen jordforbindelse. Og der er endnu mindre grund til at antage, at andre lande vil træde hjælpende til for at bistå et land, der på trods af tidligere erfaringer, måtte forsømme at sikre sin eksistens og dertil tillige sin evne til at deltage aktivt og ansvarsbevidst i demokratisk verdenspolitik. Bismarck siges at være tillagt følgende udtalelse: »Kun idioter lærer af egne fejltagelser, jeg foretrækker at lære af andres«. Den kategori, der slet intet lærer, omtaler han ikke. At lade dem få indflydelse på landets sikkerheds- og forsvarspolitik forekommer uden mening.